3 weeks ~ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 jun. 2015
  • Opdateret: 25 aug. 2015
  • Status: Igang
Når der er en man hader, gør man som regelt alt for at undgå den person. - Men sådan går det ikke for Noah og Harry, da de bliver tvunget til at være sammen 24/7 i 3 uger. Årsagen er, at de begge bliver udfordret, og da ingen af dem har lyst til at udstå som det svage køn, tager de begge imod udfordringen. Noah og Harry gør alt for at få hinanden til at bukke under, så én af dem vinder udfordringen, men eftersom dagene går i strandhuset, begynder Harry og Noah at opføre sig mere som voksne mennesker, istedet for et par børn. Men en dag bliver de begge "for" voksne, og nogle ting leder til andre, og pludselig sker der noget, som de aldrig havde troet ville ske.

221Likes
104Kommentarer
68287Visninger
AA

8. 8

"Noah? Noah vågn op." 

Søvdrukkent satte jeg mig op, og så ind i Nialls blå øjne. Han smilede beroligende til mig. Lyset fra solen skar mig i øjene, og jeg kom pludselig til at huske på det i går, og uden varsel, kom tårerne igen. "Noah forhelved." Niall fik sat mig op i sofaen, og tog mig derefter ind til sig. "Hvad skete der?" spurgte han og strøg mig over hovedet. 

Godt. Han vidste stadig ingenting.

"Jeg synes bare lige, at det hele ramlede sammen, og så faldt jeg bare." sagde jeg og snøftede. Niall slap sit greb om mig, og jeg rettede mig op. "Hvor er Harry?" spurgte jeg og tørrede en tåre væk fra min kind. "Han kørte ind til byen for et kvarter siden." sagde Niall. Jeg så på hans armbåndsur. Klokken var lidt over 11. 

Hvad skulle Harry i byen?

"Vil du med over til os og spise morgenmad? Louis har lavet vafler." spurgte Niall og trak på smilebåndet. Jeg nikkede og rejste mig op, mens Niall holdt stramt om mig. Han var nok bange for, at jeg skulle falde igen. 

"Der var hun jo!" udbrød Louis og smilede, da jeg og Niall trådte ind i huset. Jeg smilede svagt tilbage til ham, og satte mig ved bordet. "Er du okay?" spurgte Liam overfor mig. Jeg nikkede og smilede til ham, men inderst inde løj jeg. 

"Hvor var du henne i går?" spurgte Niall og proppede munden med en vaffel. Jeg blev glad ved tanken om Josh og livede helt op. "Hos en jeg mødte, da vi var i byen i sidste uge." sagde jeg og smilede denne gang med tænder. "Mødte du en?" spurgte Niall. Jeg nikkede. "Hvem?"

Såmænd bare verdens lækreste mand, årrh<3

"En der hedder Josh, og han er høj og sød og dejlig og rar og," "Noah," grinede Niall, hvilket fik mig til at stoppe. "Er du blevet forelsket, eller hvad?" Jeg trak på skuldrene. "Måske," 

Jeg kunne med det samme mærke alles øjne på mig, og da jeg så op, sad de alle og smilede. Guuyyssss<3333

"Jeg er glad på dine vej," begyndte Liam, men blev afbrudt af døren, som blev åbnet, og smækket i, ude i gangen. . Lidt efter kom Harry til syne. Alle de vrede følelser fra igår, kom pludseligt tilbage, og jeg nægtede at kigge på ham. Min ellers så glade tankegang, blev nu trist. 

Ved lyden af høje hæle, som gik hen ad gulvet, så jeg nu op igen. Harry stod nu, og holdt en pige i hånden. Jeg gav hende et hurtigt elevator blik; Langt lyst hår, (helt klart extensions), blå øjne, stram lårkort kjole, tårnhøje hæle. 

Hvad fanden Harry?

"Hej," sagde Harry og smilede, efter hvad jeg kunne se, et meget falskt smil. Han undgik at se på mig. "Det her er Nicole." sagde han og kiggede på dukken der stod ved siden af ham.

Undskyld mig, men jeg tror vist nok, at der sidder et ansigt på din make-up.

Hahhaa

Ej

Nicole smilede overdrevet meget, at selv Louis blev forskrækket.

"Jamen," begyndte Liam. "Hej Nicole. Vil du sidde ned?" spurgte han og rejste sig op. 

Sæt dig Liam!

"Ja tak," sagde hun med så skinger en stemme, at mine trommehinder næsten blev sprængt.

Okay overdrivelse, men jeg forstod ikke hvorfor han lige præcis skulle tage hende der med hjem? 

Harrys synsvinkel

Jeg kunne se på Noahs blik, at hun var sur. Det var nok heller ikke den bedste idé, at skælde hende ud for noget, som jeg ikke burde blande mig i, og så bagefter lade hende ligge der på gulvet hele natten. Men jeg følte ikke, at jeg kunne gøre andet. Ikke efter hun var væk hele dagen, med ham der Josh. Jeg var sikker på, at hun kun gjorde det, for at gøre mig jaloux. Så nu var det min tur. 

"Ja tak," sagde Nicole, og satte sig ned på Liams plads, da han flyttede sig. Jeg satte mig ved siden af Nicole, hvor Noah sad overfor hende. Jeg så på hende en enkelt gang, hvor hun også så på mig. Vi kiggede begge hurtigt væk igen. 

Jeg vidste godt, at jeg havde fucket det hele op, og jeg fortrød, at jeg havde sagt til hende, at det ikke kunne fungere. Inderst inde viste jeg jo godt, at jeg faktisk havde følelser for hende.

"Tak for mad," mumlede Noah pludseligt, hvilket fik mig til at se på hende. Jeg kunne se, at hun havde våde øjne, og det lignede at hun kunne begynde at græde, hvert øjeblik det skulle være. 

"Skal du ikke have mere? Du har kun spist en halv vaffel," spurgte Liam, og så bekymret på hende. Noah rystede på hovedet, og skyndte sig at gå ud af hoveddøren. "Hvor skal du hen?" spurgte Niall og vendte sig om på stolen. Noah kom nu tilbage, og kiggede på os alle sammen, indtil hun stoppede ved mig, og så mig dybt i øjnene. "Jeg tager over til Josh." 

Jeg kunne med det samme mærke vreden og jalousien svømme rundt i min krop, og jeg havde mest af alt lyst til at følge efter hende, og få hende til at blive her hos mig. Men jeg blev nødt til at beherske mig. Jeg så på Nicole. Af alle personer, hvorfor så lige hende? Jeg kendte hende i forvejen en lille smule, gennem nogle venner, men jeg havde altid synes, at hun gjorde mig på nerverne. 

"Hvor var det hun sagde, at hende og Josh skulle hen i aften?" spurgte Louis og så på Niall. "Den der klub vi var på i sidste uge." sagde Niall og drak en tår af sit vand. 

"Hvad skal I lave i dag?" spurgte Niall og så skiftende på Nicole og jeg. "Vi skal faktisk også ned på klubben, i aften," sagde jeg hurtigt, inden at Nicole nåede at sige noget. "Ikke også?" 

Nicole vendte sig om mod mig og smilede. Hun var så nem at manipulere med. 

 

 

~

 

 

 

Noahs synsvinkel

"Så dig og Niall har altså været bedste venner, siden I var små?" spurgte Josh overrasket. Jeg var i færd med at fortælle ham, at jeg var her med One Direction. Jeg nikkede. "Men hvorfor bor du så med Harry?" Jeg trak på skuldrene. "Det var et væddemål," sagde jeg og prøvede at smile, men tanken om Harry, gjorde mig utilpas. 

"Jeg er spændt på at møde dem," sagde Josh, og smilede til mig, med sit perfekte smil. "De er ikke mere specielle end andre mennesker," sagde jeg og så op mod et træ. Solen skinnede ned på os, selvom vi gik her midt i skoven, på vej hjem til mig. 

"Det er stadigvæk 4 verdenskendte personer jeg skal møde." sagde han, og smilede til mig. Nu kunne vi endelig se husene. 

Der var gået godt og vel nogle timer, siden jeg forlod bordet hos Niall, Louis og Liam, og tog om til Josh, da Niall skrev og spurgte om Josh ikke ville spise aftensmad hos os. 

- Og når jeg siger 'spurgte', mener jeg 'plagede'

Niall forhelvede

"Er du klar?" spurgte jeg, og lagde hånden på dørhåndtaget, til Nialls, Louis og Liams hus. Josh nikkede, og jeg åbnede døren. 

Niall var den første til at komme styrtende hen mod os. "Hej," sagde han og gav hånden til Josh, hvilket fik mig til at ryste på hovedet af ham. "Jeg hedder Niall;"

Josh smilede, og jeg kunne se at Niall blev overrasket over han perfekte smil.

Ihii

"Josh, rart at møde dig." sagde Josh.

Det her mindede alt for meget om dengang, hvor jeg havde min første kæreste på besøg, da jeg var yngre. 

Gadvide hvad der var blevet af ham.

"Hej Josh, mit navn er Louis, og det er Liam." sagde Louis, og gav ham hånden, hvorefter Liam gjorde det samme. Josh grinede, hvilket også fik mig til at grine.

Cutiieee<3

"Harry kommer desværre ikke. Han og Nicole skulle ud og spise." sagde Niall og så på mig. Jeg nikkede. Harry var virkelig også den sidste, som jeg ville sidde til bords med, lige nu. "Skal vi sætte os?" spurgte Liam, og nikkede hen mod bordet, hvorefter vi alle gik over og satte os.

 

 

~

 

 

"En mere?" spurgte Josh, og så undersøgende på mig. Jeg nikkede, og han bestilte nu endnu en drink til mig. 

Honey<3

"Kom," sagde jeg, og trak ham med ud på dansegulvet. I mellemtiden drak jeg min drink.

Vodka, vodka, vodka, vodka

<33333

"Er det ikke Harry?" spurgte Josh og så over mod døren. Jeg vendte mig om, og ganske rigtigt stod han der, med sin dukke i hånden. Trods den lange afstand, formåede han alligevel at stå, og se mig dybt i øjnene. Hans ansigtsudtryk sagde alt; han var sur, og garanteret også jaloux. Jeg tvang mig selv til at se væk, og da jeg et øjeblik senere så over mod ham igen, stod han og Nicole og bestilte noget at drikke, i baren.

Hvorfor var de her? Og så lige samme tid som os?

Havde Harry hørt, at jeg og Josh skulle være her i aften?

En følelse af utilpashed, strømmede ud i min krop, og det gav mig kuldegysninger. 

"Er du okay?" spurgte Josh og så på mig. Jeg kiggede op på ham, og smilede det bedste jeg kunne. "Ja, jeg har bare lige brug for noget vand. Jeg går lige ud på toilettet." 

Josh nikkede forstående til mig, og gav mig et kys på kinden. Derefter vendte jeg mig om, og gik ud på toilettet. En masse piger stod klistret op ad spejlene, og rettede alle på sin make-up. Jeg skyndte mig, at løbe ind på en af båsene, låste døren og satte mig ned på gulvet. 

Og så kom de. Alle tårerne, hulkene og følelserne. Og selvom jeg gjorde alt for at forhindre tårerne i at løbe ned af mine kinder, var der intet der hjalp. Heller ikke det at holde mig for munden, for at folk ikke skulle høre mig, lykkedes. Men det lød nu alligevel til, at musikken overdøvede det.  

Harry var den største idiot på jorden, og der var virkelig intet jeg fortrød mere, end at have sagt ja, til at komme med på denne tur. Hvorfor skulle den spasser også gøre sådan noget ved mig? Få mig til at føle alle de lorte følelser, og få mig til at være så sur og indebrændt?

Pludselig stoppede musikken. "Hey!" råbte en høj og oprevet stemme pludselig udefra båsen. Jeg blev så forskrækket, at jeg ved et uheld bed mig selv i læben. En smag af blod, begyndte at fordele sig i min mund. Jeg rejste mig op, da alle pigerne pludseligt begyndte at skrige.

Hvad skete der?

"Det brænder!" var der pludselig en der råbte. 

Fuck

Hurtigt vendte jeg mig om, og prøvede på at låse døren op, men der skete ingenting. Selv da jeg stod og hev og slog på den, skete der ikke noget. "Hjælp!" råbte jeg, men ingen kom. "En eller anden!" prøvede jeg igen, men der skete ingenting. Jeg kunne nu høre, at selve døren til hele toilettet blev lukket, og jeg kunne ikke længere høre alle pigerne skrige. Jeg var nu helt alene på toilettet.

I samme øjeblik, kunne jeg nænne en svag lugt af røg. Igen begyndte jeg at slå og banke på døren, men den ville stadig ikke gå op. Tårerne begyndte nu igen at løbe ned ad mine kinder, og jeg skreg. Jeg skreg i panik. Men det var ikke panikken, der fyldte mine tanker. Det var Harry, og selvom jeg prøvede at lade være med at tænke på ham, kunne jeg ikke. 

Pludselig fik jeg trukket håndtaget ned, og skubbede døren op. Rummet var allerede blevet halvt fyldt, men jeg kunne dog stadig se døren ud til salen. Men da jeg så fik den åbnet, blev det for alvor svært at se noget. Røgen var tyk, og jeg havde svært ved at trække vejret. Jeg kunne ingenting se, og så blev det for meget. Pludselig lå jeg på gulvet, og hev efter vejret. Mere registrerede jeg ikke, før et par hænder tog fat om mig, og løftede mig op.

En velkendt parfume fyldte mine næsebor, og så blev alt sort.

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...