Giv mig mit liv tilbage

Jeg vågnede næste morgen, med ledninger overalt, hva' fanden er der sket tænkte jeg, og jeg blev virkelig bekymret da jeg så min far side ved siden af mig " hvad sker der" hørte jeg mig selv sige, min far rykkede ikke på sig, jeg prøvede at skubbe til ham, og jeg hørte mig selv skrige da min arm gik lige igennem ham.

3Likes
5Kommentarer
228Visninger
AA

1. 1. kapitel

Jeg stop på klippen, der måtte være mindst 25 meter ned tænkte jeg, jeg satte min fod lidt længere ud. Så min tå rørte det yderste af klippen" jeg vidste det" sagde Derek og smilede tørt bag mig" tøsen tør ik'" jeg kiggede mig over skulderen så mit røde hår faldt i bølger hen over min mave, og inden jeg nogensinde nåde at vende mit hovede satte jeg fra, min sidste tanke inden mit hoved ramte vandet var at jeg ikke længere var en tøs, men jeg havde vist vigtigere ting at tænke på for da jeg ikke længere kunne trække vejret, kunne jeg ikke kende forskel på op og ned, jeg gik i panik, og pludselig blev alt sort, jeg slog øjnene op og så Derek stå over mig"er du okay" spurgte han med skrækslagene øjne, jeg nikkede det gjorde kun lidt ondt i halsen, og så var der pisse koldt "vi må have dig hjem, inden du bliver syg" han tog mig op i sine arme, han var også selv helt gennemblødt, så jeg gættede på at det var ham der var hoppet i efter mig, da vi endelig kom hjem rystede jeg af kulde, selv om vi kun boede 300 meter fra stranden, var det stadig en kold omgang, det var også kun først i maj, så man hoppede kun i vandet hvis man ville være syg, Derek fandt et tæppe inde fra stuen og svøbte mig i det "tak, jeg, jeg går innd oggg skifttter til noooget tørt tøøjj" fik jeg fremstammet gennem mine klaprende tænder " helt i orden" sagde Derek med et tørt smil på læben, af at være min storebror kunne jeg jo ikke forlange andet af ham, måske han kunne have gået bare lidt stærkere hjem. Da jeg havde fået noget tørt tøj på, og jeg skulle ter' at vikle mig selv ind i et tæppe, hørte jeg er kæmpe brag, jeg løb ud af værelset og ind i stuen, og hørte mig selv skrige, der lå min bror, ham som lige havde redet mig op af vandet, ham som altid havde været der for mig, lå død på gulvet, og blodet lå på gulvet omkring ham, hans hoved drejede sig mod mig og hans løber prøvede at forme ordet løb, tåre løb ned ad kinderne på mig " løb" skreg han, og et nyt brag lød og jeg blev ramt i armen, jeg tog fat om armen, og løb ud af bagdøren og løb alt hvad jeg kunne, men det var for sent en gruppe af sortklædte mand skød alle mod mig, og jeg blev ramt, og alt blev sort omkring mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...