Og de var så lykkelige

Mit år på Ådalen var det bedste og værste år i mit liv, og jeg fortryder det, men vil alligevel tage 20 år til. Jeg var så lykkelig og ulykkelig og for første gang nogensinde var jeg et helt menneske, der fandtes uden for skolen, fandtes uden for blåt blæk på linieret papir og som følte mere end én følelse af gangen. Det er digte om kærlighed, desperation og det at være hel, og de har alle det til fælles, at de er til Ådalen.

6Likes
6Kommentarer
416Visninger
AA

1. Aftryk

Du er blandingen af grøn og orange

Når horisonten sløres

Efterlader græsmærker på min hvide skjorte

Og får mig til at kysse den

Vasker den aldrig igen.

Du laver aftryk på mit venstre ærme

Og indtryk i mit blod

 Som morgenen efter en rus

Jeg vakler stadig

Er et spæd, der har set verden fra oven

Men ikke kan nå den

Uden hjælpende hænder

Med en tommel på din hals

mærker jeg min egen puls

Og jeg er fri til at gå

Men vikler mig ind i din arme

Du har set mig mandagsgrim

Og jeg har følt mig smuk

Med min grønorange skjorte

Der aldrig vaskes igen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...