Ildens Datter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 aug. 2014
  • Opdateret: 22 aug. 2016
  • Status: Igang
Lily er en helt almindelig pige, der bor i hovedstaden Refrell. Hendes verden omhandler slaveri og beskidte gader. Indtil der en dag, kommer en udenbys ridder til byen og samler hende op. Derefter bliver livet aldrig det samme for hende. Venskab, fjendskab og kræfter hun aldrig kunne drømme om! Ildens Datter. Læsning på eget ansvar. Anbefaler du er omkring 15.

16Likes
25Kommentarer
1955Visninger
AA

1. Slaver

(Jeg har ikke rettet i den, så vær venlig ikke at skrive en kommentar omkring det, eller grammatiske fejl)

Slaver

 

"Stil jer i en række!" Råbte troldmanden Lugos over torvet til hans fire yndlinge. De fire unge mennesker gjorder som de fik besked på og stillede sig i en række bag Lugos. Bag dem, stillede resten af slaverne sig i to rækker. De var ikke nær så vigtige som de fire unge, men de var der dog stadig. Troldmandens gamle rynkede ansigt vendte sig mod den ene af de fire. En pige ved navn Lily Summer. Han smilede hende. Det var ikke et sødt smil som fik en til at smile tilbage. Det var gruopvækkende og skrækkeligt for enhver, og han vidste det. Hans halvrådne tænder var i frit udsyn og det kunne få enhver til at brække sig over den dårlige hygiejne.

"Lily, jeg forventer du opfører dig ordentligt Idag! Der kommer mange gode handelsmuligheder ind på torvet Idag," Han smilede atter til hende og viste atter sine tænder. Hun ville havde brækket sig hvis ikke hun var blevet vant til det efter 15 år nu.

Da hun var blevet født, havde hendes mor givet hende til Lugos. Lily bebrejdede ikke længere hendes mor for at sende hende hen til en mand som Lugos. Hendes mor kunne umuligt havde vidst hvordan Lugos behandlede hans adoptivbørn.

De blev hver og en, udstillede som slave på torvene og derefter solgt som slave når der blev budt. De ville ha nået at fylde 12, før han ville udstille dem. Dog ikke alle blev solgt på deres første år som udstillede slave.

"Troldmand Lugos slaver herovre! Kom og køb slaver fra alle verdenshjørne! Fra 12 år!" Råbte Lugos ud over torvet for at få mulige købere til at bemærke ham.

De var hans yndlinge, Lily og de tre andre unge. Der var Lily selv som var 15, og hun var helt normal. Så var der den yngste Mary på 13, hun var også helt normal. De to sidste var drenge, Drake på 17 og Danny på 14. Men de var alt andet end normale, de var formskiftere. De kunne forvandle sig til hvad som helst på få sekunder. Men de var blevet forbudt at vise det til andre end Lugos. Og dette havde de altid holdt.

Lugos yndlinge blev alle trænet til noget særligt, til forskel for de normale `slaver` som bare var penge for ham. Mary var blevet trænet til at blive en tyv af Lugos, siden hun var 5 år. Drake og Danny, formskifterne, var bare blevet trænet i deres evner siden de kom. Danny havde været hos Lugos siden han var 10, og Drake var kommet for et par år siden.

Lily selv var blevet trænet til tjenestepige lige siden hun var blevet født. Men hun var en skændsel mod tjenestepige i hele landet. Hun gjorder aldrig hvad hun fik besked på og var yderst respektløs.

Hvert år siden Lily havde været 12, havde hun været på markerne som slaver, men ingen ville have hende. Selvom hun var unik i udseende og pænere og renere end de andre. Men hendes evner som tjenestepige var dårlig og prisen var for dyr. Hvert år blev hendes træning hårdere og dermed blev hun stædigere. Og der var ikke særlig stor chance for hun nogensinde ville blive solgt til en kunde. Men alligevel blev Lugos ved med at udstille hende hvert år.

"Troldmand Lugos Slaver! Slaver fra alle racer!" Dette var det største marked i hele landet. Sommermarkedet i hovedstaden Refrell. Intet slår den, boder fra alle verdensdele med alverdens ting og mad. Og Lugos havde hans helt egen plads på torvet hele året rundt. Hans handel var verdenskendt! Og han betalte altid rigeligt med sølv for spædbørn. Jo mindre de var, jo højere var prisen.

"Lugos min gamle ven!" En mand i uniform kom nærmere fra højre og han var på vej hen mod Lugos. Hans uniform var grå og han havde medaljer hængende på hans højre side. Lily synes at kunne genkende uniformen og konstaterede senere at han var fra slottet. Han var en kongelig ridder.

"Lang tid siden," Forsatte han og kom nærmere, hans blik var fastlåst på Lugos.

"Var Prins Jakob tilfreds med hans gave sidste år?" Lugos bukkede ydmygt og smilede til ridderen, uden at vise hans tænder. Røvslikker, tænkte Lily for sig selv og rullede med øjnene. Hun kendte Lugos for godt. Man skulle tro at efter 15 år ville hun bekymre sig for ham og omvendt, men hun var ligeglad med ham og var sikker på han havde det på samme måde.

"Han var utrolig tilfreds, så meget at han har bedt om en ny..." Ridderen fjernede hans blik fra Lugos og tog et kig på Lily og Mary.

"Mange tak! Jeg prøver altid mit bedste på at tilfredsstille mine kunder..."  Sagde Lugos ydmygt. Ridderen uden navn skiftede mellem at kigge på Mary og Lily. Mary stirrede tilbage til ham og smilede hemmelighedsfuldt. Imens Lily stirrede genert ned på jorden. Hun følte sig utilpas som han stod og bedømte hende på udseendet.

"Hvad leder Prinsen efter denne gang?" Spurgte Lugos og gik hen ved siden af den høje ridder. Han rakte hånden frem mod Lily og tog mildt fat i hendes lyse hår. Da hun var mindre var hendes hår næsten helt hvidt, men nu, efter de 15 år i beskidte gader var det næsten lysebrunt. Ridderen slap stille hendes hår så det gav hende kuldegysninger som det faldt ned ad hendes kind. Hun hadede når folk rørte ved hendes hår, men næsten alle gjorde det.

"Han er ikke helt sikker, Han bad bare om en ny... Hvor kommer hun fra?" Han fjernede ikke blikket fra Lily som han sagde dette til Lugos. Lily løftede hendes hoved og gengældte ridderens stirren.

Han havde lysebrunt hår, lidt mørkere end hendes dog. Helt brune øjne og et blegt ansigt. Han måtte være omkring de 20, også alligevel. Han var utrolig ung af sin alder, for både at have kongelige medaljer og krigs medaljer..  En 40-årig ridder som havde arbejdet i over 20 år, havde normalt ikke så mange medaljer. Det gav ingen mening for Lily, at han både kunne have været i krig og fået kongelige medaljer, der var hvertfald et par eller to der signalerede konges livvagt, hvordan havde han kunne nå det hele?

”Hun kommer… Herfra? Fra hovedstaden?” Lugos lød forvirret, og Lily havde heller ingen ide, om hvorfor det var vigtigt.

”En Humani med halv lyst hår og lyseblå øjne?” Det var disse øjeblikke hvor Lily ikke fungerede som en tjenestepige. Hun tænkte aldrig over hvad hun sagde, og nysgerrigheden overvandt altid fornuften. 

"Humani? Hvad er det?” Lugos vendte også blikket mod Lily, men til forskel fra Ridderens undersøgende blik, havde han en irriteret og advarende blik. 

”Det er folk som os to. Helt normale folk som ikke har specielle evner-” Ridderen smilte til hende, hun så nysgerrig ud, og det var det der fik ham til at smile. 

”Lugos har du aldrig fortalt hende om forskellen på racerne? Du ved godt at alle børn, slaver, ludere og tyve har pligt til at vide det?” Ridderen lød nærmest vred og vendte blikket over på Lugos som sank en halv meter. 

”Altså jeg- jeg mener hun har ingen…” Men Ridderen afbrød ham i hans stammen. Han var tydeligvis irriteret. 

”Hvad er hun trænet til?” Ridderen tog sin pung frem. Endelig! Tænkte Lily. Endelig var det hendes tur til at komme væk. Hun skulle aldrig mere sove ved siden af Mary, som snorkede som en gris, eller være bange for at Lugos skulle liste ind i deres sovekammer og tvinge hende til at have samleje. Hun havde hele sit liv skjult hendes frygt, men det var ovre nu. 

”Tjenestepige,” ridderen stoppede brat op med hans bevægelse og løftede blikket fra hans pung.

”Tjenestepige? Hende? Det mener du ikke, se dog på hende!” Lily sukkede. Hvad skulle en prins dog med en 15-årig slave tjenestepige? Han havde allerede dem han skulle bruge, og de var tusinde gange bedre end hende. 

”Mary er trænet til at være en tyv. Hun er trænet til at kunne bevæge sig som en skygge, du ville aldrig se hende nærme sig i mørket,” Ridderen vendte blikket over på Mary. Hun havde mørkebrunt hår som næsten gik hende til lænden, når det altså ikke var sat op som nu. Hendes øjne var en kedelig grå farve, og hun var ikke særlig køn. 

”Det kan jeg da godt forstå! Hun er hæslig at se på. Vil du have jeg skal levere hende til Prins Jakob?” Lugos stod helt mundlam over ridderens ord. Det var ikke noget man hørte særlig tit fra en ridder, valgt af kongen selv. Lily, på den anden side, gjorde hvad hun kunne for ikke at grine. Det gik bedre end forventet og hun kom kun til at udstøde et par grynt en gang imellem.


En anden mand var i mellemtiden gået hen til drengene og stod nu og kiggede. Han var fed og lignede en alkoholiker.  Ud fra Lilys kendskab til byen var han en kroejer. De var altid over fede og blege i ansigterne af for meget alkohol. De fleste af dem havde penge, eftersom at de var afhængige af alkohol og behøvede dermed ikke at bruge deres tjente penge på det som alle de andre. 

”Jeg vil gerne ha hende, jeg ku godt bruge en pige som hende i min kro!” Den fede kroejer gik ind foran ridderen og viftede med et par sedler. 

”Hun er din!” Lugos tog pengene og kiggede hen mod ridderen som så meget utilfreds ud. 

”Jeg beklager Julius, men du skulle have slået til noget før. Eller måske vil du betale overpris for hende?” Lugos var snedig. Han vidste lige nøjagtig hvilke knapper han skulle trykke på. Imens han talte bandt han Mary fri, og hun tog sig til hendes håndled, hvor rebet havde strammet.

”Jeg vil hellere komme tomhændet end med hende!” Sagde Ridderen Julius, hvorefter han vendte om og gik sin vej. Der røg Lilys chance for at bo på slottet. Alle de dårlige minder fra hendes sovekammer kom tilbage. Før havde hun været heldig og sluppet med at skulle dyrke samleje med Lugos og hans venner 2 gange om ugen, fordi Mary var der, men nu når hun var alene. Hvem vidste hvor mange gange om ugen det så handlede om. Lily tog sig til munden, vendte sig om og brækkede sig ud over torvets stengulv. 

”Du har lige tjent endnu en uge i laden Lily!” Sagde Lugos uden at kigge på hende. Han smilte bare ud til de forbipasserende mennesker og hilste på dem. Lily spyttede et par gange, tørrede sig om munden og rejste sig så op med et ligeglad udtryk. Det var sådan hun plejede, at lade som om intet rørte hende, og som om hun var ligeglad med alting. Det var ofte med den attitude hun kom ud i problemer, i hvert fald oftere end med hendes normale attitude. 

”Lugos, jeg vil gerne have hende der,” en mand fra højre kom nærmere hen imod dem. Lily vendte hurtigt hendes blik mod manden. Endnu en ridder, men han havde mindre medaljer og så meget ældre ud. Hun kunne genkende ham, men den første gang hun så ham, var han nøgen. Han var en af Lugos venner, som nogle gange kom ind i laden.

”Min gode ven, betal prisen og hun er din!” Lugos gav manden et mandligt kram og de grinte. Lily var på det tidspunkt ved at brække sig igen. Ridderen skulle lige til at tage sin pung frem og betale for Lily, men før han nåede det, skete der noget ved siden af hende, som fik nogle af kvinderne til at skrige.  Ved siden af hende, der hvor Drake stod for 5 minutter siden, var der en stor mørkebrun ulv. Lily gispede og tog et skridt tilbage, uheldigvis snublede hun pga. hendes reb og landede lige ned i det.  Ulvens pels havde præcis samme farve som Drakes hår. Helt mørkebrunt og det så utrolig blødt ud.

”På den anden side, vores aftale er stadig intakt og jeg er sikker på hæren kunne bruge en Arborgines!” Sagde Lugos ”gamle ven” og så over mod Drake, han smilede og vendte så igen blikket mod Lugos. Ulven, Drake, kiggede på Lily med sørgmodige øjne. Imens Lugos og ridderen snakkede videre om prisen, bevægede ulven sig tættere på Lily. Den var tam, ikke bange for hende og den peb. Ulven gik helt hen til hende, lagde sig ved siden af hende på stengulvet og fortsatte med at pibe. 

”Du gjorde det for min skyld, selvom Lugos havde sagt du ikke måtte?” Lily følte sig dum ved at snakke med en ulv, men følelsen forsvandt da ulven lagde sit hoved i hendes skød. Det var Drake. Det var hun sikker på og han havde reddet hende fra en fremtid som luder. Riddernes personlige luder. Hun løftede forsigtigt sin hånd og aede ulven stille og roligt. Den blev liggende og stirrede ud i luften. Den var så blød. Ligeså blød som Drakes hår eller hvert fald så blød som Lily havde forestillet sig Drakes hår ville være. Hun havde aldrig rigtig følt hans hår. Det ville have været mærkeligt hvis hun havde, men hun havde altid forestillet sig dette. 

”Kom så din køter!” Ridderen havde åbenbart betalt og gik nu hen til Drake med en jernkæde. Han spændte den godt fast rundt om Drakes hals og trak ham væk fra Lily. Først gjorde han modstand og knurrede af Ridderen. Manden spændte kæden endnu mere og Drake gav et host fra sig. Han kunne ikke få vejret.

”Lad ham være! Du gør ham ondt! STOP!” Lily råbte og skulle til at løbe hen til Drake, men Lugos holdte hende fast, så hun ikke kunne stoppe Drakes lidelser. Folk gik stille forbi uden at lægge mærke til manden, der stod og kvalte  en stor brun ulv midt på torvet. 

”Stop! LAD HAM VÆRE!” Lily råbte af sin lungers fulde kraft, som Drake peb nede fra stengulvet. Lugos løftede hende fra jorden, så hendes anstrengelser for at komme væk var forgæves. Som han førte hende væk fra Drake, hviskede han i hendes øre:

”Ti stille! Du ville have fået tusind gange værre end ham, og han valgte det selv… Hvad den dreng ikke ville gøre for dig!” Lugos satte hende først ned da de var et par gader væk. Danny, som var bundet til hende, fulgte stille med dem hen til gaden.

"Sig til ham at han kan få mig gratis hvis han lader Drake gå!” Råbte Lily og forsøgte at komme forbi Lugos og hen til Drake, som stadig peb. 

”Slap så af Lily! Han er selv skyld i det, og der er intet jeg kan gøre…” Lugos satte sig udmattede ned, og sukkede. Hun stod stille et øjeblik og borede hendes negle ind i hendes håndflader. Til sidst blev lyden af Drake for meget for hende. 
Hun rev rebene op, som hun faktisk havde kunnet hele tiden. Hun løb hen imod torvet igen, skrigende efter Drake, men intet hyl eller peb, blev sendt som svar tilbage. Hun løb imellem de mange menneske på torvet, mens hun skreg efter Drake. Pludselig fik hun øje på ham. Han var i menneske form igen og gik haltende bag hans ejer. 

”DRAKE!” Skreg Lily og løb hen imod ham. Han vendte hovedet mod hende lidt efter. Hun løb helt hen til ham og omfavnede ham. Han krammede hende stille igen, selvom smerten sved. Hans tøj var helt blodigt og han var ret bleg. 

"Lily, det er okay gå bare tilbage til Lugos. Han passer på dig. Gå så…” Drake prøvede at smile men det lykkedes ikke for godt. Hans ejer vendte sig om efter at have trukket i Drake tre gange uden held. 

”Vil du også med lille pige?”  Han smilede skummelt til hende og så ned på hendes bryster. Hun havde ikke særlig store bryster men mænd som ham var ligeglade. Hun holdte Drake i hånden men så ondskabsfuld op på ham. Hun spyttede efter ham og ramte ham i ansigtet.  Han blev hurtig rød i hovedet, mens han tørrede spyttet væk.

”Din fede lille gås!” Han gav slip på Drakes kæde og gik aggressivt hen til Lily. Han tog fat i hendes lyse hår og holdte hende op, så hendes fødder ikke længere rørte jorden. Hun skreg og prøvede at fjerne hans greb ved at tage hendes hænder over hans.

Det virkede ikke rigtigt. Drake forsøgte at skubbe til ham, men blev selv skubbet ned på stengulvet. Lily stoppede med at skrige selvom det stadig gjorde ondt, hun stirrede ham direkte ind i øjnene. Nu var hun vred. Hun var virkelig vred, over alt hvad han havde gjort ved hende og Mary. Tænk på hvor mange flere piger der måtte lide under denne mands begær. 
Lily mærkede en varme stige gennem hendes krop og ud til hendes hænder. Hun anede ikke hvordan den kom, men regnede bare med det var vreden. Det føltes godt, synes hun. Varmen gennem hendes krop var fantastisk. Imens denne varme spredte sig blev manden forvirret. I stedet for at stirre på hende, stirrede han på hendes hænder. De var ildrøde. 

”ARHHHH” skreg manden og gav slip på hendes hår. Hun faldt hårdt ned på stenene så hun skrabede hendes albuer. Manden stod og skreg imens han undersøgte sine blodrøde hænder. Lidt efter faldet opdagede Lily at hendes hænder  også var ildrøde. Hun løftede dem op og undersøgte dem nærmere. Det gjorde ikke ondt, konstaterede hun til sidst. Drake kom op og stå, han gik hen for at hjælpe Lily op. Manden skreg stadig og prøvede at få hans hænder til normal farve igen. Lily ignorere manden og  omfavnede Drake.
 

”Av, Lily. Dine hænder, de er brændende varme?” Drake vaklede lidt væk fra hende og så undrende hen på manden. Lily kiggede også over på manden. Han havde for travlt med sine hænder til at bekymre sig om Drake og hende. 

”Drake! Flygt!” Drake så sit snit til at stikke af, og løb væk med det samme. Lidt efter kom Lugos hen til hende og holdte hende fast, mens han stirrede over på hans gamle ven.

”Lugos! Du må hjælpe mig med at finde ham!” Mandens hænder var mindre røde, men de så forbrændte ud. Lugos omfavnede Lily. Han lugtede af røg.

”Han er ikke mit problem mere. Jeg har fået mine penge, og du får dem ikke tilbage.” Lugos begyndte at gå tilbage til hans bod med Lily i favnen og Danny gående ved siden af.

”Du må da hjælpe mig! Lugos!” Råbte manden, men han fulgte ikke efter dem, blev bare stående virkelig forvirret. 
Ved skumringen

”Lugos Mantel… Du er ret berømt rundt omkring hva?” Lugos og Lily var de sidste tilbage, og de var i gang med at rydde op. Danny blev solgt for flere timer siden, så nu var det Lily og Lugos alene. Igen. Manden som havde talt stod foran dem som en af de eneste tilbage på torvet. Lily vendte sig om og så på en smuk mand i starten af 20´erne. Han havde kulsort hår og mørkegrønne øjne. Hans ansigt var mørkt-lagt og utydelig. Hans humør var ikke til at se.

”Jah, det er der nogen der siger… Du kender mit navn, men jeg er ret sikker på jeg aldrig har set dig før?” Lugos snakkede lavt og vendte sig kort efter om for at pakke videre. Lily stod stadig og studerede manden. Højst upassende men hun kunne ikke lade være. 
Hans uniform var anderledes i forhold til de andre ridderes. Men Lily var sikker på han var på rank med dem, hvis ikke højere. Hans uniform var sort med rødlige farver ved nogle enkelte detaljer. Hvis Lily ikke vidste bedre, ville hun sige at han så helt kongelig ud.

”Mit navn er Sir. Mukkas, fra Dracones området. Jeg er Prinsesse Lilliths livvagt.” Afsluttede han. Både Lugos og Lily så forvirrede ud. Hvem var Lillith? 

”Undskyld men hvad har det med mig og gøre?” Spurgte Lugos Sir Mukkas, som smilte. Hans smil var velkomne og han lignede en man kunne stole på. Og så, alligevel tænkte Lily. Det var det spioner og lejemorder var så gode til. At se uskyldig og rare ud, og de gjorde et rigtigt godt job alle sammen. 

”Troldmand Lugos, du har noget jeg gerne vil have…” Lugos rejste sig og så over på Sir Mukkas, Lugos så helt usårlig ud. 

”Og hvad er det så?”  Sir Mukkas smilte igen, men denne gang kiggede han ikke på Lugos, men på Lily. Lily kiggede øjeblikkeligt ned i jorden, for hun havde stirret på ham gennem hele samtalen. Hun blev helt rød i hovedet, men prøvede at skjule det.

”Hende der,” Sir Mukkas pegede på Lily og så tilfreds ud.

"Jeg vil selvfølgelig betale…” Sagde han og trak noget frem fra hans inderlomme og kastede det over til Lily. Lily greb den med det samme. Det var en ildrød pose. Lily så spørgende op på Lugos. Han tog posen med det samme, uden at kigge indeni, og sagde:

”Aftale!” Lugos vendte ryggen til Lily, som stod som forstenet, mens han gennemsøgte posen. Sir Mukkas tog fat i Lilys beskidte ærme og trak hende væk fra Lugos. Lily tog et sidste kig over på Lugos, inden hun blev ført væk. Han var faldet om på jorden. Mere nåede hun ikke at se fordi, for enden af gaden, stod der en hest og ventede. 

”Hvad gjorde du ved Lugos?”  Han tog fat i hendes hofter og løftede hende op på hesten, hvorefter han svingede sig selv op bagved hende. Hans krop var dobbelt så stor som hendes og var muskuløs. Lily mærkede hans mavemuskler og blev en smule nervøs. Hun havde været lige så tæt med en masse andre mænd, endnu tættere faktisk, men dette var noget andet. Han var tiltrækkende, smuk og fuld af muskler. Han lugtede ikke af alkohol eller gedde pis. Han lugtede af parfume og sæbe. 

”Der var ikke penge i posen,” Sagde han enkelt og hesten satte i fuld galop. De red et stykke tid før Lily igen spurgte ind til Lugos.

”Det kunne jeg godt regne ud, men hvad gjorde du?” Lily kiggede op på ham. Han smilede, kiggede væk fra stien for første gang, og så ned på hende. Hans mørkegrønne øjne mødte hendes lyseblå øjne og de kiggede på hinanden. Alt andet forsvandt omkring Lily. Hestens hove der galopperede over den brostensbelagte sti, vinden der fløj om ørene på hende og den røde himmel.

”Han var ikke Lugos Mantel…” Han fjernede så sit blik og fokuserede igen på hesten. Det var en hingst. Kulsort ligesom hans hår og den red smukt gennem den mørke skumring. Himlen var mørkerød. Solen forsøgte at gemme dens stråler bag byens kirke og bjerge. 

"Lad vær med at undgå mine spørgsmål… Vent hvad mener du med han ikke var Lugos?” Han fortsatte med at ride, svarede hende ikke.

”Jeg har kendt ham i 15 år? Hvordan kan han ikke være Lugos?” Lily som jo havde boet hos ham siden hun var spæd, havde altid husket Lugos som den samme. Hemmelighedsfuld, ulækker og streng.  Lily var også ret sikker på hun havde set en del af ham som Sir Mukkas ikke havde.

"Tro mig, det var ikke Lugos,” Hesten satte farten op og de nåede til en skov. Skoven var mørk og dyster, ingen af solens stråler gik gennem den tæt groede skov, og Lily blev en smule bange.
De red helt tavse og uden yderligere spørgsmål i et stykke tid. Midt i det hele stoppede han hesten. Han steg af og kiggede sig omkring.

"Hvad har du gang i?” Spurgte Lily og holdt godt fast i hesten parat til at galopere væk hvis han prøvede på noget. Han smilte og tog tasken der var spændt fast til sadlen af. Han smed tasken på jorden og tog sværdet der hang ved siden af.

”Hvad skal du med den der?” Lily kiggede over på sværdet og blev nervøs, måske havde hun ret, måske var han en lejemorder eller en spion. Det ville forklare hvorfor han dræbte Lugos. 

”Rolig nu, jeg har ikke tænkt mig at dræbe dig,” han smilte, smed sværdet ned på jorden, gik hen til hende og tilbød at hjælpe hende med at komme ned. Hun havde ikke brug for det, men tog gladelig imod. 

”Vil du hjælpe med at samle kviste?” Han begyndte at lede rundt på jorden og samlede en gang imellem nogle små kviste op.

”Hvis du vil lave et bål, skal de være meget større end det der…” Lily begyndte også at lede, efter lidt større end hans, men fandt ikke særlig mange. Til sidst havde han tre gange så mange kviste som hende.

”Ser du der er flere kviste end grene, og jeg ved hvordan man laver et bål. Sid ned.” Lily satte sig ned og betragtede ham, imens han satte kvistene til rette til bålet. Han havde taget en sort kappe over hans uniform og lignede mest en skygge i mørket. Solen var forsvundet helt, og stjernerne var de eneste der lyste. 

”Ved du noget om Dracones området?” Han vendte blikket mod hende og smilte og ventede på svar. Lily rystede på hovedet. Første gang hun havde hørt om det var i dag, da Sir Mukkas nævnte det. Han tændte, utrolig hurtigt for bålet og satte sig ned ved siden af tasken. Han begyndte at fumle rundt med hånden nede i den.

”Jeg kan godt mærke du ikke helt stoler på mig, så hvad siger du til hvis vi skiftes til at stille hinanden spørgsmål? Det virker kun retfærdigt…” Han kiggede ikke på hende, fortsatte bare med at rode i tasken.

”Hvad skete der med Lugos… Eller fupmager Lugos?” Lily satte sig til rette og varmede sig ved bålet. Sir Mukkas sukkede og vendte blikket væk fra tasken. Han kastede et tæppe over til hende og derefter en pude. Så rejste han sig og gik hen til hesten, tog en anden taske og satte sig ned igen.

”Jeg anbragte en nymfe i posen, og som enhver anden idiot troede han det var dragesten…” Han tog endnu et tæppe frem, og endnu en pude. Så lagde han tasken ved siden af sig og kastede sig ned på puden.

”Har du nogensinde sat ild til noget? Eller noget lignende det du gjorde mod ridderen?” Hans stemme var rolig. Det lød som om han var ved at falde i søvn. Lily rynkede sine bryn og så mistænkeligt på ham, hvor vidste han det fra?

"Jeg ved ikke engang hvad jeg gjorde, og nej det har jeg ikke…” Lily kiggede op på trætoppene og stillede det næste spørgsmål. 

”Hvad er en nymfe?” Han sukkede og vendte hans trætte ansigt om mod hende.

 
”De er små hvid-blålige væsner der får en til at sove. Han er ikke død… bare besvimet og nogen finder ham sikkert snart. Har du et mærke i din venstre håndflade?” Som en refleks kiggede Lily ned i hendes håndflade, selvom hun godt vidste at, det havde hun. 

”Jah. Hvordan vidste du det?” Han smilede og satte sig lidt op tog en kvist fra bålet og tegnede i jorden. Først et stort U, så et A inden i U’et og derefter et sidevendt U. Han satte dem bagefter sammen og det lignede akkurat hendes mærke. 

”Det er noget spædbørn får når de er anderledes… Dine lyseblå øjne og halv hvide hår stammer helt klart fra Lucem racen, men det du gjorde mod manden var fra Dracones racen,” han holdte en pause, da han så Lilys forvirrede ansigt. 

”Lad os sige jeg har ret… Det vil sige at du er født i en Lucem familie, men du var anderledes. Du lignede dem, men dine evner var anderledes. De var fra Dracones racen, ligesom mine. Du blev mærket og var Unik, Anderledes, Underledes og blev sendt væk fra Lucem riget samme dag du blev født. Væk fra din familie…” Han stoppede brat og kiggede op mod himmelen.

”Så jeg har det mærke fordi at jeg var anderledes? Jeg blev sendt væk fordi jeg ikke var som dem, ikke fordi de manglede penge?” Det ville sige at efter alle de år, med at prøve at tilgive hendes mor for at give hende væk var forgæves. Hun havde selv valgt det. Ikke i nød eller sult, men af egen vilje. Fordi hun var anderledes?

”Jah, højest sandsynlig er din familie adel, stenrig eller kongelige…” Lily havde masser af spørgsmål, nok til hele natten men han virkede så træt.

"Hør du er halv Lucem, Halv Dracones. De mægtigste racer, du er en af de få der faktisk ikke er blevet dræbt  som U.A.U… Du er smuk ligesom dem, men har snedigheden og evnerne fra os!” Han lød interesseret i emnet. I hende. Han havde kaldt hende smuk, alt andet var lige meget, og det var det eneste hun tænkte på.

”Hvis du vil, kan jeg lære dig at bruge dine Dracones kræfter? Jeg har dem selv, så jeg burde kunne lære dig det vigtigste.” Han smilede og lukkede øjnene, uden at vente på svar. 

”Hvad hedder du?” Hviskede Lily, før hun lukkede hendes øjne. Hun forventede ikke et svar, men havde bare behovet for at spørge.

”Daniel…” Han vendte sig om og lagde sig til at sove, som Lily sagde:

”Lily Summer…” 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...