Ildens Datter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 aug. 2014
  • Opdateret: 22 aug. 2016
  • Status: Igang
Lily er en helt almindelig pige, der bor i hovedstaden Refrell. Hendes verden omhandler slaveri og beskidte gader. Indtil der en dag, kommer en udenbys ridder til byen og samler hende op. Derefter bliver livet aldrig det samme for hende. Venskab, fjendskab og kræfter hun aldrig kunne drømme om! Ildens Datter. Læsning på eget ansvar. Anbefaler du er omkring 15.

16Likes
25Kommentarer
1952Visninger
AA

7. ***

~~Efter at være blevet skubbet et par gange, gik hun ind til siden for at betragte den voksende gruppe af lyshårede fedterøve.  Lilys første indtryk af Lucem folket blev værre og værre for hvert minut hun var der.
Byen Mannae, var ikke just et sted for småbørn, folk var barbariske og selviske. De rige hjalp ikke de fattige, og de fattige stjal fra de fattigere. Det var forfærdeligt.
Lily forlod så pladsen og gik ind i en gyde. I gyden var der et stort skilt hvorpå der stod: ”Mama Kats kro”
Der var mange mennesker inden i kroen, det kunne man se gennem det beskidte og halvrådne vindue, men der var stadig masser af plads. Lily valgte at se Lucem borgerne som fulde, måske var der noget hun genkendte fra hendes egen by. Noget hendes gamle by og den her havde tilfælles.
Indenfor var der larm, folk råbte højlydt og der var musik spillere i den anden ende af kroen. Lily satte sig ved et bord tæt på scenen. Et par halve unge drenge sad oppe på scenen med en masse instrumenter omkring dem. Den ene var høj og slank med næsten brunt hår, den anden var helt lyshåret og med ret mange muskler. Den tredje var gemt bag et sæt trommer. Den lyshåret tog så fat i en guitar og satte sig forrest på scenen. Den tredje kom frem og gjorde sig klar med trommerne, og den høje satte sig ved et bord lidt længere væk.
”Kan jeg få jeres opmærksomhed? ” Sagde drengen med guitaren, hans blik vandrede mellem alle gæsterne og endte på Lily. Han smilede og holdt øjenkontakt med hende. Han blev ved med at kigge på Lily, selv efter hun sænkede hovedet genert. Han var virkelig pæn og det gjorde Lily nervøs. De eneste drenge der nogensinde havde vist interesse for hende var beskidte og utrolige uhøflige. Og kort sagt, var han det strikt modsatte af alt det hun kendte til ved drenge.
”Mit navn er Jack Everett, søn af den smukke Katelin Everett, ” ligesom han nævnte hans mor råbte alle mændene hendes navn i kor, de var tydeligvis glade for hende. Lily kiggede bagud og så en lidt buttet kvinde stå i baren og grine imens hun hældte noget væske op for en gammel mand. Jack smilede igen og så ned på Lily, som havde vendt sig om mod ham igen, med et glimt i øjet. Lily smilede tilbage og han fugtede hans læber.
”Jeg har fået lov af kroejeren, min mor, til at synge min nyeste sang, ” Nu var det pigernes tur til at råbe og skrige, denne familie Everett var ret berømt. Da Lily kiggede bag sig igen, så hun at der var en hel flok af teenagepiger på vej ind af døren. Hun vendte blikket mod Jack igen, og han så allerede på hende igen.
”Den hedder Magnetic… ” Jack begyndte at spille introen på guitaren, lidt efter begyndte han at synge. Hans stemme var fantastisk og flere gange var der nogle piger der skreg. Gennem hele sangen kiggede han på Lily, hun blev hurtigt rød i hoved og vendte ofte blikket ned i bordet, men på trods af det, kiggede han stadig på hende.

”And I can feel the magnetic, between us…” Afsluttede Jack og smilede. Pigerne begyndte at skrige igen og forsøgte at komme op til Jack, men af en eller anden grund kunne de ikke komme særlig langt. Lily kiggede op på Jack, da en bag hende pludselig trak fat i hendes stol og vendte den om mod dem. Det var en mand, en gammel mand med halvrådne tænder.
”Din stakkels lille finke! ” Råbte han og skulle lige til at slå hende men en hånd tog fat i mandens og trak den væk fra hende. Det var Jack, han var hoppet ned fra scenen og direkte hen til manden. Jack smilede ned til Lily og kort efter slog han manden omkuld og råbte:
”Slagsmål! ” Den gamle mand faldt direkte ind i en mængde af fordrukne mænd og inden længe havde alle mænd rejst sig op og var begyndt at slå ud til alle sider. Lily skyndte sig hurtigt hen mod døren og efterlod både manden og Jack. Lige inden hun nåede at komme ud af kroen, var der en der tog fat i hendes håndled og vred hende rundt og om mod personens krop.
”Giv slip Lugos! ” Råbte Lily og vred sig fri og skyndte sig ud af kroen uden at se sig tilbage.
Det var blevet en smule mørkt da hun endelig kom frem til den store plads igen, hun havde gået forvirret rundt i gaderne for at finde et sted hun kunne genkende. Og nu da hun endelig var på pladsen, var hun ikke just begejstret over det.
Midt på pladsen var der et bur og der var en masse mennesker omkring det, nogle tydeligvise rige. Mere end 100, hvis ikke 200. Men de stod så langt væk fra buret som muligt og de virkede skræmt over det. Der var et tæppe over buret som gjorde det umuligt for Lily at vide hvad der var derinde, så hun bevægede sig langsomt hen imod det. Hun blev stoppet lidt efter hun forlod resten af folkegruppen.
”Du må ikke gå længere, for din sikkerheds skyld! ” Sagde manden og skubbede Lily tilbage i gruppen. Men inden han gik spurgte hun:
”Hvad er det? ” Han smilede til hende og blev stående, og imens han stod stille rev vinden tæppet af buret. Folk gispede, nogle skreg os. Inde i buret var der fire sorte drager, de var små og deres vinger var bundet fast. De skreg nærmest som manden nærmede sig dem og forlod Lily.
”Mine damer og herre, Sortdrager! De sidste slags i hele Urtinem… Nogle der vil byde? ” Et par stykker begyndte at hviske om pris, men ingen gik frem.  Lily knyttede hendes nævner og gik et par skridt fremad.
”Jeg vil gerne ha dem… ” Folk fniste, selv sælgeren. Han bukkede sig ned til hende og sagde med en stemme som om han talte til et barn:
”De er ikke gratis søde ven, ” Lily kiggede uforstående op på ham og lavede dådyrøjne. ”Er du sikker? ” Hun vendte sin ene hånd om og klemte hårdt til. Uden folk opdagede det, gik dragernes reb i brand. De fire dragers vinger var frie og de begyndte at pibe på deres helt egen måde. En blanding mellem en rævs piben, og en oldgammel gyngestol.
”Jeg er ret sikker. Hvis du vil være så venlig at gå din vej, jeg har penge at tjene! ” Han viftede hende væk og rejste sig helt op.
”Er du helt sikker på det? ” Sagde Lily med en skeptisk tone og smilede ondskabsfuldt. Han vendte hurtigt blikket ned på hende og så forskræmt ud. Lily førte så hendes hænder op i luften og hængslerne på buret smeltede sammen med resten af buret. I løbet af få sekunder var hele buret smeltet til en varm masse som ikke længere holdt dragerne fanget. Da folk begyndte at gispe løb hun væk, og dragerne fløj efter hende helt oppe i luften. Deres fart og højde, gjorde det umuligt for skytter eller andre at ramme dem, man kunne næsten ikke gang se dem fra jorden.


Jack kom løbende ud på pladsen hvor dragesælgeren stod og bandede. Han havde pigens amulet i hånden og tumlede forpustet ind på midten af pladsen. Han havde gennem tjekket byen for anden gang, uden held i at finde pigen fra kroen. Han kiggede på de mange mennesker på pladsen men kunne ikke se hende, den eneste han lod mærke til var en kutteklædt mand der stod og talte med sig selv.
”Jeg vil ha den piges hoved! ” Råbte dragesælgeren og fik alles opmærksomhed ret hurtigt. Folk begyndte så at hviske, dog uden at gøre noget.
”Hun lignede os”
”Men hun satte ild til buret” Jack så undrende over på dragesælgeren som han begyndte at svede kraftigt.
”Er De okay? ” Spurgte Jack hurtigt, men han svarede ikke. Få sekunder efter var der ild i sælgeren og inden folk overhoved tænkte på at hente vand, var han aske.
”Det var pigen!” Beskyldte folk ret hurtigt. 
Og imens folk havde travlt med at fortælle deres side af hændelsen, besluttede Jack sig så for at fortælle hans far hvad der var sket på pladsen, hvordan manden havde brændt op i løbet af sekunder. Om pigen der muligvis havde smeltede et metal bur og om den kutteklædte mand der snakkede med sig selv. Han satte i løb op mod kongeslottet og så sig ikke tilbage.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...