Loved You First |Harry Styles

Amy White. Er en helt almindelige pige fra London, som har en helt almindelig skole gang. Næsten da. Siden hun var helt lille, har hendes mor haft en rigtig god veninde, Anne Cox. Hvilket betyder, at Amy er venner med Harry Styles. Hele problemet opstår egentlig, da Harry - efter fem år, kontakter hende på Facebook. Amy ved ikke, hvorfor og da hun ved en fejltagelse, siger ja til et forhold fra en anden på hendes High School, begynder hele dramaet. Hvorfor kontakter Harry hende? Hvad sker der nu hvor Amy kommer sammen med High School fyren? Hvordan vil Harry tackle det? Hvad sker der hvis Amy skal vælge? Hvem vælger hun så? *Læses på eget ansvar*

18Likes
6Kommentarer
3636Visninger
AA

6. 4. Kapitel ∞ The Deal

__________________

∞ The Deal ∞

------------------------------

 

  

Jeg stirrede tomt ud i luften. Kunne det virkelig være rigtigt? Harry havde endnu en gang skrevet til mig. For anden gang i dag. Han skrev dog bare, om jeg var okay, men han måtte være rimelig trist, for han kunne jo se, at jeg havde set beskeden fra ham.

Jeg måtte altså bare skrive til ham. Jeg kunne ikke lade vær med at gøre det.

Mine fingre farede over tasterne, men lige så snart jeg nåede til et punktum, slettede jeg sætningen. Måske var jeg bare komplet idiot til det med fyre.

Jeg nåede ikke at skrive noget, inden min mor bad mig om at gå i seng. Hun var ikke i humør til diskutioner, hun havde det samme udtryk i øjnene, som sagde, jeg skulle gøre det, hun bad om.

Så jeg satte bare en knold på hovedet, børstede mine tænder og rensede min hud. Jeg så meget anderledes ud uden makeup. Mine øjenvipper er næsten usynlige, mine øjenbryn halvt så lange og bumserne tusind gange tydligere.

Jeg lagde mig i sengen, råbte godnat til min mor, fordi jeg ikke orkede at gå ud til hende. Hun kom ind ti sekunder efter, kyssede mig på håret, og slukkede lyset ude på badeværelset.

Da hun lukkede døren ud til stuen, blev der bældravende mørkt. Det eneste jeg lige kunne skimte, var loftet ovenover mig og min seng.

Jeg havde ikke set Clara siden i morges, men det var klart, for mandage var en af de ugedage, hvor vi ikke så eller hørte så meget til hinanden. Clara skulle på arbejde lige efter skole, så jeg kunne ikke snakke med hende, indtil om aftnen hvor hun altid gik meget tidligt i seng. Hun var typen, der altid blev helt vildt træt efter en dag, og hun var ikke til at vække igen, når hun først var faldet i søvn.

Jeg ville ellers havet fortalt hende om Harry, der skrev til mig efter mange år, og Alex der lige var startet i klassen. Fyre var en af de ting, vi snakkede mest om, så det var underligt ikke at fortælle hende noget.

Jeg faldt ikke i søvn før ved tolv tiden. Harry var som tatoveret fast i hjernen på mig. Hans søde læber, hans grønne øjne, hans krøllede hår.

Jeg vågnede ved at mit vækkeur ringede. Klokken var ikke mere end 6:45, men jeg stod alligevel op, børstede mine tænder, tog en t-shirt med "Fashion" printet på, sorte stramme bukser og mine converse. Jeg tog en kaffe og en sandwich med fra Starbucks på vejen, og tog en taxa til skolen. Skolen startede først om en halv time, men jeg havde ikke lyst til at sidde i en tom lejlighed, så nu sad jeg her.

Endnu en besked havde tjekket ind klokken 2 i nat. Jeg satte mig ved et bord i kantinen, tog en bid af min sandwich og en slurk af min varme kaffe. Smagen af kaffebønner og en cremet mælk mødte mine smagsløg. Intet bedre end kaffe.

Jeg gik ind på messenger igen, og beskeden var som forventet kommet fra Harry.

"Amy, jeg er ked af, at jeg opførte mig så teenage agtig, men jeg var nok i virkeligheden lidt bange for at gøre noget forkert. Det kunne være fedt at se dig igen. Nu er du vel også blevet meget ældre end sidst? Hvad med at mødes i en starbucks nær dig?" 

Jeg læste beskeden igennem et par gange. Måske var jeg lidt ond, fordi jeg ikke svarede ham. Men jeg gider ham ikke. Og hvorfor havde han dog skrevet en besked så sent? Han kunne ikke være i udlandet, for hvordan kunne han så bare spørge mig, om vi skulle mødes i London? Jeg forstod ikke noget, og jeg kunne ikke finde en hentydning til noget, udover noget seksuelt. Og det havde jeg bestemt ikke lyst til, især ikke med ham.

Jeg skrev på livet løs. Jeg vidste ikke rigtig, hvor det kom fra, men jeg skrev bare. Og uden videre havde jeg trykket "send". Jeg stirrede overrasket på beskeden, som om jeg ikke lige havde skrevet den.

"Hej Harry. Det er længe siden. Jeg havde ikke lige overskud til at svare på din besked, men hvis jeg forstår dig ret, vil du gerne møde mig igen? Efter alle de år? Fint nok med mig, der ligger en starbucks lige ved central park, og det er den der ligger tættest på mig. Skal vi mødes på torsdag? Eller hvornår regner du med at komme til London, hvis du ikke allerede er i London. - Amy xx"

Facebook havde jeg ikke besøgt i et stykke tid, så opdateringer og historier fyldte hele startsiden som jeg ikke havde set.

Et par hænder rørte hurtigt mine skuldre, og jeg måtte indrømme, at jeg fik lidt af et chok. Jeg vendte mig om, og Alex stod bag mig, smilende med hans flotte krystal øjne. Han havde ingen ring i læben, sikkert fordi han fik besked på, at han ikke måtte have ring i på den her high school.

"Hej smukke," smilede han.

Han satte sig ved siden af mig med et smil, og jeg fik et stik i siden af dårlig samvittighed over, at jeg havde takket ja til tilbuddet om at møde Harry på starbucks.

"Hej," svarede jeg endelig.

"Du svarede ikke på mit opkald i går aftes," sagde han henkastet.

Opkald?

"Har du ringet til mig?"

Han nikkede bare, viste opkaldet, og fandt hurtigt ud af, at han havde forsøgt et par gange at få fat i mig. Jeg havde udleveret mit nummer i går efter skole. Han havde spurgt pænt, om jeg ville udgive nummer, jeg fik også hans, og han lovede, han ikke ville udgive det til alle sine gamle kammerater.

"Ja," smilede han.

Jeg trak min telefon frem igen, og ganske rigtigt så havde han forsøgt et par gange. Min telefon bippede igen, og det var selvfølgelig fra Harry. Jeg kiggede på Alex, men han var godt i gang med at have snuden ned i telefonen, så jeg kunne godt tjekke min besked.

"Fint. Vi ses på torsdag, smukke ;)<3"

God, behøvede han virkelig at kalde mig smukke? Jeg havde ikke set ham, i jeg ved ikke hvor lang tid, og så skal han så kalde mig smukke?

"Skal vi gå til time?" spurgte Alex, da klokken ringede.

"God idé!" smilede jeg.

Han lagde sin arm om mig, jeg lagde min arm om hans hofte og sammen gik vi til biologi, som vi tilfældigvis havde sammen.

__________________________

Tak fordi du læste.

Husk at kommentere, da jeg er meget glad for feedback,

eventuelt følg mig, så du kan få notifikationer, når jeg udgiver et nyt kapitel,

Tak.

- Bellazbellaz

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...