The girl in the woods

Jeg vågnet af et skrig, det var mit skrig. Men jeg skreg ikke? Jeg kigget op og så mig selv. Jeg græd, men hvorfor? Der var også en anden person, det var en politimand. ''Den kan ikke passe, hun er ikke død'' skreg jeg. Nu husker jeg, hvorfor jeg græd. Jeg havde fået af vide min mor var dø i en bilulykke eller som jeg viste, hun havde taget livet af sig selv. Den dag, jeg ikke kunne mere. Den dag, jeg ville væk. Den dag, hvor alt var ingenting. Den dag, jeg tog livet af mig selv. Den dag, jeg kom her til. Den dag, var mit værste mareridt. Men i dag , har jeg fundet moral i den hele. I dag, fandt jeg ud af jeg er født som en krigere! Jeg vil dræbe det monstre, det vil aldrig komme igen. Jeg vil leve og det ville dø. Jeg giver ikke så let op, det her gøre mig stærkere end før.

3Likes
2Kommentarer
355Visninger
AA

3. Krigere

Et skrig lydt høj og gad genlyd i klipper, nu sker det! Jeg vil kæmpe, bare stærkere end i går. Der lydt et skrig igen. Monsteret er har snart. Jeg stod på klippe kant og kigget ud over landet. Et skrig lydt igen. Den kommer nu. Jorden begyndt at ryste, den er ikke langt har fra. Jeg gemt mig, bag en stor sten. Jeg kunne høre den trække vejret. Den kunne ikke finde mig. Den skulle bare hen til klippekant og så kunne jeg angribe den bagfra. Den gik nærmer på kant. Jeg tallet til 3. ''1, 2, 3'' sagde jeg stille for mig selv. Jeg begyndt at løbe stærkere end i går. I det jeg skal til at hakke den med mit spyd, vender den sig om.

Jeg kunne ikke stoppe. Det var nu! Jeg ramt plet. Den faldt bag om, udover klippen. Den havde taget fat i mig, jeg kom med i faldet. Det måtte ikke ske, det utænkelig. Vi faldt, faldt, faldt, hvornår ramte vi bunden. Det var snart, jeg kunne mærke det. Jeg er død nu! Jeg kunne se en gren, den kunne jeg tage fat i, så jeg kunne overlev!

Jeg fik fat i den, jeg overlevet faldt. Jeg var overvældet, jeg er en krigere. Jeg klatrere op af klippen, jeg var stærkere i mine arme end jeg nogen set havde været før!

Jeg var oppe nu. Jeg klarede det igen.                 

 

Jeg var en krigere

 

Jeg kunne alt nu, ingen kunne stoppe mig. Jeg var uovervindenlig!

 

''Jeg er en krigere!'' råbt jeg udover klippekant og bag mig lydt torden og lyn.

 

Med et faldt jeg om, der lå jeg på klippekanten, nippet til at falde udover, nippet til at dø!

Jeg mangler kun en prøve til og så lever jeg igen, forevigt og altid. Jeg er udødeligt.

 

Jeg vågnet af et skrig, det var mit skrig. Men jeg skreg ikke? Jeg kigget op og så mig selv. Jeg græd, men hvorfor? Der var også en anden person, det var en politimand. ''Den kan ikke passe, hun er ikke død'' skreg jeg. Nu husker jeg, hvorfor jeg græd. Jeg havde fået af vide min mor var dø i en bilulykke eller som jeg viste, hun havde taget livet af sig selv. Den dag, jeg ikke kunne mere. Den dag, jeg ville væk. Den dag, hvor alt var ingenting. Den dag, jeg tog livet af mig selv. Den dag, jeg kom her til. Den dag, var mit værste mareridt. Men i dag , har jeg fundet moral i den hele. I dag, fandt jeg ud af jeg er født som en krigere! Jeg vil dræbe det monstre, det vil aldrig komme igen. Jeg vil leve og det ville dø. Jeg giver ikke så let op, det her gøre mig stærkere end før.

 

I dag er det sidste dag i skoven. I dag vil monstre dø, jeg vil komme tilbage til min liv, stærkere end før. Den sidste prøve skal snart stå. Jeg skal finde min egne stykke, jeg skal dræbe den!

Jeg var kommet tilbage til skoven igen, det var næsten mit hjem nu. Jeg var den eneste levende væsen i skoven. Ingen mennesker, ingen dyr, kun mig! Min hvide kjole som ikke var helt hvid mere, var blevet ødelagt kanterne. Mit blondt hår var glattere end før.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...