Dagen før i morgen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 aug. 2014
  • Opdateret: 20 aug. 2014
  • Status: Færdig
Gid jeg havde taget min advarsel alvorligt...

1Likes
0Kommentarer
104Visninger
AA

1. Dagen før i morgen

21, 22, 23. Lamperne i opgangen blinker svagt. Enten er viceværten for dogen til at skifte pærerne, eller også har bygningen bare ikke penge nok. 38, 39, 40, 41, 42. Mine fødder rammer skiftevis de forskellige trappe trin på vej op til 3. etage. Jeg passere væggen med det graffiti malede ansigt og ender ved 2. etage. Jeg stopper op for at holde en kort pause og for at få pusten tilbage, og så løber jeg ellers videre. 53, 54, 55. Min puls stirrer for hvert trin jeg tager, og min hestehale laver små cirkler rundt om mit baghoved. 60, 61, 62, 63, 64. Jeg stopper op og begynder at finde tilbage til min normale vejrtrækning. De fire døre ved 3. etage vender front mod mig. Jeg går hen til den mest vedligeholdte af dem alle, fisker min nøgle op ad lommen, låser op og træder ind. Lejligheden er sort som kuld. Hurtigt finder jeg en stikkontakt, trykker ned og ser så lejligheden blive badet i lys. Jeg hiver min jakke af og hænger den på knagen, tøffer ud af mine sko og finder frem til sofaen. Dovent lægger jeg mig på den og tænder for tv'et. Jeg zapper rundt i de forskellige kanaler og stopper ved TV 2 News. Skærmen viser en lyshåret kvinde med en mikrofon i hånden. Bag hende er der afspærret og fyldt med politi betjente og læger. Jeg gaber træt og bemærker lige akkurat hvad datoen er i følge tv'et: 29/10-12. Jeg giver mig til at grynte stille, selv professionelt tv kan lave fejl! Alle og en hver ved dag, at det er den 28. i dag. For en sikkerheds skyld tjekker jeg lige min telefon, men den er god nok, det er altså den 28. i dag. Tv værten begynder at tale: 

"Her til aften blev den 23 årige Felice Coiline kørt ned af en ældre herre med en promille på 2,4 i en rød Ford. Felice døde få minutter efter ulykken."

Jeg ser med vidt åbne øjne på den lille tv skærm. Felice Coiline er mig! Jeg gnider mig i øjnene, men den er sgu god nok. Nedenunder billedet glider der en lille tekst frem, hvor der mere eller mindre står det damen sagde før. Der må være lavet en fejl. Datoen er også forkert og alt mulig - det kan ikke være rigtigt, det kan jeg bare ikke tro på. Roligt rejser jeg mig fra sofaen og går ind i køkkenet for at lave noget mad: Ristet brød med peanut butter. Da jeg er færdig skynder jeg mig tilbage til tv'et. News kører stadig. Men denne gang er datoen ændret, der står ikke længere 29 men 28. Jeg synker lettet jeg var nok bare træt og så syner. Ubesværet gnasker jeg maden i mig og falder så i søvn på sofaen.

Jeg vågner ved lyden af nabos dør der bliver smækket hårdt i. Irriteret rejser jeg mig fra sofaen og begynder dagen som en træt zombie. 

Efter jeg har spist morgenmad finder jeg tilbage til sofaen. Jeg sætter GTA på min PlayStation og begynder at spille. Jeg ved det godt; Jeg er en pige, jeg er 23 og jeg sidder og bruger min lørdag på et voldspil - og hvad så!

Da klokken bliver omkring 17.00 ringer min telefon. Gnavent sætter jeg spillet på pause og tager den.

"Hej Felice!" Den stemme kan ikke tilhøre andre end min veninde Stacia.

"Hej."

"Ved godt jeg måske er lidt sent ude, men jeg fik altså bare pludselig en idé." Okay, tænker jeg, fortæl mig hvad idéen er, så jeg kan komme videre med mit spil, tak.

"Hvis du vil, der er selvfølgelig intet pres, men hvis nu du vil og det håber jeg, så tænkte jeg at du kunne komme over til mig og så kunne vi lave mad sammen, se en film og holde pigehygge. Lyder det ikke skønt!" Jeg smiler stille, Stacia og jeg minder ikke rigtigt om hinanden, men vi er uadskillige.

"Jeg er på. Hvornår skal jeg komme?"

"Hvis du kan være her cirka 18.00 vil det altså bare være super."

"Så kommer jeg klokken 18.00." Jeg lægger røret på, slukker sukkende for skærmen og skynder mig ud på badeværelse. Det tager mig ikke mere end fem minutter og så er jeg klar til at tage af sted.

Vinden er isende kold, da jeg træder ud af døren. Gadelygterne er tændt og her er næsten mennesketomt. Jeg begiver mig hen af fortovet og allerede efter 600 meter fortryder jeg, at jeg hverken ejer cykel eller bil. Jeg krydser et lyskryds, stopper ved et andet for rødt og passere forskellige gadehjørner. Endnu engang når jeg til et lyskryds, den lille mand er grøn, så jeg skynder mig over. Enkelte biler suser forbi mig fra både højre og venstre. Min ynglings butik ligger på den anden side af vejen, og hvis ikke det var fordi den var lukket nu, havde jeg gået et smut der ind inden min ankomst hos Stacia. Den lille mand skifter fra grøn til rød og jeg er stadig midt ude på vejen. Jeg sætter farten op og begynder at løbe mod den modsatte side. Jeg mangler kun få centimeter, da jeg mærker et hårdt skub og alt bliver sort.

*****

"Her til aften blev den 23 årige Felice Coiline kørt ned af en ældre herre med en promille på 2,4 i en rød Ford. Felice døde få minutter efter ulykken."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...