Ildens Datter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 aug. 2014
  • Opdateret: 22 aug. 2016
  • Status: Igang
Lily er en helt almindelig pige, der bor i hovedstaden Refrell. Hendes verden omhandler slaveri og beskidte gader. Indtil der en dag, kommer en udenbys ridder til byen og samler hende op. Derefter bliver livet aldrig det samme for hende. Venskab, fjendskab og kræfter hun aldrig kunne drømme om! Ildens Datter. Læsning på eget ansvar. Anbefaler du er omkring 15.

16Likes
24Kommentarer
1973Visninger
AA

4. ***

(*** Betyder at teksten stadig hører til i kapitlet Uønsket. Hvis i har nogle bedre ideer til dette, så kom med det! :3) 
 

 

***

 

"Rolig! Rolig Caspian!” Hviskede Lily til hingsten og holdt hårdt fast i tøjlerne. Tre mænd var på vej i deres retning, og de gjorde hesten urolig. Hingsten bakkede lidt bagud og vrinskede advarende, men mændene fortsatte hen mod dem. Da de stod foran Lily sagde den høje af dem:

“ Må jeg se dit pas?” De tre mænd var alle i hvide uniformer, men manden der talte var tydeligvis af den højeste rang. Lily steg af Caspian og stillede sig ved siden af ham. Hun aede ham lidt på hans hals for at få den nervøse hest til at slappe af.

“Pas?” Spurgte Lily.

“ Du har krydset grænsen til Alque. Du skal bruge et pas for at kunne krydse landegrænserne,” Lily kiggede ud mod horisonten, bag ved mændene. Der var ingen mur eller nogle andre tegn på at der var en grænse. Lily fnøs kort og så uforstående på dem.

“ Kirby, Levy og Vega, hvad laver i med denne her pige?” En dreng, lidt ældre end Lily kom frem bag ved hende. De tre mænd bukkede dybt, men sagde ingenting. Drengen kom nærmere, hans hvide uniform var den samme som mændenes. Da han kom nærmere kunne Lily se hvem han var. Matt.

“ Hun har intet pas Sir…” Matt stillede sig ved siden af dem, og de tre rejste sig op igen. Matt smilede smørret og tog fat i den enes skuldre. “Så må hun jo betale prisen for at krydse.

 

“Jeg har ingen penge…” Sagde Lily kort, hun aede stadig Caspian på halsen. Han var endelig faldet til ro, men det var heller ikke derfor hun gjorde det. Ikke mere, det var hende der var nervøs nu.

“Hvad med hesten? Den går an,” Den højeste mand gik hen, uden tøven, og tog tøjlerne ud af Lilys hænder.

“Hey! Det kan i ikke!” Råbte Lily og prøvede at skubbe manden i jorden for at få ham til at give slip på Caspian. I stedet for at manden faldt, røg Lily ned på jorden med røven først. Manden holdte godt fast i Caspians tøjler, for selvfølgelig var han blevet urolig igen. Caspian trak i tøjlerne og stejlede et par gange.
 

“Lad ham være!” Lily prøvede at komme op at stå, men en utrolig stærk smerte skød op gennem hendes højre lår, og hun blev nødt til at blive siddende på jorden. Matt tog tøjlerne fra manden og fik beroliget hingsten ret hurtigt. Han tyssede på den og aede den, ligesom Lily havde gjort. Hun fik det næsten dårligt af at se denne dreng efterligne hende for,  at få hvad han ville have.

“Du kan nu fortsætte lille pige,” Sagde Matt og vendte sig om.

"Giv mig ham tilbage! Jeg skal nok ride den anden vej!” Råbte Lily og satte sig op så godt hun nu kunne.

“Du har allerede krydset grænsen, Grænsen går ved floden din lille mide!” Råbte den ene af hende. Matt og den høje af dem vendte sig om for, at gå væk med hesten.

 

"Vær nu sød Matt!” Råbte Lily og kom endelig op på benene, dog blev hun nødt til at bære hele hendes krop på venstre ben. Den sidste mand gik hen til hende for at slå hende.

“Det hedder Prins Mathias!” Han skulle lige til at give hende en lussing da Matt råbte:

“Siden hvornår,er vi begyndt på at slå på forsvarsløse piger?!” Manden stivnede med det samme. Han lod sin hånd falde og tog et skridt tilbage.

“Aldrig Sir.” Og uden et ord mere, gik de alle fire væk med Caspian og efterlod Lily midt i ingenting. De havde taget Caspian, lædertasken. Alt hvad hun havde tilbage. Hun kunne ikke tænke på andet end at hun havde mistet Caspian, hendes elskede Caspian. Han var jo unik, og garanteret meget værd, det var sikkert os derfor Matt havde virket så interesseret i ham tidligere. Hvordan kunne hun have været så dum, tænkte hun for sig selv og bandede inde i sit hoved.


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...