In Love With Twins

Lily Collins på 18 år flytter fra New York til Stratford i Canada, hvor hun starter på ny skole. Allerede på førstedagen, bliver der skabt forvirring for hende, ved at hun støder ind i denne ret søde og sympatiske flotte fyr, Justin Bieber. Han har en lækker charme uden lige, er pigernes ven og måske nok en anelse uopnåelig for visse piger, men hun mærker en rigtig god kemi mellem hende og ham. I biologitimen møder hun ham igen, eller er det overhovedet ham. En skabt forvirring opstår for Lily og hun tror i første øjeblik, at hun er ved at blive skør, men sandheden er at Justin har en tvillingebror, Jason. Jason er en helt modsat type af Justin. Han svarer lærere imod, gør hvad der passer ham, lever livet stærkt og har et voldsomt overvurderet sprog - Dog overrasker det Lily, at hun finder Jason interessant på den mystiske og farlige måde. Et trekantsdrama opstår, da Lily indser, at hun er forelsket i både Justin og Jason - Er det godt eller skidt?

180Likes
343Kommentarer
73570Visninger
AA

2. Lækker og charmerende.


Lilys synsvinkel:

"Kan du have en god første skoledag, skat?", sagde min mor og kyssede mig på kinden.

Jeg smilte og nikkede.

"Jeg har pænt mange sommerfugle i maven.", svarede jeg med et nervøst bid i læben.

Min mor nikkede med et lille smil og aede mig et øjeblik i håret.

"Det skal nok gå skat - Skal jeg hente dig fra skolen i dag?", svarede min mor med et spørgsmål.

Jeg grinte svagt og rystede på hovedet.

"Det behøves ikke mor, jeg er ligesom atten år nu og jeg vil gerne nå og se mig lidt omkring, så jeg går bare hjem.", svarede jeg med et smil. Min mor nikkede.

"Kan du huske vejen hjem?", spurgte hun yderligere. Jeg smilte og nikkede.

"Det skulle nok ikke blive det store problem?", svarede jeg med et svævende spørgsmål.

Min mor gav mig endnu et kys på min kind og betragtede mig.

"Min store pige - Næsten voksen, hvor bliver tiden dog af?", svarede min mor med et spørgsmål. Jeg grinte indestængt.

"Mor altså, du har altså også Brandon og han er stadig kun fem år, haha.", svarede jeg sarkastisk.

Min mor nikkede og lænede sig over mig og åbnede døren ved min side.

"Af sted med dig, så du ikke kommer for sent.", kom det yderligere fra min mor.

Jeg nikkede og gav hende et kys på kinden.

"Vi ses senere, mor!", svarede jeg hurtigt og steg ud af bilen og smækkede døren efter mig.

Min mor og Brandon kørte videre og jeg stod et øjeblik og betragtede den katolske skole. Jeg tog en dyb indånding.

"Haha Justin, du er sgu ikke rigtig klog!"

Jeg blev lettere distraheret af tre okay flotte fyre, særligt ham der gik i midten.

"Wow, for en "Adonis"...", mumlede jeg, da jeg i flygtige sekunder fik hans opmærksomhed med nogle fantastiske nøddebrune øjne og et temmelig charmerende smil, der helt sikkert fik pigerne til at vælte på stribe som dominobrikker.

Ja, selv jeg følte, at mine ben var forvandlet til gelé i de sekunder øjenkontakten varede. Drengene gik videre forud og de var temmelig hurtige oppe ved hovedindgangen til skolen.

Jeg tog en dyb indånding og begav mig tværs over den store græsplæne. Hvorfor følte jeg altid, at folk de bare gloede på én når man kom anstigende på den måde?

- Jeg kunne ved gud ikke gøre for, at min mor var så pokkers rodløs. Ja, jeg havde dårligt pakket mine ting ud, fordi jeg næsten var sikker på, at min mor ville flytte igen. Ja, jeg havde godt nok ondt af Brandon efterhånden. I hele hans femårige liv, havde vi flyttet hele fire gange. Vildt ikke? Det gik særligt amok nogle år før Brandon  kom til verden, da min mor åbenbart fik noget for en psykopat, rent ud sagt. I knap tre år hang hun på ham, selv om jeg havde tilskyndet min mor, at han intet var værd og bare var jordens største svin.

- Min far huskede jeg dårligt. Han døde af en overdosis på rent ud sagt sprøjten, da jeg var knap tre år. Han var engang en velkendt guitarist i et rockband, der rejste rundt og optrådte, men de blev aldrig vildt kendte som sådan. De fik lavet nogle plader, men deres pladesalg var knap de 10,000 sælgende eksemplarer. Jeg vidste egentligt ikke hvad min mor egentlig skulle med alle de idioter. Selvfølgelig ville jeg ikke kalde min afdøde far for en idiot, men jow, han var sgu da en idiot med hans klamme stoffer og sprøjter. Døde som 25 årig? Ja, hvad giver du mig? Så bad han også selv om det.

Min mor havde dog gemt hans gamle Fender guitar og hans el-guitar og tro det eller lad være, men jeg havde vidst arvet et talent fra min far, for jeg elskede at spille på guitar og synge, selvom jeg måske ikke var noget supertalent. Men guitarspil var helt klart min passion.

Jeg kom hen til indgangen og behøvede dårligt at gribe fat i døren, før en ret flabet blondine skubbede til mig og banede vejen ind.

"Se dig dog for?", udbrød jeg irriteret.

Hun stoppede og vendte sig om og stilte sig truende foran mig.

"Sagde du noget frøken vigtig?", spurgte hun flabet.

Jeg så mærkeligt på hende.

"Wow, stor i slaget, hva'?", grinte jeg sarkastisk og gik udenom hende.

"SKAL DU VÆRE FLABET, BITCH?!"

Jeg tog en dyb indånding og valgte at ignorere hende. Tøsen havde tydeligvis ikke en skid forstand på respekt overhovedet. Jeg sukkede og gik mod kontoret, for at høre hvilken klasse jeg skulle være i. Jeg kom frem til kontorets dør og trak ned i døren, men der var låst? Jeg fattede intet.

"Heh, hverken miss Andrews eller Rektor Blade er ankommet endnu - typisk dem!"'

Jeg vendte mig mod højre og jeg rødmede kraftigt, da jeg så selvsamme lækre fyr fra parkeringspladsen. Han stod sammen med én af de drenge han havde fulgtes med. Jeg smilte svagt.

"Okay, har du en anelse om hvornår de dukker op?", spurgte jeg med et nervøst smil.

Fyren smilte voldsomt charmerende, så jeg nærmest var ved at dø af alle de spring mit hjerte lavede.

"De er her formentligt inden for ti minutter, vil jeg tro?", svarede han med et smil.

"Jeg smutter til time, Justin!", sagde fyren med den sorte og gule strikhue på hovedet.

Justin, som den lækre fyr åbenbart hed, smilte smørret og gav den anden fyr et typisk vennesklask, som de fleste fyre gjorde og fyren nikkede med et smil til mig og forlod Justin og mig. Justin smilte til mig og rakte hånden mod mig.

"Jeg er Justin og du er vidst ny her, har jeg ikke ret?", præsenterede Justin sig.

Jeg nikkede med et smil og tog imod hans hilsende hånd.

"Lily Collins - Er nytilflyttet her helt fra New York.", svarede jeg med et lille grin. Justin nikkede.

"Wow, du er fra verdens navle og så kommer du bare til sådan en lille skodby som vores?", grinte Justin smørret.

Jeg nikkede med et svagt smil og trak på skuldrene.

"Jeg har bare en mor, der seriøst elsker sin hobby!", svarede jeg med et sarkastisk smil.

Justin grinte svagt og så undrende på mig.

"Hvad er hendes hobby da?", spurgte han i grin.

Jeg rullede lettere med øjnene.

"At flytte hvert evigt eneste år - Det er i alt fald ikke helt ved siden af!", grinte jeg sarkastisk.

Justin grinte smørret.

"Aha, sikke en hobby at have. Så er der os andre der har almindelige hobbyer som basket, is-hockey, fodbold og guitarspil.", grinte Justin med et blink med øjet. Jeg måbede.

"Spiller du også guitar?", spurgte jeg overrasket.

Justin så forundret på mig.

"Eh ja, det har jeg gjort i mange år - Du spiller måske også på guitar?", svarede han med et spørgsmål.

Jeg nikkede med et stort smil.

"Jeg har spillet siden jeg var tre år, hvor jeg begyndte at plimre løs på min fars gamle Fender, som jeg så stadig har og jeg har også hans el-guitar, men den spiller jeg ikke så meget på. Jeg er mere den klassiske type.", grinte jeg.

Justin smilte charmerende.

"Fedt nok, så kunne det jo ske at vi to skulle stikke hovederne sammen og spille lidt på et tidspunkt - Noget der kunne lokke?", spurgte han med et blink med øjet.

Min mave lavede knuder. Kors hvor kunne Justin bare noget med de smil og de øjne - Seriøst, han måtte bare være skolens lækreste og smukkeste fyr. Jeg kunne simpelthen ikke tro andet. Jeg rødmede og nikkede.

"Det vil jeg da enormt gerne.", fniste jeg.

Justin nikkede med et smil.

"Cool!", svared han.

Ja, på en cool måde. Nørd, var han da langtfra. Han smarte tøjstil og stylet hår og bare hans himmelske duft indikerede, at han helt sikkert var perfekt fra inderst til yderst. Hans opsmøgede ærmer i hans smarte sandfarvede sweatshirt med falske lynlåse ved skuldrene, afslørede nogle heftigt tatoverede underarme. Hans stylede hår sad perfekt og skinnede i visse lysvinkler, så han var som hevet ud af en lækker modelreklame. Ja, han var virkelig bare lækker!

"Og perfekt!", tænkte jeg med et bid i underlæben.

"Burde i to ikke være til time?", var der en mandlig stemme, der afbrød mine tanker på overlækre Justin.

Justin smilte smørret til manden.

"Rektor Blade, jeg har noget vigtigt at drøfte med dem om!", svarede Justin med et charmerende smil.

Rektor Blade nikkede med et smil.

"Er det om skolekommissionen, Justin?", spurgte Rektor Blade.

Justin nikkede med et smil. Rektor Blade nikkede med et stramt smil.

"Jamen, så kom indenfor og lad mig høre dine idéer.", svarede Rektor Blade og jeg betragtede Justin gå ind på kontoret.

Jeg skulle til at gå med, men rektoren standsede mig.

"Og du miss? Hvad vil du?", spurgte han mig bestemt. Jeg smilte svagt.

"Jeg er Lily Collins. Jeg er lige startet på skolen i dag og jeg skulle gerne have både skema, bøger og forskellige informationer, om lidt af hvert - You know?", svarede jeg lettere nervøst. Rektor Blade nikkede med et stramt smil.

"Du må vente med bøgerne, da miss Andrews kommer lidt for sent i dag, men vent lige her. Jeg ved at dit skema ligger parat til dig.", forklarede rektoren og han forsvandt i sekunder, hvor jeg i de sekunder fik øjenkontakt med Justin. Han smilte charmerende.

"Vi ses Lily og hav en god første time.", grinte han smørret, så jeg ikke kunne lade være med at rødme.

Rektor Blade dukkede frem med et skema til mig.

"Den må du lige klare dig med Lily. Du kan komme tilbage i det første frikarter og få dine bøger, for der skulle miss Andrews gerne være dukket op.", forklarede han.

Jeg nikkede med et smil og vendte mig væk fra døren og alt forstummede på den lange gang. Jeg så på skemaet.

"Biologi i lokale 34...", mumlede jeg og begyndte at gå.

Fedt, med biologi i første time. Ja, det skulle menes sarkastisk, ikke?.....

~

Jeg har absolut aldrig været en likehunter, men nu siger jeg dette. Det vil betyde meget for mig, hvis i vil like, men men men KUN hvis i finder historien god, for i skal absolut IKKE like noget, som i ikke kan lide. Lyder det ikke som en fair deal, piger? <3

~ Ida

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...