Ildens Datter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 aug. 2014
  • Opdateret: 22 aug. 2016
  • Status: Igang
Lily er en helt almindelig pige, der bor i hovedstaden Refrell. Hendes verden omhandler slaveri og beskidte gader. Indtil der en dag, kommer en udenbys ridder til byen og samler hende op. Derefter bliver livet aldrig det samme for hende. Venskab, fjendskab og kræfter hun aldrig kunne drømme om! Ildens Datter. Læsning på eget ansvar. Anbefaler du er omkring 15.

16Likes
25Kommentarer
1966Visninger
AA

15. Irrestelsættele

                        Træningslejren i hovedstaden

Solen skinnede næsten aldrig i Bellator og især ikke i hovedstaden. De høje bjerge der omringede hele landet, fik horisonten til at se fantastisk ud, når solens stråler endelig krøb over dem. Hele landet kunne godt virke indespærret, nærmest som et fængsel, men de mange marker og det hyppigste flade terræn fjernede følelsen af at være indespærret.


Alle disse ting, lod ingen mærke til i Bellator. Folk i byerne havde travlt med deres eget og der var ingen der rigtig boede uden for storbyerne. Ud over de normale beboer der bor i byen, er der kun hæren. Hæren som består af mindst en tredjedel af hele befolkningen i landet.

Det var her alle de unge kom hen, kunne man klare det, skulle man blive. Men de svage blev offentligt ydmyget. Hvis en ung dreng, eller pige, ikke var god nok, ville de blive udstillet foran hele storbyen, hvor deres holdkammerater i deres region skulle strippe uniformen af dem. Det var en hård straf, men det var en tradition. De eneste der levede i byerne som beboer og handlere, var dem der af en eller anden grund var blevet frataget fra tjeneste eller var blevet dømt uduelig for hæren.  Hæren gjorde ikke nogle undtagelser for pigerne. Men hvis en pige blev gravid, var der respekt for det. De fik lov til at forlade tjenesten for evigt hvis det var det de ønskede. Selv hæren går op i af et barn skal have deres moder, og det er ikke tit, at pigen får lov til at komme ind i hæren igen. Selvfølgelig er der mange piger i hæren, men mange bukker under for deres lyster og ender med sine ting i favnen på vej hjem, før de ved af det.

Det var derfor, at dem som stadig var i hæren ofte følte sig overlegne over for dem der boede i byerne. Selvfølgelig var der altid andre soldater og løjtnanter i byen, men de var nemme at spotte, så soldaterne vidste altid hvem der var mindre værd end dem.

Træningen var hård, og viste man tegn på udmattelse eller opgivelse, blev den bare hårdere. Trænerne var der ikke for at lege din mor, de var der for at knække rekrutterne. Gjorde man noget der gjorde indtryk på trænerne, blev livet i træningslejren nemmere. Men det krævede, at man havde hele pakken.

Barndommen for folk i Bellator var ofte altafgørende for fremtiden. Var ens far eller mor af høj rank i hæren, kunne ens familienavn redde en på træningsbanen. Hvis ens forældre bare havde været soldater eller krigere, blev man trænet som lille. Ens forældre gjorde hvad de kunne for at gøre en klar til høsten af rekrutter.

Men sammentidlig kunne ens forældre begge være arbejder i byen. Det var altid deres børn der knækkede først, men de følte heller ikke skam på samme måde som dem der var født ind i det gjorde. De vidste at der var et godt liv at leve i byen. Men som en Generals søn, er der intet andet liv end hæren.

Som soldat har man meget tid, hvor man ikke er i tjeneste hvor man får lov til at gøre hvad man vil indtil der er brug for en. De soldater som ikke er i tjeneste render rundt i byerne om natten og gør mest hvad der passer dem, imens de opretholder deres træning i dagtimerne sammen.

 

Dette var den samme situation for Sierra og Sarah. Dog var Sarah sergent til kaptajn Hudson Alston og havde derfor meget mere ansvar end Sierra som bare var en frontkriger, men de var altid sammen. Hvis Sarah skulle i tjeneste, fulgte Sierra med.

Hudson Alston var Sierra og Sarahs regions kaptajn, men var kun et par år ældre end dem. Som kaptajn for region 9, hvilket var en af de mest brugte, og bedste, var han altid i tjeneste. Hans far var øverst kommandoerne i den kongelige garde, men døde da Hudson var 11. Hans mor, Liliana var en af de få kvinder som fik lov til at fortsætte hendes tjeneste da Hudson fyldte 6. Hun var overlæge på hjemmefronten og tog sig af de hjemvendte soldater. Selvom hun var i tjeneste, var hun tæt nok på hendes hjem, at Hudson stadig kunne være sammen med hende når mørket faldt på. Den moderlige kontakt var trodsalt vigtig for et barn hvis far ikke var hjemme end mere end en uge om måneden.

Selvom Hudsons forældre ikke var meget hjemme, fik han alt den træning han havde brug for. De havde fundet en gammel general, som havde fået frataget tjeneste, som skulle træne Hudson op til høsten.

 

Hudson var en stjernekaptajn, og hele regionen så op til ham. Han var kun 24 og havde ansvaret for alle de bedste soldater i den østlige del af Bellator. Region 9 var eftertragtet til alle opgaver, men Hudson, trods hans stjerneteam, tog kun imod visse slags opgaver. Han nægtede at sende 11 af de bedste unge soldater i Bellator, ud for at lave en patrulje opgave. Han havde tillid til, at hver eneste gang der var brug for dem, var de i form og klar til opgaven og der var derfor han ikke havde noget imod at vente på en ordentlig opgave. De kunne være væk fra hæren i måneder, men var altid kampklar når deres kaptajn kaldte.

 

 

Sierra og Sarah ankom til træningslejren med deres rasende far foran dem. Sierra gik i et hurtigt tempo bag sin far med sin søster ved siden af sig, imens hun prøvede ikke at grine. Men Sarah så ud som om hun skulle kaste op og gik med rank ryg uden at vise den mindste tegn på morskab.
”Hvor mange gange skal jeg sige til jer, at i ikke bare kan gå rundt og DRÆBE de uværdige?! De er en del af det folk vi prøver at passe på, forstår i ikke det!?” sagde Dean Murray, deres far, med højlydt stemme.

”Jo selvfølgelig gør vi det, men du må forstå at... ” begyndte Sarah, men hendes far holdt en hånd op for at tysse på hende.

”Jeg glæder mig, til at se hvad Kaptajn Alston har tænkt sig at gøre ved jer. Han har altid været svag hvad angår hans egen region. Men nu må han gøre noget ved jer. ” snerrede Mr. Murray

”Han vil være stolte over, at vi dræbte en Lucem spion tideligere i dag, som hoppede rundt på tagene over VORES civile. Og hvorfor hader du Hudson så meget, han er en af de bedste kaptajner der findes i den unge sektor af hæren! Du skal altid teste ham på de sygeste måde far! ”

”Ti stille Sierra! Ikke et ORD mere! ” råbte Mr. Murray og vendte sig om mod hans datter med lyn i øjnene. Sierra lukkede munden, men stirrede lige så drabeligt tilbage mod hendes far. Kort efter går de alle tre ind af et telt, hvor Kaptajn Alston, hans mor Liliana og tre andre højtstillede krigskommisære stod, nær en soldat som lå på en briks. Alston stod med krydsede arme og betragtede hans mor binde soldatens sår, imens de tre krigskommisære stod og hviskede til hinanden.

Dean Murray trådte først ind og stillede sig døråbningen imens han gennede hans døtre over til de andre. Sarah gik først, med Sierra efter sig. Hun havde travlt med at observere, hvem de tre mænd var. Den ene, den højeste, havde mørkt hår og grønne øjne. Hans ansigt var meget firkantet og hans øre strittede ret så meget. Den anden havde sort hår med lysebrune øjne og et ar over hans venstre øje. Han så gammel ud og havde mange rynker i ansigtet. Den tredje, som havde fanget hendes opmærksomhed med det samme, havde kvidt hvidt hår og grå øjne. Hans uniform var til forskel for de andre, cremefarvet og han havde en smule skægstubbe. Han var smuk, tænkte Sierra og måtte tvinge sig selv til at kigge væk.

”Kaptajn. ” sagde Sarah bestemt for at gøre sig selv til kende. Hudson stod og bed blidt i hans hånd da han vendte sig om mod hende. Han smilede kort, da hun gjorde honnør.

”Velkommen tilbage Sergent Murray, ” han kiggede kort hen mod hendes søster,
”Soldat… ” hilste han kort og vendte atter hans opmærksomhed mod Sarah uden at vente på honnør.

”Hvad laver i her? ” spurgte Hudson kort og rynkede på brynene. Imens Sarah forklarede, kiggede Sierra tilbage mod den lyshårede mand igen.  Han stod stadig sammen med de to andre mænd og hviskede. Der gik lang tid før han opdagede, at hun stirrede på ham. Han havde ikke særlig fremhævede kindben, men hans ansigt var aflangt og hans øjne var ret sammenklemt. Han kiggede forvirret over på hende, men hans ansigt blev hurtigt irriteret og han signallede til de andre mænd, at de skulle gå længere væk. Sierra sukkede, han må have troet, hun havde prøvet at overlytte samtalen. Hun vendte sig skuffet om mod Sarah og Hudson igen.

Hans hår var krøllet og sort. Han var generelt meget mørk, mørke øjne og mørk hud. Men han var køn af en general at være. De plejede altid at være gamle dødbidere som havde både kone og børn. Hans krop var heller ikke noget at klage over. Sierra havde aldrig selv set ham uden uniform, men hun kunne forestille sig, at han både havde nogle gode mave og rygmuskler. Hun gav ham elevatorblikket og bed sig selv i læben. Gud, hvor syntes hun det var snyd, at Sarah havde set ham træne uden trøje. Det var simpelthen ikke fair.

”Hvad mener du med i dræbte en bartender? ” spurgte Hudson dumt.

”Det er som du lyder Hudson, ” afbrød Sierra.

”Tiltal mig som Kaptajn Alston soldat! ” hvæssede Hudson af hende, men Sarah trådte let foran hende og så rasende op på ham, men sagde ikke noget. Han sukkede og så på Sarah.

”Vi må hellere fortsætte samtalen andetsteds… ” Han gik mod teltets udgang med begge piger i hælene, men inden han gik ud, sagde han til de tre herrer:
”Vi fortsætter diskussionen på et andet tidspunkt. Mr. Alexander, ” han henvendte sig til den lyshåret. ” Tak for deres tjeneste, de vil modtage en belønning for at have returneret vores rekrut til hvor han hører hjemme. ” Den lyshårede bukkede kort hovedet for ham, men da han rettede sig op igen, fik han øjenkontakt med Sierra. Hun smilede flirtende til ham men vendte sig hurtigt om med et hårkast. Hudson åbnede teltets åbning for Sarah, hvorefter han selv fulgte trop. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...