The girl in the woods

Jeg vågnet af et skrig, det var mit skrig. Men jeg skreg ikke? Jeg kigget op og så mig selv. Jeg græd, men hvorfor? Der var også en anden person, det var en politimand. ''Den kan ikke passe, hun er ikke død'' skreg jeg. Nu husker jeg, hvorfor jeg græd. Jeg havde fået af vide min mor var dø i en bilulykke eller som jeg viste, hun havde taget livet af sig selv. Den dag, jeg ikke kunne mere. Den dag, jeg ville væk. Den dag, hvor alt var ingenting. Den dag, jeg tog livet af mig selv. Den dag, jeg kom her til. Den dag, var mit værste mareridt. Men i dag , har jeg fundet moral i den hele. I dag, fandt jeg ud af jeg er født som en krigere! Jeg vil dræbe det monstre, det vil aldrig komme igen. Jeg vil leve og det ville dø. Jeg giver ikke så let op, det her gøre mig stærkere end før.

3Likes
2Kommentarer
357Visninger
AA

4. Jeg er tilbage

Jeg er mig selv.

Jeg kan holde vejret.

Jeg kan bide mig selv i tunge.

Jag kan holde mig selv vågen i dagvis.

Jeg kan fake et smil, hvis det er det.

Jeg kan fremgive en latter.

Jeg kan græde, hvis det er det.

Jeg kan alt, hvis det er det.

Men jeg er blot kun et menneske!

Jeg bløder når jeg falder

Jeg styrter og bryder sammen.

Dine ord i mit hoved, kniven i mit hjertet.

Du har gjort så jeg er som jeg er.

Du har fået mig til grine.

Du har fået mig til at græde.

Men jeg er blot kun et menneske, der vil takke dig!

Jeg vil gøre det igen og igen, hvis det var muligt.

Jeg vil dræbe det monstre.

Jeg vil komme tilbage til livet.

Men jeg er blot kun et menneske, men stærkere end før.

 

 

Et skrig lydt, det gad genlyd. Det var et skrig, der kunne dræbe. Men jeg var klar på alt. Jeg kunne modstå alt og alle. Skriget kom igen og igen. Den var ikke langt har fra. Jeg valgt at gå imod skrigene, for jeg vil ikke gemme mig. Jeg ville ikke gemmen mig far døden, jeg ville kæmpe for livet. Jeg kunne se den, min hjerte begyndt at slå hurtige end de andre gang.

Min krop hvis godt den var nu eller aldrig! Nu stod jeg ansigt til ansigt med monstre. Jeg var ikke bange mere. Jeg var en krigere. ''Du er død, dit monstre!'' hvæset jeg af det. Jeg løbe hen imod det, jeg ramt den i arm. Men den slog mig væk. Men jeg måtte kæmpe mere, den skulle dø for altid. Jeg løb hen imod igen, men ramt ikke. Men den her gang tog den fat i mig og kastet min langt væk, jeg ramt ind i træ. Jeg havde slået mig meget, jeg var ikke ved bevidsthed. Jeg var færdigt nu, den vil dræbe mig. Monstre løb hen til mig og kigget på mig. ''Du er død, du skal ikke tror du er noget, din lille pige!'' råbt den. Den løftet dens arm høj op, den lod den falde. Jeg noget at vågne ind den ramt mig, jeg noget at flytte mig væk. Jeg havde en kraft som jeg ikke havde før. Jeg rullet længere væk og løb. Den skulle ikke dræbe mig, jeg skulle dræbe den. Jeg havde den lige i hælene, den var tæt på nu. Den slog vildt med armene med den kunne ikke ramme mig. Jeg drejet hurtig og kom bag den. Jeg skulle hoppe op på ryggen på den for at overleve. Jeg tallet til 3. ''1, 2, 3'' råbt jeg så det gad genlyd i hele skoven. Jeg kom op på ryggen af den. Jeg hakket den mange gang i ryggen. Det var voldsom, alt det voldsom bold. Den rystet voldsom, men den mistet fart og stykke. Den var der næsten, jeg skulle bare lavet det sidste hak.

Jeg kravlet op på skulder. Jeg skreg det højest jeg kunne, imens jeg løftet min arme for at ramme lige i hjertet. Jeg tallet til 3. ''1, 3, nu er du død!'' skreg jeg. Jeg ramt plet, men mere end plet, for nu er den død. Jeg har dræbt den.

Jeg gjorde det, jeg er en krigere.

 

Den faldt voldsom, med mig på skulder. Jeg fik givet slip på den. Den var dø for altid.

Den blev til sand. Skoven befriet for monstre for altid.

 

Pludselig blev alt grønt og livligt igen. Dyrene kom frem. Skoven havde været forband, men nu var den ophævet. Det var det smukkest jeg nogen set havde set.

''Bella?'' sagde genkendelig stemmen. Jeg vendt mig om, det var min mor.

''Du har klarere alle 3 prøver og 3 tre barndoms minder. Du er nu fri, du skal tilbage til din normale liv'' sagde hun med den smukkest stemmen, jeg nogen set havde hørte. ''Mor, jeg er en krigere, jeg er klar til at komme tilbage'' sagde jeg imens en tår falde ned af min kinden.

Jeg blev løftet op i luften, og forsvandt i et lys glimt.

 

Jeg er nu kommet tilbage.

Bare stærkere end før.

Bare gladere end før.

Bare lykkelig end før.

Men stadigvæk blot et menneske.

Jeg er pigen i skoven.

Pigen der fandt sig selv.

Pigen der var en krigere.

Pigen i skoven.    

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...