Og de var så lykkelige

Mit år på Ådalen var det bedste og værste år i mit liv, og jeg fortryder det, men vil alligevel tage 20 år til. Jeg var så lykkelig og ulykkelig og for første gang nogensinde var jeg et helt menneske, der fandtes uden for skolen, fandtes uden for blåt blæk på linieret papir og som følte mere end én følelse af gangen. Det er digte om kærlighed, desperation og det at være hel, og de har alle det til fælles, at de er til Ådalen.

6Likes
6Kommentarer
416Visninger
AA

2. Mælkebøtter

De plukkede mælkebøtter

Sad nede ved vandet

Græsstrå mellem tæer

Og brunplettede, ligeglade fingre

Kasserede en ufærdig krans

Før den var blevet dårlig

Og begyndte på en ny

Uden ende

Og der sad de så

Blandt skrænt og vandskvulp

Og plukkede mælkebøtter

Som fandtes de ikke andre steder.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...