In Love With Twins

Lily Collins på 18 år flytter fra New York til Stratford i Canada, hvor hun starter på ny skole. Allerede på førstedagen, bliver der skabt forvirring for hende, ved at hun støder ind i denne ret søde og sympatiske flotte fyr, Justin Bieber. Han har en lækker charme uden lige, er pigernes ven og måske nok en anelse uopnåelig for visse piger, men hun mærker en rigtig god kemi mellem hende og ham. I biologitimen møder hun ham igen, eller er det overhovedet ham. En skabt forvirring opstår for Lily og hun tror i første øjeblik, at hun er ved at blive skør, men sandheden er at Justin har en tvillingebror, Jason. Jason er en helt modsat type af Justin. Han svarer lærere imod, gør hvad der passer ham, lever livet stærkt og har et voldsomt overvurderet sprog - Dog overrasker det Lily, at hun finder Jason interessant på den mystiske og farlige måde. Et trekantsdrama opstår, da Lily indser, at hun er forelsket i både Justin og Jason - Er det godt eller skidt?

180Likes
343Kommentarer
73587Visninger
AA

4. Som dag og nat!


Lilys synsvinkel:

Det var virkelig svært, at lade være med at se over på Jason. Hold da kæft hvor han og Justin lignede hinanden. Der var så en stor forskel på deres væremåder. De var som nat og dag, som sød og slem. Selv om jeg ikke brød mig voldsomt meget om Jasons flabede attitude, og at han havde et voldsomt sprogforbrug, ja så tiltrak han mig mærkeligt nok. Det var garanteret det faktum, at han var rigtigt meget en bad boy og jeg havde altid godt kunne lide lidt forbudte ting. Selv om han opførte sig meget som en idiot, så havde han en voldsom charme og han osede af selvtillid. Det havde Justin faktisk også, men de var som to vidt forskellige personer. Lidt som en djævel og en engel på samme skole. Virkelig underligt, at de var brødre - og så lige tvillingebrødre, der var som to dråber vand. De to havde virkelig skabt forvirring over for mig, men heldigt for mig og alle andre, så var både deres opførsel og deres tatoverede kroppe forskellige. Jeg mindedes ikke, at Justin havde tattoos, der smøg sig op ad halsen på ham, som Jason der imod faktisk havde. Ja, selv Jasons håndrygge var godt dækkede af tattoos.

"Driiiing!"

Alle rejste sig fra deres pladser og var hurtigt ude af døren, bortset fra Jason, der faktisk gik direkte hen til mig. Jeg gloede forundret og nær-studerede nu hans tattoos på halsen og nakken. Det så helt vildt ud med tribals og piggelignende "tegninger". Jeg rakte min hånd frem og tænkte slet ikke over, at jeg faktisk stod og rørte ham på halsen. Han grinte smørret.

"Gjorde de ikke ondt?", spurgte jeg med en klump i halsen.

Jason bed sig frækt i underlæben.

"Man vænner sig til smerten - Kan du lide dem?", spurgte han med et grin.

Jeg trak lettere forlegent min hånd til mig.

"Tja, det er vel smag og behag? Men de fascinerer mig temmelig meget.", grinte jeg smørret.

Jason blinkede frækt med øjet.

"Har du så eh... Hele kroppen dækket af tattoos?", spurgte jeg lettere forlegent. Jason grinte smørret.

"Det finder du jo ud af, baby!", svarede han med et frækt løftet øjenbryn.

Jeg så undrende på ham.

"A' hvad?", spurgte jeg uforstående.

Han lænede sig frem mod mig.

"Hvis jeg får lov til at kneppe dig...", hviskede han ved mit øre.

"Jason - Vær lige sød at gå ud, jeg skal lige tale med Lily!", afbrød miss Vernon.

Jeg så chokeret på hans frække smil og han blinkede.

"Ses baby!", svarede han kækt og gik ud af lokalet.

"Wow!", udbrød jeg fuldstændigt chokeret.

Sikke en magt den fyr havde. Han havde ingen hæmninger overhovedet. Han sagde lige hvad der passede ham.

"Lily, kom lige her over!", udbrød miss Vernon.

Jeg nikkede og gik over til hende og satte mig på én af de andre stole, der stod tæt ved lærekatederet, som miss Vernon sad på.

"Hvad vil du?", spurgte jeg undrende.

Miss Vernon så lettere skulende på mig.

"Du virker som en fornuftig pige og jeg har indstuderet dit gennemsnit fra dine andre skoler og du ligger pænt over middel og vi er flere lærere, der faktisk har glædet os til at møde dig, Lily. Du burde nok ikke se mere til Jason Bieber, han er en værre rod og laver ret meget ballade på skolen og helt sikkert også i privaten. Du skal ikke stole på ham. Han er gemen, snu og pokkers pigeglad, så jeg garanterer dig for, at han bestemt ikke er noget for en pige som dig..."

"Hvad med hans bror Justin?", afbrød jeg.

Miss Vernon rystede lettere på hovedet og smilte og nikkede på en skæv akavet måde.

"Ja, han er straks noget helt andet. Han er sød, venlig og utrolig dygtig i skolen. Han er et godt menneske med hjertet på det rette sted. Ham må du godt ses med.", forklarede miss Vernon med et smil.

Jeg grinte akavet.

"Som du forklarer Justin på, lyder han som en rigtig stræber, men han virker som en fantastisk rar person, så ham vil jeg klart gerne se mere til.", svarede jeg med et lille grin og rejste mig fra stolen.

Miss Vernon smilte stort.

"Det glæder mig, at du ka...."

"Men det afholder mig ikke fra at se mere til Jason, han er enormt spændende, miss Vernon - Hav en god dag!", afbrød jeg hende med et blink med øjet og miss Vernon lignede én der var ved at få et hjertestop.

Ja, det kunne jeg ikke tage mig af. Jeg bestemte ved gud selv, hvem jeg ville omgås og hvem jeg ikke ville. Det var der ingen andre, der skulle bestemme over for mig.

Jeg begav mig ud på gangen og gik lidt og fulgte strømmen af elever, der hovedsagligt gik ud mod skolegården, eller hvad det var for deres første pause. Ja, jeg skulle jo ned på kontoret for at hente mine bøger.

"Hvad så? Ville hun tale dig fra at ses med mig?"

Stemmen fra ham, virkede til at komme bag ryggen på mig. Jeg smilte skævt og stoppede op og vendte mig om og så, at han stod op ad nogle skabe. Han bed sig på en ret intens måde i sin underlæbe. - Forførende? Yup, helt sikkert. Jeg smilte på en lettere snobbet måde.

"Well, det kunne man vidst godt kalde det? Men hun bestemmer jo ligesom ikke over mig vel?", svarede jeg på en lidt flabet facon og nussede hans hage med min pegefinger og vendte mig væk fra ham og begav mig mod retningen af kontoret.

"Damn tøs, hvor har du al den selvtillid fra?", hørte jeg Jason spørge ved min side.

Ja, han fulgte åbenbart efter mig. Jeg grinte lidt og så på ham til min højre side.

"Jeg har mine små tricks, Jason og jeg agter at holde ved dem, for noget siger mig, at der vil være en hel del udfordringer i vente for mig på denne skole.", forklarede jeg med et smørret smil. Jason grinte frækt.

"Fedt nok! Skal vi kneppe?!", udbrød han, så jeg straks standsede op og begyndte at grine.

Jeg lagde min hånd på hans skulder og så indgående på ham og trådte tættere på ham, så jeg lod mærke til at hans øjne nærmest lyste op. Drengen var liderlig, jeg kunne seriøst se det på ham. Jeg nærmede mig hans ansigt, men standsede få cm foran hans mund.

"Så nem er jeg ikke...", hviskede jeg på en intens måde.

Jeg kunne ligefrem høre hans synk. Lidt svagt måske fra en type som ham? Jeg smilte sejrende.

"Lukkede jeg munden på dig?", hviskede jeg yderligere.

"Fuck, hvor skulle du bare kneppes.", svarede han.

Jeg sukkede lettere irriteret og fjernede mig.

"What ever!", svarede jeg træt og gik videre mod kontoret.

"Hey baby, skal du ikke have noget kæp? Jeg har en stor én i bukserne!"

Flere på gangen begyndte at skraldgrine. Jeg følte at jeg kunne gemme mig af bar forlegenhed. Seriøst, Jason var lidt for fræk for sin omgivelser, men han var tydeligvis fløjtende ligeglad. Jeg havde ret. Han havde absolut ingen hæmninger.

Jeg nåede kontoret og gik ind med et smil. Der sad en dame bag skranken, ved hendes kontorbord, så gik ud fra at hun var miss Andrews.

"Hey, jeg skulle hente mine bøger - Jeg er lige startet i dag.", forklarede jeg.

Hun nikkede og gik hen og greb ud efter en stak bøger og lagde dem på skranken foran mig og derefter lagde hun en seddel, hvor der stod bøgernes navne og numre, som var hakket af med flueben.

"Du skal lige underskrive på linjen der, at du har modtaget bøgerne og så velkommen til St. Michaels. Jeg håber du vil falde godt til Lily.", forklarede hun og vi gav hinanden hånd.

Jeg nikkede med et smil og tog stakken af bøger og fuck, hvor var de tunge.

"Tak!", svarede jeg lettere besværet og begav mig hen mod døren.

Miss Andrews sprang nærmest frem for at åbne døren for mig.

"Nå ja forresten, du har fået skab nr 69 og koden står på denne lille papirlap!", forklarede hun og jeg tog akavet imod sedlen.

"Tak miss Andrews!", svarede jeg og begav mig ud på gangen og tænkte straks på at finde det skab.

"69...", mumlede jeg over det skide tal.

Lidt skørt måske, at freake over det, men bare det skide tal fik mine tanker på noget knap så uskyldigt. Jeg gik lettere forsigtigt mod skabets retning og blev pludseligt skubbet bagfra, så jeg tabte alle bøgerne.

"Upsi, jeg så dig ikke!", kom det med et flabet grin fra den skide blondine og hendes to veninder, der også grinte og bare gik videre.

Jeg sukkede og knælede i gulvet efter mine bøger, der lå spredt på gulvet. Bitch, det var hvad hun var. Jeg så pludseligt en, der knælede foran mig og hjalp mig med bøgerne. Jeg så op og fangede hans overlækre smil.

"Du skal ikke tage dig af Brianna og hendes slaveinder. De tror de ejer hele skolen, bare fordi de er cheerleadere.", forklarede Justin med sit charmerende smil.

Jeg nikkede og rejste mig med nogle af mine bøger, mens Justin rejste sig med de resterende bøger.

"Skal jeg hjælpe dig hen med bøgerne til skabet, søde?", spurgte han med et smil, der gik lige i hjertekulen på mig.

Jeg sukkede svagt og nikkede.

"Må du meget gerne.", svarede jeg med et næsten lydsvagt suk.

Han blinkede kækt med øjet og smilte.

"Fedt nok - Hvilket skabsnummer har du, søde?", spurgte han, mens vi gik videre.

Jeg så lettere forlegent på ham.

"Nummer 69...", mumlede jeg nærmest.

Justin nikkede med et smil.

"69'er - det skal du sgu nok få smukke!"

Hans stemme bag os overraskede både Justin og mig og vi vendte os om.

"Sig mig, går du nu og lurer bag folk eller hvad?", spurgte Justin og hans ansigtsudtryk sagde alt!

Han var tydeligvis generet af sin egen bror. Jason grinte på en smørret måde, mens han øjensynligt tyggede på en ekstrem måde på sit tyggegummi.

"Hvad rager det dig Justin? Jeg spurgte ligesom damen om noget, ikk'?", udbrød Jason  på en flabet måde og puffede resolut til Justins skulder.

Justin så chokeret på Jason.

"Hold op med det, Jason - Du ved godt jeg siger det til mor, hvis du skal være så pokkers diskriminerende!", svarede Justin olmt.

Jason begyndte at grine voldsomt.

"Hold da kæft, Justin! - Så brug sgu dog nogle ord vi andre forstår! Diskriminerende? Pffrr! Sig dog at jeg er pisse belastende i stedet for. Se, det er ord jeg forstår! Hah!", grinte Jason sarkastisk.

Justin stod bare og så som en åndssvag på Jason.

"Mærk dig mine ord, brormand: Du bliver aldrig til noget, så længe du bliver ved på den måde!", svarede Justin bestemt.

Jeg hverken nikkede eller noget, men jeg var fuldstændig enig med Justin, for han havde seriøst ret i det han sagde. Nok var Jason pokkers charmerende på sin egen fandenivoldske måde, men Jason spildte så mange kræfter på at opføre sig så fandenivoldsk over for andre og særligt havde jeg været klar over hans slemme opførsel i de to biologitimer vi havde haft sammen. Han talte jo voldsomt grimt til vores lærer.

"KÆFT Justin! - Det er sgu ikke alle, der gider at være så røv-kedelige, som du er. Sommetider fatter jeg seriøst ikke, at du er min bror. Du er så fucking klam at høre på!", udbrød Jason voldsomt.

"JASON!", udbrød Justin og jeg i mundene på hinanden.

Okay skæmmende måske, men jeg var åbenbart enig med Justin, at Jason nok tog det hele lidt for meget på vej. Jason så olmt på Justin, men vendte sit overraskede blik på mig.

"Hvad laver du, baby? Deler du min klamme brors meninger, eller hvad?", røg det sarkastisk ud af Jason.

Jeg vendte mit blik mod gulvet.

"Du burde måske ikke være så hård mod Justin...", mumlede jeg uden at se på ham.

Jason forskrækkede mig med en knytnæve på skabet ved siden af mig, så der lød et skrald i gangen. Jeg så forskrækket op på Jason, der havde stillet sig tæt op ad mig og jeg mærkede pludseligt en varm hånd lægge sig på min hofte. Han nærmede sit hoved ved mit øre.

"Du får intet ud af at være sammen med Justin. Han er røvkedelig og jomfru... Men du drager mig, baby. Jeg giver ikke så let op...", hviskede han hæst ved mit øre, så jeg sank en klump og så flygtigt hen på Justin, der nærmest så med et såret blik på mig.

Jason fjernede sig og blinkede med øjet og sendte mig en kysmund på en flabet måde, inden han fjernede sig helt væk fra mig.

"Ses baby!", udbrød Jason og han gik lettere ind i skulderen på Justin på en provokerende facon og fortsatte videre ned ad gangen.

Jeg så hen på Justin, der stod og så lettere væk fra mig. Jeg åbnede mit skab og lagde bøgerne ind i skabet og gik der efter hen og tog imod de resterende bøger, som Justin havde.

"Tak...", mumlede jeg og vendte mig mod skabet og lagde de sidste bøger i skabet.

Jeg lukkede skabet og vendte mig omkring og så Justin var godt på vej væk fra mig.

"Justin, hvor skal du hen?!", råbte jeg efter ham.

Han vendte med et surt blik i sekunder, inden han gik videre ned ad gangen og forsvandt helt. Jeg lænede mig opgivende op ad skabene med et hårdt suk. Ja, jeg kunne virkelig godt lide Justin.......

~

Nå, hvad synes i indtil videre? I er vel helt enig med mig, at Justin og Jason er to vidt forskellige personer. Hvem holder i mest af, hvis i selv stod og var Lily? Hvem ville i helst blive venner med eller mere, hvis det var tilfældet? ~ Er det okay, at Justin bare forlader Lily på den måde? Hvad mener i? :)

~ Ida

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...