The fall

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 aug. 2014
  • Opdateret: 20 aug. 2014
  • Status: Igang
Beauti tror hun bare skal have en normal ferie med sine forældre og sin lillesøster men det ændrer sig fuldstændigt da det fly hun er med på styrter i havet. Hun vågner op på stranden på en øde ø sammen med klassens Badboy Justin som viser sig at være den bedste person hun kunne have endt med. Mens dagene går på øen hvor de skal klare sig selv mod den barske natur og de overnaturlige ting der sker på øen finder Beauti sin familie igen men alle døde eller næsten døde. Justin bliver Beautis støtte og bedste ven men hvordan bliver tingene når de kommer tilbage til civilisationen eller vil de nogensinde komme tilbage?

0Likes
0Kommentarer
58Visninger

1. styrtet

Vi går ind i flyet og sætter os på vores sæder. Jeg sidder ved siden af min lillesøster som sidder ved siden af vinduet mens pladsen ved siden ad mig stadig ikke er blevet taget endnu. Vores forældre sidderto rækker foran os.
"Glæder du dig?", Spørger jeg min lillesøster Victoria. Hun nikker så hun får sine lyse krøllede lokker ned i hendes is blå øjne. En dag når hun begynder at gå ud på diskoteker bliver hun pigen som fyrene går efter. Venlig, sødt smil, blond hår og blå øjne. Den perfekte blondine! Heldigvis er der stadig et par år til det fordi hun kun er ni år nu.
Hendes øjne er halvt lukkede og hun gaber. Forståeligt nok. Jeg er også træt. Jeg ser forbi hende ud i den sorte nat. Klokken er omkring fire og vi skal på ferie til Spanien. Vi har alle ventet på at vi skulle afsted i fem måneder og nu er det endelig dagen.
Victoria læner sig tilbage i sædet, ligger sit hoved op ad vinduet og lukker sine øjne. En stewardesse kommer forbi i den lille gang mellem sæderne iført den typiske korte, stramme nederdel. " Vær venlig at spænde jeres sikkerheds seler", smiler hun. En tanke slår mig: Jeg har aldrig set en sur stewardesse. De smiler altid deres falske smil som om de aldrig er andet end glade.
Hendes smil forsvinder dog lidt da hun bliver skubbet. " Undskyld mig", siger hun vredt men fyren ser ikke ud til at reagere. Hun vender sig og går ned i enden af flyet. Jeg ser op på fyren og tænker det er løgn. Det er Justin fra min klasse.
Han er skolens badboy. Ingen kan lide ham fordi han aldrig respekterer andre og har altid en provokerende facade. Han er dækket i sort tøj. Sorte sko, sorte cowboybukser, sort t-shirt inden under den sorte læderjakke. Hans hår er på nippet til at være sort men er mere mørke brunt. Hans øjne er en mørk grøn farve. Han er et år ældre end mig så han er 17 år.
Da jeg startede i klassen synes jeg at han så lækker og sød ud men det ændrede sig hurtigt da jeg opdagede hvordan han virkelig er. Ingen kan lide en fyr uen nogen følelser eller respekt overfor andre folk.
Han ser op på mig og overraskelsen er malet i hans ansigt. " Hej", siger jeg da han bare glor. Han kniber øjenene lidt sammen som om han tænker sig om. " Beauti ik?"
Jeg kæmper hårdt for at modstå fristelsen til at rulle med øjnene. Nu har vi gået i samme klasse i tre år! Jeg trækker vejret dybt og svarer: " Ja det er mig".
Han ser ned ad mig og jeg føler ubehag ved den måde hans blik glider ned. Da de kommer op til mine øjne igen smiler han et lille frækt smil.
Jeg skal til at sige noget kækt til ham men mærker så at lyet begynder at trille. Jeg tager fat i armlænet og holder så hårdt fast at mine knoer bliver hvide. Selvfølgelig ved jeg godt det ikke hjælper på noget men jeg hader at lande og lette. Jeg hører Justin grine svagt sikkert på grund af mig men jeg ser ikke op på ham. " Så kører karusellen", siger han inden flyet begynder at svæve.
Jeg ser ud af vinduet men kan ikke se noget i mørket. Kun en masse stjerner og månen. Langsomt bliver flyet vandret igen i stedet for lodret.
Jeg giver slip på armlænet, lukker mine øjne og prøver at slappe af.
Victoria vækker mig ved at hive i mit ærme. Jeg ser på hende og får straks øje på panikken i hende øjne. "Hvad er der galt?"
Hendes øjne kan ikke spærres mere op. " Er det meningen at der skal komme ild ud af mortoren?" Spørger hun og peger ud af vinduet. Jeg ser forbi hende og ud på mortoren som står i flammer. Mit hjerte stopper med at slå. Jeg prøver at få min sele af for at løbe op til piloterne men min sele vil ikke gå op.
"Rolig. Du ødelægger den", siger Justin og hjælper mine rystende fingre med at få selen af. " Hvad sker der?" Spørger han og prøver at fange mine øjne men de har for travlt. Jeg maser mig forbi Justin og kommer ud på gangen. Idet jeg løfter min fod for at gå mod piloterne hopper flyet og jeg falder ned på Justins skød.
"Undskyld jeg." Begynder jeg men bliver afbrudt af en stemme fra højtalerne.
" Vi har opdaget et midlertidigt problem med en af mortorene og beder derfor alle passagere om at sætte sig ned og spænde deres sikkerhedsseler".
Justin skubber mig blidt over i mit sæde. " Nej jeg kan ikke. Mortoren er i brand!"
Min stemme er helt panisk. Jeg er helt panisk!
Jeg skal til at rejse mig og gøre et nyt forsøg på at nå op til piloterne da flyet stopper mig igen. Det hopper så hårdt at jeg slår hovedet op i skabene der er over sæderne til håndbagagen og besvimer. Alt bliver sort og det eneste jeg kan høre er lyden af de blinkende lys som beder om at tage sikkerhedsselen på.
" Beauti! Beauti!" Jeg åbner langsomt mine øjne. Månen kaster et mildt lys over hele sceneariet som langsomt kommer ind i mit hoved. Jeg ligger helt kold og våd på et stykke metal fra flyet i havet. Justin svømmer hurtigt over mod mig. Han har en blodig rift i panden og helt blå læber. Bag ham er der et kæmpe brændende stykke af flyet som stikker op fra det sorte vand. Rundt omkring ligger der kroppe som flyder i vandoverfladen men ingen af dem bevæger sig. Jeg begynder at trække vejret hurtigt og i små gisp.
Justin ligger sine arme op på metallet. " Beauti fokus. Vi bliver nød til at komme ind til land". Jeg hører orderne men de giver ingen mening. Hvor er mine forældre og min lillesøster? Hvor er vi? Hvad skete der?
Justin giver op med at prøve at komme i kontakt med mig. Han begynder at sparke i vandet og får drejet metallet væk fra flyet og de livløse kroppe.
" Nej Justin stop! Vi kan ikke efterlade dem! Du bliver nød til at hjælpe dem!" Min stemme har aldrig været så panisk før men han lytter ikke han bliver ved med at sparke i vandet så vi drejer væk fra det hele. I stedet ser jeg en lille ø. Den er fyldt med palmer og buske. Jeg prøver at hjælpe vende os om igen men Justin er stærkkere og mine ben lystre ikke. De er helt frosne af at være i det kolde, sorte vand. Den eneste lyd der er mens Justin svømmer os over mod øen er lyden af hans sparkende ben, hans forpuste vejrtrækning og mine klaprende tænder.
Da vi endelig når så tæt på øen at jeg kan mærke bunden mod min krop hiver jeg mig op på sandet ud af det kolde vand. Justin rejser sig og hiver mig i armene op til palmerne. Jeg prøver at stritte imod men jeg har ikke kræfterne til det selvom det var ham som gjorder alt det hårde arbejde. Han sætter sig tungt ned ved siden ad mig.
Jeg prøver at bevæge mine ben men intet sker. Jeg drejer mine bukser lidt så jeg kan se mit ben gennem revnerne i stoffet men man kan ikke se noget. Ikke udover blod.
Jeg får et chok da jeg hører et kæmpe brag. Jeg ser forskrækket ud i havet på flyet som stadig stikker lidt op af vandet. Toppen af flyet er sprunget i luften og står nu i endnu større flammer end før.
Jeg har lyst til at græde eller skrige men jeg er alt for forvirret og lammet af frygt.
Jeg ser over på Justin som også stirrer ud på flyet uden at bevæge sig det mindste. Mine øjne begynder at falde i og selvom jeg prøver at blinke det væk hjælper det ikke. Mit hoved bliver tungt og lydende forsvinder langsomt. Hele sceneriet forsvinder langsomt for mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...