Ildens Datter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 aug. 2014
  • Opdateret: 22 aug. 2016
  • Status: Igang
Lily er en helt almindelig pige, der bor i hovedstaden Refrell. Hendes verden omhandler slaveri og beskidte gader. Indtil der en dag, kommer en udenbys ridder til byen og samler hende op. Derefter bliver livet aldrig det samme for hende. Venskab, fjendskab og kræfter hun aldrig kunne drømme om! Ildens Datter. Læsning på eget ansvar. Anbefaler du er omkring 15.

16Likes
25Kommentarer
1966Visninger
AA

10. Evner part 2

~~

Hun rullede om på siden og rev lidt af tæppet af sig. Lyset kunne tydeligt ses gennem hendes øjenlåg men hun åbnede ikke øjnene. Hun lå med åben mund og med hovedet på en meget ubehagelig pude. Puden pressede hendes højre kind op mod hendes øje. Efter et par suk, prøvede hun at komme op ved hjælp af hendes albue. Pga. den manglende energi, faldt hun ned på sengen igen meget hurtigt. Utilfreds vendte hun sig om på hendes anden side og trak tæppet endnu længere over hende. Tæppet kradsede, og stoffet var som sandpapir, men den varmede.
Der måtte være et vindue åben, for lyden af fugle og den friske morgenvind var tydelig og konstant.
Hun gabte men sluttede med et suk. Hun skulle op, det vidste hun, men hun var så træt. Hun måtte fortsætte frem ad. Men det føltes som der lå en stor sten på hendes hoved, og hver gang hun bevægede sit højre ben, brændte det i hendes lår. Hun var sikkert kommet til skade, men hun kunne ikke lige komme på hvad hun havde lavet. Stille åbnede hun sine øjne, og det første hun så var en kold grå farve med hendes utrolige uglet hår overalt. Hun havde over halvdelen af hendes hår foran hendes øjne. Hun gabte et par gange mere, hvorefter hun smed sig om på hendes ryg. Hun smaskede lidt for sjov og satte sig så op med halvlukkede øjne. Sengen, eller madrassen, var placeret i det højre hjørne, så langt fra den brune dør, som stod i det venstre hjørne i den anden ende af rummet som muligt.
Ved siden af sengen stod der et utrolig lille bord, hvor der var placeret et krus og en flaske af ukendt væske. Lily, som nu var vågnet, tog flasken og åbnede den. Væsken havde en utrolig stærk duft, og det gjorde ondt i næsen. Lily skar ansigt og skulle lige til at sætte flasken på bordet, da hun fik kuldegysninger fra vinden bag hende og tabte noget af væsken på madrassen.


“Blodige enge og sorte krager da os! ” Skreg Lily nærmest med det samme. Hun dækkede hendes mund, og huskede sig selv på at hun ikke anede hvor hun var eller hvem der ejede huset. Forsigtigt satte hun flasken på plads og kiggede bag sig hvor hun så et stort vindue. Hun kiggede ondskabsfuldt mod det og rystede på hoved i irritation. Forbandede vindue tænkte hun for sig selv. Klumset, sparkede hun tæppet af sig, kun for at opleve en utrolig smerte i hendes lår. Da tæppet kom af, afslørede det en kæmpe sår i hendes lår. Det var åbent, og det var blodigt.

Hun undersøgte det nøje, der var betændelse i det. Hun bed sig selv i læben og tog tæppet, samlede en stor klump og tog det ind i munden. Lily rakte, så godt hun nu kunne, ud efter flasken med det hun mente var vodka. Hun hældte utrolig meget af vodkaen ned over det åbne sår og hun ville sikkert have skreget hvis ikke det var fordi hun bed i tæppet. Da det værste af smerten var aftaget, fjernede hun tæppet fra sin mund og satte flasken på plads, for anden eller tredje gang.

Stille rejste hun sig op og undersøgte rummet nærmere. Der var et par spejle på hver side af rummet, et stort mørkebrunt skab og en unormal stor kommode. Der var støvet og væggen så yderst gammel ud. Før hun gik ud af rummet, tog hun et kig på vinduet. Der var en flod og ellers var der kun frodig skov at se. Vinduet var ikke særlig langt fra jorden, så hun kunne sikkert godt springe ud fra det hvis hun fik brug for det.

Hvilket hun sikkert fik, siden, hvem der end var her, nok ikke var venlig, og hun nok ikke fik muligheden for at bruge fordøren. Forsigtigt gik hun ud af døren og hen af den klaustrofobiske gang. Ude i gangen var der endnu et spejl. Lily stillede sig foran det og betragtet sig selv med søvnige øjne. Hun så forslået ud og havde en dyb flænge i panden, det sad ude i højre side og gik skråt ned af. Da hun forsigtigt rørte ved flængen, skar hun ansigt og fik med det samme en dunkende hovedpine. Minder poppede op i hendes hoved.

“Hold mund! ” Lily lå oven på en dreng på omkring hendes alder. Slag efter slag gav hun ham, men han blev liggende
“Se det i øjnene Lily, du er bare en forskræmt lille pige som tror hun er vokset op. Men det er du ikke! ” Lily skreg af ham og slog ham endnu hårdere, lige tindingen. Med en enkel bevægelse, lå han nu oven på hende. Hans mørkebrune hår hang ned foran hans øjne som hans arm forvandlede sig til en ulvepote med udspilede kløer Han smilede som hans ene klo ramte Lilys ansigt. Kloen lavede en utrolig dyb flænge. Men før han kunne nå hendes øje, tog hun fat i hans arm.
“Du tager fejl, jeg har lært en ting eller to… ”  Drengens smil forsvandt og nu var det Lilys tur til at smile. Hans arm forvandlede sig til normal igen, men den var ildrød. Hans blod kogte og hans skind føltes som om det blev svitset.
“ Nok kan du forvandle dig til dyr, men jeg har lært så meget mere siden sidste gang jeg var i kamp ” Lily gav slip på hans arm. Dog uden at røre ham, og med hendes håndflade udstrakt mod hans hoved, fløj han op i loftet.

Lily rejste sig og børste sine bukser af. Med et lumsk smil, kiggede hun op på drengen som hang i loftet med en kropstemperatur nær kogepunktet. Hans blod var brændende varm og med den fart hans temperatur havde steget ville han ikke overleve særlig længe endnu. Drengen faldt ned på jorden med et bumb, men rørte sig ikke.
“ Tibi scire mecum non est! ”

Lily bakkede tilbage og stødte ind i væggen. Hun kiggede ned på hendes hænder med et skræmt udtryk. Gjorde jeg virkelig det der? tænkte hun for sig selv, hun kunne ikke lyve. Hun skræmte sig selv mere end nogensinde før. Der var gået omkring to uger siden hun var flygtet fra Monstra med kongens vagter lige i hælene. De to uger fik hun lært mere end hun har lært hele hendes liv. Hun fandt hendes gemte kræfter og hun fik øvet hendes ægte. Hvad hun gjorde ved ulvedrengen var ingenting. Hun blev ikke engang træt, hun mærkede det slet ikke. Det var som at løfte en fjer, hun var i stand til så meget mere og det skræmte hende.  Hun kunne både styre ilden og luften nu, men hun kunne ikke forklare hvorfor. Det ku ingen hun havde mødt indtil nu.  Håbet om at hun nogensinde ville formindskede sig hver dag. Lily blinkede et par gange, hun prøvede at huske hvem han var. Og hun håbede inderligt hun havde haft en god grund til koge ham levende...
Han havde fortjent, det tænkte hun hele tiden, men lige meget hvor meget hun prøvede kunne hun ikke huske hvad han havde gjort der fik hende til at tænke sådan. Hans navn kendte hun ikke, hun havde været ligeglad med hans navn for han skulle bare følge hende til Ardentes. Ham og hans søster.

Hun fik grebet om sig selv igen, og gik ned af den stejle trappe ved siden af spejlet. Ved foden af trappen var der to brune døre. Den ene førte videre til et større rum, og den anden førte til et toilet. Et lille klaustrofobisk toilet som så yderst uhygiejnisk ud. Lily valgte toilettet. Ikke fordi hun skulle noget, men som hun havde troet var der en nøgle. Nøglen lagde hun i sin bukselomme og derefter gik hun ud af døren. Idet hun trådte ud af døren, kunne hun høre fodtrin. Og de var på vej imod hende. Uden at tænke, løb hun op af trappen, sprang halvdelen af trinene over da hun hørte noget falde på jorden. Da hun nåede op til værelset, låste hun sig inde. Personen kom roligt op af trapperne, mens Lily bakkede skræmt væk fra døren. Efter så lang tid, gik hun alligevel i chok i intense situationer. Lily så ned på hendes hænder som rystede og prøvede nytteløst at få hendes åndedræt normalt igen.
"Lily, det er mig... Jeg gør dig ingenting, Okay? Lily lås døren op, jeg har så meget at fortælle dig… " Lily, som var i chok, tænkte ikke nærmere over hvem stemmen tilhørte før hun smuttede hen til hendes vindue og gjorde sig klar til at springe ud.
"Da jeg så den der pige banke løs på dig, vidste jeg ikke om jeg skulle blive lettet eller vred. Men hun er væk nu, du er i sikkerhed hos mig Lily," Lily kiggede sig tilbage og følte for at sige tak til stemmen, men hun lod være. Hvem end han var, havde han stoppet pigen og taget hende med hjem. Pigen, havde været søsteren til den dreng hun havde kogt. Lily kunne huske det nu. Broren og hans søster havde opsøgt hende, spurgt hende hvor hun skulle hen og derefter tilbudt at følges med hende.
"Seks hænder er bedre end to," havde søsteren sagt og smilt. Gad vide hvad drengen bag den låste dør havde gjort ved hende. For til forhold for hendes bror, var hun faktisk okay.  Også lærte hun Lily hvordan man lavede en bue, selvom hun ikke var særlig god til at sigte kunne det være en god ting at have til fremtiden.
Før stemmen fik sagt mere, sprang hun ud af vinduet. Så snart hun ramte jorden, jog der en frygtelig smerte op i hele hendes lår.
“Fandens, ” Hviskede hun og rullede om på siden nede på jorden. Det brændte, og det brændte voldsomt. Lily havde andet valg end at kravle fremad indtil smerten forsvandt. Selvom det gik langsomt, var det bedre end at blive liggende.  Hun var nået halvvejs hen til det nærmeste træ da smerten blev for meget. Lily lagde sig ned på jorden i smerte og skar ansigt. Hendes lår dunkede konstant og en hovedpine efterfulgte.
Langsomt blev hendes blik sløret, mørke pletter dækkede hele hendes syn. Det sidste hun nåede at se inden hun besvimet, var en robust skikkelse læne sig ind over hende.


***


Lily åbnede hendes øjne og hun lå igen i det samme rum. Der var stadig vind i hendes ryg, det samme lille bord ved siden af sengen og de to spejle var der også stadig. Der var dog en forskel mellem første gang og nu. Der sad en på sengekanten. Han sad med ryggen til, lænet ind over hans ben og med hænderne foran hans ansigt.  Han bar en mørkebrun jakke og et par grå bukser, håret var uldet men det så blødt ud.
Lily sagde ingenting, hun måtte være sikker før hun sagde noget, hvis det nu ikke var hvem hun troede kunne hun ikke afsløre hendes bekendtskaber. Hun lod som om hun stadig sov og skubbede let til ham med hendes ben. Han brummede en smule, også rejste han sig. Han stod stille et stykke tid, også var der fodtrin, han var på vej ud af rummet. Lily drejede sig lydløst om så hun kunne se ham bagfra, det måtte være ham, tænkte hun.
“Er det dig? ” Sagde hun lavt. Hun havde taget fat i flasken på bordet før hun snakkede og sad nu med flasken i hånden, parat til at slå ud efter ham. Han vendte sig brat om og der stod han. Med et par ar i panden og poser under øjnene. Det var Drake.

“Drake! ” udråbte Lily forbavset og tabte næsten flasken. Hun kastede sig næsten ud af sengen, stadig med flasken i hånden. Men Drake løb hen til hende, før hun nåede at falde ned på jorden.
“Lily! Pas nu på, dit sår er blevet bedre, men urterne er stadig i gang med at arbejde, ” Drake lagde hende bestemt ned igen, og rettede sig selv op for at se ned på hende.

“Drake, hvor… hvordan? ” Lily prøvede at finde ord. Hun havde aldrig troet, eller håbet, på at han havde overlevet. Han smilede venligt til hende og sukkede.

“Lad os bare sige, at folk ikke kan stoppe noget de ikke kan se, ” han blinkede hemmelighedsfuldt til hende og satte sig igen ned på sengekanten. Hun rakte hendes hånd frem og tog en tot af hans hår mellem fingrene.
“Jeg troede du var død, ” han så bedrøvet på hende.
¨I lige måde… ” Lily slap grebet om totten, det VAR så blødt som hun havde regnet med. Lige da hun gav slip tog han fat i hendes hånd.

“Jeg har ledt efter dig lige siden den dag, jeg kom tilbage om aftenen efter dig men du var allerede væk… ” han lavede cirkler inden i hendes håndflader og der flød nærmest stød rundt i hendes krop, hun blev varm i kroppen og hun smilede.

“Jeg fandt Lugos på jorden ved boden i stedet, han var besvimet så jeg gav ham en overraskelse til når han vågnede, ” Drake smilede og så skyldig over på hende. Lily grinede og slog ham på armen med den hånd han holdte.
“Det forklarer hvorfor Lugos jagtede mig på kroen! ” Grinede Lily. Drake så forvirret over på hende og en smule overrasket.
“Jagtede dig? ” Lily nikkede stille.
“Han nærmest angreb mig på en kro. Jeg slap væk fra ham med hjælp fra en dreng fra kroen, ” da Lily nævnte drengen, blev straks spændt.

“Så længe du er okay, ” nærmest hviskede han med et falsk smil.

“Hør, der er noget jeg må fortælle dig om din… ” startede Lily, men hun blev afbrudt af døren der blev flået af hængslerne nedenunder. Lily gav et gisp fra sig og Drake rejste sig med lynets hastighed, allerede før Lily nåede at opdage at han havde bevæget sig var han henne ved døren.
“Hvad sker der? ” Hviskede Lily og rejste sig nænsomt, ved hensyn til rådet Drake havde givet hende. Han vendte sig om mod hende og nærmest snerrede af hende; “Vi har ikke tid til du skal passe på dit ben! Stil dig klar hen ved vinduet og hop ud når du får et signal! ” Drake var allerede nede ved døren før Lily fik sagt noget.
Hvad for et signal!?, tænkte Lily højt og satte sig i vindueskarmen, parat til at reagere på det signal hun ikke anede hvad var. Hvordan kan det gå galt?  Tænkte hun sarkastisk og sukkede. Nedenunder kunne man høre stemmer, Lily holdt vejret så hun kunne lytte efter.
“Hvad kan jeg gøre for disse herre? ” Sagde Drake tydeligt. Der er flere mænd… tænkte Lily og bad for at de ikke var efter Drake også.
“Vi leder efter en lyshåret pige, ” var der en der sagde.
“Og hvad fik jer til at tro hun skulle være her? ” Drake fortsatte. Der blev løftet noget nedenunder. De ledte efter hende.
“Pigens hest blev fundet ikke særlig langt væk herfra, og det her er det eneste hus i nærheden, ” Caspian! gispede Lily, Drake måtte havde efterladt ham sammen med pigen. Der blev tabt noget dernede, men Drake sagde intet til det.
“Sådan er det over det hele, hele landet er fyldt med enlige huse. Pigen må være godt dum, hvis hun gemmer sig i et hus, hvert fald i det her land, ” sagde Drake.  Det er da dig, der er den dumme her Drake! Hvad tænkte du på!?  Lily lyttede videre.
“Hr, vær venlig at træde væk fra døren. Vi har tilladelse fra kongen til at gennemsøge alle huse vi mistænker, ”
“Yeah, men ikke fra MIN konge. Jeg har mine rettigheder! ” Råbte Drake. Hvad er signalet!? tænkte Lily forfærdet. Drake ville ikke sige fra hvis ikke de var på vej op til hende. Vagten begyndte at snakke igen, men Lily hørte ikke hvad. Hun kunne ikke vente, hun måtte springe nu. Måske havde hun misset tegnet? Hun sprang, men hun landede forkert og gav et udråb fra sig. Hun kunne høre vagterne råbe op inde fra huset. Hun rejste sig besværet, og begyndte at humpe afsted.

"Der er hun! Efter hend... " begyndte den ene vagt at råbe, men Drake kom hurtigt og hoppede på ham bagfra og fik ham smidt ned i jorden. Han lagde sig oven på ham, tog fat i hans krave og begyndte at slå ham. Kort efter stoppede han midt i et slag, og så over på Lily, som stod med hænderne foran munden kiggende ned på den forslået soldat. Drake så sørgeligt over på hende, han så næsten fortvivlet ud. Men inden der skete mere, eller at han fik sagt noget, blev han taget bagfra, en soldat vendte ham mod sig og plantede et enkelt slag i hans ansigt. Han ramte så hårdt, at det gav genlyd, og Drake blev drejet rundt så, at han lige akkurat kunne se Lily løbe ind i skoven og efterlade ham der. Han blinkede en enkel gang udmattet, så blev han samlet op en gang til.
Og så fortsatte de ... Og fortsatte...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...