In Love With Twins

Lily Collins på 18 år flytter fra New York til Stratford i Canada, hvor hun starter på ny skole. Allerede på førstedagen, bliver der skabt forvirring for hende, ved at hun støder ind i denne ret søde og sympatiske flotte fyr, Justin Bieber. Han har en lækker charme uden lige, er pigernes ven og måske nok en anelse uopnåelig for visse piger, men hun mærker en rigtig god kemi mellem hende og ham. I biologitimen møder hun ham igen, eller er det overhovedet ham. En skabt forvirring opstår for Lily og hun tror i første øjeblik, at hun er ved at blive skør, men sandheden er at Justin har en tvillingebror, Jason. Jason er en helt modsat type af Justin. Han svarer lærere imod, gør hvad der passer ham, lever livet stærkt og har et voldsomt overvurderet sprog - Dog overrasker det Lily, at hun finder Jason interessant på den mystiske og farlige måde. Et trekantsdrama opstår, da Lily indser, at hun er forelsket i både Justin og Jason - Er det godt eller skidt?

180Likes
343Kommentarer
73598Visninger
AA

21. En hemmelighed fra fortiden...


Justins synsvinkel:

Det var tydeligt, at Lily var nysgerrig efter at vide hvad vi præcist skulle. For at være helt ærlig, ikke? - Jeg anede ikke hvad jeg præcist havde gang i. Jeg vidste bare at jeg ville vise hende mit yndlingssted, hvor jeg følte en indre ro ved at være netop dette sted. Der var formentligt en hel del, der kendte til stedet, så det var ikke ligefrem et hemmeligt sted for mit vedkommende, men det var et tilflugtssted, når jeg havde brug for at slippe af med nogle tanker.

Jeg kørte ind af den grusede vej og sagtnede farten. Vi nåede endelig frem til skovens lysning og dermed også enden af den, eftersom den endte i en høj klippeskrænt. Vi var dog heldigvis alene lige nu, så det var jeg lidt lettet over. Jeg slukkede for motoren.

"Så...", sagde jeg stille og så hen på Lily, der faktisk havde blikket mod udsigten.

Nok kunne der ikke ses meget, men den store og klare måne og stjernehimmelen over os, var nok til at lyse lidt af dalen og skoven op. Hun så endelig hen på mig.

"Her er jo vildt smuk, Jus...", sagde hun stille.

Jeg nikkede med et smil.

"Er her vilde dyr omkring?", spurgte hun lettere nervøst.

Jeg grinte svagt og nikkede. Hun gispede og jeg kunne ikke lade være med at grine lidt over det.

"Bare rolig, så længe jeg er her, så sker der ikke noget - det lover jeg dig, baby...", svarede jeg med et smørret smil.

Hun så forundret på mig og nikkede med et lille fnis. Jeg blinkede med øjet, greb ud efter det lille tæppe, der lå på bagsædet og åbnede min dør.

"Nå, skal vi?", spurgte jeg og steg ud af bilen. Hun så målløs ud.

"Ej, skal vi udenfor?", udbrød hun med nervøs stemme.

Jeg grinte og blinkede med øjet til hende og smækkede døren efter mig. Hun blev siddende der inde, så jeg begav mig hen på den anden side af bilen og åbnede hendes dør. Hun sad som stivnet og jeg rakte min hånd mod hende.

"Rolig baby... Du er i sikkerhed hos mig - Jeg lover, at jeg ikke forlader dig et eneste sekund...", forklarede jeg stille.

Hun vendte sit nervøse blik hen på mig. Hun var ret nervøs - jeg kunne både se og mærke det på hende.

"Hv.. hvor langt skal vi?", spurgte hun med dirrende stemme.

Jeg smilte svagt og hintede til siden med hovedet.

"Vi skal bare hen til skrænten... Rolig min elskede - Jeg passer på dig...", nærmest hviskede jeg med et kærligt smil til hende.

Hun nikkede, uden at sige noget og hun greb godt fat i min hånd og lod sig hjælpe ud af bilen. Jeg vidste nu godt, at hendes høje mørkelilla pumps nok ikke lige egnede sig til en længere gåtur her i naturen, men det var heller ikke det jeg ville have hende til. Jeg slap ikke hendes hånd og smækkede døren uden at låse. Ja, her var jo ingen ud over Lily og jeg. Jeg kendte heldigvis til dette område, så Lily kunne med garanti føle sig sikker med mig i nærheden. Jeg slap hendes venstre hånd og lagde i stedet min højre arm om lænden på hende, for at støtte hende vejen hen mod skrænten.

"Uuhuuu huu!"

Hun standsede brat op.

"Hvad var det?!", udbrød hun nervøst.

Jeg grinte svagt og gav hende et kys på kinden.

"Rolig baby, det var bare en ugle et sted.", svarede jeg med et smil og fandt hendes blik.

Hun begyndte at grine stille og glippede med blikket.

"Fuck, hvor er jeg pinlig lige nu...", grinte hun forlegent.

Jeg rystede på hovedet i et smil.

"Nej baby... Du er dejlig, som du er... Kom...", svarede jeg stille og gik videre med hende hen mod skrænten og den store træstamme, der lå og var groft udskåret som en lang bænk.

Det var helt sikkert én af jægerne, der havde lavet den med en motorsav. Det var i alt fald godt nok til, at vi kunne sidde ned og nyde udsigten. Jeg hjalp hende lettere akavet ned at sidde, eftersom der var så mange grene der lå på jorden og nok ikke det nemmeste for Lily at jokke rundt på med hendes høje hæle. Hun fniste svagt og fik sat sig. Jeg satte mig ned ved siden af hende og lagde lagde tæppet over hende. Hun grinte svagt og puttede tæppet om hendes liv. Jeg lagde armen om hende og så på hende med et kærligt smil.

"Nå, hvad synes du?", spurgte jeg stille.

Hun sukkede svagt og puttede sit hoved på min skulder.

"Det er utroligt smukt, Jus... Tak for at du tog mig med herop...", svarede hun stille.

Jeg nussede hendes bare arm med min højre hånd.

"Det skal du skam ikke takke for - Jeg elsker virkelig det her sted og tager tit her op, når jeg har brug for at klare mine flyvske tanker...", forklarede jeg stille og gav hende et kys i hendes hår.

Hun fniste stille, selv om jeg ikke lige kunne se hendes ansigt rigtigt, både på grund af, at hun puttede sit hoved på min skulder og fordi der ikke var så meget lys omkring os.

"Hvad er det for tanker?", spurgte hun stille. Jeg smilte svagt.

"Well, det er mine hemmeligheder...", svarede jeg stille.

Hun grinte svagt og rettede sig lidt op og fandt mit blik.

"Nå da da, hemmeligheder? - Og dem må jeg ikke vide noget om? Jeg skal nok holde tæt...", sagde hun med et smil.

Jeg nikkede svagt og så flygtigt i mit skød inden jeg så på hende igen.

"Altså, det er nok ikke ligefrem stuerene tanker, så jeg ved ikke helt?", svarede jeg forlegent.

Lily gav mig et overrasket blik.

"Wow Jus, er det så slemme tanker?", spurgte hun med et drilske smil.

Jeg trak svagt på smilebåndet og nikkede og så ud mod udsigten.

"Gud bryder sig med garanti ikke om de tanker, men jeg føler bare, at jeg kan lette mine tanker her ude i Guds natur. Der er ingen kirke eller præst, der dømmer mig her og dyrene og naturen dømmer mig heller ikke. Jeg er alene om det hele her og føler mig fri til at være den jeg ellers er i smug til hverdag...", forklarede jeg med et skævt smil og fandt hendes blik.

Hun smilte stort og lagde sine arme om nakken på mig, så vi fik intens øjenkontakt.

"Hvad er det for tanker? Jeg skal nok holde tæt - det lover jeg...", hviskede hun.

Jeg fugtede mine læber og nikkede svagt.

"Jeg er jo nitten år og...", begyndte jeg og Lily så spørgende på mig.

Hun nikkede med et smil.

"Altså, du ved jeg er jomfru, ikke?", slog jeg pludseligt fast.

Lily nikkede med et svagt smil. Jeg smilte skævt.

"Det er så ikke helt sandt alligevel...", sagde jeg med et nervøst bid i læben.

Hun så målløs på mig.

"Hvad? Er der noget du har glemt at fortælle?", spurgte hun målløs.

Jeg nikkede svagt og så ned i skødet på mig selv.

"Ingen ved noget om det overhovedet. Det er kun noget Gud ved, som den eneste, men da jeg var tretten år, der havde jeg denne veninde, der boede i nærheden af vores hjem. Vi var jo bare gode venner, men fordi vi begge var så pokkers nysgerrige, så endte vi alligevel med at have samleje med hinanden en dag, da vi var på telttur sammen. Vi var dog ikke helt alene, eftersom Chaz og Ryan også var med, men drengene sov, mens det skete.

- Det var ganske vidst ikke noget særligt, men vi gjorde det én gang og siden den gang har jeg løjet for alle og enhver, om at jeg er jomfru, fordi jeg slet ikke har tænkt den gang, som noget særligt og fordi jeg ved hvor forkert det var i Guds øjne. Det er en samvittighed jeg har måttet bære længe på mine skuldre...", forklarede jeg stille.

Nogle fingre greb sig på min hage og tvang mig til at se hende ind i hendes smukke øjne. Hun smilte kærligt og rystede svagt på hovedet.

"Der var intet forkert i det, Jus... Du var måske lovlig ung og du var nysgerrig, og så det som noget det skulle prøves. Den slags er ret menneskeligt... Hvis det kan glæde dig, så er du næsten jomfru igen, eftersom jomfruhinden danner sig igen efter syv år i cølibat, men nu ved jeg heller ikke hvordan det er med fyres jomfruelighed, eftersom jeg synes det er mere passende at kalde piger for jomfruer end fyre - En mærkelig ting faktisk...", grinte hun stille.

Jeg smilte med et lille grin og nikkede. Jeg lagde min venstre hånd om hendes kind.

"Hvad hvis det meste af mit liv har vist sig at være spildt til ingen verdens nytte? - Hvad så?", spurgte jeg med et svagt smil.

Lily smilte kærligt og vendte sin mund mod min håndflade og kyssede min hånd, så jeg ikke kunne lade være med at smile over det. Hun så igen på mig med et smil.

"Måske, du skulle lade være med at tænke så meget over det du har gjort og gør nu. Måske du skulle lade dig selv tillade lidt mere, end at spekulere over hvad der er rigtigt eller forkert i Guds øjne? Jeg tror, at du ville trives bedst med dig selv, hvis du lærte at acceptere, at hverken du eller nogen anden er perfekte her i denne verden. Du burde lære at lytte noget mere til dit hjerte end bare dine fordømmende tanker over dig selv. Ingen har fortjent at straffe sig selv på den måde. Alle har ret til et lykkeligt liv uden de store bekymringer.

- Når du fortæller mig, at du faktisk har haft samleje med en pige, da du var tretten år, så er det ikke ensbetydende med, at du skal dømmes hårdt på det. Du har intet galt gjort, Jus... Du er et kærligt menneske, der har plads til en masse i livet, der respekterer dig og omvendt, så spild ikke dit liv med ufuldkomne tanker. Vi er alle ufuldkomne og fejler, men jeg mener ikke, at man er et dårligt menneske, hvis man tillader sig at elske et andet menneske på flere måder. Du er god nok i Guds øjne - lær at forstå det..."

Jeg var målløs over hendes ord, men hun havde jo faktisk ret. Jeg smilte kærligt og nikkede.

"Du har ret, baby...", svarede jeg stille.

Hun nikkede og jeg lagde min hånd om hendes baghoved og trak hende ind i et blidt tungekys. Vi slap blidt hinanden lidt efter og fandt hinandens blikke. Hun slog blikket ned et øjeblik.

"Måske, vi skulle tage på telttur en dag?", grinte hun svagt.

Jeg kunne ikke lade være med at grine og fandt hendes blik.

"Du ved godt, at jeg er blevet ret forelsket i dig, ikke?", spurgte jeg stille.

Lily nikkede med et lille smil.

"Jeg har kunnet mærke det på dig, Jus...", svarede hun stille og hun trak mig ind i endnu et blidt tungekys.

Jeg vidste at jeg intet fortrød her til aften. En hemmelighed jeg havde båret på i seks år var nu lettet fra min samvittighed. Jeg vidste, at jeg kunne stole på hende - Min Lily.....

~

Nå, dette var så det sidste kapitel for denne omgang. Jeg beklager de svage opdateringer og jeg prøver virkelig at forbedre mig alt hvad jeg kan, men ingen er som sagt fuldkomne, lol.

~

Nå, hvad synes i indtil videre? Justin, var måske ikke helt så uskyldig, som vi alle ellers havde troet. Han har med garanti fået meget store følelser for Lily og han føler sig sikker på at kunne stole på hende. Burde han gøre det?

Hvad med Jason og Lily - er de nu et overstået kapitel?

~

Det finder i jo ud af med tiden ;) - De næste kapitler vil dukke op i starten af ugen, nok mandag, nu hvor der havde været så meget forsinkelse i denne uge og det beklager jeg stadigvæk, sorry <3

~ Ida

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...