Loved You First |Harry Styles

Amy White. Er en helt almindelige pige fra London, som har en helt almindelig skole gang. Næsten da. Siden hun var helt lille, har hendes mor haft en rigtig god veninde, Anne Cox. Hvilket betyder, at Amy er venner med Harry Styles. Hele problemet opstår egentlig, da Harry - efter fem år, kontakter hende på Facebook. Amy ved ikke, hvorfor og da hun ved en fejltagelse, siger ja til et forhold fra en anden på hendes High School, begynder hele dramaet. Hvorfor kontakter Harry hende? Hvad sker der nu hvor Amy kommer sammen med High School fyren? Hvordan vil Harry tackle det? Hvad sker der hvis Amy skal vælge? Hvem vælger hun så? *Læses på eget ansvar*

18Likes
6Kommentarer
3643Visninger
AA

8. 6. Kapitel ∞ Starbucks is a loverboy.

__________________________

∞ Starbucks Is A Loverboy ∞

---------------------------------

 

En krølhåret, slank fyr stod midt i rummet med stole og borde imellem sig. Udsynet ud til London var fantastisk, og solen skinnede ind i rummet og lavede et godt lys. Stilen i rummet var meget anderledes, end hos den "normale" Starbucks. Her var der meget mere stilrent look, hvor nede hos Starbucks bare var de sædvanelige farver: Grøn, træ-brun, sort og hvid. Det var som om, det var en helt anden café. Der stod godt nok Starbucks i baren, men det lignede ikke Starbucks. 
"Hej," smilede jeg bare. Jeg vidste ikke rigtig, om jeg skulle give kram eller bare give hånd, men uden videre gav Harry mig et kram, som om vi var bedste venner. 
Vi satte os ned ved en af bordrene, og jeg kunne se, at han faktisk havde fået sig en kop kaffe. Var jeg virkelig så sent på den? Jeg tjekkede diskret mit ur, men jeg var kun fem minutter for sent. Jeg kiggede lidt på kaffe koppen, som en tjener var ved at samle ind. Tjener? Hos Starbucks. Jeg må sige, at jeg aldrig nogensinde havde oplevet noget lignende. 
"Ja, undskyld. Jeg trængte bare lige til en kop kaffe, inden du kom," smilede han. 
"Har du været her i lang tid?" spurgte jeg. 
Han rystede på hovedet, og rakte sin hånd i vejret for at få en tjener til at betjene. "Njæh... jeg havde bare lige lyst til at få noget kaffe."
Jeg nikkede bare og kiggede lidt på et kort, hvor der stod, hvad man kunne bestille. Det var ikke et menukort men bare en lille folder, som lå omkring på alle borde. "Hvad laver du så i dag? Arbejder du, eller går du kun i High School?"
Jeg kiggede op på ham, og mødte hans grønne øjne. Jeg havde intet i mod at kigge ham i øjnene, det havde jeg aldrig haft svært ved, og det betød også, jeg måske lignede en meget selvsikker pige. Hvilket sådanset var fint nok, for så havde folk respekt for mig. "Jeg går bare i High School. Jeg begynder faktisk at arbejde på en café efter efterårsferien. Jeg skal spare op til universitetet, så det er vigtigt at jeg starter så hurtigt som muligt."
Han nikkede forstående. "Men hvorfor starter du så ikke før?"
"Der er først plads efter, gætter jeg?"
"Typisk London," han rodede lidt i sit tykke, halvkrøllede hår, som engang havde været helt krøllet. 
Jeg fnisede. Tjeneren kom endelig over til os. Jeg bestilte en cappuccino og to blåbær scones, fordi jeg seriøst var mæt, også selvom jeg spiste det sidste måltid til frokost i skolen. Harry bestilte bare en Caffé Latte og en blå bær muffin. "Jeg kan altså godt lide blåbær," smilede han, så hans tænder poppede frem bag læberne. 
"Hvordan går det så med One Direction?" spurgte jeg.
"Det går helt fint. Vi får spillet koncerter med over 60.000 fans, så det er vildt flot at stå der og synge til lys over hele arenaen," fortalte han. 
Han fortalte lidt om alle de interviews, og alle de fede oplevelser der hørte med på touren. Desværre hørte der også jetlag med, så der blev også tilbragt timer i sengene. 
"Hvad med fester?" spurgte jeg så. Jeg havde ikke hørt om nogle berømthedsfester, og det kunne da være fedt at komme til sådan en. Altså jeg mener...
"Berømthedsfester?" spurgte han så. Jeg nikkede, og hev lidt i min hestehale, fordi den var blevet slap. "Altså... faktisk er vi ikke til så meget af den slags mere. Det var vi ret tit førhen, men det bliver kedeligt i længden. Der er absolut intet at lave, fordi der er paparazzier overalt, så hvis man bliver fuld, går det over hele verden inklusiv min familie. Det er ikke sjovt, når man kan se sig selv på sladderblade, mega fuld og sådan."
Det kunne jeg forestille mig. Pludselig popper paparazzierne op i hovedet. Dem havde jeg slet ikke tænkt på, tænk hvis min mor så, at jeg var på forsiden af sladderbladene som Harrys nye kæreste! Jeg havde mest lyst til bare at smutte hjemad nu. Nu poppede Clara op i mit hoved. Nej, nej, nej, nej. Jeg havde slet ikke fortalt hende noget omkring Harry! Tænk hvis hun så, at jeg var på en såkaldt "date" med Harry. Jeg fortrød pludselig, at jeg sagde ja til Harry. Om at komme på date med ham.
"Hvad er der?" spurgte han.
"Hvad mener du?" spurgte jeg igen. "Du ser fuldstændig bleg ud!" konstaterede han. 
"Gør jeg? Jeg smutter lige på toilettet!" jeg tog diskret min taske om min skulder, og småløb ind på toilettet. Gud, hvor var det her dumt. Dumt, at jeg skulle gå på date. Dumt ikke at sige noget til min bedste veninde. Jeg fandt toilettet, gik ind i en af båsene og låste døren. 
Jeg fiskede min mobil op af lommen, og opdagede at Alex havde ringet igen. Jeg ignorerede det, for jeg skulle altså bare skrive til Clara omkring det med Harry. Men hvad skulle jeg skrive? At jeg ville undskylde? At jeg lige havde været på date med ham? Hvad?
Jeg kiggede lidt på min besked, som jeg havde skrevet. Det lød forkert og dumt, men jeg måtte altså bare sende den. Mit hjerte hamrede, jeg rystede, jeg frøs og jeg var bange. For paparazzierne, for hvad folk ville tænke. Og ikke mindst Alex. 
"Hej skat. Jeg glemte at skrive til dig i mandags, for jeg vidste, du var på arbejde, og jeg havde ikke lyst til at forstyrre dig. I mandags skrev Harry Styles til mig, du ved nok med min mor og hans mor, og han havde lyst til at se mig igen. I går takkede jeg så ja, og nu sidder jeg faktisk på toilettet og skriver. Haha, det lyder ret kikset, men jeg kom bare til at tænke på paparazzierne, og alt det der lort. Så undskyld, nu ved du det. - Kys."
Jeg skyndte mig ud til Harry igen, som sad og lige havde fået maden. Jeg rystede mine fingre, som om jeg lige havde vasket fingre, og satte mig med et smil. 
"Du ser godt ud," konstaterede han. 
"Tak," jeg vidste ikke rigtigt, hvad jeg skulle gøre af mig selv, eller hvad jeg skulle sige. "Det gør du også."
Han lagde sin arm på bordet, som om at jeg skulle tage hans hånd. Jeg gjorde det modvilligt, men det ville være rimelig akavet, hvis han bare sad der med sin hånd strakt frem på bordet. Så ond er jeg ikke. 
Jeg flettede mine fingre ind i hans. De var varme, og jeg kunne mærke hans puls, der var helt rolig i forhold til min. Den kørte som en i helvede, og jeg svedte som en hund. Selvom hunde ikke kan svede, men det synes jeg de kan. 
Det var underligt. Jeg havde kendt ham hele livet, men jeg havde ikke snakket så meget med ham, som jeg gjorde nu. Og det føltes bare som om, jeg mødte ham for første gang i mit liv. Som om han var en hel ny Harry. Ikke den Harry jeg kendte førhen. 
______________
Hej lovely!
Tak fordi du læste, følg mig gerne, for at få notifikationer,
når jeg laver nyt kapitel ;)
Det ville gøre mig glad, hvis i gav lidt feedback,
da jeg elsker, når i gør det!
Tak.
- Bellaz.

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...