3 weeks ~ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 jun. 2015
  • Opdateret: 25 aug. 2015
  • Status: Igang
Når der er en man hader, gør man som regelt alt for at undgå den person. - Men sådan går det ikke for Noah og Harry, da de bliver tvunget til at være sammen 24/7 i 3 uger. Årsagen er, at de begge bliver udfordret, og da ingen af dem har lyst til at udstå som det svage køn, tager de begge imod udfordringen. Noah og Harry gør alt for at få hinanden til at bukke under, så én af dem vinder udfordringen, men eftersom dagene går i strandhuset, begynder Harry og Noah at opføre sig mere som voksne mennesker, istedet for et par børn. Men en dag bliver de begge "for" voksne, og nogle ting leder til andre, og pludselig sker der noget, som de aldrig havde troet ville ske.

221Likes
104Kommentarer
68276Visninger
AA

17. 17

"Vi er tilbage efter reklamepausen!"

En eller anden ligegyldig talkshow-værts stemme fyldte mine ører, og jeg så for en gangs skyld væk fra fjernsynet, og ud på min lejlighed. Jeg blev trist ved synet af rodet og de tomme fast-food bakker, som stod rundt omkring, men jeg følte ikke, at der var noget jeg kunne gøre ved det. Som om en hånd holdt mig tilbage, og tvang mig til at blive liggende i sofaen med min dyne, foran fjernsynet. 

Sådan havde det været de sidste 3 dage. Siden den aften, hvor jeg spontant forlod de andre drenge, havde jeg lagt her, og haft ondt af mig selv. Og jeg havde brugt alle mine krafter, på ikke at tænke på Harry, hvilket havde gjort mig træt, for det var det eneste jeg gjorde; At tænke på Harry. 

Ved siden af mig vibrerede min mobil. Endnu en besked fra Niall, var hvad der viste sig.

'Hvorfor svarer du ikke når jeg ringer? Er der sket noget alvorligt?'

Jeg undlod at svare, og lagde min mobil tilbage. Alle drengene havde skrevet og ringet hver dag, men jeg havde ignoreret dem. Jeg kunne forstå på Nialls beskeder, at Harry havde bildt dem ind, at jeg var taget hjem på grund af nogle familieproblemer. 

På en måde var jeg glad for, at han ikke havde fortalt om ham og jeg, men alligevel ikke. Jeg var træt af, at skulle lyve hele tiden.

Endnu en besked fra Niall. 

'Skal jeg komme over, når vi kommer hjem?'

Igen lagde jeg min mobil fra mig, og tog en dyb indånding. Det var i dag præcis 3 uger siden, at drengene og jeg tog på ferie, og det var så i dag, at Niall skulle give Harry og jeg, vores spaophold, eftersom vi kunne holde hinanden ud i tre uger.

Og alligevel lykkedes det ikke. Tankerne om Harry gjorde mig ked af det, men jeg kunne ikke græde. Det var som om, at mine tårer for længst, var brugt op.

Imens jeg hulkede lavt, lænede jeg mig tilbage, og lukkede mine øjne i. Langsomt faldt jeg i søvn, med Harry i tankerne.

 

 

~

 

 

En høj lyd fra gangen, var hvad der vækkede mig. Forskrækket satte jeg mig op, men blev beroliget, da jeg så Liams ansigt. "Hun er her," sagde han, hvorefter han kom over til mig. Niall og Louis kom lige i hælene på ham, og de satte sig alle omkring mig. Jeg så på dem, og prøvede på at tvinge et lille smil frem, men det lykkedes ikke. Det undrede mig ikke, at Harry ikke var med. Han havde sikkert sagt fra med det samme.

Jeg kunne se på deres blikke, at de ikke var begejstrede for at se min lejlighed, og mig selv, i denne tilstand. 

For at være ærlig, var det virkelig ikke dem jeg have lyst til at snakke med nu.

"Hej Noah," "Hvorfor har du ikke svaret os?" "Er det meget alvorligt i din familie?" "Hvordan har du det?"

Spørgsmålene fra dem væltede ind over mig, og jeg havde ingen idé om hvordan jeg skulle svare dem. Hvad jeg virkelig havde brug for lige nu, var at fortælle dem sandheden. Jeg blev nødt til det.

"Hør her: jeg tog ikke hjem på grund af min familie," udbrød jeg, hvilket fik drengene til at tie stille, og se mærkeligt på mig. Louis rynkede med øjenbrynene. "Men Harry sagde," "Harry løj," indskød jeg, og så Louis dybt i øjnene. "For det var nemlig Harry, som var grunden til, at jeg tog hjem," 

Drengenes blikke var ikke til at tage fejl af. De var forvirrede. "Hvad mener du?" spurgte Louis. 

Jeg tog en dyb indånding, og kunne mærke mit hjerte banke en tand hurtigere. "Jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det her," sagde jeg, og sank en klump fra min hals. Jeg så op, og kunne mærke dem alles blikke på mig. "Harry og jeg, har på en måde haft noget, i de sidste 2 uger." 

"Du mener, I har haft et forhold?" spurgte Liam. Jeg trak på skuldrene. "Det er indviklet, men ja. Det havde vi." Niall lagde en hånd på mig knæ, hvilket fik mig til at se på ham. "Hvorfor har du ikke sagt noget?" 

En mærkelig følelse strømmede gennem min krop. "Fordi det hele var så indviklet. Så var vi sammen, og så var vi ikke. Det har gjort mig så forvirret." sagde jeg, og så ned i gulvet. "Harry havde sagt det var slut mellem ham og Ella, men så postede hun et billede af hende og ham, og så vidste jeg han havde løjet for mig. Det var derfor jeg tog hjem," 

Jeg kunne mærke en tåre forme sig i min øjenkrog. "Så er det derfor Harry har været så ked af det, her de sidste dage," sagde Louis. Jeg sagde ikke noget, men kiggede bare på ham. "Burde du ikke snakke med ham, Noah?" 

Jeg rystede på hovedet. "Jeg har fået nok af ham," 

Drengene nikkede forstående, og så igen rundt i min lejlighed. "Er der noget du har brug for?" spurgte Liam, og smilede til mig. Jeg gabte og så på ham. "Søvn," sagde jeg. Drengene rejste sig op, og lidt efter gjorde jeg det samme. "Du siger bare til, hvis du har brug for at snakke. Lover du det?" spurgte Niall mig, inden han gik ud af døren, som den sidste. Jeg nikkede og tvang et lille smil frem. "Det lover jeg," 

Niall smilede forsigtigt, hvorefter jeg lukkede døren, og gik tilbage ind i stuen. For at gøre noget andet, gik jeg over til vinduet i stuen, hvor jeg havde et perfekt udsyn, til en travl gade midt i London. Mine øjne kørte fra side til side, som bilerne kørte frem og tilbage. Heldigvis boede jeg på 4. sal, så de høje lyde fra bilerne, var ikke noget jeg hørte nær som meget af, som dem der boede nederst.

Endelig kunne jeg se to brunetter og en blondine forlade bygningen, og derefter køre væk i deres biler. Jeg sukkede og vendte mig om, for at gå over mod sofaen igen, men jeg stoppede brat op, da lyden af dørklokken lød. Irriteret vendte jeg mig atter om, og fandt vej ud mod gangen. Jeg orkede ikke, at skulle til at stille mig på tæer, for at kunne se ud af dørspionen, men det fortrød jeg, da jeg åbnede døren. 

"Hej Noah," 

Fuck

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...