Og de var så lykkelige

Mit år på Ådalen var det bedste og værste år i mit liv, og jeg fortryder det, men vil alligevel tage 20 år til. Jeg var så lykkelig og ulykkelig og for første gang nogensinde var jeg et helt menneske, der fandtes uden for skolen, fandtes uden for blåt blæk på linieret papir og som følte mere end én følelse af gangen. Det er digte om kærlighed, desperation og det at være hel, og de har alle det til fælles, at de er til Ådalen.

6Likes
6Kommentarer
414Visninger
AA

4. Hørning station

Toget stopper i Hørning og jeg vil stå af

Og blive der for evigt

Stationen ligner den samme som før 

Det er de samme sten og de samme skinner

Den samme sjæl

Men Hørning findes ikke mere nu

Og ansigter er blot spøgelser fra før

Jeg ved at det engang bliver anderledes

Men indtil da må jeg bare tage toget videre

Og vente på det næste års spøgelser.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...