In Love With Twins

Lily Collins på 18 år flytter fra New York til Stratford i Canada, hvor hun starter på ny skole. Allerede på førstedagen, bliver der skabt forvirring for hende, ved at hun støder ind i denne ret søde og sympatiske flotte fyr, Justin Bieber. Han har en lækker charme uden lige, er pigernes ven og måske nok en anelse uopnåelig for visse piger, men hun mærker en rigtig god kemi mellem hende og ham. I biologitimen møder hun ham igen, eller er det overhovedet ham. En skabt forvirring opstår for Lily og hun tror i første øjeblik, at hun er ved at blive skør, men sandheden er at Justin har en tvillingebror, Jason. Jason er en helt modsat type af Justin. Han svarer lærere imod, gør hvad der passer ham, lever livet stærkt og har et voldsomt overvurderet sprog - Dog overrasker det Lily, at hun finder Jason interessant på den mystiske og farlige måde. Et trekantsdrama opstår, da Lily indser, at hun er forelsket i både Justin og Jason - Er det godt eller skidt?

180Likes
343Kommentarer
73812Visninger
AA

15. Idiot!

Jasons synsvinkel:

Hmm, nok havde jeg fået mange følelser for Lily, men det irriterede mig grænseløst, at hver gang jeg prøvede at varme op under hende, så brød hun midt i det bedste. Hendes måde at spille kostbar på hele tiden, drev mig til vanvid. Hvad var det lige, der var så fucking svært at forstå? Jeg var fucking tændt på hende, men hun skubbede mig væk.

"Fucking narrefisse...", mumlede jeg irriteret og valgte bare at drikke af flasken, mens jeg skulede ud mod vandet, hvor hun kom svømmende ind mod bredden.

Jeg sukkede hårdt og betragtede hende skulende, mens hun kom vadende op ad vandbredden, til hun gik hen og samlede sit badehåndklæde op, der lå foldet på den store sten. Jeg så væk fra hende og drak bare videre af flasken. Jeg var fucking træt af hendes snerpethed lige nu. Jeg havde ligesom håbet lidt på, at vi ville få en hyggelig dag sammen.

Vi var jo ligesom alene og der var ingen Justin eller nogen andre og vi var det perfekte sted under den åbne himmel og smukke natur. Perfekt sted at kneppe, men hun legede kraftedeme med mig og det irriterede mig. Jeg kunne fornemme hendes blik på mig. Jeg så ikke på hende, men jeg kunne bare fornemme hende ud af øjenkrogen. Jeg kunne høre hendes skridt hen mod mig og hun satte sig på tæppet.

"Jason?", spurgte hun stille.

Jeg så ikke på hende og drak bare videre.

"Jason, er der noget galt?", spurgte hun. Jeg så irriteret på hende.

"Du elsker virkelig at lege med andre folks følelser, hva?", udbrød jeg flabet.

Hun så chokeret på mig.

"Jamen? Jason, hvorfor siger du pludseligt sådan?", spurgte hun med frustration i stemmen.

Jeg lukkede irritabelt mine øjne i, i sekunder og så væk fra hende og vendte mig om at ligge på siden væk fra hende.

"Ik' noget...", mumlede jeg irriteret og drak videre.

Der gik nok mange kvælende minutter i stilhed, før der blev sagt noget.

"Måske, det er bedst jeg smutter?"

Hendes stemme virkede trist og jeg hørte et suk. Jeg sank en klump. Det kunne godt være, at hun var en narrefisse, men jeg nænnede heller ikke, at gøre hende ked af det, så jeg vendte mig om på ryggen og støttede mig på albuerne.

"Sorry, jeg har bare en del nyt jeg skal vænne mig til...", svarede jeg stille.

Lily nikkede med et trist blik. Jeg slap vinflasken og stilte den på jorden og lagde mig helt ned på ryggen med min venstre arm under nakken.

"Kom her...", hviskede jeg med et svagt smil.

Hun nikkede nedtrygt og lagde sig på siden med fronten mod mig oven på min højre arm og lagde sin arm over maven på mig.

"Du kan roligt fortælle mig, hvad det er der går dig på?", hviskede hun og jeg fandt hendes blik.

Jeg sukkede og flyttede mit blik op mod den grønne trækrone.

"Det er lidt svært at forklare...", mumlede jeg stille med et suk.

"Du kan slet ikke fortælle det?", spurgte hun stille.

Jeg værdigede hende ikke et eneste blik, men så blot op i trækronen og bemærkede bladene, der raslede stille ved hver eneste brise der kom.

"Der er vel ikke noget at fortælle...", mumlede jeg lettere ligeglad.

Pludselig var hendes smilende ansigt over mig.

"Ikke det? Kan det virkelig passe, at Jason Caleb Bieber er så pokkers hemmelighedsfuld?", fniste hun. Jeg smilte falskt.

"Næh, jeg er bare ikke typen, der har brug for at snakke så meget...", mumlede jeg.

Lily grinte et tørt indestængt grin.

"Nå ja, det er jo også rigtigt. Du er jo mere én der handler, end taler.", svarede hun med et drilsk smil over mig.

Jeg smilte ligegyldigt og nussede hendes fugtige ryg.

"Skal vi ikke bare glemme alt det andet der er sket og så bare få det bedste ud af dagen?", spurgte jeg med et svagt smil.

Lily smilte usikkert og rejste sig til min irritation op at sidde. Ja, nu lå hun ellers hos mig og så havde jeg trods alt håbet på bare lidt fra hendes side af, men hun fattede vel åbenbart minus af mine hentydninger. Hun sad oppe med ryggen til mig.

"Påstår du virkelig, at du ikke har lyst til at snakke ud om tingene, Jason? Dine humørsvingninger forvirrer mig...", sagde hun stille.

Jeg satte mig irriteret op.

"Siger du, at jeg har humørsvingninger? Jeg er kraftedeme ikke en tøs!", svarede jeg irriteret.

Hun så straks tilbage på mig.

"Nej, men du opfører dig som én!", svarede hun olmt.

Jeg så målløs på hende. Hun rejste sig og bukkede sig efter sine shorts og tog dem på.

"Sig mig, har du tænkt dig bare at smutte nu?", spurgte jeg irriteret.

Hun fnyste irriteret, mens hun lukkede sine shorts og hun gik hen og trak sin top op fra sin cykelkurv.

"Jah! Jeg fatter dig seriøst ikke Jason? Du opfører dig ærlig talt som en idiot over for mig og jeg kan i hele taget ikke forstå, hvad pokker det er du vil med mig? - For det ene tidspunkt er du så pokkers sød og galant, for så at vende dig 90 grader og bare lukker mig ude og opfører dig arrogant og idiotisk over for mig, men jeg skal gøre det let for dig Jason, jeg skrider, mens legen er god!", forklarede hun olmt.

Jeg rejste mig hurtigt op og gik hen til hende og lagde min arm om hendes lænd og trak hende ind mod mig.

"Slip mig!", fnyste hun og skubbede min arm væk, men jeg lagde den igen om hendes lænd og trak hende ind mod mig.

"Undskyld smukke, det var ikke min mening. Jeg tænkte mig ikke om. Please, kan du ikke godt tilgive mig?", bad jeg med et trist blik.

Lily fnyste og skubbede min arm væk fra hende.

"Det skulle du have tænkt på noget før! Tak for i dag!", svarede hun olmt og hun greb fat i hendes cykel og hoppede op på den og cyklede væk fra mig.

"Lily for fanden!", halvråbte jeg målløst efter hende.

Hun forsvandt et stykke væk nede af skovstien. Jeg sukkede surt og vendte mig irriteret.

"Aaaarh fuck!", udbrød jeg irriteret over mig selv.

Jeg fnyste svagt og besluttede mig for at pakke tingene sammen, for der var seriøst intet ved at blive her alene. Jeg opdagede Lilys håndklæde, som hun åbenbart havde glemt. Jeg sukkede og valgte at pakke det med ned i min rygsæk. Jeg tog min t-shirt på igen og hoppede i mine supras og svang rygsækken om på mine skuldre.

"Iiiiiiiiiiihhhh!"

Jeg stivnede i sekunder over skriget fra skoven af. Det lød nøjagtigt som Lily, der skreg. Jeg hoppede hurtigt op på min mountainbike og kørte af sted. Noget sagde mig, at der var noget helt riv ruskende galt.....

~

Yup, det blev et ret kort kapitel, sorry, men vælger at stoppe den der. ;) Hvad er det mon, der har fået Lily til at skrige op? Mon det bare er pjat, eller er hun kommet til skade eller hvad kan det være? - Gør hun dette for at "straffe" Jason for han arrogante måde at være på? Hvad med Lily og Jason, vil der blive noget yderligere mellem dem og har Jason overhovedet nogen idé om hvad han foretager sig med Lily? Hvad tror i?

I får måske flere svar i de næste kapitler, som vil dukke op tirsdag eller onsdag.

~ Ida.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...