In Love With Twins

Lily Collins på 18 år flytter fra New York til Stratford i Canada, hvor hun starter på ny skole. Allerede på førstedagen, bliver der skabt forvirring for hende, ved at hun støder ind i denne ret søde og sympatiske flotte fyr, Justin Bieber. Han har en lækker charme uden lige, er pigernes ven og måske nok en anelse uopnåelig for visse piger, men hun mærker en rigtig god kemi mellem hende og ham. I biologitimen møder hun ham igen, eller er det overhovedet ham. En skabt forvirring opstår for Lily og hun tror i første øjeblik, at hun er ved at blive skør, men sandheden er at Justin har en tvillingebror, Jason. Jason er en helt modsat type af Justin. Han svarer lærere imod, gør hvad der passer ham, lever livet stærkt og har et voldsomt overvurderet sprog - Dog overrasker det Lily, at hun finder Jason interessant på den mystiske og farlige måde. Et trekantsdrama opstår, da Lily indser, at hun er forelsket i både Justin og Jason - Er det godt eller skidt?

180Likes
343Kommentarer
73518Visninger
AA

25. En risikofyldt aftale...


Justins synsvinkel:

"Nej, hun er altså gået for ca et kvarter siden!", forklarede Fran.

Jeg nikkede med et svagt smil.

"Okay, jeg indhenter hende vel?", svarede jeg med et svævende spørgsmål.

Fran nikkede med et smil og lukkede døren i igen. Jeg tog en dyb indånding og skyndte mig tilbage til min bil. Jeg burde jo nok have skrevet eller ringet til hende, men jeg tænkte først over det nu, for jeg havde jo ligesom håbet på at hun var hjemme, men åbenbart ikke?

Jeg satte mig ind i bilen og startede den og kørte stille mod skolen. Det undrede mig dog lidt, at Lily ikke selv havde spurgt om kørsel, for hun boede jo et pænt stykke fra skolen af, men hun havde åbenbart insisteret at gå hele vejen der hen. Jeg havde kørt godt og vel i fem minutter og jeg standsede pludseligt, da jeg opdagede min bror kørende på sit skateboard godt og vel et par hundrede meter foran mig på fortorvet. Jeg trådte igen på speederen, men kørte i meget lav hastighed, så jeg kun kørte godt og vel 15 km i timen, ja, det var jo ingenting. Det gav et gib i min krop, da jeg så hvem han faktisk kørte lige bag. Det var jo....

"Lily!", sagde jeg halvhøjt og jeg tillod mig at køre ind til siden og parkerede, så jeg lige kunne ane dem herfra.

Det var måske ret lusket fra min side af, men det irriterede mig faktisk, at se Lily med min bror. Jeg vidste jo godt, at hun syntes om ham, men hvor meget det var, var jeg ikke helt klar over. Jeg sad bare og betragtede dem og jeg kunne se, at de talte sammen. Jeg fnyste svagt, da jeg så at de pludseligt stod i temmelig hed omfavnelse.

Jeg burde ikke føle mig sådan, men jeg følte jalousi, frygtelig jalousi. Det blev kun værre, da jeg opdagede Jason stå og småkysse på hende, mens hun bare så ud til at nyde det. Det gjorde ondt i mit hjerte, frygteligt ondt! - Det gik endelig op for mig, at Lily ikke bare kunne lide Jason, men faktisk var vild med ham. Jeg følte en knugende smerte i maven og tårerne begyndte at rende stille ned ad mine kinder. Jeg følte mit hjerte blev knust i tusindvis af stykker. Nu havde jeg endelig fundet en pige, som jeg virkelig havde forelsket mig i og havde betroet mig til på flere måder, og så knuser hun mit hjerte på den måde. Ikke nok med, at hun ses med en anden også, så er det for helvede min egen bror? - Min bror! Jeg følte at jeg allerede havde tabt.

Jason vidste for fanden da godt, at jeg var sammen med Lily, det havde slet ikke været nogen hemmelighed. Så stak han mig også i ryggen. Jeg sukkede og snøftede og tørrede mine våde kinder. At Jason havde stukket mig i ryggen på den måde, kom egentligt ikke bag på mig, men at Lily ligefrem havde noget kørende både med mig og Jason, ja det fandt jeg faktisk ret utilgiveligt. Jeg vidste slet ikke om jeg overhovedet skulle blive ved med at ses med hende frem over, eller om jeg skulle konfrontere hende og høre hende om, hvorfor pokker hun havde brug for at ses med to fyre på en gang?

Jeg skulle til at træde speederen i bund, til jeg lod mærke til, at Lily begav sig videre, hvorved Jason nærmest overrumplede hende, ved at skubbe hende ind i et træ og jeg kunne dårligt se Lilys ansigt, men jeg kunne fornemme Jason med et arrigt ansigt og han råbte jo? Jeg kunne ikke høre det, så jeg kørte sidevinduet ned og stoppede med at snøfte, bare for at koncentrere mig om hvad pokker han råbte om?

"SVAR MIG!", råbte han efterfølgende, for jeg kunne dårligt høre hvad de snakkede om, men jeg kunne høre Lily græde.

Jeg sukkede hårdt. Jeg både følte mig knust over Lilys handlinger, men samtidigt havde jeg også ondt af hende, særligt nu, hvor min bror råbte sådan af hende, mens hun bare græd og sagde noget til ham, som jeg slet ikke kunne høre hvad var, til Jason svarede hende pænt højt, til jeg kunne ane, hvad hans svarede:

"Hold kæft main... Kan du fandeme ikke bare bestemme dig? Vågn op for helvede! Lily, man kan fandeme ikke være sammen med to på én gang. - Vi er fucking brødre! - Tænk lige på det?!"

Okay, hans svar kom bag på mig, og som jeg havde regnet 100% med, så kendte han godt til Lilys og mit forhold, men det kom alligevel bag på mig, at han var vred over det, for han nævnte sådan set mig, uden at nævne mit navn åbenlyst. Jeg kunne høre Lily hulke voldsomt og sekunder efter betragtede jeg Jason køre retningen mod skolen på sit skateboard. Jeg vidste ikke om jeg bare skulle køre mod skolen nu? Lyden af hendes gråd op ad træet, gav også en masse stik i mit hjerte. Noget i mig, ville bare ignorere hende og køre min vej, mens den del der stadigt elskede hende ville have mig til at stige ud af bilen og gå hen og trøste hende. Men til hvilken nytte? Hun havde bedraget mig med min egen bror og jeg havde ingen anelse om, om de faktisk havde lavet mere, end jeg overhovedet ønskede at tænke mig frem til.

Jeg drejede nøglen i tændingen og motoren lød igen. Jeg lænede min fod mod speederen og det gav et ryk i bilen, men jeg bremsede hårdt i igen. Hendes hjerteskærende gråd kunne høres og jeg betragtede hende falde til jorden op ad træet, hvor ved hun gemte sit ansigt for omverdenen. Jeg sukkede hårdt og slukkede for tændingen og tog nøglen ud og åbnede døren ved min side og steg ud og smækkede døren efter mig og begav mig hen mod hende og træet. Hun sad bare og græd og gemte sit ansigt, så hun så mig ikke. Jeg stilte mig med få meter fra hende og stod og betragtede hende.

"Hvornår havde du tænkt dig at fortælle mig det?", spurgte jeg stille og det var som hun fik et chok i kroppen hvor ved hun så forskrækket op på mig.

"J.. Justin?", svarede hun med rystende stemme, mens hun kæmpede sig lettere besværet op fra jorden og trådte væk fra træet.

Hun tørrede sine våde kinder og jeg måtte indrømme, at hun havde grædt temmelig meget, for hun havde sorte streger ned af kinderne. Jeg stod blot og betragtede hende. Hun smilte på en undskyldende måde, men jeg kunne slet ikke smile. Jeg havde slet ikke en grund til at smile lige nu. Mit hjerte var knust. Hun så forundret på mig og begav sig hen til mig og lagde armene om min nakke, men jeg fjernede dem hurtigt igen og hun stod som en målløs og bed sig nervøst i hendes læbe.

"E.. er der noget... galt?", spurgte hun nervøst med små snøft efter sig.

Jeg bed mig olmt i underlæben og gloede bare på hende.

"Og det spørger du mig om?", svarede jeg med et spørgsmål med armene over kors.

Lily begyndte at grine på en sarkastisk og undskyldende måde og hun flakkede med blikket.

"Altså... Jeg er bare lidt ked... Ikke andet!", svarede hun med et nervøst smil.

Jeg sukkede hårdt og så flygtigt i jorden inden jeg så op på hende igen. Jeg fnyste svagt.

"Ja, det burde du fandeme også være! - Jeg så jer jo lige før!", svarede jeg hårdt og straks så Lily chokeret ud og nu begyndte tårerne at rende ned ad hendes kinder og hun kastede sine arme om mig igen, mens hun hulkede.

"Undskyld Justin... undskyld...", hulkede hun i nakken på mig, så jeg følte at jeg blev våd lige det sted.

Jeg stod som forstenet og kunne dårligt få mig selv til at lægge armene om hende.

"Hvorfor gør du den slags? Jeg forstår dig slet ikke?", udbrød jeg og begyndte at græde stille.

"Jeg kan ikke gøre for det...", hulkede hun og hun slap i sine arme om mig et sekund.

Jeg kunne stadigt ikke omfavne hende.

"J... jeg... elsker jer... begge to...", hulkede hun i nakken på mig.

"Please... Vil du ikke nok holde om mig? - Please, tilgiv mig...", hulkede hun.

Jeg tøvede lidt med at lægge armene om hende, men jeg gjorde det i forsigtighed, mens klumpen i min hals blev ved med at vokse sig større og større. Jeg endte med at stå og knuge hende hårdt ind til mig.

"Tilgiv mig...", hulkede hun.

Jeg sagde ingenting. Jeg følte ikke, at jeg kunne magte at svare hende lige nu. Alt virkede så meningsløst lige nu. Noget i mig ville slippe hende og lade hende gå, mens noget andet i mig ønskede at tilgive hende, men jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre lige nu? Jeg havde været blevet så pokkers forelsket i hende, særligt siden i går, hvor jeg havde følt, at følelserne virkelig havde fået frit spil og nu stod jeg med en knugende og smertende følelse i hjertet over om jeg overhovedet havde hende længere?

"Jeg havde jo ellers forelsket mig i dig Lily, og så gør du det her?", snøftede jeg i knuset.

Jeg kunne mærke hendes krop skælve.

"Jeg... Jeg ved det godt... Undskyld, virkelig...", græd hun i skulderen på mig.

Jeg stoppede med at græde.

"Føler du lige så meget for ham, som for mig?", spurgte jeg med et knæk i stemmen.

Hun svarede ikke med det samme. Blot stod hun bare og knugede sig fast om mig, mens hun hulkede stille.

"D... det... er det... jeg ikke ved?", snøftede hun.

Jeg sukkede hårdt og så opgivende frem for mig. Det vil sige, at jeg stod og stirrede på biler, der kørte forbi og mennesker og huse på den anden side af vejen.

"Hvor meget tid behøver du så, før du ved hvem du vil være sammen med?", spurgte jeg med en hård klump i halsen.

Ja, jeg fattede ikke, hvorfor jeg gjorde det her, men jeg elskede hende og ønskede ikke, at det hele skulle være slut nu. Jeg var ikke begejstret for min egen beslutning om dette, da jeg helst ønskede hende for mig selv, men jeg var dybt forelsket i hende og ville give hende denne lille chance til at bestemme sig. Selvfølgelig ønskede jeg at hun valgte mig. Hun så op på mig med forgrædte øjne.

"Mener du virkelig, det jeg tror? At du vil give mig tid til at vælge mellem dig og Jason?", spurgte hun målløs.

Mod min egen vilje og et hårdt suk, nikkede jeg over hendes spørgsmål, men jeg kunne seriøst ikke smile over denne aftale jeg havde forslået. Jeg vidste, at jeg indlagde mig på en stor risiko og at Lily kunne få lov til at være sammen med både jeg og min bror, når hun havde lyst. Tanken huede mig ikke. Jeg fandt det ulækkert og ukristent, hvis der overhovedet fandtes sådan et ord? Jeg så hende dybt i øjnene.

"På én betingelse, elskede?", sagde jeg lavt med et dybt suk.

Lily nikkede svagt og hun var tydeligvis holdt op med at græde.

"Hvilken betingelse, Justin?", spurgte hun stille og hun veg ikke blikket fra mig.

Jeg sank en klump og nikkede svagt og tog en dyb indånding.

"Du må ikke have seksuel omgang med hverken min bror eller jeg, før du har taget valget... Er det en aftale?", spurgte jeg med en klump i halsen.

Hun sukkede og så mod jorden. Jeg måbede. Hun havde vel ikke?

"Har du været i seng med ham?!", spurgte jeg i en strengere tone.

Hun så straks op og rystede på hovedet. Jeg åndede lettet ud og nikkede. Hun glippede med øjnene.

"Men... Vi har været tæt på det op til flere gange... Han har rørt ved mig og sådan...", forklarede hun uden at se op på mig.

Jeg slap hende straks og hun så chokeret op og rakte hånden op mod min kind og kærtegnede den.

"Please Justin... Du må ikke være vred på mig?", svarede hun med et knæk i stemmen.

"Hvor mange gange?", spurgte jeg koldt. Lily snøftede svagt.

"Justin..."

"HVOR MANGE GANGE?!", råbte jeg igen. Hun slog blikket ned.

"Ved jeg ikke? To... Måske tre gange?", svarede hun grædende med blikket nede. Jeg sank en klump.

"Har han været oppe i dig?", spurgte jeg hårdt.

Hun så straks op og så nærmest ligbleg ud et øjeblik.

"Nej! Har jeg sagt!", svarede hun protesterende. Jeg sukkede og nikkede.

"Han har kun..."

Hun stoppede sig selv i forlegenhed og jeg sukkede og trak hende ind til mig.

"Undskyld baby... Du behøver ikke at forklare yderligere... Jeg vil heller ikke være som et dumt svin over for dig...", svarede jeg stille og nussede hende på ryggen.

Hun lagde armene om mig.

"Jeg elsker dig jo...", mumlede hun ind i min trøje.

Jeg smilte svagt og nussede hende på ryggen og kyssede hende på panden.

"Så har vi en aftale?", hviskede jeg og hun så straks op og smilte svagt og nikkede.

Jeg smilte, men ikke helhjertet. Den slags var nok først muligt, til den dag jeg vidste, at hun kun ville være min. Hun lagde armene om min nakke og jeg lukkede øjnene og nød følelsen af hendes bløde læber, der flygtigt strejfede mine, inden hun trak sig helt ind til mig og vores tunger begyndte en dejlig leg med hinanden. Problemer, spørgsmål og tanken om Lily i Jasons arme, forsvandt fra mine tanker for en stund. Mit hjerte bankede hurtigere og den skønne berusende varme i kroppen spredte sig i fuld hast, mens jeg befandt mig i en drømmeverden med Lily - Der var kun hende....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...