In Love With Twins

Lily Collins på 18 år flytter fra New York til Stratford i Canada, hvor hun starter på ny skole. Allerede på førstedagen, bliver der skabt forvirring for hende, ved at hun støder ind i denne ret søde og sympatiske flotte fyr, Justin Bieber. Han har en lækker charme uden lige, er pigernes ven og måske nok en anelse uopnåelig for visse piger, men hun mærker en rigtig god kemi mellem hende og ham. I biologitimen møder hun ham igen, eller er det overhovedet ham. En skabt forvirring opstår for Lily og hun tror i første øjeblik, at hun er ved at blive skør, men sandheden er at Justin har en tvillingebror, Jason. Jason er en helt modsat type af Justin. Han svarer lærere imod, gør hvad der passer ham, lever livet stærkt og har et voldsomt overvurderet sprog - Dog overrasker det Lily, at hun finder Jason interessant på den mystiske og farlige måde. Et trekantsdrama opstår, da Lily indser, at hun er forelsket i både Justin og Jason - Er det godt eller skidt?

180Likes
343Kommentarer
73561Visninger
AA

17. "Hvad rager det dig?!"


Justins synsvinkel:

"Se Jussy!"

Jeg smilte svagt og løftede op i min solbrille og betragtede Jazmyn plaske rundt med badevinger sammen med Jaxon i poolen. Jeg grinte lidt.

"Hvor er du dygtig, skat!", råbte jeg tilbage og tog solbrillen ordenligt på igen.

"Justin, nu ikke glemme solcremen, ellers bliver du altså skoldet...", kom det et stykke bag mig, hvor jeg så min mor komme gående med en bakke med en kande af hendes gode limonade og flere stabelglas, som hun anbragte på havebordet ved min side. Jeg smilte skævt til hende.

"Så slemt er det altså heller ikke, mor - Jeg skulle gerne få farve på kroppen jo.", grinte jeg smørret.

Min mor smilte svagt og nikkede.

"Men jeg ønsker ikke at nogen af mine børn skal tiltuske sig hudkræft pga solen...", sukkede hun.

"Ja, mal dog lige fanden på væggen, mor!"

Jeg sukkede over at høre hans stemme. Træls - Mega træls! Kunne han ikke bare forsvinde, bare blive væk? Ja, for altid? Det ville være en fantastisk drøm. Jeg kunne høre vores mor sukke tungt.

"Jason, selv om jeg ofte tvivler på din tro til Gud, så elsker jeg trods alt også dig ubetinget, men vil du ikke nok lade være med at bande hele tiden?", kom det med yderligere et suk fra hende, mens hun hældte limonade op.

"Pffhh, bevares...", mumlede Jason ved min venstre side, så han faktisk stod og skyggede for solen.

Jeg gad ikke se op på ham.

"Jason, gider du lige flytte dig, du står i vejen.", sagde jeg, mens jeg sad og betragtede ungerne plaske rundt i poolen.

Alt jeg hørte var et flabet grin.

"Nurh, kan min bror ikke få sol på sin skide blege overkrop?!", grinte han smørret.

Jeg kunne dog ikke lade være med at grine og jeg daskede ham på ham, som så åbenbart blev på hans bare mave. Jeg så op på hans drillende grin.

"Hvem kalder du bleg? Det er da dig der ligner død og ødelæggelse!", grinte jeg drilsk.

Jason var færdig af grin og irriterende nok begyndte han at kæmpe mod mig, selv om jeg sad ned. Det varede dog ikke mere end sekunder, så rejste jeg mig og vi røg straks på græsplænen og sloges og kæmpede som en brydekamp, men vi kunne dog ikke lade være med at grine.

"Altså drenge! Gud tolererer ikke vold!", råbte vores mor et sted, men både jeg og Jason var travlt optaget i at brydes med hinanden.

"Rolig skat, drengene slås bare for sjovt.", grinte vores far, og sekunder efter overraskede han os ved at bryde ind midt i vores slåskamp, så vi var tre om at slås, men det var seriøst for morsomt.

Det var efterhånden sjældent, jeg oplevede at jeg og Jason kunne nogenlunde sammen, men jeg vidste, at han altid var frisk på en slåskamp, om det så var seriøst eller useriøst, som det hele var nu. Vi endte alle tre med at ryge ned i poolen, så ungerne skreg op af grin, mens min bror, jeg og og vores far endte nede i vandet. Vi var alle færdige af grin, da vi alle dukkede op på overfladen.

"Hihi, i er så sjove!", grinte Jazmyn og hun svømmede over mod os med hendes svømmevinger.

Jeg greb fat i hende. Jaxon svømmede faktisk fint uden, selv om han brugte sin badering. Vores far steg op ad poolen med de små og jeg og Jason endte tilbage. Jeg betragtede ham med et smil.

"Du virker underligt nok til at være i vildt godt humør?", spurgte jeg undrende.

Jason smilte skævt og lagde sig bag over for at flyde i vandet. Jason smilte skævt.

"Tja, har jeg ikke lov til at være i godt humør?", svarede han med et sarkastisk smil.

Jeg nikkede med et svagt smil.

"Selvfølgelig - Hvor har du været henne hele dagen?", spurgte jeg nysgerrigt.

Jason smilte ikke og gav mig endelig et af hans irriterende blikke. Ja, det var jo ikke fordi jeg ønskede hans irriterende blikke, men det var desværre sådan jeg kendte ham bedst.

"Ja se, det rager så ikke dig, vel?", svarede han med et stramt smil og han forlod mig og poolen, hvor jeg betragtede ham gå hen og ligge sig på solvognen.

Jeg sukkede opgivende. Nu havde jeg endelig haft den såkaldte "bror", der gemte sig langt inde i ham selv i dyrebare tyve minutter i alt. Mere havde det ikke været, men nok til, at jeg havde nydt en bror, som jeg nogenlunde kunne forstå. Jeg svømmede hen til kanten og betragtede hele mine familie på afstand.

"Var hun sød?", kunne jeg ane vores mor spørge Jason.

Jason grinte svagt og tog en tår af sin limonade. Han nikkede med et stort smil.

Hun er fantastisk og unik på sin egen måde...", kunne jeg ane Jasons svar.

Jeg smilte svagt for mig selv. Noget sagde mig, at min uduelige bror vidst var faldet for en pige. Så gav det hele pludseligt mening. Han havde åbenbart været på date med en pige i dag. Uanset, hvor meget jeg hadede min bror, så syntes jeg alligevel, at det var ret fedt, at han havde fundet sig en pige, som han åbenbart kunne lide mere end bare sex - hvis ikke han havde været på hende allerede? What ever, det kunne jeg sådan set være ret ligeglad med. Det var jo hans valg, ikke mit. Måske var min uduelige bror ved at lære lektien - Han gjorde helt sikkert fremskridt, af hvad jeg kunne fornemme.

"Drenge! Kan jeg få noget hjælp med grillen?"

Den råbende stemme fra vores far, fik mig til at svømme hen til stigen og jeg lod mærke til Jason straks var der. Ja, hverken han eller jeg skulle nyde vores faders heftige temperament, hvis vi ikke hjalp ham, når han bad os om det.....

~

"Fuck, en narrøv main! - Det der er kraftedeme udvisning!"

Ja, hans store ordforråd, kom slet ikke bag på mig overhovedet. Jeg sukkede og rakte ud efter min iPhone, for at tjekke om Lily skulle have skrevet til bage til mig, men det så ikke sådan ud.

"Jason!", rungede hendes irriterede stemme ovre fra dørkarmen af.

Vores far sagde som regel ingenting, for han var lige så optaget af kampen, som Jason var. Jeg var nu også vild med de kampe, men lige nu rummede mine tanker noget helt andet - Rettere hende, hende jeg var så sikker på - Lily.

"Jeremy, hvorfor lader du Jason sidde og bande på den måde?!"

"Ikke nu skat! han er vel lovlig undskyldt, lad os nu se kampen!"

Jeg så vores mor ryste opgivende på hovedet, mens hun forsvandt fra stuen igen. Jeg kunne sagtens følge hende, men okay - både vores far og Jason var vel lovligt undskyldt, fordi de levede dem så langt ind i kampen.

"KRAFTEDEME MAIN, DET DER ER FUCKING STRAFFE!"

"Jason, dæmp dig lige, du ved hvad din mor føler gang på gang, ikke?"

"Sorry dad!"

Jeg grinte indestængt af det. Jeg havde ikke andet end latter til overs for Jason. Han hørte mig desværre og skulede olmt hen på mig.

"Og du holder bare kæft, Justin!", røg det ud af ham.

Jeg smilte bare stramt og rystede opgivende på hovedet og besluttede mig for at rejse mig fra sofaen.

"Går du bare midt under kampen, knægt?"

Jeg så hen på min far og smilte svagt og nikkede.

"Ja, jeg tror jeg går i bad nu og ordner mig, så jeg ikke skal stresse på hele tiden.", svarede jeg med et smil.

Min far så på hans armbåndsur.

"Den er jo kun lidt i tre? - Skulle du ikke først hente hende ved en fem-seks tiden?", spurgte min far og jeg lod mærke til Jasons skulende blik på mig.

"Hvem skal du hente?", afbrød Jason med et undrende udtryk.

Jeg gav ham et træt blik.

"Ærlig talt, det rager sådan set ikke dig, vel?", svarede jeg lettere flabet til ham og han spærrede øjnene overrasket op.

"Wow, nu begynder den sande Justin at dukke op, hva? Haha!", grinte Jason flabet.

Jeg smilte bare stramt til ham og nikkede sarkastisk og flyttede mit blik over på min far og smilte svagt.

"Jo, men jeg vil bare ikke stresse over det... Så eh...", svarede jeg med et svagt smil.

Min far nikkede og Jason gloede bare olmt. Jeg gad seriøst ikke værdige ham et eneste blik. Jeg gik ovenpå mod mit værelse og tjekkede min iPhone på vejen. Smilte over at se en besked fra Lily. Jeg begav mig ind på værelset og satte mig hen på sengen og åbnede beskeden fra hende:

"Glæder mig til i aften :) - Lily."

Jeg smilte og svarede hende straks igen:

"Glæder mig også, smukke. Det skal helt sikkert blive en hyggelig aften. Hvilken genre film foretrækker du? - Justin."

Jeg lagde min iPhone til opladning henne på skrivebordet og smed straks mine afslappende grå joggingbukser og min hvide t-shirt til vask i vasketøjskurven i hjørnet i mit værelse. Jeg begav mig mod badeværelset....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...