In Love With Twins

Lily Collins på 18 år flytter fra New York til Stratford i Canada, hvor hun starter på ny skole. Allerede på førstedagen, bliver der skabt forvirring for hende, ved at hun støder ind i denne ret søde og sympatiske flotte fyr, Justin Bieber. Han har en lækker charme uden lige, er pigernes ven og måske nok en anelse uopnåelig for visse piger, men hun mærker en rigtig god kemi mellem hende og ham. I biologitimen møder hun ham igen, eller er det overhovedet ham. En skabt forvirring opstår for Lily og hun tror i første øjeblik, at hun er ved at blive skør, men sandheden er at Justin har en tvillingebror, Jason. Jason er en helt modsat type af Justin. Han svarer lærere imod, gør hvad der passer ham, lever livet stærkt og har et voldsomt overvurderet sprog - Dog overrasker det Lily, at hun finder Jason interessant på den mystiske og farlige måde. Et trekantsdrama opstår, da Lily indser, at hun er forelsket i både Justin og Jason - Er det godt eller skidt?

180Likes
343Kommentarer
73590Visninger
AA

32. Træf nu det rigtige valg...


Lilys synsvinkel:

Jeg troede, at jeg så en engel over mig, da jeg glippede mine klistrede øjne op og følelsen af et kys på min pande, fik mig til at fokusere, at der ikke var tale om en engel, men at det var Justins dejlige brune øjne, der mødte mit søvndrukne blik. Han smilte svagt og så selv noget klatøjet ud, men det afholdte ham ikke, at sætte sig på sengekanten og han holdte til stadighed i min hånd, som jeg også var faldet i søvn med.

Jeg vidste at det havde været en grum nat for mig og det var først efter jeg pludseligt fandt ud af, at jeg havde kommet svagt til mig selv, da jeg pludseligt havde ligget på en halvhård briks i et skarpt lyst og koldt rum, hvor jeg havde fået trukket nogle slanger ud af mit spiserør, for derefter at have kastet op. Mennesker i kitler havde været omkring mig og mærkelige apparater, havde fået mig til at sande, at der havde været en del jeg ikke havde kunne huske fra aftenen af. På det tidspunkt havde mindet om en hyggelig aften med Jason vendt sig 180 grader. Jason havde ikke været til stede og jeg havde heller ikke haft nogen idé om hvor han havde kunne været blevet af?

Jeg var nu endt på hospitalet og jeg havde pludseligt Justin hos mig. Jeg forstod intet af denne kringlede sammenhæng, men hvad var der også at forstå nu? Jeg havde åbenbart været blevet drugget af en art, for jeg huskede intet af det hele? I alt fald ikke lige på nuværende tidspunkt.

Justin sad og nussede min hånd med sin tommelfinger. Han smilte svagt.

"Godmorgen baby... Det var vidst noget af en hård medfart du fik dig i nat...", konstaterede han stille. Jeg nikkede svagt.

"Jeg aner virkelig ikke hvad der skete for mig i går?", sukkede jeg hårdt.

Justin nikkede med antydningen af et smil i mundvigen, men det var ikke meget.

"Husker du slet ikke, hvad der skete i nat?", spurgte han stille.

Jeg slog blikket ned i sekunder og rystede på hovedet.

"Alt hvad jeg kan huske, var at jeg var med til en privatfest sammen med Jason - Jeg dansede og havde det sjovt med ham og de andre... Pludseligt, så var det som om der kom brudstykker og lidt efter lidt synes min hukommelse at svigte, for jeg husker intet, før efter jeg vågnede på en skrækkelig måde, ved at en læge eller også var det en sygeplejerske, der stod og trak nogle lange slanger ud af halsen og munden på mig, så jeg endte med at kaste op... Jeg kan slet ikke anbefale det...", forklarede jeg stille og så forlegent på Justin.

Han nikkede blot med et svagt smil.

"Nu er det heldigvis overstået, smukke... - Og dette er absolut ikke for at male fanden på væggen, men bare til en anden god gang, bør du passe på med at tage med til fester med Jason, for hvad jeg har hørt af, så er det ikke første gang Jasons venner og bekendtes fester ender i ulykker - De er gode til at skabe ballade...", forklarede Justin med et svagt smil.

Jeg kunne ikke lade være med at fnise svagt over det.

"Ja, jeg har vidst lært af det... Tak Jus... Du aner ikke hvor meget din omtanke betyder for mig... Du skal have så meget tak for, at du blev hos mig i nat...", forklarede jeg stille.

Justin smilte med lidt grin på og nikkede.

"Ja, takket være dit lille stunt, så kommer vi to ikke i skolen i dag - Fantastisk, ikke?", spurgte Justin med et smørret grin.

Jeg nikkede med et lille fnis.

"Ja, jeg ved godt, at jeg er ret dygtig... Ved min mor, at jeg er her?", spurgte jeg forsigtigt.

Justin rystede på hovedet med et svagt smil.

"Hun ved vidst ingenting? Vil du gerne fortælle hende det?", svarede han med et spørgsmål.

Jeg sukkede hårdt og rystede på hovedet.

"Nej, hun vidste kun, at jeg tog til fest og jeg havde lovet at komme hjem senest ved en et tiden i nat, men den tid er langt overskredet...", sukkede jeg mut.

Justin nikkede med et svagt smil og kærtegnede min håndryg med sin tommelfinger.

"Du synes ikke, at hun fortjener, at få det af vide?", spurgte Justin forsigtigt.

Jeg sukkede igen og slog blikket ned og rystede på hovedet.

"Jeg ved det ikke?", svarede jeg stille.

Han slap ikke grebet om min hånd. Jeg følte mig usigelig tryg med hans nærvær. Jeg så forsigtigt op på ham igen.

"Kunne vi ikke bare sige, at jeg har sovet hos dig?", spurgte jeg med et skævt smil.

Justin smilte ikke, men nikkede blot.

"Jo, hvis du synes det er bedre?", svarede han med et spørgsmål.

Jeg smilte taknemmelig og strammede grebet om hans varme store hånd.

"Tusind tak, Jus... Du er så fantastisk en ven...", forklarede jeg med et smil.

Justin smilte ikke og nikkede blot og så ned.

"Er jeg kun en ven?", mumlede han stille. Jeg sukkede hårdt.

"Så du har altså valgt Jason?", tilføjede han stille og slap min hånd.

"Nej...", svarede jeg stille og han så op på mig. Han nikkede blot.

"Altså, jeg forstår dig godt, hvis du hellere vil være sammen med Jason - Han tør så mange ting og nok en hel del ligeglad med konsekvens...."

Jeg stoppede hans snak ved at trække ham ind i et blidt og inderligt kys. Han så i sekunder mig i øjnene, men lukkede øjnene og hengav sig til vores kys, der udviklede sig i et blidt tungekys. Vi stoppede lidt efter og da Justin rykkede sig nogle cm fra mit ansigt, fandt vi hinandens blikke tæt på.

"Har du valgt... mig?", spurgte han stille.

Jeg smilte svagt og rystede på hovedet.

"Jeg er stadig forvirret... På en eller anden speciel måde ønsker jeg Jason, men på flere andre måder, ønsker jeg dig... Du har vist dig som en stor fantastisk støtte for mig... Du er der hver gang for mig, til trods for, at vi kun har kendt hinanden i kort tid. Jeg føler bare at jeg virkelig kan stole på dig, Jus. Det er det jeg mener med, at du er en rigtig god ven...", forklarede jeg stille.

Justin lyste op i et lille charmerende smil.

"Tak smukke - Jeg vil bare give dig det bedste, for det fortjener du virkelig...", svarede han stille.

Jeg nikkede og greb fat i hans hånd og kyssede hans fingre flygtigt.

"Du fortjener endnu mere, at jeg ville kunne finde ud af at tage et valg, Jus... Jeg synes du er så sød og forstående hele tiden og jeg ville virkelig ønske, at jeg kunne tage det valg nu, men jeg er stadigt i tvivl?", forklarede jeg stille. Justin smilte skævt.

"Er Jasons behandling over for dig, ikke nok til at få dig til at indse, at han sikkert prøver, men bare ikke ihærdigt nok? Han satte dig i livsfare ved den fest. Jeg har prøvet at snakke med ham, hvorfor pokker han bare svigtede dig i nødens stund og alt hvad han kunne undskylde med, var at han var blevet så fuld, at han ikke husker aftenens hændelser - Altså, jeg ved seriøst ikke om jeg skal tro på hans ord, men kan du ikke se det, baby? Han leger med dine følelser...", forklarede Justin stille.

Jeg sukkede og betragtede ham se ned i skødet på sig selv. Jeg smilte svagt og kærtegnede hans højre kind, så han så op på mig.

"Det kan godt være, at du har ret, Jus, men lad mig selv finde ud af hvor reel Jason er, okay?", svarede jeg stille.

Justin smilte slet ikke, men nikkede blot.

"Okay baby - Bare lov mig, at han ikke kommer til at såre dig, det vil mit hjerte ikke kunne bære... Jeg ønsker kun det bedste for dig og hvis det viser sig, at du vælger ham, så vil jeg bare håbe, at dit valg giver lykke for dig...", forklarede han stille.

Jeg nikkede med et smil og rakte min hånd mod ham.

"Kom her...", beordrede jeg stille.

Justin smilte svagt og rykkede sig tættere på mig og jeg trak ham ind i et inderligt knus. 

"Tak for at du er så sød og forstående... Det betyder en overflod for mig...", hviskede jeg mens jeg puttede mig op ad hans varme skulder.

Hans kærtegn på min ryg, fik mig til at føle mig tryg.

"Det er det mindste jeg kan gøre for dig, baby... Jeg kan jo ligesom ikke forlange mere af dig på nuværende tidspunkt...", svarede han stille.

En forvildede tåre rendte ned ad min kind, som jeg flygtigt tørrede væk, mens jeg stadigt lå på hans skulder.

"Græder du?", spurgte han stille. Jeg snøftede svagt.

"Nej...", svarede jeg med et lille knæk i stemmen.

Justin sukkede og trak sig ud af knuset med mig og jeg kunne mærke hans øjne på mig, selv om jeg så forlegent væk. En hånd lagde sig om min hage og tvang mig til at se ham i øjnene.

"Se på mig...", beordrede han stille.

Jeg snøftede svagt og så på ham. Han smilte bedrøvet.

"Er dit valg virkelig så svært? Jeg mener virkelig dybt fra mit hjerte, at jeg ville gøre alt for dig, koste hvad det vil - Du betyder så meget for mig, at bare tanken om de gange du er i hans arme, så bliver mit hjerte knust gang på gang... Jeg er så pokkers forelsket i dig og hver gang, jeg ved du er hos ham, så må jeg tvinge mig til at beskæftige mig med andre ting, bare for at få mine tanker væk fra dig..."

Hans ord virkede så oprigtige og jeg kunne se det dybt i hans bedrøvede øjne. Jeg elskede ham virkelig, men hvorfor nagede tvivlen i mig på den måde? Ville jeg ikke indse det, at Justin ville alt godt for mig, eller var det fordi jeg ønskede at finde ud af Jasons inderste tanker og følelser? Var det det, der satte den dumme stopklods op for mig gang på gang?

" - Jeg savner dig hvert eneste sekund, når du ikke er hos mig... Du må aldrig tro, at jeg er ligeglad de gange, når du er sammen med Jason, for det er jeg langtfra... Et lille stykke i mig, dør gang på gang, når jeg ved du er sammen med Jason...", fortsatte Justin stille.

Jeg følte tårerne rende mere og mere, for hvert eneste ord han sagde. Der var så mange følelser bag.

"Hvad med at pakke det håbløse sludder væk?!"

Hans stemme bag Justin, kom helt bag på både Justin og jeg. Justin så væk fra mig og over på ham. Det så virkelig ud som om en mystisk samvittighed stod ud af ham. Jeg sank en klump over det....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...