Loved You First |Harry Styles

Amy White. Er en helt almindelige pige fra London, som har en helt almindelig skole gang. Næsten da. Siden hun var helt lille, har hendes mor haft en rigtig god veninde, Anne Cox. Hvilket betyder, at Amy er venner med Harry Styles. Hele problemet opstår egentlig, da Harry - efter fem år, kontakter hende på Facebook. Amy ved ikke, hvorfor og da hun ved en fejltagelse, siger ja til et forhold fra en anden på hendes High School, begynder hele dramaet. Hvorfor kontakter Harry hende? Hvad sker der nu hvor Amy kommer sammen med High School fyren? Hvordan vil Harry tackle det? Hvad sker der hvis Amy skal vælge? Hvem vælger hun så? *Læses på eget ansvar*

18Likes
6Kommentarer
3637Visninger
AA

7. 5. Kapitel ∞ Mum And Starbucks

_____________________

∞ Mum and Starbucks. ∞

--------------------------------

 

 

 

"Hej skat!" Råber min mor i den anden ende af telefonen.
"Hej mor. Kommer du og henter mig i dag?" Jeg smilede til Alex, der sad ved siden af mig med sin frokost foran sig. 
Vi sad i kantinen og spiste, Clara havde ikke fået frokostpause endnu, så vi sad lidt og ventede på, at hun skulle komme. Alex var sød, hjalp mig med lektier, bar nogle af mine ting og komplimenterede mig hele tiden på, hvor skøn jeg var. 
"Ja, det regnede jeg med," jeg kunne næsten forestille mig hendes forventningsfulde smil, for det var ikke tit, hun hentede mig fra skole. "Kunne det ikke være hyggeligt at tage hen til Anne igen? På lørdag måske?"
Jeg rystede svagt på hovedet, men kom i tanke om Alex der sad ved siden af mig. Jeg havde virkelig ikke lyst til at komme hjem til Anne. Eller jo, Anne, men ikke Harry. Anne fortalte det nok til Harry, der så vil komme med det samme for at se mig. 
Eller... Jeg skulle jo se ham på torsdag, hvilket forresten var i overmorgen. Jeg havde mest lyst til at blive hjemme i sengen, Harry var ikke ham jeg havde lyst til at se igen. Især ikke efter han var blevet berømt. Jeg havde ikke lyst til at blive set som en eller anden snobtøs, som de fleste ville se mig som, efter at jeg havde været ude og spise med ham. 
Piger var så lede nu til dags.
"Jo, men jeg skal være sammen med Clara der," sagde jeg som en dårlig undskyldning.
"Hende kan du da tage med?" lød det i den anden ende.
Jeg sukkede bare, takkede bare ja til tilbuddet om at møde Anne igen. Jeg sluttede opkaldet, og opdagede at Clara var ved at sætte sig til bordet. Hun kiggede lidt undrende på Alex, som smilede helt upåvirket til hende.
Jeg præsenterede dem for hinanden, og sammen spiste vi og de fortalte hinanden om sig selv, og hvilke fag de havde på hvilke niveauer. 
Jeg selv sagde ikke en pind, Harry var limet fast i hovedet på mig, og jeg digtede lidt i hovedet, hvad jeg måske kunne sige på den der date, han ville ud på. Jeg ville ikke, bare for at understreje det.
"Skal vi tage til næste time?" spurgte Clara, vi skulle ikke have nogle timer sammen resten af dagen, men vi kunne følges ad, for timerne forgik i den samme del af skolen.
____________________

----------------------------------
"Hvad skal du så i over morgen?" spurgte mor, og jeg var pludselig bange for at hun allerede vidste noget om Harry, inden jeg havde nået at fortælle hende noget. Det var jo også først i morges, men Anne og hende har kontakt hver evig eneste time. "Jeg tænkte på, at vi kunne tage en shoppetur."
"Desværre, jeg skal mødes med Harry," jeg smilede skævt ud af vinduet, hvor alt var blevet plask vådt på grund af efterårsregnen havde sat sig et præ.
"Harry? Annes Harry?"
Jeg nikkede, og mødte hendes glæde i øjnene. Hun regnede sikkert med, at vi havde noget kørende, men nej. Hun sendte et blik med øjnene, som spurgte om der var sket noget mellem mig og Harry, men jeg rystede bare på hovedet. 
"Jamen... det var da godt for dig!" udbrød hun stammende.
Hun holdt ind til porten, hvor hun kørte sit indgangskort, så porten åbnede, og hun kørte ind på en tilfældig parkeringsplads. Vi skyndte os bare hen til vores opgang. 
Varmen i vores lejlighed mødte os som et dejligt knus. Der var altid utrolig koldt i vores opgang, så det var altid en befrielse at komme hjem. 
Jeg snørrede bare mine converse op, og opdagede hvor våde de egentlig var blevet i løbet af dagen. Jeg satte dem uden videre på radiatoren, og gik ind på mit værelse for at tage alt mit tøj af. Jeg var våd helt ind til huden, så jeg gik i bad. Fik vasket alle tankerne om Harry ud i afløbet, vaskede hår, krop, ansigt. Det hele. Jeg var i bad i går, men det føltes som om det var et år siden. 
Mit hår var blevet slidt, jeg trængte virkelig til at få den store omgang hos frisøren. Håret gik også helt ned til røven, og ca. 20 centimeter af håret var slidt og kruset. 
Jeg sukkede ved synet af mit hår i spejlet, og begyndte så at tørre mig selv med håndklædet. Harry var ude af mine tanker, han vi ikke længere en del af mit hoved. Dejligt.
Jeg sprang i min pyjamas, så snart min krop var tør, lagde et håndklæde over min hovedpude, så min seng ikke blev plaskvåd af mit hår.
Trætheden overtog ellers lige bagefter, jeg havde været inde og sige godnat til min mor.
_______________________

---------------------------------------
Fuck. Mit. Liv.
Inden jeg fik set mig om, var det allerede blevet torsdag eftermiddag. Torsdag, som i den torsdag, hvor Harry og jeg skulle mødes. Ansigt til ansigt med Harry. Shit.
Onsdag og torsdag var gået, som dagene gik i Sims. Føltes som om minutter gik som sekunder. 
Lige nu stod jeg foran mit skab, stirrede bare på det. Hvad skulle jeg dog tage på? Jeg kunne ikke bare tage et par jogging bukser på og en sweater. Men jeg kunne jo heller ikke tage en flot kjole på, når man bare skulle på starbucks.

Jeg endte med at tage en tætsiddende, langærmet bluse med blonder. Udenover tog jeg en bordeaux rød skater skirt udenover. Jeg svang et bælte over skirtet. 

Jeg så okay ud, så jeg lavede bare en hestehale, tog min clutch og sagde farvel til min mor. "Så må du fortælle mig, hvordan det er gået, når du kommer hjem," smilede hun.

Jeg var ligeglad med, hvad hun syntes om det, men jeg vidste, hun ikke var mega begejstret for, at jeg skulle mødes med Harry. Han var ikke hendes favorit, og det havde han de sidste år ikke været.

Da han var mindre, var han en charmetrold, var altid super social og havde en god humoristisk sans. De sidste par år så vi ikke så meget til ham, han var konstant oppe på værelset, hvilket gik min mor på nerverne.

Jeg tog mine støvler på, som rent faktisk var min mors, betragtede mig selv lidt i spejlet. Måske var det for koldt et outfit, så jeg endte med at tage et uldtæppe med, som jeg kunne sidde med. Døren stod konstant åben hos Starbucks, fordi Starbucks er det mest hyppigst sted man kunne komme, så der ville være rimelig meget træk. Jeg undrede mig også lidt over, at Harry havde valgt Starbucks. Han ville jo med det samme blive omgivet af piger, der skreg hans navn? 

Jeg åbnede døren foran mig, kiggede lidt på min mor som stod i døråbningen. "Du ser godt ud, skat," smilede hun igen. Jeg nikkede bare, jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige. Hun kyssede mig på panden og lukkede døren. 

Elevatoren åbnede bag mig, og ud kom min nabo, Lissy. Hendes afblegede hår sad som sædvantelig: stift, stramt og alvorligt. Hun hilste bare venligt på mig, og var lige ved at støde ind i mig med sin dyreste Gucci taske. Da jeg var mindre, var jeg altid lige ved at brække mig, fordi hendes parfume stank så stærkt. Jeg er også lige ved at brække mig nu, men jeg vidste, hun måske ikke ville blive glad for, at jeg brækkede mig ud over hendes dyre tøj. 

Min mor plejede altid at trække på skulderen eller himle med øjnene, når vi lige var gået forbi hende. Vi var ikke specielt rige, i hvert fald ikke i forhold til Lissy, men vi havde en okay økonomi, når vi nu kunne bo i centrum af London. 

Elevatoren gik op, jeg gik ud i solskin, hvilket glædede mig, for jeg havde ikke specielt meget tøj på i forhold til, at vi var i midten af september. 

Jeg nåede lige en bus, selvom jeg ikke behøvede det, men jeg var i forvejen rimelig sent på den. Hvis jeg skulle gå de 400 meter til Starbucks, ville jeg komme et par minutter for sent. Måske 5. 

Jeg kunne allerede se Harry. Han sad øverst oppe, hvilket jeg faktisk ikke vidste man kunne. Et par fans havde allerede spottet det før mig og stod og skreg ude foran starbucks. Jeg fnisede bare og gik ind på Starbucks. 

"Undskyld, er der en første sal her?" spurgte jeg, og havde tydeligvis overhalet et par tøser, der stod i kø for at få deres Caffé Latte. De stod fornærmet og bitchede mig, men jeg lod som ingenting.

"Ja, har du en aftale med Mr. Styles?" spurgte ekspidenten. Han var nu heller ikke heeeelt værst af sit udseende. Just saying.

Han hviskede til en pige, som førte mig ud i deres lager, hvor der var en trappe op til en første sal. Mit hjerte sprang op og ned fra hals til tå, men jeg holdt hovedet koldt for ikke at blive helt rød i krydern. 

"Hej," en mørk stemme mødte mig allerede inden, jeg var inde på førstesalen.

______________________

Haaay.

Tak fordi du læste, følg mig for at få notifikationer på, 

når jeg udgiver nyt kapitel ;)

Tak.

- Bellaz. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...