In Love With Twins

Lily Collins på 18 år flytter fra New York til Stratford i Canada, hvor hun starter på ny skole. Allerede på førstedagen, bliver der skabt forvirring for hende, ved at hun støder ind i denne ret søde og sympatiske flotte fyr, Justin Bieber. Han har en lækker charme uden lige, er pigernes ven og måske nok en anelse uopnåelig for visse piger, men hun mærker en rigtig god kemi mellem hende og ham. I biologitimen møder hun ham igen, eller er det overhovedet ham. En skabt forvirring opstår for Lily og hun tror i første øjeblik, at hun er ved at blive skør, men sandheden er at Justin har en tvillingebror, Jason. Jason er en helt modsat type af Justin. Han svarer lærere imod, gør hvad der passer ham, lever livet stærkt og har et voldsomt overvurderet sprog - Dog overrasker det Lily, at hun finder Jason interessant på den mystiske og farlige måde. Et trekantsdrama opstår, da Lily indser, at hun er forelsket i både Justin og Jason - Er det godt eller skidt?

180Likes
343Kommentarer
73562Visninger
AA

35. Just take me back!


Lilys synsvinkel:

Jeg sad på sengen og tog mit tøj på. Jeg kunne endelig komme hjemad igen, efter denne dumme oplevelse.

Duk duk duk!"

"Ja?!", svarede jeg højt.

Døren til min stue blev åbnet og jeg blev mødt af Justin med en lille skinne på hans næse. Han smilte svagt og kom ind og lukkede døren efter sig.

"Jeg troede godt nok ikke, at jeg ville se dig mere i dag?", spurgte jeg med et undskyldende smil, mens jeg fik knappet de sidste skjorteknapper.

Han nikkede svagt og satte sig på stolen over for mig.

"Jeg sagde jo, at jeg ikke ville svigte dig...", svarede han stille.

Jeg smilte mere end før.

"Sagde du det?", grinte jeg svagt.

Justin smilte og rystede på hovedet og så i gulvet et øjeblik.

"Nej, men i mine tanker vil jeg aldrig svigte dig, baby...", svarede han stille og han så op på mig igen.

Mit hjerte sprang flere oktaver over hans ord.

"Virkelig?", spurgte jeg med bankende hjerte.

Justin smilte og nikkede og rakte hånden mod mig. Jeg rejste mig fra sengen og gik hen til ham og han trak mig ned at sidde på skødet af ham. Jeg betragtede ham tæt på og lod mine fingre røre blidt ved hans næse, så han kom med en lille grimasse efterfulgt af et lille grin. Jeg grinte slet ikke.

"I skal holde op med at slås med hinanden på den måde...", sagde jeg stille.

Justin slog blikket ned og sukkede.

"Det bliver nok lidt svært, baby... Vi vil jo ligesom gerne have dig begge to...", svarede han stille uden at se på mig. Jeg sukkede hårdt.

"Jeg ved ikke med Jason...", svarede jeg stille og straks så Justin op på mig.

"Hvad tænker du på?", spurgte Justin med et interesseret blik. Jeg kunne dårligt smile.

"Han kaldte mig ret grimme ting og beskylder mig for al rodet... Nok sagde han det ikke direkte, men jeg blev virkelig såret dybt over hans ord...", sukkede jeg og kunne pludseligt mærke en enkelt tåre rende ned ad min kind.

Justin sagde ikke noget, men betragtede mig blot.

"Jeg bliver nød til at vide det?", sagde han pludseligt bestemt og jeg så undrende på ham.

"Vide hvad?", spurgte jeg undrende.

Justin sank en klump kunne jeg se, inden han rømmede sig.

"Jason fortalte mig, at i har været i seng sammen - Er det rigtigt?", spurgte han ligeud. Jeg så målløs på Justin.

"Du tror da ikke på ham, vel?", spurgte jeg med ræsende hjerte, og nej, det var ikke af forelskelse, men fordi jeg var bange i disse sekunder. Justin slog blikket ned.

"Jeg ved ikke hvad jeg skal tro?", mumlede han og jeg rejste mig straks fra hans skød.

Jeg begyndte at græde forvirret.

"Jamen... Det er ikke sandt, Justin! Tro mig!", udbrød jeg hulkende.

Justin så op på mig og afslørede nu flere tårer der rendte ned ad hans kinder.

"For helvede, Lily? Hvad pokker skal jeg tro? - Du var jo alligevel drugget, så tror du ikke, at det alligevel kunne være en realitet, at du og Jason har... har...", forklarede han, men gik i stå af bare gråd.

Han tog sig til ansigtet og så ned i gulvet.

"Du ved hvad jeg mener...", hulkede han.

Tårerne rendte ned ad mine kinder.

"Han lyver... Justin, han lyver...", hulkede jeg. Justin værdigede mig ikke et blik.

"Justin, han kaldte mig en luder og jeg har lagt mærke til, at han bliver så pokkers sur på mig, når jeg afviser ham i sex - eller rettere, når han begynder på det... Han kan ikke tåle et nej fra mig - Tror du ikke, at det han påstår, er ren og skær løgn, kun fordi han ikke ønsker, at vi to skal være sammen?", hulkede jeg og satte mig hen på sengen igen.

Jeg sad blot og græd stille. Jeg følte at slaget var tabt.

"Jeg var... ellers så sikker på dig nu... Du var mit valg, Justin...", græd jeg stille.

Jeg kunne høre Justin begynde at hulke voldsomt.

"For helvede Lily! Kunne du ikke have sagt det allerede i starten? - Det hele føles så ligegyldigt nu... Jeg kan ikke...", hulkede han og stoppede sig selv og snøftede voldsomt.

Jeg så hen på ham med tårerne rendende stille ned ad mine kinder.

"Please Justin... Giv mig en chance...", græd jeg.

Jeg følte mit hjerte var knust i tusind splinter. Justin græd stadigt og hans mund snørede sig sammen i sekunder. Han rystede på hovedet.

"Jeg kan ikke.. Ikke nu - Jeg må tænke over det...", græd han og overraskede mig ved at rejse sig og sekunder efter var han smuttet ud af stuen.

Jeg brød fuldstændigt sammen. Jeg var nu bange for, at jeg stod alene - helt alene....

~

Jeg begav mig ud af hospitalet. Jeg følte mig dummere end nogen anden i verden. Jeg havde hovedkuls forelsket mig i to fyre på én gang og nu fik jeg som fortjent - Intet! Jeg måtte indse, at jeg ikke kunne få både og. Jeg havde endelig valgt Justin, men nu var det for sent. Kun pga den lortefest jeg havde været med til, så havde det ødelagt alt. Jeg var slet ikke sikker på, hvem pokker, der havde drugget mig, men det var også ligegyldigt nu.

Hovedsagen var at jeg havde mistet ikke bare én men hele to søde fyre og nu havde jeg endelig taget mit valg på Justin, og så var det for sent - Alt for sent! Jeg kom udenfor hospitalet og spejdede rundt. Ja, jeg anede ikke hvor pokker jeg var henne præcist. Alt var stadigt nyt for mig. Jeg sukkede hårdt og vidste faktisk ikke hvordan pokker jeg skulle komme hjem nu? Jeg begav mig lidt ned ad alleen mod hovedvejen. Jeg måtte spørge mig frem til, hvordan pokker jeg kom hjem?

"Dyt dyt!"

Lyden af et bilhorn forskrækkede mig og jeg vendte mig om og så nu straks Justins sorte bil. Jeg måbede over at se ham, at han åbenbart stadigt var her? Han lænede sig mod siden og døren til passagersiden åbnede sig.

Jeg stod blot og betragtede ham og bilen. Jeg vidste hverken ud eller ind? Min mave knudrede sig sammen og jeg begyndte at græde igen. Jeg vendte mig bort fra ham og gik hen til en bænk, der stod i nærheden og satte mig og græd uden at se på ham eller hans bil.

Jeg hørte, at bilen kørte og jeg så endelig op og så han kørte sin vej. Jeg knækkede sammen for anden gang, eller var det tredje gang i dag? - Hvem talte? Ikke jeg! Jeg var knust og følte virkelig nu, at alt var slut.

Jeg sad i flere minutter og følte mig virkelig alene og forladt, mens tårerne rendte ustandseligt. Jeg kunne ikke magte mere. Pludseligt var der én der satte sig ved siden ad mig, men jeg værdigede slet ikke personen overhovedet. Mit syn var sløret for tårer, der ikke ville stoppe.

"Jeg har virkelig ville ligge dig på is, men jeg kan bare ikke..."

Hans grådkvalte stemme, fik mig straks til at se op og jeg fandt hans brune grædende øjne. Jeg nikkede grådkvalt.

"Jeg... jeg troede, at du... var kørt?", hyperventilerede jeg grådkvalt.

Ja, jeg kunne dårligt kontrollere mine ord. Justin nikkede febrilsk.

"Men... jeg vendte tilbage, baby... Jeg kan ikke være gal på dig...", snøftede han.

Jeg prøvede at tvinge et smil frem, men det var umuligt for min gråd, så i stedet kom der et lille grådkvalt grin frem og jeg kastede straks mine arme om nakken på ham. Han tøvede ikke med at trække mig tættere på ham. Jeg så lige ind i hans bedrøvede blik.

"Jeg elsker dig, baby...", sagde han med et knæk i stemmen.

Mit hjerte hoppede af lettelse.

"Jeg elsker dig, Jus...", svarede jeg med en grådkvalt stemme.

Han nikkede med et lille grådkvalt grin og jeg lukkede mine øjne og tvang ham ind i et krævende tungekys, som jeg ikke ønskede stoppede. Til mit held stoppede vi heller ikke med det samme. Jeg forsvandt ind i en drøm med min Justin og hans hede mund og tunge. Jeg havde slet ikke lyst til at slippe ham igen og nød hans varme hænder kærtegne min ryg under min skjorte. Han slap stille efter mange minutter, så jeg næsten følte mig hudløs om munden. Det var i alt fald ikke langt fra. Vi fandt hinandens blikke. Justin tvang et smil frem.

"Så du har valgt mig?", spurgte han stille.

Jeg nikkede med et lille kærligt smil. Han smilte mere end før.

"Så der er ikke noget med Jason mere?", spurgte han yderligere.

Jeg rystede på hovedet med et smil. Jeg nussede Justin i hans nakkehår.

"Der er kun dig, skat...", svarede jeg stille. Han smilte større end før.

"Kun mig?", spurgte han stille og han fjernede ikke vores intense øjenkontakt. Jeg fniste med lyd på.

"Der er kun dig Justin - Du har overbevist mig, Jus... Du har været der for mig og holdt mig ud, mens jeg slet ikke kunne vælge mellem Jason og dig... Du har været så tålmodig og kærlig...", forklarede jeg nærmest hviskende og kærtegnede hans kind.

Justins øjne strålede på en særlig måde.


"Ja, jeg er ikke ligefrem nogen bad boy, som Jason, men...", forklarede han, men jeg afbrød ham ved at lægge min mund over hans endnu en gang.

Det virkede dog heller ikke til at genere ham. Bare det at jeg kunne høre hans dejlige suk og føle hans dejlige hænder, der kærtegnede min ryg, hofter og ned på min røv. Ja, jeg elskede det. Vi slap hinandens læber lidt efter og fandt atter hinandens blikke. Justin smilte på en særlig måde, der uden tvivl betød lykke. Han tog min hånd og rejste sig og så ned på mig med et charmerende smil.

"Så lad os komme hjem ad, baby...", sagde han stille med et blink med øjet.

Jeg nikkede glad og kunne bare mærke sommerfuglene gå amok i min mave. Ja, jeg var virkelig forelsket, den var helt sikker nu. Vi begav os ned ad alleen og jeg så undrende på Justin.

"Hvor har du gjort af bilen?", spurgte jeg undrende. Justin grinte smørret.

"Den holder ude ved vejen, eftersom jeg fortrød før, at jeg bare kørte fra dig...", forklarede han med et blink med øjet og straks lagde han sin højre arm om livet på mig. Jeg nikkede med et lille grin.

"Det er jeg virkelig også glad for, skat... Jeg har seriøst ikke lyst til at opleve at være så langt nede igen, når det angår dig...", svarede jeg stille.

Justin nikkede med et kærligt smil og gav mig et flygtigt kys i panden på mig, mens vi gik - Nu kunne det bestemt kun gå op ad bakke, for jeg havde endelig bestemt mig for den rette.....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...