The girl in the woods

Jeg vågnet af et skrig, det var mit skrig. Men jeg skreg ikke? Jeg kigget op og så mig selv. Jeg græd, men hvorfor? Der var også en anden person, det var en politimand. ''Den kan ikke passe, hun er ikke død'' skreg jeg. Nu husker jeg, hvorfor jeg græd. Jeg havde fået af vide min mor var dø i en bilulykke eller som jeg viste, hun havde taget livet af sig selv. Den dag, jeg ikke kunne mere. Den dag, jeg ville væk. Den dag, hvor alt var ingenting. Den dag, jeg tog livet af mig selv. Den dag, jeg kom her til. Den dag, var mit værste mareridt. Men i dag , har jeg fundet moral i den hele. I dag, fandt jeg ud af jeg er født som en krigere! Jeg vil dræbe det monstre, det vil aldrig komme igen. Jeg vil leve og det ville dø. Jeg giver ikke så let op, det her gøre mig stærkere end før.

3Likes
2Kommentarer
350Visninger
AA

1. Døden i skoven

The girl in the woods

''Nippet til at dø'' 

By Lærke  Wehlast Jonsson

 

''Er der nogle?'' råbet jeg. Jeg gik alene ud i skoven. Jeg vise ikke hvordan jeg er endt her eller hvor jeg er. ''Er der nogle?'' råbet jeg igen. Det eneste jeg kunne hører var mit ekko. ''Av for helvede, den dumme sten!'' hvæset jeg. Men hvorfor har jeg også bar tær og en hvid kjole på, hvem helvede har valgt det. Hvem har overhovedet valgt at jeg skal være her? Jeg gik og skældt ingenting ud, blev jeg afbrudt af et hvid skræv og et skrig.

'' Hvad helvede er det her og hvem fanden skriger på det her tidspunkt?'' råbet jeg. Jeg kunne høre at noget kommet nærmer! '' Hvem kommer nu? Jeg troet jeg var alene!'' sagde jeg lidt for mig selv. ''Jeg gå bare den her vej, så!'' råbet jeg.  ''Mor? Hvad laver du her?'' råbet jeg. Men hvorfor svaret hun mig ikke? ''Hallo, jeg er lige her?'' råbet jeg. Jeg kommet nærmer og kan se at hun holder en lille pige. Hvem er det?

'' Lille søde Bella, hun ligner dig min elsket'' sagde en mand, som jeg aldrig havde set før. Den lille pige er mig , men hvem er mand? Døren åbnet, ind kom en læge. '' Kom med ned i kælder, tyskere kommer!'' råbet læge. DE løbet ned i kælder. ''Mor?!'' råbet jeg lige ind i et træ. Hvor fanden er de blevet af? Er det noget jeg forestiller mig?

 

Jeg stod og var overvældet, imens jeg kigget ind i træet. ''Hvad sker der lige her?'' sagde jeg med en hæse stemme. Jeg besluttet mig for at gå lidt videre, og håbet om ikke at se flere mærkelig ting.

Vinden suset igennem træerne, og det begyndte at bliv mørkt. Månen lyset det hele op, den lyset mere end sol, jeg kunne ser flere ting i skoven end om dagen. Det var som at været træ skulle fortælle mig noget. Jeg stoppet op ved et eg træ. Jeg kunne se noget fra min barndom. Det var min mor, hun græd. '' Mor?'' undslap min læber. Det lydt en lyd og ind kom mig. Jeg havde malning udover det hele, min mor smilet. ''Mor, hvorfor græder du?'' sagde lille mig. '' Jeg fik bare noget i øjet, skat'' sagde hun gik over til mig og løfte mig op. Jeg valgt at gå, jeg kunne ikke se på det der mere! Pludselig blev jeg ramt af noget, men hvad ved jeg ikke.

''Av for helvede, hvad var det?'' hvæset jeg. Jeg tog mig til skulder, jeg kunne mærke noget væske, det var blod! Jeg kunne ikke tåle at se blod. Jeg begyndt at skrige, selvom jeg godt viste at jeg ikke vil bliv hørt, da jeg var væk for alt. Jeg begyndt at ryste voldsomt. Var det gifte? '' Hvad er det her, jeg vil ikke død!'' råbt jeg. ''Du er død, død og bort!'' hvæset vinden. Er jeg død? Jeg stod da lige her og trækker vejret? Det kan da ikke passe, for jeg er ikke død! ''Hallo, jeg stod da lige har!'' undslap min læber.

''Hvad mener du med det?'' råbt jeg. Pludselig kom noget til syne, det var en mand med kappe og en maske. Var det døden?

''Bella, du ligger på nippet til at død!'' sagde døden. ''Hvad mener du lige med det?'' sagde jeg lidt flabet. ''Du skal igennem 3 prøver, alle om natten'' sagde mand med en hæs stemme.

''Skal jeg bekendt natten eller hvad?'' sagde jeg. '' Måske, jeg må ikke fortælle dig det. Du skal klar alle 3 prøver, hvis du ikke klare en, er du død!'' sagde han med en flabet stemme.

''Så hvis jeg dummer mig, så er jeg død. Så det er livet eller døden?'' sagde jeg med en bange stemme. ''Ja, det er rigtig'' sagde manden og forsvandt ind i mørke, selvom månen lyset det hele op undtaget det sted. ''Jeg er på spanden'' undslap min læber.

Jeg havde helt glemt min sår på skulder, min hvid kjole var blevet rød i venstre side, men min hår var blevet glattere end det var før. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...