Loved You First |Harry Styles

Amy White. Er en helt almindelige pige fra London, som har en helt almindelig skole gang. Næsten da. Siden hun var helt lille, har hendes mor haft en rigtig god veninde, Anne Cox. Hvilket betyder, at Amy er venner med Harry Styles. Hele problemet opstår egentlig, da Harry - efter fem år, kontakter hende på Facebook. Amy ved ikke, hvorfor og da hun ved en fejltagelse, siger ja til et forhold fra en anden på hendes High School, begynder hele dramaet. Hvorfor kontakter Harry hende? Hvad sker der nu hvor Amy kommer sammen med High School fyren? Hvordan vil Harry tackle det? Hvad sker der hvis Amy skal vælge? Hvem vælger hun så? *Læses på eget ansvar*

18Likes
6Kommentarer
3644Visninger
AA

11. 9. Kapitel ∞ Wake Up, Darling.


 

______________________

Wake Up, Darling. ∞

------------------------------------

 

 

Dynen føltes pludselig som en brændende sol, jeg havde over mig, så jeg slog den af mig, og fik lidt af et chok da jeg opdagede, jeg lå et andet sted, end jeg plejede at gøre. Foran lå mine næsten nøgne ben, som dog havde fået trukket et par shorts udover sig for ikke at fryse, min hånd rørte forsigtigt ved Alex', men den var tæt på at falde ud af hans greb. Han lå ca 40 cm højere end mig, så det var svært at være i fysisk kontakt med hinanden. 

Jeg havde lyst til at blive liggende her hele dagen, men jeg vidste, at det ikke ville vare mere end 2 minutter før, jeg stod op og fik tøj på. Jeg havde aldrig brudt mig særlig meget om at vise min krop foran andre - ikke engang Clara, også selvom jeg måske bare havde undertøj på. Det var noget andet med en bikini, for dér var der jo ligesom en grund til at have det på. Ikke fordi det var på grund af en grund til at have undertøj på faktisk, men fordi jeg bare havde en side af mig selv, som sagde at jeg ikke skulle vise så meget af min krop. Også selvom jeg viste det samme stykke hud af min krop, når jeg havde bikini, som når jeg havde undertøj.

 

Så derfor rejste jeg mig fra madrassen under mig, og fik mig stablet op på benene, selvom det var en smule svært. Jeg havde ikke lavet noget som helst med Alex, efter vi havde set den film kl. 2 i nat, og det var fint, jeg ikke havde kysset, eller gjort noget med ham, for jeg ville garenteret ømme mig lidt over det, hvis jeg kom til at se Harry igen.

"Er du allerede oppe?" blev der mumlet ovre fra sengen. Jeg fik et chok, for jeg stod ikke med mere tøj, end det bare lige dækkede min røv og mit bryst. Jeg smilede bare, fik konstateret at det var jeg altså, og fik ellers bare et lille støn tilbage. Han begyndte at sove igen, og jeg håbede lidt, at han ikke så særlig meget ud af sine trætte øjne. 

 

Jeg gik ud i køkkenet, så snart jeg var færdig med at klæde om, og jeg blev mødt af Alex' mor, som var rigtig sød og havde allerede lavet brunch til en hel familie. 

Jeg kiggede lidt på klokken, og opdagede klokken allerede var blevet halv tolv. Jeg vækkede Alex, hvilket han var meget imod, men vi fik spist brunch, snakket og lært hinanden at kende og jeg tænkte næsten ikke på Harry.

"Skal du allerede gå nu?" spurgte Alex, da jeg var på vej ind for at tage nogle af de ting, jeg havde smidt inde i værelset. Jeg nikkede bare, og gik ind og tog min taske. Jeg havde egentlig ikke rigtig andet, så jeg sagde bare farvel og styrtede ned af trapperne. 

Jeg havde ikke noget at nå, men jeg ville faktisk bare hjem nu. Harry havde skrevet til mig klokken lort om morgnen, om jeg ville mødes med ham i Central Park, hvilket jeg gerne ville. Måske var det det jeg skulle nå?

 

"Hallo?" råbte jeg, da jeg kom ind af døren til min og min mors lejlighed. Jeg får sparket mine ballerinaer af, hængt min jakke op på en af knagerne og slæbt mig ind i stuen, hvor min mor betragter rummet som om hun aldrig har været der før. 

"Hvad laver du dog?" spurgte jeg og betragtede hende. Hun havde taget sit normale arbejdstøj på: Sort nederdel, nylonstrømper, en skjorte og en blazer uden på. "Er du på vej til arbejde nu?"

Hun betragtede stadig stuen, som om det var et museum, så jeg lavede mig en kop kaffe og hyggede mig lidt med den. Efter mindst tyve minutter svarede hun mig endelig: "Skat, jeg tænkte på at gøre vores lejlighed mere... os. Den er bare så kedelig... og ja, jeg er på vej på arbejde. Jeg skal være der klokken halv to, så jeg kan sagtens nå det." 

Jeg undrede mig lidt over, at hun ville gøre vores lejlighed mere personlig. Jeg var en fuldstændig anden person end hende; jeg kunne sagtens være et rumvæsen og hun en elefant, det ville intet ændre. Så det med at gøre vores lejlighed mere personlig, det kan man ikke rigtig. Det ville være en underlig kombination af tumblr-inspireret rum og antikke detaljer. "Hvorfor?"

"Jeg så noget på YouTube med noget inspiration til indretning. Det blev utrolig flot!" sagde hun og tager en slurk af min kaffe. Hun rynkede brynene og tog sin computer frem for at vise mig videoen, hun havde set. Den viste en pige, som bare viste sit enormt flotte værelse og præsenterede sine idéer for os. Det blev et ret flot værelse, må jeg sige, men lyset var også fantastisk, og det er ikke fordi vores lejlighed er den, der har mest lys. Det meste af dagen stod den på den anden side, så det var først her til aften, at vi kunne se solen. Det var ret irriterende, men det var en god lejlighed på andre punkter.

"Mor, det gør du bare, men jeg bestemmer altså over mit værelse..." gabte jeg bare og tog koppen til mig. Hun smilede og sagde farvel til mig. Jeg havde nu lejligheden for mig selv, så jeg kunne gøre, hvad jeg nu lige havde lyst til.

 

Klokken var blevet tre, og jeg havde sovet lige siden klokken halv to. Der var stille i lejligheden - næsten alt for stille, og jeg var blevet virkelig træt af det. Så jeg var gået ned til en af vores underboer og sagt hej. Da jeg var mindre blev jeg altid passet dér, for de var pensionister, så de var altid hjemme. Det var rimelig lang tid siden, jeg havde set dem, så det var fint lige at sige hej. Jeg fortalte ikke noget om Harry, hvilket jeg altid plejede at snakke om, når jeg var nede hos dem. Det var måske fordi, jeg var blevet ældre, men jeg havde bare ikke lyst til at snakke om dét. De kendte ham jo fra x-factor, nyhederne... jah, hvis man bor i England, kan man ikke komme udenom One Direction, ligesom at man ikke kan komme udenom mad.

   "Det var da hyggeligt Amy!" damen som hed Madylin klappede mig på lårene og begyndte at rydde af bordet. Det var ikke noget sindssygt festmåltid men 'bare' kage. 

   Jeg smugkiggede på min telefon imens og fik af vide af mit display, at jeg havde fået en meddelse på Messenger. Jeg vidste selvfølgelig, hvem det var, men jeg åbnede den alligevel - bare for at gøre noget.

Hej Amy-sweet.

Jeg glæder mig til at se dig igen! - Harry <3

 

_____________

Heeeeej.

Favorit' hvis i vil, så er i mine faves,

like også gerne, hvis i selvfølgeli' kan lide den.

Ellers have en fantastisk dag!

Hvad synes i?

- Bellaz.

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...