Ildens Datter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 aug. 2014
  • Opdateret: 22 aug. 2016
  • Status: Igang
Lily er en helt almindelig pige, der bor i hovedstaden Refrell. Hendes verden omhandler slaveri og beskidte gader. Indtil der en dag, kommer en udenbys ridder til byen og samler hende op. Derefter bliver livet aldrig det samme for hende. Venskab, fjendskab og kræfter hun aldrig kunne drømme om! Ildens Datter. Læsning på eget ansvar. Anbefaler du er omkring 15.

16Likes
24Kommentarer
1973Visninger
AA

11. Forældre kærlighed

Samuel gik ind først, derefter Cara. De havde lidt ignoret Jack hele rejsen, set ham som et tredje hjul. Det var os derfor Jack kom ind af døren senere, halv løbende imens han mumlede irriteret. Da han endelig var kommet ind af døren til kroen, stod de begge over ved kroejeren i gang med at udspørge hende.
”Nej nej, i skal endelig ikke vente på mig. Bare, gør jeres ting imens jeg sætter mig og tager en velfortjent pause! ” Sagde Jack, mest til sig selv, men Cara hørte ham godt, i modsætning til Samuel. Hun kiggede hen til Jack imens hendes mand fortsatte med søgningen. Jack havde sat sig i en boks og lod hans hoved læne op af væggen. Cara havde aldrig helt forstået hvorfor han ville med dem, men han gav hende altid et smil på læben, selvom hun skjulte det for dem begge.
” Cara, lytter du overhovedet?! ” Spurgte Samuel og puffede hårdt til hende.  Hun vendte blikket mod hendes mand med et falsk smil, men da hun så kroejeren ikke længere havde opmærksomheden rettet mod dem, forsvandt hendes smil. ” Nej, hvad sagde hun? ” Samuel sukkede irriteret. ” Er han en for stor forstyrrelse for dig til at holde fokus på vores opgave? ” Sagde han med armene over kors.
”Du er for latterlig nogle gange Sam,” Spyttede hun og så udfordrende op på ham. Han lod den glide og vendte sig om mod Jack og kaldte på ham. Jack løftede hurtigt hans hoved mod dem, og satte i spurt mod dem. ” Noget nyt? ” Sagde han lige så snart han stod foran dem.  Cara havde altid undrede sig over hans konstante tilstedeværelse og hans ivrighed for at finde hendes datter. Hun havde ikke noget imod det, hun var glad for at han ville hjælpe, men det virkede også mistænksom og hvis hun havde det sådan, så var Samuel også klar over det. Og det kunne blive et problem. Cara så kort op på Samuel lige før han begyndte at tale, hun måtte holde fokus, de var kommet for Lily og de skulle nok finde hende…
”Hun har ikke set hende, det har ingen… ” Jack sukkede, men Cara så godt smilet gemt bag det. Det var som om han ikke ville finde hende.  ”Så må vi jo lede videre et andet sted, ” sagde Jack og satte sig ned ved baren. ” men først, vi har fortjent en pause! ” Sagde han glad og så over på Samuel lokkende med et krus fyldt op til randen med rom.
Samuel smilede ikke tilbage, og så ikke lokket ud overhovedet. Cara satte sig så ned ved siden af Jack og så op på Samuel, som så utrolig svigtet ud. ” Vi kan godt tage et enkelt glas Sam, vi har ledt i dagevis. ” Hun havde ingen ide hvad Jack var ude på, men hans plan virkede ikke fjendtlig mod dem eller hendes datter.

Samuel skulle lige til at sætte sig, da en soldat stormede ind af døren. ” Hr. og Fru. Lathiel. Vi har fundet pigens hest, og Lily Summer er blevet set sammen med en dreng ikke så langt væk herfra! ” Råbte soldaten, uden at tænke nærmere over, at mængden også kunne høre ham.
” Drengens navn er Drake, han er omkring 1.90, brune øje med et ar lige nede ved hans venstre øre” Imens Jack og Sam var gået hen for at høre nærmere på soldatens udsagn, havde en aborigines kvinde sat sig ved siden af hende. Cara havde ikke bidt mærke i det først, men efter noget tid kunne hun se at kvinden lyttede med i hendes mands samtale. Hun så undersøgende hen på hende og hun smilede uskyldigt op til hende.
”Undskyld frue, men det lyder bare utrolig meget som min drengs ven Drake, jeg vil bare gerne vide hvis der er sket ham noget. ” Cara så op på Samuel i samme øjeblik han kiggede tilbage på hende. Han nikkede til hende og Cara vendte sig mod damen.
”Har du et billede af Drake, så kan jeg finde ud af det for dig, ” Den gamle dame fandt hendes taske frem og tog derefter et billede op. Hun pegede på drengen til venstre. ” Det er Drake Turner, og damen over ham er hans afdøde mor. Det er kun Drake og Aidan, selvom Drake forsvandt for flere år siden, ” Cara tog billede og rynkede brynene. ”Drake er forsvundet? ” Damen nikkede sorgmodigt. ”Ja, stakkels Aidan har ledt efter ham i mere end fire år. Drake ved ikke engang at hans mor er død… ” Cara rejste sig op og lagde hendes hånd på damens skuldre. Hun smilede stille og gik så hen til soldaten for at vise ham billede.
Koldt viste hun ham billedet og pegede på den dreng som damen havde udpeget som ”Drake” soldaten nikkede. ” Drake Turner har været forsvundet i fire år, ” Samuel afbrød hende.
”De har ham i en vogn, på vej til Mannae for at afhøre ham om Lily .” Cara så hen mod soldaten og sagde så: ” Hans mor er død, og han ved det ikke. Det kan du fortælle når du rider tilbage med pigens hest, det er noget som i kan bruge imod ham, ” Soldaten gjorde honnør også begyndte han at gøre sig klar ude ved hesten.  
”Samuel, hvad gør vi nu?” Spurgte Jack, som havde været stille i et stykke tid. ”Nu, spørger Cara den rare gamle dame hvor Drake og hans far bor, imens du, Jack bliver her sammen med mig og tier stille! ” Jack åbnede munden for at ville sige noget, men han lukkede den igen. Cara sukkede og gik hen til damen for at spørge om vej.

”De har fundet Drake, så du har intet at bekymre dig om frue. Hvis du bare vil være så venlig at vise mig vejen til hans hus, skal jeg personligt fortælle hans far det, ” Damen grinede lettet og gik med de tre ud af kroen, hvor hun pegede hvilken vej de skulle ride. Jack sagde tak, hvorefter de tre red deres vej, næsten sammen tidlig med at soldaten red væk med Caspian, i den anden retning.

 

Lily tog det sidste skridt mod det træ hun havde udpeget som hvilested for lang tid siden. Sveden piplede ned af hendes pande og hun var ligbleg. Lily havde efterladt Drake, men det var ikke hvad hun havde villet. Det eneste hun havde tænkt på, var at brænde hver eneste mand ned. Derfor gik hun derfra, fordi hun vidste hun ville ha’ gjort det.
Nu håbede hun bare Drake var okay, at hun ville overleve, og at Drake kunne tilgive hende. Hun gled ned på jorden, med træet presset mod hendes ryg. Hendes sår brændte og hun havde feber. Hendes øjenlåg var trætte og hun havde desperat brug for søvn. 
Hun var ved at miste håbet, og følte mest bare at hun vandrede rundt uden  at vide hvorfor og hvorhen. Men uden at hun selv vidste det, var hun på vej hen til Aidan, det sidste sted hun følte sig tryg og sikker.
Men også på vej direkte hen til hendes problemer og muligvis hendes værste mareridt.
Idet hun var ved at døse hen, hørte hun hove mod jorden. Straks åbnede hun øjnene og rejste sig ved hjælp af træet. Hun gemte sig bag træet indtil hestene var redet forbi hende, også åndede hun lettet op. Lige da hun skulle til at lægge sig ned på jorden, så hun det. Krohuset som stod næsten lige foran hende, 5 minutter fra hende, højest 10. Hestehovene stoppede og manden gik ind af døren til kroen. Lily satte sig så til at gå.

Lily gik hen mod døren, og hun var ikke mere end 5 skridt fra den da hun kunne høre at døren blev åbnet. Af ren refleks, trådte hun om bag et træ og blev stående. Lily kiggede diskret hen mod de 5 heste som var ved at blive af tøjlet. 4 af hestene var hvide, men den ene var kulsort. Den sorte hest vrinskede og begyndte at trække da den ene mand tog fat i dens tøjler. Manden satte sig så samtidig op på en af de hvide heste og trak i den sorte for at få den til at følge efter ham. Hesten gjorde modstand i starten, men fulgte snart efter ham med hovedet nede og med sløve skridt. Lily kiggede til den anden side. Derover var der tre mennesker. Alle sammen lyshåret, den ene en del højere end de andre. De laveste satte sig op på hestene, og begyndte at ride uden at vente på den tredje. Den efterladte vendte sig om og så over mod skoven. Lily nåede ikke at vende sig om, men det så ikke ud til, at han opdagede hende, men hun så ham. Det var Jack, Jack fra baren! Hvad laver han dog her?! Jack blev stående et stykke tid før han selv hoppede op på hesten bagfra og galopperede hen til de andre. Lily trådte ud fra sit skjul og så efter Jack. Hvem var han med? Hans forældre? Nej… Lily ville ku’ ha genkendt Kate, hans mor. Den kvinde Jack rejste med var meget tyndere og så mere ’adel’ ud. Hendes påklædning var mere detaljeret og at dømme ud fra stoffet, var hun ikke en kroejer, men noget meget meget højere. Lily gik ind i kroen lige tids nok til at kunne høre en gammel dame sige: ”Drake Turner er kommet hjem! ” Hele kroen blev fyldt med udråb og glade mænd der stålede og grinte. Lily gik hen mod baren hvor den gamle dame sad og fortalte et par yngre damer hvad hun havde set. Lily gik hen, diskret, og lyttede med. ”De har lige været herinde og fortalt os nyhederne! Drake Turner er på vej hjem, de der soldater er på vej hen til Aidan lige nu for, at fortælle ham nyhederne! ” En af damerne spurgte til den fjerde soldat.
”Tja, han sagde ikke særlig meget men det var noget med en piges hest. En pige der hed Lily, hesten skulle vidst transporteres et eller andet sted hen, ” Lily stivnede. Hun nævnte hendes navn! Lily trådte ind foran de andre piger. ”Hvad sagde du…? ” Den gamle dame så først forskrækket ud, derefter grinte hun til Lily.

”Jeg sagde… Soldaterne snakkede om de havde fanget Lily Summers hest og, at de snart ville få fat i hende. Stakkels pigebarn, jeg håber at hun ved hvad hun har gang i… Jeg tør slet ikke tænke på hvad de gør ved hende hvis de finder hende… ” Den gamle dame snakkede til sidst ikke længere til Lily, for hun var allerede ude af døren. Hun støttede sig op af væggen, og så mod horisonten med et slørret blik. Lige der, lige foran hende et stykke væk fra hende, travede den sorte hingst hun elskede. Og ved siden af ham, en hvid hoppe med en soldat plantet godt på dens ryg.
Lily begyndte at gå, dog med sløve skridt, hen imod Caspian og den Lucem soldaten. Og hun blev ved og ved med at gå efter dem, også selvom der var noget der sagde hende at Drake ikke var på vej hjem. Men i den tilstand hun var i lige nu, kunne hun umuligt redde ham alligevel, hun måtte hen til Aidan, få hendes kræfter tilbage. Også kunne hun tage ud efter Drake. Selvom hun oprigtigt følte det var den bedste mulighed, at få Caspian tilbage så hun kunne spare kræfterne, var der noget der sagde hende, at hun var helt galt på den.

Som Lily gik efter soldaten, et godt stykke bagud, blev hun ved med at vende og dreje mulighederne i hovedet. Måske var Drake okay, og måske havde han nået hjem eller… Eller måske havde soldaterne tævet ham indtil han ikke kunne gå, og nu var Drake på vej til at blive hængt! Eller Torturet yderligere! Hun fik det dårlig bare af tanken. Og hver eneste gang hun fandt på en lykkelig drejning, en måde hvorpå han have det fint. Fandt hun på tre nye, der bare var endnu dårligere. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...