In Love With Twins

Lily Collins på 18 år flytter fra New York til Stratford i Canada, hvor hun starter på ny skole. Allerede på førstedagen, bliver der skabt forvirring for hende, ved at hun støder ind i denne ret søde og sympatiske flotte fyr, Justin Bieber. Han har en lækker charme uden lige, er pigernes ven og måske nok en anelse uopnåelig for visse piger, men hun mærker en rigtig god kemi mellem hende og ham. I biologitimen møder hun ham igen, eller er det overhovedet ham. En skabt forvirring opstår for Lily og hun tror i første øjeblik, at hun er ved at blive skør, men sandheden er at Justin har en tvillingebror, Jason. Jason er en helt modsat type af Justin. Han svarer lærere imod, gør hvad der passer ham, lever livet stærkt og har et voldsomt overvurderet sprog - Dog overrasker det Lily, at hun finder Jason interessant på den mystiske og farlige måde. Et trekantsdrama opstår, da Lily indser, at hun er forelsket i både Justin og Jason - Er det godt eller skidt?

180Likes
343Kommentarer
73820Visninger
AA

9. Bad bad, Bieber!


Lilys synsvinkel:

Jeg sad seriøst på hans seng og kiggede rundt på hans værelse. Justin sad bare på kontorstolen med sin guitar og spillede lidt. Han var faktisk dygtig, men alt hvad jeg bare tænkte på nu, var at jeg virkelig godt kunne tænke mig at kysse med ham igen, men han sad bare der og spillede på guitar, som om jeg slet ikke tiltrak ham en skid? - Seriøst? Hvad skete der for ham? Han smilte med et blink med øjet og begyndte seriøst på en ny melodi på hans guitar.

"Det er lidt ærgerligt, at du ikke havde din guitar med i skolen, for så kunne vi sidde og spille lidt sammen, søde?", grinte han svagt, mens han bare spillede videre.

Jeg smilte på en flirtende måde og pillede lidt ved min strop på min sarte hvide sommertop.

"Eller... Vi kunne snakke lidt, eller?...", svarede jeg og stoppede sætningen med vilje og så på ham med et flirtende blik.

Justin grinte på en ret fjoget måde og rejste sig pludseligt op fra sin kontorstol og satte sin Fender-guitar på stativet på gulvet op ad væggen. Jeg tog en dyb indånding og så opmærksomt op på ham.

"Sæt dig nu hos mig, Justin...", tænkte jeg helt i stemning for at kysse.

Han havde jo seriøst de blødeste og lækreste læber, som jeg længe havde smagt på. Nok var han ikke en fantastisk kysser, men han var sluppet godt fra det nede i stuen, inden hans mor kom og forstyrrede os og det var på trods af, at det åbenbart var Justins første kys. - Så ja, Justin var lige godkendt. Han stod og tøvede lidt med et lille nervøst smil. Jeg klappede med min højre hånd på sengen ved min side. Han begyndte pludseligt bare at grine.

"Er du tørstig søde? - min mor og jeg laver den bedste lemonade!", udbrød han på en ret så akavet måde.

Jeg grinte sarkastisk og han nikkede bare og imod mine forventninger, så smuttede han bare fra mig? Jeg faldt med et suk om i hans seng og gloede op i loftet.

"Okay, Justin er røv lækker og vildt sød, men måske for sød?...", mumlede jeg opgivende og fik pludseligt et chok, da der stod én person ret op ad Justins seng.

Jeg satte mig brat op og smilte overrasket.

"Jason? Jeg hørte dig ikke?", udbrød jeg med en klump i halsen.

Han smilte smørret og satte sig i sengen hos mig.

"Sig mig, opholder du dig faktisk ikke i den forkerte seng?", spurgte han med et frækt smil.

Jeg sank en klump og grinte akavet.

"Hvad mener du? - Det er jo Justins værelse...", mumlede jeg med et nervøst bid i læben og kunne ikke lade være med at nulre nervøst på Justins sengetæppe.

Jason så på mig med et frækt løftet øjenbryn og han lænede sig op ad mig, så jeg lænede mig mere og mere bag over og endte med at ligge nede i sengen igen. Han helmede seriøst ikke, for pludseligt lå han halvt over mig.

"Netop baby... Du burde ligge i min seng lige nu... Jeg ville få dig til at skrige mit navn ud i de vildeste orgasmer...", hviskede han frækt ved min mund og jeg kunne mærke han allerede havde sin varme hånd oppe under min top.

Jeg gispede og overraskede mig selv over, hvor meget min krop reagerede på hans berøringer og hans ord, om hvor meget de faktisk tændte mig på værst tænkelige måde. Han smilte frækt med et bid i underlæben. Jeg kunne seriøst ikke få mit blik væk fra hans intense brune øjne, der glødede på en særlig måde.

"Jason... Vi burde ikke...", hviskede jeg nervøst.

Han fugtede sine fantastiske læber i frækt smil.

"Rolig baby, der sker ikke noget...", hviskede han frækt, så hans læber berørte mine.

Jeg gispede svagt.

"Jamen... Hvad hvis Justin kommer?", hviskede jeg anspændt.

Han grinte smørret og til min ret store overraskelse, begyndte han at kysse små blide kys på mine læber, der pirrede enormt meget. Jeg skubbede ham blidt væk fra mig.

"Jason, det går ikke det her.", svarede jeg nervøst.

Jason grinte svagt med et løftet øjenbryn og lænede sig atter over mig igen.

"Du spiller kostbar baby? Mmh, me likes...", hviskede han hæst.

Jeg gispede igen og holdte mine hænder på hans brystkasse, blot for at holde ham en anelse tilbage, selv om vi måske kun snakkede om ca 10 cm mellemrum.

"Vi kan ikke det her Jason. Jeg holder virkelig af Justin...", hviskede jeg nervøst. Jason smilte frækt.

"Jeg tvivler på, at Justin overhovedet er i stand til at give dig præcist det du inderst inde brænder for...", hviskede han hæst.

Jeg gispede og kunne slet ikke få øjnene fra hans intense brune øjne, der glødede på en særlig måde lige nu.

"Jeg ved ikke hvad du snakker om?", løj jeg nervøst.

Jason grinte svagt og begyndte igen at kysse blidt på mine læber, så jeg sukkede nærmest opgivende. Sommerfuglene gik amok i min mave og det kildede over hele kroppen. Han fjernede sig en anelse og så mig dybt i øjnene.

"Du er dårlig til at lyve baby, og du ved det... Jeg kan mærke hvordan du reagerer ved mine små kys og det er langtfra sådan jeg kysser - Bare så du ved det...", hviskede han hæst.

Jeg grinte på en kort og nervøs måde og skubbede blidt til ham.

"Vi kan ikke gøre det her Jason - Det vil såre Justin og jeg holder altså af ham...", hviskede jeg med en indre kamp.

Han grinte smørret, men fjernede sig slet ikke fra mig. Jeg gispede, da jeg følte en varm hånd kæle for mit inderlår, der smøg sig opad under min nederdel. Jeg stoppede hans hånd.

"Jason, jeg beder dig...", små-peb jeg magtesløs. Han grinte smørret.

"Bare indrøm det baby, du elsker det jeg gør ved dig... Det kan godt være at du benægter af tale, men i dine tanker ligger jeg allerede og slikker din dejlige fisse, så du kommer og får de vildeste orgasmer... I dine tanker knepper vi så intenst, så du ikke kan få nok af mig og min pik... Jeg ved det baby - Jeg kan se det dybt i dine øjne...", hviskede han frækt.

Jeg gispede voldsomt, da jeg alligevel pludseligt mærkede et par fingre, der havde sneget sig ind under trussen på mig. Jeg skubbede hans hånd væk og fjernede mig fra ham ved at sætte mig op.

"Jeg kan ikke - Jason, vær sød at gå...", hviskede jeg.

Jason smilte på en møgfræk måde, så mit hjerte sprang flere oktaver. Han lænede sig hen mod mig.

"Jeg ved, at du vil have mig... Du ved hvor jeg er, baby...", hviskede han hæst og jeg følte et varmt og blidt kys på min skulder, inden Jason fjernede sig og blinkede frækt med øjet, inden han forsvandt ud af Justins dør.

Jeg hørte en anden dør lukke sig og jeg pustede lettet ud. Pludseligt kunne jeg høre noget musik fra væggen af.

"Everybody's lookin' for love, oh, oh..."

 

Jeg kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet over det. Så det var åbenbart Jasons måde at afreagere på. Højt musik og det var garanteret med vilje, lige med den sang? Ja, jeg kendte jo slet ikke Jasons musiksmag, men Jason Derulo var bestemt ikke noget dårligt valg.

"Hey søde!"

Hans stemme fik mig væk fra tankerne om Jason og at han var så fantastisk til at forføre. Det var jo helt vildt. Jeg smilte hen til Justin, der stilte en bakke med to høje glas lemonade og en skål chips, hvad jeg kunne se af på hans skrivebord. Han smilte charmerende og rakte mig det ene glas.

"Savnet mig?", spurgte han i et lille grin.

Jeg grinte svagt, men hverken svarede eller nikkede. Jeg følte faktisk en dårlig samvittighed i mig over at Jason havde så meget magt over mig. Det var jo faktisk frygteligt. Justin tog chipsskålen og han overraskede mig lidt, da han satte sig hen ved siden af mig. Vi sagde ingenting overhovedet, men det var som om, at det der blev usagt, faktisk sagde langt mere end ord. Han rakte mig skålen med chipsene, men jeg mødte hans smukke brune øjne, der smilte på en ubeskrivelig måde.

"Nej tak...", sagde jeg stille. Han smilte på en nervøs måde.

"Du er måske ikke lækkersulten?", spurgte han stille.

Jeg rystede svagt på hovedet og tillod mig at kærtegne hans kind. Hans blik frøs sig nærmest fast til mit. Jeg nærmede mig hans ansigt og lukkede mine øjne. En fryd gik gennem min krop, da jeg endelig smagte hans bløde læber. Vi kyssede lidt med svagt åbne munde, men ingen tunge. Justin stoppede vores kys og jeg så spørgende på ham.

"Gjorde jeg noget galt?", spurgte jeg forlegent.

Justin smilte kærligt og rystede på hovedet.

"Det er bare mig, der er så pokkers uerfaren. Jeg kysser ikke specielt godt...", svarede han stille.

Jeg smilte kærligt og nussede hans kind og hage.

"Så dårligt er det altså ikke... Et sted skal man vel starte? - Du kan kun blive bedre og bedre og....", forklarede jeg, men Justin afbrød mig ved at lægge sine læber over mine igen.

Jeg sukkede frydende og lod hans tunge få adgang. Han løj vidst lidt. For jeg syntes at han kyssede fantastisk. Han var ret lærenem med teknikken syntes jeg selv.

"Der er mad!"

Både jeg og Justin gispede forskrækket og slap brat hinandens munde. Jeg så hen mod døren og mødte lige flygtigt Jasons blik, som jeg slet ikke kunne læse, inden han på en lettere fornærmet måde forsvandt fra døråbningen. Jeg fandt igen Justins blik. Han smilte kærligt og nussede min hånd på mit lår.

"Tag dig ikke af Jason, han bare åndssvag...", sagde Justin stille.

Jeg nikkede svagt, men smilte ikke helhjertet. Justin rejste sig fra sengen og så ned på mig.

"Maden kalder.", udbrød han med et smil.

Jeg fniste svagt og nikkede og rejste mig fra sengen....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...