Loved You First |Harry Styles

Amy White. Er en helt almindelige pige fra London, som har en helt almindelig skole gang. Næsten da. Siden hun var helt lille, har hendes mor haft en rigtig god veninde, Anne Cox. Hvilket betyder, at Amy er venner med Harry Styles. Hele problemet opstår egentlig, da Harry - efter fem år, kontakter hende på Facebook. Amy ved ikke, hvorfor og da hun ved en fejltagelse, siger ja til et forhold fra en anden på hendes High School, begynder hele dramaet. Hvorfor kontakter Harry hende? Hvad sker der nu hvor Amy kommer sammen med High School fyren? Hvordan vil Harry tackle det? Hvad sker der hvis Amy skal vælge? Hvem vælger hun så? *Læses på eget ansvar*

18Likes
6Kommentarer
3646Visninger
AA

5. 3. Kapitel ∞ The new guy.

_________________________

∞ The new guy ∞

----------------------------------

 

Vi ankom til skolen. Den store, gule klods lå på en sidegade nær alt og intet. Den ene ende af gaden var et tomt kvarter fyldt med rådne skraldevogne, hjemløse katte og folk der bosætter sig i sådan et kvarter. Den anden ende af gaden var tæt på midtbyen og trafik. Lad mig bare fortælle dig, at skolen selvfølgelig lå nær trafik og alt det der. 

   Vi holdte ind på parkeringspladsen - selvfølgelig skolens, og steg ud af bilen. "Jeg har godt nok glædet mig til det her øjeblik," sukker Clara og tager sin taske under armen. 

  Jeg fnisede bare, og tog hende under armen. Vi gik ind og fandt vores skab på gangen, tasken blev kastet ind, bøger taget ud og rettet lidt på håret og makeuppen i spejlet i vores skabe. Vi havde været ekstra kreative med at lave vores skabe i stand i år. Jeg havde valgt blå som grundfarve, havde taget en lyskæde på lågen og havde fået hjælp af El-ly - en elektriker på skolen, med at sætte en lille bitte lampe øverst af skabet. Så havde jeg et lille "stativ", et spejl, en holder til blyanter, en holder til snacks og lidt makeup som lipgloss, mascara og lidt dryshampoo og så havde jeg jo som altid bøger og notesbøger.

Som du måske har opdaget, så ja… vi havde gjort en del ud af det. Det var så også noget, vi brugte godt. 

   "Jeg smutter, vi ses smukke i frikvarteret," Clara krammede mig, og holdte en lille smule fast i mig, som om hun var bange for ikke at se mig igen. 

   "Ja," sagde jeg og slap hende lidt.

Desværre havde Clara og jeg kun seks timer sammen. Engelsk, fransk og biologi. Så bare to timer af hver altså. Vi havde ellers valgt det fuldstændig samme med niveau og hvilke fag man ville have. 

   Jeg blev endelig sluppet, og jeg smilede lidt til hende. Hun var stadig smuk. Lidt voksent ansigt måske, lidt engle ansigt og så ellers bare skide smuk. Det er en af de grunde til at drengene er vilde med hende. 

   Vi gik fra hinanden, og jeg skulede lidt bagud, men hun var allerede væk. Faktisk lidt overraskende. 

   Historielokalet lå i den anden ende af skolen. Det er det værste af det. Altså at skolen er så stor. Vi havde ellers en ret lille skole i starten af vores "skoleliv", men skolen lukkede, og så skulle vi ellers over på en kæmpe skole, med over 800 elever. Det er ret vildt at kunne finde rundt, for det tog ellers noget tid at få fundet ud af det.

   Jeg kom til lokalet, og åbnede døren. Lugten af sved blandet med parfume ramte mig lige i ansigtet, hvilket faktisk var en ekstrem underlig duft. Parfumen måtte da overdøve sved, burde det ikke? 

  Jeg skulede lidt over klassen - lignede sikkert nok en idiot, don't care, og fandt én enkelt plads omme bagerst i klassen. Det var fint nok, for jeg er ikke den der rækker hånden mest op.

  Pladsen som jeg havde forudset, jeg skulle sidde på, sad en dreng ved siden af. Jeg havde ikke set ham, der hvor jeg stod i døren, så jeg havde egentlig regnet med, at jeg skulle sidde alene. Åbenbart ikke.

  "Hej," mumlede jeg, lagde mine bøger på bordret og satte mig. 

  Jeg havde endnu ikke set hans ansigt, for han havde begravet det i mobilen. Det eneste jeg vidste af ham endnu, var, at han havde lyst hår. 

   "Hey," mumlede han tilbage. 

Han kastede ikke et blik på mig, og jeg må indrømme, der var en akavet pause. Okay, Amy. Find på, find på, find på! Mens jeg sad og tænkte, afbrød han mine tanker med en lidt rusten stemme.

  "Hvad hedder du så?" spurgte han, og vendte sig fra mobilen og kiggede dybt ind på mig med de mest fantastiske, krystal klare, blå øjne. Wow. Elsk på dem. 

  Han havde en piercing i munden, men det var faktisk vildt cute til ham. Han virkede ikke spor badboy med den. Vi gav hinanden elevator blikket, som selvfølgelig kun gik til maven, da man ikke kan se benene, da vi sidder ned. 

   Han havde en løs, hvid trøje på, og jeg kunne skimte nogle sorte jeans. Øjeguf. Lige mig. Hot. Hot. Hot. Hot. Hot.

   Han kiggede lidt spørgende på mig, som om han havde stilt mig et spørgsmål… gud, ja. Det havde han sgu da.

   "Amy. Amy White," fik jeg krøllet ud, selvom det lød en lille smule stammende. 

   "Hello Amy. Jeg hedder Alexander. Bare kald mig Alex," sagde han og smilede med sit sødeste smil.

Jeg smilte lidt flirtende tilbage.

   Alex. Alex. Alex. Alex. Alex. 

  "Jeg er ny. Bare så du ved det," Alex smilte igen, dog lidt mere flirtende hvis du spørger mig, og han lægger sine bøger på bordret, som jeg selv lige har. 

  "Hvor har du dit skab? Det kan være det er tæt på mit."

  "243," smilte han. 

  "245," smilte jeg tilbage.

 

_______________________

Tak fordi du læste :)

-------------------------------

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...