Just believe

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 aug. 2014
  • Opdateret: 13 nov. 2014
  • Status: Igang
Baeuty har altid været vild med Justin Bieber og hun følger med i hvor end han er og hvad end han laver. En dag for hun en besked fra en på facebook som eftersigende hedder Justin Bieber men det kan da ikke være den ægte Justin ?

6Likes
3Kommentarer
382Visninger
AA

6. Løgne

" Justin", begynder jeg men bliver afbrudt af ham. Han ser ikke på mig da han siger: " Det er okey. Det er den måde de tjener penge på selvom det er løgne. Jeg vil bare ignorere det. I stedet for at tænke på dem tænker jeg bare på dig". Han drejer først sit hoved mod mig da han er færdig med at tale.
" Du betyder mere for mig end de gør og mere end alle dem som tror på løgnene", smiler han. Han tager min hånd op til hans læber og kysser den blidt på håndryggen. En varme bølger gennem min krop men forsvinder igen da hans læber fjerner sig fra min hånd.
Uden at tænke over hvad jeg siger flyver ordene ud af munden på mig: " Du må ikke stoppe". Min stemme er ikke meget højere end en hvisken men han hørte det alligevel. Han kniber øjnene lidt sammen og spørger: "Med hvad?"
Mine forældre er ikke hjemme og kommer ikke hjem om før mindst to timer så vi er alene hjemme. Igen uden at tænke sætter jeg mig hurtigt oven på ham. Hans hænder ligger sig på mine hofter og mine holder rundt om hans nakke. Jeg ser ned i hans smukke øjne.
Selvom jeg ikke har kendt ham længe føler jeg at jeg har. Jeg føler vi har haft en historie sammen og at jeg kan fortælle ham alt. Han får mig til at føle mig tryg, sikker, smuk og elskværdig.
Det er mere end nogen af mine andre små forhold nogensinde har fået mig til at føle.
Jeg lukker mine øjne og lader min mund finde hans. Min tunge skiller hans dejlige, bløde læber ad, mine hænder bliver viklet ind i hans hår og jeg presser vores kroppe mod hinanden. Det plejer ikke at være mig der bare sætter mig og begynder at snave folk men omkring Justin er det den eneste tanke i mit hoved hele tiden.
Pludselig skubber han mig forsigtigt væk og jeg får en knude i maven men så ser jeg hvor han ser hen. Op på tv skærmen står en Journalist med sit kamera og fortæller:
Vi så ham stå og røre ved den uskyldige pige midt inde i den ensomme skøjtehal. Der var ingen tvivl om det var overgreb. Vi prøvede at stoppe ham men så tog han hende som gidsel med sig ud af bagdøren. Vi løb efter dem for at redde pigen som så skræmt ud men han satte hende ind i bilen og kørte væk. Vi tabte dem af syne inde i byen. Jeg håber bare pigen overlever".
Jeg er helt mundlam. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige! Nu tror hele verden sikkert at Justin er en kidnapper! Og det er min skyld. Justin rejser sig fra sofaen og går frem og tilbage foran skærmen. Der er ingen tvivl om han er rasende.
Han stopper op foran mig. " Undskyld, undskyld du er blevet rodet ind i det her. Jeg burde have vidst de ikke ville kunne lade dig være men alligevel kom jeg hjem til dig. Jeg håber du ved jeg aldrig ville kunne gøre dig ondt på nogen måde og jeg..... Jeg rejser nu. Du kan få dit liv tilbage til det var før. Jeg vil ikke ødelægge det for dig".
Jeg stirrer bare ud i luften og prøver at forstå hvad han siger. Han går ud i skabet og tager sin jakke. Jeg springer op fra sofaen og løber hen til døren. Jeg ligger min hånd oven på hans på dørhåndtaget. " Du får ikke lov til at gå! Jeg er ligeglad med de latterlige journalister. Jeg skal nok i morgen fortælle alle at du ikke er en kidnapper men jordens skønneste person. Vær sød ikke at forlade mig. Please? Du har fået en så stor plads i mit hjerte".

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...