The girl in the woods

Jeg vågnet af et skrig, det var mit skrig. Men jeg skreg ikke? Jeg kigget op og så mig selv. Jeg græd, men hvorfor? Der var også en anden person, det var en politimand. ''Den kan ikke passe, hun er ikke død'' skreg jeg. Nu husker jeg, hvorfor jeg græd. Jeg havde fået af vide min mor var dø i en bilulykke eller som jeg viste, hun havde taget livet af sig selv. Den dag, jeg ikke kunne mere. Den dag, jeg ville væk. Den dag, hvor alt var ingenting. Den dag, jeg tog livet af mig selv. Den dag, jeg kom her til. Den dag, var mit værste mareridt. Men i dag , har jeg fundet moral i den hele. I dag, fandt jeg ud af jeg er født som en krigere! Jeg vil dræbe det monstre, det vil aldrig komme igen. Jeg vil leve og det ville dø. Jeg giver ikke så let op, det her gøre mig stærkere end før.

3Likes
2Kommentarer
353Visninger
AA

2. Selvmord

Jeg ligget mig ned i skovbunden, den var blød ligesom min seng derhjemme, det var som om jeg fik en dune på.

Jeg vågnet næste dag, og valget jeg at gå. Jeg viste ikke var klokkede var, det var som dagen var kort, meget kort. Det var næsten blevet mørkt igen. Jeg viste jeg snart skulle kæmpe for mit liv, men jeg viste ikke hvor lang tid jeg skulle kæmpe. Fandt noget mudder og smurte ud i hovedet. ''Jeg er klar til kamp!'' råbt jeg, det gad genlyd i hele skoven.

Mørket faldet på. Det var meget mørket i hele skoven, månen lyste ikke lige så meget som sidste nat, det var som om månen ikke var der, den var væk. Jeg kunne høre skrig, ikke et men mange skrig. Var der andre i skoven? Det var bange skrig. Det var nu eller aldrig. ''Bare kom, jeg er klar!'' råbt jeg. Jeg kunne høre skridt, det kom nærmer. Jeg kunne høre noget stod bag mig, jeg kunne høre en vejrtrækning. Min hjertet banket meget hurtig. Bag mig stod et monster med masse liv efter sig. Var der skrigene kom fra? '' Er du klar til at død, dit monster!'' råbt jeg og kigget meget selvsikker på monstre. Men indeni var jeg ved at død af bange.

''Du er en pige, du kan ikke klar mig, men hvis du gøre kommer jeg igen, bare stærkere!'' sagde monsteret med en stemme der gad genlyd i hele skoven. Jeg stod og kigget ind i øjerne på den. Jeg løbe skrigene hen til monstre, det skulle død. Den slå ud med dens arm og ramte mig! Jeg bliver slynget igennem luften. Da jeg ladt kunne jeg høre den kommer nærmer, jeg måtte gemmen mig, men dt kunne jeg ikke forevig!

 ''Hvor er du!'' råbt monsteret efter mig. Mit hjerte sad helt op i halsen. Jeg løb og løb og løb, jeg faldt over en gren! Jeg er færdigt, jeg er død nu! Jeg fandt en skarp sten og gemt mig bag et træ og tallet til 3. ''1, 2, 3 og nu'' skreg jeg. Jeg løbe, jeg kunne ikke stoppe, mit hjerte pundet som en sindssyg. Jeg var nu 5 meter fra den, det var nu eller aldrig! 'Arhh, nu er du død'' råbt jeg. Jeg ramt plet lige i hjertet!

''Arhhg! Jeg kommer igen, bare vent!'' sagde monsteret og forsvandt. Jeg klarerede det, jeg gjort det, jeg gøre det igen!

Jeg havde ondt der hvor det havde ramt mig, jeg var hele blå. Min hvide kjole var ikke hvid mere, jeg var ikke mere en jomfru, jeg var en krigere!

 

''Skat!'' lyd det i hele skoven. Jeg vendt mig om, det var min mor. ''Jeg køre nu, skal du havde noget med?'' sprudet hun mig om. Ind kommer mig som 15 året. ''Nej, mor'' sagde jeg og smilet.

Hvad var det her? Det er da ikke vigtig, eller? Jeg så min mor i en bil, hun græd. ''Undskylde skat, vi ses engang!'' Hvorfor underskylder hun? Hun var oppe på 135 km/t, hun græd meget! BANG, lyd det i hele skoven. Der var blod over det hele, det var min mors død. Hun var død i en bilulykke, det var der jeg mistet min eneste forældre, min far var også død. Han var død i krigen. Men hun sagde undskyld. Det var ikke en bilulykke det var selvmord!

Det påvirket mig meget, jeg græd. Den nat, græd jeg. Jeg sagde til mig selv at jeg ikke skulle miste modet for jeg var en kriger.  Intet skulle for mig ned, jeg ville ikke dø, jeg ville leve.

 

Dagen var lang, meget lang, næsten for lang. Jeg gjorde mig klar, renest min tanker for alt. Fandt sten, pinde og reb. Jeg lavet et spyd. Det blev pludselig mørke, det sket ved et blik og det var mørkt. Jeg var ikke i skoven mere, jeg var ved nogle klipper. Jeg skulle ikke bliv ramt i dag, for så var jeg død! Det begyndt at lyn og torden. Det var naturens egen musik. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...