In Love With Twins

Lily Collins på 18 år flytter fra New York til Stratford i Canada, hvor hun starter på ny skole. Allerede på førstedagen, bliver der skabt forvirring for hende, ved at hun støder ind i denne ret søde og sympatiske flotte fyr, Justin Bieber. Han har en lækker charme uden lige, er pigernes ven og måske nok en anelse uopnåelig for visse piger, men hun mærker en rigtig god kemi mellem hende og ham. I biologitimen møder hun ham igen, eller er det overhovedet ham. En skabt forvirring opstår for Lily og hun tror i første øjeblik, at hun er ved at blive skør, men sandheden er at Justin har en tvillingebror, Jason. Jason er en helt modsat type af Justin. Han svarer lærere imod, gør hvad der passer ham, lever livet stærkt og har et voldsomt overvurderet sprog - Dog overrasker det Lily, at hun finder Jason interessant på den mystiske og farlige måde. Et trekantsdrama opstår, da Lily indser, at hun er forelsket i både Justin og Jason - Er det godt eller skidt?

180Likes
343Kommentarer
73562Visninger
AA

8. The first kiss ever!


Justins synsvinkel:

"I har side 45, 46 og 47 for til mandag - Husk det og noter ville være klart en fordel, at have ved siden af!", forklarede mr. Johnson.

Jeg skyndte mig at skrive opgaverne ned i min lektiebog, inden jeg pakkede mine historiebøger ned i min rygsæk. Jeg så nogle velkendte sorte ballarinaer stående uden for min rygsæk på gulvet. Jeg så op på hende med et smil.

"Nåh, var timerne lærerige?", grinte jeg smørret.

Lily fniste og nikkede.

"Gammel amerikansk historie er altid spændende - Måske lidt tungt til tider, men som altid mere eller mindre interessant.", fniste hun sødt.

Jeg nikkede med et smørret smil og rejste mig fra min pult og tog rygsækken op på bordet, for at lyne den til. Mr. Johnson kom hen til mig og Lily og stilte sig på den anden side af min pult. Han stod med en gul seddel i hånden og jeg sukkede hårdt. Det var garanteret....

"Gider du tage denne med og aflevere den til dine forældre for Jason, så er du flink Justin.", forklarede mr. Johnson.

Jeg sukkede og nikkede med et svagt smil og så ham gå igen og forlade lokalet. Lily så på mig.

"Hvad er det for en seddel?", spurgte hun undrende. Jeg sukkede opgivende.

"Det er en seddel for udeblivelse af timer - Jeg kan se, at han er blevet noteret for udeblivelse i en times matematik og nu også for de her to historietimer. Ja, jeg var nu godt klar over, at han var udeblevet de her timer, for han har jo ikke været her...", sukkede jeg svagt.

"Har i da timer sammen?", spurgte hun med et skævt smil. Jeg nikkede.

"Ja i historie og engelsk. Alle de andre fag har vi hvert for sig, fordi jeg har et højere gennemsnit end min bror og han kunne i princippet nok blive lige så engageret som jeg, hvis han dog bare tog sig sammen?", sukkede jeg hårdt og proppede den gule seddel ned i rygsækken og lukkede lynlåsen til igen.

Jeg svang min taske om min venstre skulder. Jeg smilte til Lily.

"Skal vi smutte? Weekenden kalder!", smilte jeg charmerende.

Hun grinte og tog mig under armen...

"Hvad siger jeres forældre til, at Jason udebliver flere timer?", spurgte Lily, da vi nærmede os parkeringen.

Jeg standsede op med et suk og betragtede hende. Jeg rystede på hovedet.

"De kæmper en evig kamp med ham - Han er svær at blive klog på.", svarede jeg med et stramt smil.

Hun nikkede og vi gik lidt videre til vi nåede over til min sorte range rover. Hun betragtede den med et smil.

"Er det din?", spurgte hun nærmest overrasket.

Jeg grinte svagt og nikkede.

"Ja, jeg købte den som brugt, men i pæn stand for et halvandet års tid siden.", svarede jeg med et smil. Hun smilte.

"Så vi skal altså ikke gå hjem til dig?", spurgte hun med et grin.

Jeg grinte smørret og rystede på hovedet.

"Ej, der er et lille stykke vej, så bare hop ind.", svarede jeg og greb bilnøglen og trykkede på knappen på nøglen, så dørene låste sig op.

Lily fniste smørret.

"Fedt nok!", smilte hun med et ret drilsk smil, som jeg ikke helt kunne tyde og hun åbnede passagerdøren og satte sig ind.

Jeg smækkede døren for hende og gik over på den anden side ad bilen og satte mig ind bag rattet og smækkede døren ved min side. Jeg så på Lily med et smil.

"Husk selen, søde!", blinkede jeg med øjet.

Hun rødmede svagt og greb efter selen.

"Selvfølgelig!", fniste hun.

Jeg tog selv selen på og bakkede ud fra parkeringen af og kørte med retningen hjem ad....

~

Det så ud til at min mor var ude og køre. Sikkert ude og handle og for at hente de mindste fra deres skole. Jeg kørte bilen helt ind i garagen. Det kunne jeg lige så godt, nu hvor min mor var ude og min far var jo først hjemme senere. Så enten kunne jeg forvente min irriterende bror hjemme, eller også som jeg nok mere hældte til, at han formentligt var ude et sted og lave ulykker.

Jeg steg ud af bilen samtidigt med Lily. Hun betragtede virkelig garagen, selv om der nok ikke var specielt meget at se på her ude. Hun betragtede mig, da jeg gik ud af garagen og hun fulgte med.

"Er der ingen hjemme?", spurgte hun pludseligt. Jeg rystede på hovedet.

"Min bror kunne i princippet være hjemme, men jeg hælder nu mest til at tro, at han er ude et sted sammen med hans tabere af venner!", svarede jeg koldt.

Lily så på mig med et løftet øjenbryn og jeg hørte hun udstødte et suk. Jeg smilte svagt.

"Sorry, jeg kunne bare ikke lade være...", svarede jeg stille på hendes suk.

Ja, det havde gået op for mig, at hun havde sine principper, og de hed, at hun følte at hun havde plads til både min bror og jeg. Ja, tanken huede mig ikke, men altså, den slags kunne jeg ligesom ikke bestemme. Vi var alle jo bare mennesker og havde hver især vores egne ytringsfrihed, normer og meninger om hvem og hvad vi ville lukke ind i vores liv og Lily mente så åbenbart, at hun havde god plads til at have Jason i hendes liv. Tja, så alt hvad jeg kunne var bare at vente og se, når hun pludseligt opdagede hvilket fjols han faktisk var.

Jeg åbnede døren og lod hende gå ind først. Hun var jo perfekt i mine øjne, for jeg behøvede ikke engang at bede hende pænt om at tage skoene af, eftersom min mor satte mest pris på det. Lily gjorde det bare og placerede hendes søde ballerinaer ved siden af et par af min fars hvide sneakers. Hun tog sin denimjakke af og hang den på knagerækken på væggen, og hun gik straks ind mod stuen. Jeg tog selv mine egne hvide vans af og stilte min rygsæk op ad det lille entrébord ved væggen og begav mig ind i stuen og så Lily stå og betragte endevæggen af familiebilleder. Hun fniste lidt og pegede på en sommerbillede, hvor jeg og Jason blot var 5 år gamle, hvor vi rendte rundt i ens små røde badebukser omkring et lille badebassin med fisketegninger dekoreret på siden af badebassinet.

"Er det dig og Jason?", spurgte hun i smil.

Jeg smilte svagt og nikkede.

"Det er mig med spanden og skovlen, der står ved bassinet og Jason, der står og skærer ansigt!", grinte jeg smørret.

Lily fniste og rystede på hovedet.

"Kors, i ligner hinanden som to dråber vand...", svarede hun stille og så bare på billedet.

Jeg kunne ikke lade være med at stå og betragte hendes smukke smil. Det var helt så mit hjerte levede sit eget liv. Jeg følte min puls gå amok over hende. Hun så pludseligt på mig med et forlegent smil.

"Du stirrer, Justin...", svarede hun med et smil.

Jeg grinte svagt og rystede på hovedet og fjernede forsigtigt en tot af hendes hår bag hendes øre. Hendes smil blegnede og pludseligt så hun alvorligt på mig. Hun lagde sin hånd på min kind, så det gav et dejligt stød i min krop.

"Hvordan gør du?", hviskede hun stille.

Det var som om hendes hvisken var langt stærkere ord, end hvis hun bare sagde det hele i normalt toneleje. Hvorfor var det nu sådan? Jeg fugtede mine læber nervøst og mit hjerte ræsede af sted, som om jeg havde fået det vildeste andrenalinkick i kroppen. Vi sagde ingenting. Blot kunne jeg kun høre vores stueur tikke og jeg kunne høre hendes og mit åndedrag. 

En pige havde aldrig været så tæt på mig - Altså forstå mig ret; Følelsesmæssigt! Jeg følte at jeg snart eksploderede indvendigt af bar' følelser. Hun gjorde noget ved mig, som ingen anden pige havde kunne formå. Hun smilte forsigtigt og jeg gav et lille gib i kroppen, da hun lagde sine arme om min nakke. Jeg panikkede nærmest over det her. Jeg vidste ikke, hvor jeg skulle gøre af mine hænder, så de endte i mine lommer. Hun smilte og flyttede blikket fra mine øjne og ned på mine arme.

Hun fjernede sine arme fra min nakke, så jeg straks slappede mere af igen. Hun overraskede mig ved at gribe fat om mine hænder og hun førte dem til hendes hofter og lagde dem der. Mit hjerte hamrede og slog som en bongotromme i overdrive. Jeg følte mig som gelé. Hun smilte til mig og lagde atter hendes arme om min nakke.

"Var det ikke meget bedre?", hviskede hun som var det en blid og varm brise, der kyssede mit ansigt.

Jeg smilte nervøst og nikkede med en klump i halsen. Hun fniste stille og en skøn kildrende følelse ramte mine nakkehår og ned ad rygsøjlen. Hun nærmede sig mit ansigt og jeg kunne mærke hendes varme ånden mod mine læber, som jeg blev nød til at fugte.

"Har du aldrig kysset med en pige før?", hviskede hun på en så forførende måde, som jeg havde set mange store skuespillerinder gjorde i de romantiske film eller visse øjeblikke i mange film.

Det var måske en anelse akavet det her, men jeg kunne ikke lyve over for Lily. Jeg rystede forlegent på hovedet. Hun smilte kærligt og så på skift mellem mine øjne.

"Bare følg takten med mig, så skal det nok gå...", hviskede hun i et smil.

Jeg følte at jeg dårligt kunne kontrollere min vejrtrækning.

"Slip dine spændinger og luk øjnene, så bliver det bedst...", hviskede hun hæst.

Jeg gjorde som hun sagde og lukkede mine øjne og da jeg følte hendes varme bløde læber presse dem mod mine, føltes det som det bedste jeg nogensinde havde oplevet. Hun overraskede mig ved at køre hendes tunge ind mellem mine lukkede læber. Var det dette, som Jason blærede sig ved, at tungekys var? Jeg lod forsigtigt min tunge møde hendes og jeg følte det som noget af det mest fortryllende, som jeg nogensinde havde oplevet. Jeg kunne mærke mine spændinger forsvinde og jeg gav mig selv lov til at kærtegne hendes ryg og lænd.

"Halløj! Er der nogen hjemme?!"

Jeg slap hurtigt Lilys mund og og taget om hendes ryg og hun så forvirret på mig. Min mor dukkede pludseligt op med indkøbsvarer i stuen. Hun så pænt overrasket ud med et stort smil og kom hen mod os.

"Hold da op! Jeg anede ikke, at du havde en veninde, skat?", udbrød min mor med et overrasket smil.

Jeg følte at jeg kunne gemme mig i et musehul.

"Justin har en kæreste!", kom det trallende fra Jazmyn, der grinte og sprang op i sofaen og greb ud efter fjernbetjeningen.

Jeg rødmede kraftigt over Jazmyns direkte udtalelse. Min mor grinte og rakte hånden mod Lily.

"Dav, jeg er Patricia, men bare kald mig Pattie, det gør alle.", præsenterede min mor sig over for Lily.

Lily fniste og nikkede.

"Jeg er Lily Collins. Jeg startede i skolen i går og jeg og Justin er blevet ret fine venner.", forklarede Lily og jeg så straks lettere såret på hende, uden Lily så det.

Jeg troede ligesom, at vi var mere? Min mor nikkede med et stort smil og trak Lily ind i et knus.

"Du virker som en sød pige Lily og Justin kan du stole 110% på, han er en god dreng!", sagde min mor i deres knus. Jeg sukkede forlegent.

"Mor altså!", udbrød jeg pinligt berørt.

Min mor grinte og slap Lily og så på skift mellem Lily og jeg.

"Nå, jeg skal ud med varerne i køkkenet - Spiser du med til aften Lily?", spurgte min mor direkte. Lily fniste og nikkede.

"Jo tak, meget gerne...", svarede hun stille.

Min mor smilte, som en besat. Okay, hun var helt sikkert helt rundt på gulvet over, at jeg havde en pige med mig hjem. Jeg mærkede en hånd lægge sig på armen af mig og jeg så med et genert smil på hende.

"Viser du mig ikke rundt i jeres hus?", spurgte hun stille med et lille fnis.

Jeg fugtede mine læber og nikkede med et smil og tog hende i hånden.

"Kom!"........

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...