Ildens Datter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 aug. 2014
  • Opdateret: 22 aug. 2016
  • Status: Igang
Lily er en helt almindelig pige, der bor i hovedstaden Refrell. Hendes verden omhandler slaveri og beskidte gader. Indtil der en dag, kommer en udenbys ridder til byen og samler hende op. Derefter bliver livet aldrig det samme for hende. Venskab, fjendskab og kræfter hun aldrig kunne drømme om! Ildens Datter. Læsning på eget ansvar. Anbefaler du er omkring 15.

16Likes
25Kommentarer
1972Visninger
AA

13. En konges begravelse

Lily bandt den bevidstløse mand fast til et træ, imens Caspian blev stående ved siden af. Soldatens hest blev stående sammen med Caspian, den forstod ingenting men Lily var lidt ligeglad. Manden mumlede en smule før han åbnede øjnene. Han prøvede at komme fri, og Lily havde ikke bundet ham helt fast endnu.

”Hjælp! Hjælp! ” råbte han lige før Lily afbrød ham med et udråb og et slag lige i tindingen. ” Årh! Ti dog stille! ” sagde hun samtidig med at hun slog ham, og han var igen bevidstløst. Eller det var hun sådan set ikke sikker på mere, men hun bandt ham alligevel fast. Hun børstede hendes hænder af og så over på ham, af en eller anden grund havde hun det okay nu. Hun var mere klar i hovedet, og benet gjorde kun lidt ondt nu. Hun stillede sig hen til soldatens hest og gennemsøgte hans forsyninger. En dolk, pergament, en gryde, vanddunk… Lily rev dunken op og drak det hele med det samme. Hun lod dunken falde ned på jorden og ledte videre i de andre tasker. Han havde ikke så meget, men hun tog både dolken, gryden og det brød han havde pakket sammen. Hun havde aldrig sagt den slags brød før, og det lugtede underligt, men hun tog det alligevel. Lily spændte hestens saddel af og smed taskerne i buskene. Da hesten ikke begyndte at løbe selv, slog hun den på bagdelen og der gik ikke fem sekunder før den var galopperede i den anden retning. Lily svang sig forsigtigt op på Caspians ryg og drejede ham mod venstre. Hun klappede ham let på halsen før hun satte ham i fuld galop hen mod Aidans hus. Forhåbentligt ville hun komme i stede, for hvem ved hvad Jacks venner havde tænkt sig. Hun kendte ikke engang Jack, så det kunne lige så godt være ham der ville gøre Aidan ondt.

Turen tog ikke nær så lang tid som hun havde regnet med, og ingen længe kunne hun se Aidans hus. Men der var ingen heste i nærheden, og der var ingen stemmer. Caspian sænkede farten og Lily dumpede ned fra ham imens han gik. Hun bandt ham fast til et træ i nærheden også listede hun om bag huset. Der var stadig ingen stemmer men hun måtte være forsigtigt alligevel. Jeg kan umuligt være kommet først… Hvor i alverden er de henne? Da Lily havde undersøgt huset udefra, og konstaterede at der var ingen i nærheden, åbnede hun et vindue der førte til toilettet. Hun lukkede det forsigtigt og stillede sig hen til døren for at lytte. Der var stadig ingen stemmer så hun åbnede døren. Hun stod nu med siden til Aidans køkken og med front til hans kammer. Hun kiggede hurtigt i begge rum, men der var ingen. Men hun havde det alligevel som om der var noget gruligt galt, og så alligevel tænkte hun. Måske var det bare nervøsiteten over Drake, eller måske var hun stadig dårlig. Hun fortsatte ind i stuen pejsen var tændt, nu blev Lily nervøs. Måske har de taget ham i stedet! Åh GUD! Lily gik i panik og begyndte at råbe. ”Aidan! AIDAN! ” Råbte hun og begyndte febrilsk at kigge over alt i værelserne. “Aida….! “ Lige som hun skulle til at råbe hans navn igen, var der en der holdte en hånd over hendes mund og trak hende et stykke tilbage. Hun vendte sig rundt og skulle til at slå, da hun så Aidan tysse på hende. Hun lod armen falde i forvirrelse, så omfavnede hun ham. ”Hvor har du været? Hvorfor svarede du ikke da jeg kaldte! ” hviskede Lily og så op på ham. Han trak hende længere ind i værelset og så ud af vinduet. ” Der står tre heste længere inde i skoven, jeg kan ikke se ejerne men jeg kan lugte dem Lily. Hvem er de her menneske? Jeg troede først det var dig, fordi den enes duft mindede mig om dig. Ved du hvad de vil? ” Lily skulle lige til at fortælle ham om konen på kroen som havde fortalt hvor Aidan boede, fordi hun troede de tre rejsende ville overrække nyhederne om Drake til ham. Men oplysningerne var falske og det vidste de rejsende sikkert godt. Men ingen hun nåede det, blev fordøren åbnet. Aidan og Lily skulle til at gå derhen, men han spærrede vejen for hende og gik selv. Hun stillede sig i døråbningen og så på Aidan der bevægede sig hen mod stuen. Han kiggede mod hoveddøren og Lily var overrasket over hvor rolig han så ud. ”Godaften, hvad kan jeg gøre for jer? ” Men han fik ikke sagt mere, før der kom en voldsom, men kort vind i nærheden af ham og ramte ham fra højre. Imens Lily så på, havde den kraftige vind brækkede hans nakke. Hans hoved nærmest fløj til venstre, og det eneste Lily kunne se var Aidans utrolig store og skræmte øjne der stirrede på hende som han faldt livløst på jorden.

Lily skreg. Og hun skreg højt. Hun blev stående i døråbningen med udspillede øjne, imens hun lænede sig op af karmen for ikke at falde. Hun kunne ikke bevæge sig, hun ville ikke bevæge sig. Jack kom frem fra stuen, og det samme gjorde de to andre blondiner. Manden trådte over Aidans lig, som om det bare var en genstand og begyndte at gå hen mod hende. Hun bevægede sig ikke som kvinden også begyndte at gå i hendes retning. Midt i det hele, var der en kutteklædt mand der fløj ind af det badeværelses vindue, som Lily selv var kommet ind af. Han rullede ind foran hende og rejste sig hurtigt op. Manden skulle til at løfte hans hænder, men den kutteklædte var hurtigere. Han strakte hans venstre hånd frem og lige foran blondinerne, opstod der en brand. Det var nok mere som flammer der stod op fra gulvet, og de blev stående. Lily kunne ikke se deres reaktion men hun selv lyste op. Varmen var u udholdende men hun blev stående indtil manden tog hende i armen og trak hende ud af et vindue. Uden for vinduet vendte han sig så hurtigt fra hende at hun fik hans bue i hovedet. Hun så forbavset mod ham. ” Det var dig der skød pile efter mig udenfor Monsta! ” Hviskede hun men fulgte stadig efter ham som han løb mod træerne. Han fulgte hende mod Caspian og da de var nået hen til det træ hun havde tøjlet ham til, stod der også en anden brun hest. Han hoppede op på sin hest og imens Lily åbnede knuden sagde han: ” Jeg skød ikke efter dig, men den vagt du havde sendt i gulvet. Skynd dig, jeg tror næppe på at ilden har dræbt dem, ” Hun svang sig op, men glemte sit ben så hun gav et hyl fra sig. Manden så bekymret på hende, og lod mærke til hun tog sig til låret. ”Vi har masser af tid til at fikse dine sår, men vi må væk herfra! ”

Hun nikkede og de satte i galop. Hans hest red først meget hurtigere end Caspian, men Lily skulle kun puffe ham lidt i siden igen, også var de straks oppe ved siden af dem. ”Hvad med Aidan?! ” Spurgte hun og så mod ham. Bekymret.

”Din ven er død, der er intet du kan gøre. ” Lily så rasende mod ham. ” Men du brænder ham! ” De red i den modsatte vej af hvad soldaten gjorde, så Lily så ikke om manden stadig sad bundet. ”Det er en konges begravelse. Du bliver nød til at være at det døde er dødt, det er os der lever der har brug for alt vores hjælp og tid. ” Han sagde ikke mere og Lily spurgte ikke mere. Hun koncentrerede sig om at sidde ordentligt på hesten, for selvom hun godt vidste hvordan man red, så løb hestene hurtigt og hendes sår gjorde det ikke bedre. Hun satte ikke spørgsmålstegn til hvor de skulle hen, men af en sær grund så stolede hun på ham. Havde hun nogle grunde til ikke at skulle? Han havde reddet hende for anden gang nu, så Lily besluttede sig for at blive hos ham. Hvert fald indtil deres veje måtte gå hvert sit, eller når han nu også døde. Det var en forfærdelig tanke, men Lily kunne ikke andet end at tænke: Gad vide hvornår ham her så forsvinder…? Hvornår forlader han mig, ligesom Daniel og Aidan gjorde…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...