Ildens Datter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 aug. 2014
  • Opdateret: 22 aug. 2016
  • Status: Igang
Lily er en helt almindelig pige, der bor i hovedstaden Refrell. Hendes verden omhandler slaveri og beskidte gader. Indtil der en dag, kommer en udenbys ridder til byen og samler hende op. Derefter bliver livet aldrig det samme for hende. Venskab, fjendskab og kræfter hun aldrig kunne drømme om! Ildens Datter. Læsning på eget ansvar. Anbefaler du er omkring 15.

16Likes
25Kommentarer
1964Visninger
AA

16. Familien Vane

Kapitel 11

James og Lily steg af Caspian så snart de nærmede sig de første beboede huse. I modsætningen til Aboriginernes land, hvor der en gang imellem tårnede et hus op i skoven, var der ingen enlige huse i Dracones. Her var der kun små landsbyer, som de hurtigt havde passeret. Da de steg af Caspian, en af dem på hver sin side af hingsten, begyndte de langsomt at nærme sig den travle by. Det var højlys dag, og gaderne var fyldte. Uden at sige et ord, kiggede Lily tvivlede op på James. Hun kunne allerede nu se at det blev et problem at komme igennem med Caspian. James så ned på hende og nikkede anerkendende til hende. Han tog fat i hingsten tøjler og ledte dem begge ned af en af gyde. James bevægede sig rundt i gaderne med et fast tempo og med genkendelse i hans øjne. Det var tydeligt at James havde gået i disse gader mange gange før. Lily ville gerne spørge om det her var hans hjem, men hun følte det var overflødigt, siden at hun nok allerede kunne svaret. Efter et kvarters gang og efter at de var nået lidt vest for centrummet, stoppede James op foran en mellemstort gård. James slap tøjlerne og så op på hoveddøren med længsel. Hun stillede sig op ved siden af ham, betragtede ham kort før hun tog et blik på bygningen foran hende. Det var et hyggeligt træhus med to store vinduer på stueetagen og tre små oppe på anden som alle stod på vid gab. Taget var lavet af mursten, som vist nok havde været røde da det blev bygget, men var nu mere mosgrønne.
  ”Vi må nok hellere få staldet Caspian op. Kom med, der er et sted til ham omme bag ved huset, ” James førte dem videre om bag huset hvor der var en meget lille stald med vand og hø. I fællesskab, fik de sadlen af Caspian og smed alle taskerne over skulderene. James satte farten op da han nærmede sig bagdøren. Han åbnede hastigt døren og Lily fulgte smilende efter ham. Sådan havde hun aldrig set ham før.

Bagdøren førte videre ind i et lille køkken hvor der stod en høj dame med langt brunt hår. Da Lily lukkede døren efter dem vendte hun sig om og blottede to strålende grønne øjne. Lily tog sig selv i at stirre da James smed sine tasker og trådte hen til hende. Kvinden grinede og lukkede hendes arme om hans nakke, da han tog fat i hendes hofter og svingede hende rundt. Kvindes nøddebrune hår svævede rundt om hende og lagde sig rolig på hendes ryg da hun blev sat ned. Før James vendte sig om mod Lily igen, gav han hende et hurtigt kys, men selvom det kun varede sekunder kunne Lily se på deres bevægelser at de ikke havde set hinanden i lang tid. Hun følte sig pludselig utilpas og påtrængende og ville allerhelst smutte ud til Caspian for at børste akavet heden af hendes tøj.
” Lily det her er min kone Maria Elizabeth Vane, ” konstaterede James det åbenlyse. Det lange navn gjorde dog Lily utilpas. Var de adelige, overvejede Lily, men huset og møbleringen tydede ikke på det.
  ”Det er rat at møde dig Lily, ” Sagde Maria Elizabeth venligt og rakte hendes hånd ud. Lily rystede den høfligt men stillede sig bagefter tilbage med hænderne utilpas over brystet.  Det virkede ikke som om James lod meget mærke til det, for han fortsatte bare gennem køkkenet og gik ud gennem en dør. Maria Elizabeth som rystede på hovedet, opdagede kort efter at Lily så spørgende efter ham.
 ”Kom med, så kan de møde de andre, ” Lily fulgte tavst med hende den samme vej James var forsvundet. Døren førte videre til en stue, hvor der var fulgt med bøger på alle vægge og et lille spisebord i venstre side. I den anden side af rummet, var der en pejs, en grøn sofa og en gammel lændestol. James havde sat sig i stolen og oven på ham sad der en lyshåret lille dreng og klamrede sig til hans hals.
”Det er okay Kristoffer, jeg er lige her.” James smilede ned til ham og kærtegnede drengens ryg imens man kun kunne høre de små snøft. Kort efter løsnede drengen grebet fra James hals og vendte sig om for at kigge på hans mor og Lily. Da han så Lily stivnede han og hoppede ned fra James’ lår. Med et hårdt udtryk i hans mørke øjne, tørrede han tårerne væk fra hans kinder og stillede sig med ret ryg foran Lily. Hun kunne ikke andet end at smile af hans forsøg på at se stærk ud. Da han så hendes smil, klemte han øjnene utilfreds sammen og vendte ryggen til hende for at sætte sig på sofaen igen. James klaskede hans hænder på hans lår og sukkede. Derefter så han smilede op til Lily, rejste sig og signallerede med hænderne at hun skulle følge med. De efterlod drengen og Maria Elizabeth nede i stuen imens de gik op af de stejle trapper.

Da de kom op på førstesal, var der tre døre hen af gangen. Den ene stod åben, som James hurtigt lukkede. Selvom Lily kun havde set et kort glimt af værelset, ville hun skyde på det var drengens værelse. Den næste dør gik de forbi, men James konstaterede hurtigt at det var der hun ville komme til at sove. Hun nikkede hastigt før de fortsatte hen til den næste dør. Lily kunne høre en stemme fra rummet allerede før James åbnede døren. Ingen af dem nåede at åbne døren før der kom en svævende bog farende i deres retning. James spærrede øjnene op før han hurtigt dukkede sig fra den. Lily som stod i sikkerhed, så på ham med åben mund. Da han stille rejste sig op og rømmede sig til stemmen der var stoppet med at mumle, fniste Lily. Det havde været tæt på, men også sjovt. James trådte ind i rummet, og Lily førte usikkert efter, bange for at blive ramt af endnu en svævende bog.

Indenfor lignede det at nogen havde smidt et helt bibliotek på gulvet og derefter bare var gået. Midt i det hele stod der en lav pige med kort opsat hår og grå øjne. Hun stod med hænderne strakt ud foran hende og stod og stirrede på James. Han så ned på gulvet, krydsede hans arme og så op på hende. Hun hoppede næsten op og begyndte at fægte afværgende med armene.
” Det er ikke som det ser ud! J-jeg var i gang med at rydde op, det sværger jeg! ” Hun så nervøst hen på ham.
”med magi? ” hun bed sig selv i læben og åbnede derefter hendes mund for at svare noget. Da hun ikke havde noget at sige lukkede hun munden igen. James pegede med en finger på gulvet.
”Ryd op. UDEN magi. ” Hun sænkede hendes hoved kort før hun så op på igen, men denne gang så hun ikke på James, men på Lily. Lily som havde stået i baggrunden smilede genert til hende. Pigens øjne strålede og hun fik et stort smil på læberne.
 ”Far, vil du introducere os før du sætte mig til et af helvedes opgaver? ”Lily kunne ikke lade være med at grine. Pigen smilede smørret ned til hende før hun så op på hendes far som stadig stod og stirrede surt på hendes rod.
”Det her er Lily Summer, ” Pigen hoppede klodset over bøgerne og stillede sig lige foran Lily og smilede.

”Jeg er Alix, det er mig en ære at møde dig Lily, ” Lily og Alix stod i en kort stilhed før James rømmede sig endnu en gang.
”Måske hvis du spørger hende pænt, kan hun hjælpe dig med at rydde op, så du muligvis når aftensmaden.” sagde James før han forlod rummet og lukkede døren bag sig. Alix sukkede men så op på hende med et lille smil. Lily tog sig friheden til at kigge rundt i lokalet. Der var også heroppe mange bogreoler, men de fleste lå selvfølgelig på gulvet.

Et af de små vinduer Lily havde spottet udenfor, stod stadig på vidt gab ovenover en en-mands seng, som også var fyldt med bøger. Der var en kiste ved fodenden også et lille bord med et slukket stearinlys og en stol til venstre fra døråbningen. ”Hvad er der sket herinde, om jeg må spørge…? ” Lily så over på Alix som kløede sig bag øret med et usikkert udtryk.
”Jeg ledte efter en bog, som jeg havde lånt af min far uden at han vidste det. Han har været væk i et stykke tid… Så jeg havde ikke regnet med at jeg skulle aflevere den endnu… ” Lily satte sig på hug og tog en af bøgerne op. Den var rød og læderindbundet. Lily rørte ved læderet med forsigtige hænder og læste overskriften. ”Alverdens alkymiske legender og hemmeligheder” Alix tøvede kort før hun tog bogen fra hende. ”Det er bare en fjollet hobby jeg har... ” Lily rejste sig op og trak på skulderne. De to piger stod i stilhed endnu engang.

”Eh. Skulle jeg hjælpe dig med at rydde op…? ” Alix nikkede og begyndte at samle nogle bøger op uden nogen magisk form for hjælp.
”Ja det kommer nok til at tage tid når vi skal gøre det manuelt, ” Lily grinede skummelt.
”Jeg er ikke rejst tværs over det her kontinent og flygtet fra hvem fanden ved, for at skulle stille bøger på plads, manuelt.”  Alix så forfærdet på hende og var nær ved at tabe de bøger hun havde samlet op.

Lily trak sig lidt tilbage før hun løftede sine hænder op i vejret. Hun lukkede øjnene og lød hendes muskler slappe af før hun spændte musklerne i hendes hænder og derved fik hver eneste bog på jorden til at løfte sig fra gulvet.
”Vent, vent! De skal stå på en bestemt måde! ”  Udråbte Alix, men skyndte sig at holde sig for munden så dem på stueetagen ikke hørte dem.  Lily åbnede hendes ene øje på klem og så over på Alix, efter en plan b.

 

Da maden var færdig, 10 minutter efter, sad Alix og Lily på gulvet med ryggen presset op mod sengekanten og sluderede. Det havde endt med, at Alix havde stillet sig foran bogreolerne og at hun læste titlen på hver eneste af bøgerne, som svævede i en lige rette, hvorefter Lilys vind satte dem på den rette hylde. Da de var færdig, og at man igen kunne se Alixs trægulv, havde Alix set forbløffet over på Lily som ikke så spor berørt ud over den mængde magi hun havde brugt. Alix havde ikke sagt noget, men med hendes egen kendskab, vidste hun at Lily ikke var en normal troldkvinde som hende selv. Hendes lysebrune hårfarve var ikke unormalt, men de blå øjne afslørede at hun ikke var fra området, men kom langt væk fra. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...