In Love With Twins

Lily Collins på 18 år flytter fra New York til Stratford i Canada, hvor hun starter på ny skole. Allerede på førstedagen, bliver der skabt forvirring for hende, ved at hun støder ind i denne ret søde og sympatiske flotte fyr, Justin Bieber. Han har en lækker charme uden lige, er pigernes ven og måske nok en anelse uopnåelig for visse piger, men hun mærker en rigtig god kemi mellem hende og ham. I biologitimen møder hun ham igen, eller er det overhovedet ham. En skabt forvirring opstår for Lily og hun tror i første øjeblik, at hun er ved at blive skør, men sandheden er at Justin har en tvillingebror, Jason. Jason er en helt modsat type af Justin. Han svarer lærere imod, gør hvad der passer ham, lever livet stærkt og har et voldsomt overvurderet sprog - Dog overrasker det Lily, at hun finder Jason interessant på den mystiske og farlige måde. Et trekantsdrama opstår, da Lily indser, at hun er forelsket i både Justin og Jason - Er det godt eller skidt?

180Likes
343Kommentarer
73590Visninger
AA

38. She isn't the only girl in the world!


Jasons synsvinkel:

På én eller anden måde var det ikke kommet bag på mig, at Lily havde valgt Justin, og det var kun fordi Justin var så nem at manipulere med, ikke en skid andet! Ja, jeg troede seriøst ikke på, at Lily allerede skulle have valgt Justin. Den beslutning virkede fuldstændig omsonst. Bare fordi, at Justin nu var sammen med Lily, så var det ikke ensbetydende med, at jeg havde givet op endnu - langtfra!

Jeg skulle blot finde en måde, at få Justin til at indse, at han ikke kunne stole på Lily. Lily var pokkers køn og lækker ja, men jeg kendte til hendes svagheder og jeg kunne slet ikke tro på, at Lily kunne føle sig så sikker på hende og Justin. Der lå en masse bag hende. Jeg vidste bare at hun ikke kunne stå for min flabethed og charme. Ja, jeg havde fandeme ikke tænkt mig, at lave om på mig selv, for jeg vidste at Lily elskede min flabede attitude. Ellers havde hun sgu da ikke været sammen med mig alle de gange af fri vilje og jeg indrømmer gerne, at jeg havde kaldt hende nogle ting, som jeg havde fortrudt åbenlyst.

Jeg var jo trods alt stadig lige vild med hende og jeg havde kaldt hende grimme ting, bare for at sænke hendes selvtillid og få hende til at indse at det var forkert af hende, at hun havde været sammen med både Justin og jeg. Jeg havde påstået at jeg havde kneppet hende over for min bror, i håb om, at Justin så skulle indse, at Lily ikke var noget for ham, så jeg i det mindste havde haft en mere fri bane til at kunne fortsætte med Lily. Måske nok mere på en lavere og mere venskabelig plan til at starte på, men jeg kunne i princippet have startet på en helt frisk med Lily, men min plan til begge sider havde slået grundig fejl.

Enten var Lily snedigere end jeg, eller også var min bror bare godt dum, fordi han havde valgt at være sammen med hende. Seriøst, hvad fanden skete der lige for ham? - Kunne han slet ikke se, at Lily bare spillede komedie? Jeg var ligesom klar over, at hun helst ville være sammen med mig, for hun blev jo ved med at følge efter mig, hvor end jeg var. Hun spillede virkelig godt, men jeg vidste at hun ønskede mere - meget mere!

Justin var kedelig og en skide jomfru. Han vidste fandeme ikke hvad det ville sige at begære en pige både psykisk og fysisk, men det vidste jeg og ville Lily lege komedie, så fint med mig. Jeg var bare ikke til at vippe af pinden, for jeg havde seriøst ikke tænkt mig at opgive hende, bare fordi hun og Justin nu påstod, at de var sammen. Ikke en skid de var sammen! Jeg vidste, at Lily havde lokket Justin i fælden og fået ham til at tilgive hende, kun fordi hun ikke ville miste hverken ham eller jeg. Hun havde dog ikke mistet mig, men fået mig til at indse, at hun var mere snedig end jeg umiddelbart havde troet muligt....

~

Selvom der var gået lidt over en uge siden de havde bekendtgjort over for mig og resten af familien, at de faktisk dannede fast par, så havde der slet ikke været knas i Justins og Lilys kvalmende forhold. De var sjældent hjemme hos os og om det var for at skåne mig, eller om det var fordi Lily ikke ønskede at se mig, fordi hun måske var bange for at afsløre hendes inderste følelser for mig, eller om der var en helt tredje grund jeg ikke kendte til? Ja, det kunne være så meget.

Skolen føltes langtfra som det samme, nu hvor jeg skulle finde mig i at støde på det evige kvalmende syn, når Justin og Lily gik rundt sammen, deres klamme blikke de sendte i de lektioner vi havde sammen alle tre og i frikvarteret, hvor de ikke kunne holde deres munde fra hinanden. Synet af dem gang på gang, fik mig til at sande, at jeg ikke kunne bevæge nogen steder hen på skolen, uden at være heldig, at kunne undgå dem. Det var faktisk ret nederen, at bare på denne store skole, så skulle jeg være så fucking uheldig hele tiden med at støde på dem.

Selvom jeg ville kigge væk, så kunne jeg ikke lade være med at betragte dem i smug. Særligt den ene onsdag, hvor det selvfølgelig piskede ned med en kæmpe skylle af lorteregn, så alle maste sig indenfor i kantinen for at få en plads til frokosten. Det pinte mig, at se Justin og Lily ikke mere end tre borde væk fra mig af, hvor de over halvdelen af tiden, sad og så ud til at more dem fabelagtigt, mens de havde deres tunger langt nede i hinandens halse. Det vendte sig i min mave gang på gang. 

"Jason! Så glo dog væk fra dem, hvis det er så klamt at se på?"

Zacks stemme, afbrød mit blik på dem og jeg fandt hans blik. Han smilte skævt.

"Indse det dog, Jason - Justin har ligesom vundet slaget. Du må se at komme videre i stedet for, at torturere dig selv ved at glo på dem konstant. - Du må hellere lære at forstå, at Lily hellere vil være sammen med Justin, end dig. Desuden plejer du ikke at lande så hårdt, hvad angår afvisninger fra piger - Se at komme videre, bro'. Der er masser af fisk i havet - Lily er trods alt ikke den eneste pige i verden, vel?", forklarede Zack.

Jeg så træt på ham.

"Er du færdig?", spurgte jeg olmt.

Zack grinte tørt og rystede på hovedet.

"Hvorfor indrømmer du det ikke bare over for hende, at du er pokkers forelsket i hende?", spurgte Zack med et skævt smil. Jeg så endnu mere olmt på ham.

"Zack, må jeg spørge dig om noget?", spurgte jeg olmt.

Zack nikkede med et skævt smil og tog en tår af sin cola.

"Har du fucking spist søm, eller hva'?!", fløj det ud af mig.

Zack grinte tørt og var ved at få sin bid mad galt i halsen, så han hostede et par gange, men det lykkedes ham at synke maden.

"Jason, min kære brormand! Hvorfor vil du ikke bare indrømme at du er håbløs forelsket i hende? Du stiller en masse parader op for dig selv og påstår kun at du vil hende, bare for at komme i bukserne på hende, men ved du hvad Jason? Du kan ikke narre mig! Jeg har set dig den sidste uges tid haft lange blikke efter hende, hver gang vi har passeret hende og Justin. Fat det dog? Du er forelsket! Simple as that!", forklarede Zack med et smørret smil og tog endnu en tår af sin cola.

Jeg skulede mærkeligt på Zack.

"Nej! - Jeg er fandeme ikke forelsket i hende - Jeg vil bare... Ja, bare være sammen med hende! Forstår du?", svarede jeg irriteret.

Zack grinte indestængt og nikkede.

"Yeah right, så siger vi det!", grinte han på en flabet måde.

Jeg sukkede hårdt og så over mod dem igen. De rejste sig langt om længe og selvfølgelig skulle de gå forbi mig. Justin værdigede mig ikke et eneste blik, men han ragede mig også et vis sted. Der imod, overraskede det mig lidt, at Lily fandt mit blik på hende. Hun smilte ikke, men jeg kunne se det i hendes øjne - Hun havde ikke glemt alt om mig.....

~

Jeg sad og røg stille for mig selv, da jeg seriøst ikke orkede idræt lige i dag. Jeg var fucking ligeglad med om det så talte for fravær, men lysten til at løbe rundt som en stukket skid på fodboldbanen efter en skide fodbold, interesserede mig ikke en skid. Justin der imod, elskede den slags. Ja, ham om det!

Så her sad jeg på en bænk et stykke væk fra skolen og det kom lidt bag på mig, da jeg så op og pludseligt så Lily komme gående sammen med Beth og Veronica ovre på den anden side af vejen. Det var åbenbart sandsynligt, at de havde fritime eller noget, for de kom gående mod skolen, mens de bar det der synede af åbnede chipsposer, som de gik og snackede af. Veronica så mig som den første, hvor efter hun bevidst hev fat i Lily. Ja, hun havde med garanti i torn siddende i siden på mig over det der skete til festen med Lily.

Jeg sukkede hårdt og sekunder efter opdagede Lily mig. Hun så lettere forvirret ud i flere sekunder, inden hun bare gik videre med pigerne over vejen i en lang bue udenom mig. Det skulle slet ikke komme bag på mig, hvis hun skulle have fået af vide af Veronica og Beth, at jeg faktisk havde drugget Lily til festen.

Jeg så væk fra pigerne igen og røg bare videre af min smøg. Zack havde ret, jeg havde helt sikkert tabt til Justin og jeg følte også, at jeg efterhånden kunne opgive håbet på Lily. Han havde sådan set ret i at jeg var håbløst forgabt i hende, men jeg ville bare ikke indrømme det over for ham eller nogen anden. Hun var min hemmelighed og jeg vidste ikke om Lily nogensinde skulle vide sandheden om hvorfor jeg opførte mig som jeg gjorde. Jeg havde et vis rygte, som jeg agtede at bevare og når Lily alligevel ikke rigtigt så til min side, jamen hvad kunne jeg så gøre?

"Jason, for helvede... Se at komme videre med dit fucking lorteliv... Hun er sgu ikke det eneste i dit liv, vel?", mumlede jeg for mig selv og pustede det sidste røg ud, inden jeg knipsede det sølle skod væk med mine fingre og rejste mig og begav mig stille tilbage mod skolen.

- Hvis bare jeg kunne?......

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...