In Love With Twins

Lily Collins på 18 år flytter fra New York til Stratford i Canada, hvor hun starter på ny skole. Allerede på førstedagen, bliver der skabt forvirring for hende, ved at hun støder ind i denne ret søde og sympatiske flotte fyr, Justin Bieber. Han har en lækker charme uden lige, er pigernes ven og måske nok en anelse uopnåelig for visse piger, men hun mærker en rigtig god kemi mellem hende og ham. I biologitimen møder hun ham igen, eller er det overhovedet ham. En skabt forvirring opstår for Lily og hun tror i første øjeblik, at hun er ved at blive skør, men sandheden er at Justin har en tvillingebror, Jason. Jason er en helt modsat type af Justin. Han svarer lærere imod, gør hvad der passer ham, lever livet stærkt og har et voldsomt overvurderet sprog - Dog overrasker det Lily, at hun finder Jason interessant på den mystiske og farlige måde. Et trekantsdrama opstår, da Lily indser, at hun er forelsket i både Justin og Jason - Er det godt eller skidt?

180Likes
343Kommentarer
73820Visninger
AA

5. Den man tugter, elsker man.


Justins synsvinkel:

Godt nok kendte jeg dårligt til Lily, men hun havde virkelig kravlet ind under huden på mig. Hun virkede som en vildt sød og forstående pige og så havde hun helt seriøst et eller andet for Jason? Jeg kunne virkelig ikke forstå det? Han var en komplet idiot, en narrøv, der rent ud sagt ikke havde andet end lort, der røg ud af hans mund.

Jeg havde slet ikke vidst hvad jeg skulle stille op med det øjeblik, der skete mellem Jason og Lily på gangen. Han fik mig, som altid ned med nakken og jeg kunne bande ham langt væk i helvede, selv om jeg ikke gjorde det åbenlyst. Det var kun i mine inderste tanker, at den slags opstod. Jeg var jo troende på gud og ville helst gøre det, der var rigtigst i hans øjne. Ja, jeg var nok langtfra, som min såkaldte tvillingebror var. Han var som skabt af djævlen med hans klamme opførsel. Han kunne skabe så meget vrede i mig. Jeg kunne seriøst ikke se det, der fik pigerne til at falde i svime for ham? Så fantastisk var han da ved gud heller ikke.

Jeg sukkede og tænkte pludseligt på Lilys smukke brune øjne igen. Ja, jeg kunne virkelig ikke få hende ud af mine tanker. Hun havde sådan en fantastisk sødme og uskyldighed over sig - og ja, så var hun uberørt fra Jasons "Ahhreeem!" - Yeah, you know? Jeg ville ikke nævne selve ordet, men hvad pokker - Pikken altså! 

"Undskyld gud!", sagde jeg mens jeg så op mod loftet.

"Mmgghh! Du er fandeme så klam at høre på!",  hørte jeg ham sige, mens han grinte indestængt.

Jeg tog en dyb indånding og lukkede øjnene i sekunder og rejste mig med vreden boblende i mig og gik hen til min halvåbne dør og så ham dybt i hans brune øjne.

"LUK JASON!", udbrød jeg olmt og smækkede min dør i hovedet på ham.

Jeg sukkede mens jeg lænede min pande op ad den lukkede dør.

"Mor, Justin bander foran mig!"

Jeg sydede og kogte og sank en klump og gik hen og satte mig på min kontorstol igen. Fedt! Nu bildte Jason vores mor ind, at jeg bandede foran Jasons ansigt.

"Right...", mumlede jeg sarkastisk.

Jeg havde sagt "luk" til ham, der var så vidt jeg vidste ret laaangt til et muligt bandeord. Jason var aldrig til at blive klog på. Jeg pustede hårdt ud og greb min blyant igen og fortsatte med min fysikopgave. 

"Yeah...
Uh huh
So seductive....."

Jeg sukkede irriteret, da jeg hørte musikken runge fra sidevæggen af. Jeg bankede hårdt på væggen.

"SÅ SKRU DOG NED JASON! VI ER ANDRE DER PRØVER AT LAVE LEKTIER!", råbte jeg, mens jeg bankede mere på væggen, men Jason var formentligt født damp eller noget, for han fattede minus og skruede endnu mere op på bassen.

 

 

Damn, hvor var han provokerende og han vidste udmærket godt, at mor ikke var vild med den slags musik, selvom jeg selvfølgelig godt kunne være enig med ham i, at det til tider var fedt at høre på. Det var nu bare den tekst, som 50 cent sang. Ikke ligefrem noget der var ærbart i mors øjne. Jeg sukkede hårdt og rejste mig frustreret fra min kontorstol og gik hen til min dør og flåede den nærmest arrigt op. Det gav et gib i min krop, da jeg så mor stå og banke på Jasons dør. Hun så bedrøvet på mig.

"Justin, kan du ikke få ham til at stoppe med den sang? Den er slet ikke ren den tekst!", udbrød hun frustreret.

Jeg nikkede svagt.

"Jeg kan nok ikke love dig, at han vil stoppe med at lytte til den og alle de andre sange han hører, men jeg kan måske få ham til at skrue ned?", svarede jeg med et nervøst smil.

Min mor nikkede på en skuffende måde og lagde armen halvt om min ryg og stilte sig på tæer for at give mig et kys på kinden. Jeg smilte svagt og betragtede hende gå ned ad trapperne. Jeg bankede hårdt på Jasons dør.

"Gå nu mor!", kunne jeg høre ham råbe der inde fra.

"Jason, skru nu bare ned ikke? Du ved at mor hader den salgs musik!", råbte jeg frustreret.

Straks fløj døren op og Jason stak sit ansigt tæt på mit. Hans øjne lynede rent ud sagt.

"Luk selv, Justin - Skal du ikke ind og rive den af til dine kemiopgaver?", grinte han flabet.

Jeg så målløs på ham.

"Fysi.... k...", protesterede jeg, men fik straks hans dør lige i ansigtet, så den ramte hårdt på min næse, som jeg tog mig jamrende til.

Jeg opdagede at han havde givet mig en blodtud. Jeg tog mig ømmende på næsen.

"IDIOT!", råbte jeg med forvrænget stemme og skyndte mig ud på badeværelset og nærmest flåede febrilsk efter toiletpapiret, mens jeg kæmpede med at holde hovedet bag over.

"Hvad laver du Justin?"

Hendes søde lille pigestemme lød bag mig.

"Jazmyn, nhjælb maj lige mæ at rive njoet toiletpapjir af. Mjin njæse bløder...", forklarede jeg med forvrænget stemme, mens jeg strammede grebet om min næserod.

Jazmyn begyndte at grine.

"Hihi, du snakker sjovt!", grinte hun, men gjorde som jeg bad om.

"Sæt dig ned Justin.", tilskyndede Jazmyn mig.

Jeg gjorde som hun sagde og satte mig på wc'et. Hun tog noget mere toiletpapir og hældte vand på det og gav mig det.

"Hvordan skete det?", spurgte hun stille.

Jeg sukkede hårdt.

"Det skal du ikke tænke på, skat.", svarede jeg stille og prøvede at trække vejret roligt gennem munden, selv om jeg begyndte at kaste blod op, som jeg spyttede ud i håndvasken ved min side.

"Adrr hvor klamt!"

Jeg spyttede færdigt og så hen mod døren, hvor Jaxon stod med forvrænget ansigtsudtryk. Jeg grinte svagt.

"Så kig væk Jaxon, så enkelt er det.", svarede jeg opgivende og så pludseligt min far stående ret op ad dørkarmen.

"Sig mig, hvad sker der, Justin?", spurgte min far med et løftet øjenbryn.

Jeg smilte sarkastisk.

"Spørg Jason, han smækkede døren lige i fjæset på mig, så jeg fik en blodtud.", svarede jeg med et irriteret suk.

Min far sukkede og rystede på hovedet.

"Smut lige ud unger, så hjælper jeg lige Justin imens!", udbrød min far og straks løb Jazmyn og Jaxon mod deres værelser.

Min far lukkede badeværelsesdøren med et suk.

"Justin altså, du og Jason må seriøst snart lære at enes. I er altså snart voksne efterhånden...", begyndte min far sin sædvanlige smøre.

"Vi er nitten år far...", afbrød jeg ham lettere og betragtede ham ud af øjenkrogen åbne medicinskabet og rodede efter vatrondeller.

Han nikkede med et lille smil hen til mig.

"Netop Justin! I er to store drenge, næsten mænd med langt flere behov end ungerne. I må begge lære at tage mere ansvar for jeres gerninger. I kan ikke blive ved med at være vilde teenagere, vel?", forklarede min far og stilte sig over mig og fjernede det blodige toiletpapir og nulrede små vattotter og proppede dem op i mine næsebor. Jeg sukkede.

"Kan du ikke sige det til Jason? Jeg er ligesom klar over det i forvejen.", sukkede jeg hårdt.

Min far smilte svagt og vred en engangsklud op i varmt vand og begyndte at vaske mig omkring min ømme næse.

"Jeg prøver også virkelig Justin. Jason, han er...", forklarede han men stoppede sig selv et øjeblik.

Jeg så med løftet øjenbryn på ham.

"Jason er i en vanskelig alder...", fortsatte min far.

Jeg kunne ikke lade være med at grine sarkastisk.

"Far! Han er min tvilling, ergo er vi lige gamle og jeg mener virkelig, at jeg tager mig langt mere sammen end han gør - Hvad skete der dengang mor fødte os? Tabte hun Jason på gulvet eller hva'?", spurgte jeg sarkastisk.

Min far så opgivende på mig og klappede mig blidt på min kind.

"Justin, snak pænt om din bror, ikk'?", svarede min far med et skævt smil og fjernede sig og smed den brugte klud i skraldespanden.

"Hvordan skal jeg kunne tale pænt om ham? Han er stik modsat mig?!", svarede jeg målløs.

Min far nikkede med et skævt smil og åbnede døren.

"Husk hvad biblen siger min dreng; Den man tugter, elsker man - Eller også var det omvendt? Uanset hvad Justin, så hedder det at tilgive hinanden sine synder, ikk'?!", svarede min far med et kækt blink med øjet.

Jeg sukkede opgivende og nikkede svagt.

"Ja far...", mumlede jeg.

Han smilte og vendte ryggen til.

"Der er maaad!", rungede min mors stemme nedefra.

Min far smilte til mig og hintede med hovedet.

"Du hørte hvad dronningen sagde, af sted! Og sørg lige for at tage Jaxon og Jazmyn med ned, så tager jeg lige en snak med Jason imens!", udbrød min far.

Jeg smilte og nikkede og rejste mig og gav ham et knus med rygklap.

"Tak far, elsker dig...", sagde jeg stille i knuset.

"Elsker også dig knægt...", svarede min far stille og gik hen til Jasons dør og bankede hårdt på.

"For helvede, hvad nu?!", kunne jeg høre Jason råbe inde fra hans værelse af.

Han forstummede nærmest ligbleg i ansigtet i sekundet efter han havde flået døren op, og han så far stå og betragte ham med et stramt ansigt. Jeg kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet. Sorry to say it here, men undskyld mit sprog; Fuck, hvor jeg frydede mig i dette øjeblik!......

~

Hvad gør man ikke af kærlighed? ;) De næste tre kapitler er tilegnet Nynne Rosenkilde <3 Så ikke mere tiggeri , bby <3 You know it!  ;)

~ Ida

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...