In Love With Twins

Lily Collins på 18 år flytter fra New York til Stratford i Canada, hvor hun starter på ny skole. Allerede på førstedagen, bliver der skabt forvirring for hende, ved at hun støder ind i denne ret søde og sympatiske flotte fyr, Justin Bieber. Han har en lækker charme uden lige, er pigernes ven og måske nok en anelse uopnåelig for visse piger, men hun mærker en rigtig god kemi mellem hende og ham. I biologitimen møder hun ham igen, eller er det overhovedet ham. En skabt forvirring opstår for Lily og hun tror i første øjeblik, at hun er ved at blive skør, men sandheden er at Justin har en tvillingebror, Jason. Jason er en helt modsat type af Justin. Han svarer lærere imod, gør hvad der passer ham, lever livet stærkt og har et voldsomt overvurderet sprog - Dog overrasker det Lily, at hun finder Jason interessant på den mystiske og farlige måde. Et trekantsdrama opstår, da Lily indser, at hun er forelsket i både Justin og Jason - Er det godt eller skidt?

180Likes
343Kommentarer
73562Visninger
AA

24. "Vi er fucking brødre!"

Lilys synsvinkel:

"Whoa oh
Yeah Yeah

I hear melodies in my head
Find little notes in my bed...."

 

Det kunne godt være, at jeg fik en del opmærksomhed fra en masse forbigående mennesker lige nu, men jeg var så ligeglad med dem. Med Melodies i mine høretelefoner, dansede jeg nærmest hen af fortorvet. Ja, bare kald mig crazy, men jeg var forelsket op til begge ører og jeg elskede følelsen. Der var bare ikke nogen, der skulle vide, at jeg var forelsket i hele to fyre, men med Madisons fantastiske og glade sang, så hvilede mine tanker lige nu kun på Justin. Jeg kunne slet ikke få ham ud af hovedet lige nu.

"Piiift!"

Jeg kunne godt høre den lettere gennemtrængende fløjten, men jeg tog mig ikke af det. Jeg dansede bare videre, mens jeg sang med på sangen. Jeg var ikke til at vippe ad pinden lige nu.

"Piiift! - Hey baby!"

Jeg standsede op og hørte en velkendt stemme råbe efter mig, men jeg kunne desværre ikke skelne om det var Jason eller Justin og det irriterede mig, at deres stemmer var så ens. Jeg vippede mine blå høretelefoner af og lod dem hvile i nakken og jeg hørte nu lyden af et skateboard nærme sig bag mig.

Jeg vendte mig hurtigt og blev mødt af et frækt blændende smil fra Jason, der kom trillende stille mod mig, til han standsede brat op og hoppede af skateboardet. Jeg kunne ikke se hans øjne, eftersom de var gemt bag et par sorte wayfares, som bare passede perfekt til hans lækre smil. Han stampede for enden af skateboardet så det fløj op i luften og han greb det.

'"Jeg tænkte sgu nok at det var dig, baby! Du ser sgu godt ud, når du danser!", grinte hans smørret.

Jeg rødmede og grinte forlegent og nikkede.

"Ja, bare kald mig crazy.", grinte jeg stadig flov over, at han absolut skulle kommentere min dans.

Jeg var ligeglad med at folk så mig danse, men hvorfor var jeg så pinligt berørt over det, når Jason så mig? - Måske fordi jeg ikke ville virke pinlig i nærheden af ham? - Tja, det kunne være svaret?

Jason bed frækt i sin underlæbe og nærmede sig mig og jeg kunne mærke pulsen stige jo nærmere han kom. Han lagde sin højre arm om min ene balde.

"Du er sgu lækker at se på, baby... Var det muligt, at få en privat dans senere?", spurgte han hæst, så jeg gispede svagt, da han åbenbart havde lyst til at give mig et klem på balden.

Jeg grinte svagt og greb fat om hans solbrille og tog den af ham, så han lige kneb øjnene sammen et øjeblik.

"Jeg foretrækker at se dig i øjnene...", hviskede jeg tændt.

Jason løftede det ene øjenbryn på en ret attraktiv måde.

"Nice... Får jeg så den dans senere, baby?", spurgte han hæst.

Jeg smilte frækt og lagde armene om hans nakke og nærmede mig hans mund, så jeg kunne mærke ånden fra ham - Temmelig pirrende, hvis du spurgte mig.

"- Og hvor skulle den dans så foregå?", hviskede jeg drillende.

Jason fugtede sine lækre læber og tillod sig åbenbart at stå og småkysse mine læber, så jeg ikke kunne lade være med at stønne svagt.

"Det... bestemmer... du...", hviskede han med små ophold mellem de små kys. Jeg bed mig tændt i underlæben.

Jeg kunne vel egentligt ikke tillade mig at nævne hans hjem, for hvad hvis Justin pludseligt dukkede op? Den ville i realiteten ikke være god.

"Mmh... Hjemme hos mig?", svarede jeg og tænkte faktisk ikke over mit svar som sådan. Jason smilte smørret.

"Aftale - Kan vi være alene?", hviskede han hæst.

Jeg sank en klump. Hvad fanden havde jeg egentligt gang i? Jeg trak mig ud af hans hede favn og rystede på hovedet.

"Ej, det er vidst ikke sådan en god idé alligevel...", mumlede jeg og så væk fra ham og begyndte at gå.

Jeg kunne høre Jasons skateboard rulle og han endte med at rulle stille ved min side.

"Hvorfor ikke, baby?", spurgte han og jeg så lettere op på ham.

"Det går bare ikke, Jason - Måske, du bare skulle lade mig være i fred?", svarede jeg forvirret i hovedet.

Lyden af skateboardet stoppede og sekunder efter endte jeg op af et træ med Jason lige op ad mig. Han så indgående på mig.

"Og hvorfor så ikke?", spurgte han lettere hårdt. Jeg sank en klump.

"Jason... Lad være, please?", spurgte jeg med ræsende hjerte.

Han fjernede sig ikke af den grund.

"Jeg er fandeme ikke tabt bag en vogn, smukkefjæs... Jeg ved sgu godt, at du har noget kørende med Justin. Hvorfor siger du det ikke bare som det er?", spurgte han olmt.

Jeg snøftede svagt og sukkede hårdt.

"Det er svært...", svarede jeg med en klump i halsen.

Jason så med undrende løftet øjenbryn.

"Hvordan fucked er det svært?!", udbrød han olmt.

Jeg så væk fra ham, men straks greb en hånd fat i min hage og tvang mig til at se ham i øjnene.

"SVAR MIG!", råbte han i hovedet på mig. Jeg snøftede et par gange.

"Jeg...", svarede jeg med skælvende stemme.

Hans hårde ansigt ændrede sig til det blidere.

"Hvad?", spurgte han lavt, men fjernede ikke sin hånd fra min hage.

"Jeg elsker jer begge...", svarede jeg med en pivet stemme.

Jason så som en målløs på mig, med svagt åbenstående mund og slap endelig min hage. Han fjernede sig fra mig og trådte et par skidt bagud.

"Hold kæft main... Kan du fandeme ikke bare bestemme dig? Vågn op for helvede! Lily, man kan fandeme ikke være sammen med to på én gang. - Vi er fucking brødre! - Tænk lige på det?!", udbrød han olmt og han hoppede op på sit skateboard og kørte væk.

Jeg begyndte at hulke op ad træet. Jason havde ret, men jeg følte mig bare ikke parat til at vælge. Jeg havde forelsket mig i både ham og Justin....

~

Ja, det blev lidt kort, sorry, men kommer der ikke mere i dag, så kommer det senest torsdag, da jeg får en del for i denne uge ;)

~

Nå, hvordan mon Jason vil takle det hele nu og fremover? Giver han allerede op? Var det meningen, at han ville reagere på den måde over for Lily? Han havde jo realiteten vidst i nogle dage, at Lily havde noget kørende med Justin, hvorfor bider det Jason i røven først nu? Er det en plan han havde lagt, eller ville han bare én gang for alle have kortene på bordet fra Lily af? Eller gør han bare dette for at gøre Lily mere sårbar?

Hvad med Lily? Hun mener ikke, at hun kan tage noget bestemt valg endnu - Hvordan vil hun takle det fremover at være på skole med begge drenge i nærheden? Ved Justin overhovedet noget om, at Lily også har noget kørende med Jason? Selv om Jasons og Lilys flirt er temmelig svingende i øjeblikket, vil det da afholde Lily fra at ses med Jason fremover - og vil hun lade Jason være?

~

Tja, spørgsmålene er stadigt mange, men svarene vil dukke op lidt efter lidt!

~

På snarligt gensyn piger ;) ~ Ida

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...