3 weeks ~ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 jun. 2015
  • Opdateret: 25 aug. 2015
  • Status: Igang
Når der er en man hader, gør man som regelt alt for at undgå den person. - Men sådan går det ikke for Noah og Harry, da de bliver tvunget til at være sammen 24/7 i 3 uger. Årsagen er, at de begge bliver udfordret, og da ingen af dem har lyst til at udstå som det svage køn, tager de begge imod udfordringen. Noah og Harry gør alt for at få hinanden til at bukke under, så én af dem vinder udfordringen, men eftersom dagene går i strandhuset, begynder Harry og Noah at opføre sig mere som voksne mennesker, istedet for et par børn. Men en dag bliver de begge "for" voksne, og nogle ting leder til andre, og pludselig sker der noget, som de aldrig havde troet ville ske.

221Likes
104Kommentarer
68291Visninger
AA

13. 13

"Hvordan tog hun det?" spurgte jeg, og spiste et par chips, fra posen jeg holdt i hånden. Han lagde bilnøglerne på bordet, og trak på skuldrene. "Jeg tror faktisk, at hun blev lidt ked af det." sagde han, og trak mig ind i et kram. Han kiggede på mig, og begyndte at grine. "Du spiser hele tiden Noah," 

Sig mig, er der noget galt i at spise, når man er sulten?

Jeg rullede bare øjne af ham, og strammede mit greb om ham. "Nu er der kun dig og mig." sagde han, og kyssede mig på håret.

Jeg smilede ved tanken, om at Ella nu endelig var ude af billedet, og at det kun var Harry og jeg. Harry og jeg, ene og alene.

"Skal vi ikke tage ned på stranden med de andre?" spurgte jeg, og så på Harry, som nikkede. "Jeg går over og spørger drengene. Finder du badetøj imens?" 

Jeg nikkede, og betragtede Harry gå ud af døren. I samme øjeblik, vibrerede min mobil, henne på sofabordet. En meddelelse poppede op på skærmen, da jeg låste den op. 'Menstruations dato overskredet' 

Menstruation?

Imens jeg gik hen imod værelset, tjekkede jeg min kalender, og opdagede, at jeg skulle have haft min menstruation for flere dage siden. Jeg tænkte ikke videre over det, da min menstruation tit var forsinket.

"Noah!" råbte Harry fra stuen. Jeg smed min mobil på sengen og fandt vores badetøj i skabet. Harry kom nu til syne. "Vi tager ind til byen istedet for - Liam giver aftensmad." sagde han, os så på mig. Han rakte sin hånd frem mod mig og vinkede imod sig selv, som tegn på, at jeg skulle følge efter ham. "Kom," Jeg smed badetøjet på sengen, og gik efter Harry. "Er der oksekød?" spurgte jeg, hvilket fik Harry til at grine.

 

 

~

 

 

"Jeg skal have en bøf med sovs og kartofler, en salat med dressing, flute og en stor cola."

Jeg undgik drengenes blikke, og smilede blot til tjeneren, som stod og skrev vores bestillinger ned. Han forsvandt nu fra bordet, eftersom min bestilling, var den sidste. 

"Er du sikker på, at du kan spise alt det?" spurgte Niall, og så på mig med store øjne. Harry fnøs. "Så skulle du se hvad hun spiste til morgenmad; Dobbelt så meget." 

Jeg himlede med øjnene. "Jeg er sulten, okay?"

Drengene grinede af mig, og straks kom vores tjener fra før, med vores mad, imod os. Vi var på en virkelig fancy og dyr restaurant, hvor maden blev bragt utrolig hurtigt. 

Thank you very much, Liam Payne

En mild smerte begyndte at brede sig i min mave. Jeg ignorerede det, da det forsvandt mens jeg spiste.

Jeg var virkelig sulten

"Nå guys." sagde Louis og tog en tår vand. "Nu har vi været er i præcis 2 uger. Jeg vil bare gerne sige, at jeg synes, at det har været hyggeligt indtil videre, og jeg er glad for, at Harry og Noah ikke har revet hovederne af hinanden endnu." 

Jeg så på Harry, som også så på mig, og vi begyndte at grine. Hvis drengene bare vidste.

"Skål!" udbrød Louis, hvorefter vi alle drak af vores glas.

Vi spiste alle videre i stilhed, da smerten i min mave vendte tilbage. Denne gang så stærk, at jeg blev nødt til at slippe min kniv og tage mig til maven, så kniven ramte flisegulvet, med en høj lyd. Niall var den første til at reagere. "Er du okay Noah?"

Jeg så op, og nikkede. "Jeg går lige ud og trækker noget frisk luft." sagde jeg, og fik kort øjenkontakt med Harry. Han så på mig med bekymrede øjne. 

Hvorfor havde jeg så ondt i maven?

Et jag af smerte gik gennem hele min mave, og ned mod undelivet, og det gjorde så ondt, at jeg faldt ned på alle fire. Mit navn blev råbt et par gange bag mig, og jeg kunne med det samme mærke et par stærke hænder ligge sig om mig, hvorefter jeg blev løftet op. Motivet på Harrys t-shirt, var det første jeg så, da Harry holdt mig i sine arme. Jeg så op på hans ansigt, men kneb hurtigt øjnene sammen, da smerten tog til. 

"Vi er nødt til at køre hende på skadestuen," sagde Liam, og kom hen mod Harry og jeg. Harry nikkede, og løftede mig ud af restauranten. Louis løb i forvejen, og låste bilen op. Harry satte sig ind, med mig på sit skød. Jeg strammede mit greb om hans nakke. Det føltes som om 1000 knive skar mig ind i maven. 

"Hvor ondt har du, Noah?" spurte Niall og lukkede døren til bagsædet. Jeg tog en dyb indånding. "Virkelig meget," sagde jeg, og så på Harry. Han så på mig med alvorlige øjne. "Hun har meget ondt." gentog Niall.

Jeg vendte mit hoved over mod Niall, som sad og snakkede i telefon. "Ja. Ja. 19 år. Nej." Jeg vendte igen mit hoved om mod Harry. "Ja. Godt." 

Nialls blik mødte mit, og han så mig dybt i øjnene. "Han sagde, at du skulle direkte på hospitalet." 

Tankerne fløj gennem hovedet på mig. Hvad var der galt med mig?

Shit det gjorde ondt det her.

"Tager du hende, Harry?" spurgte Niall, da vi holdt foran hospitalet. Harry nikkede, og strammede sit greb om mig, idet han løftede mig. Jeg foldede mine hænder bag hans nakke, og så over mod indgangen til hospitalet. Niall og Louis var allerede gået i forvejen, mens Liam gik ved siden af Harry og jeg. Harry gik med hastige skridt, og jeg kom til at tænke på dengang med edderkoppen.  

En mand i en hvid kittel der kom løbende med en seng foran sig, var det første jeg så. Harry lagde mig med det samme ned i sengen, og smerten tog igen til, denne gang værre end før. Jeg skreg, hvilket fik mig til at klemme Harrys hånd. Pludselig kunne jeg ikke klemme den længere, og det næste jeg registrerede, var at sengen blev kørt væk fra drengene. Der kom nu endnu en læge hen til sengen, og åbnede en stor dør ind til et rum, med en masse instrumenter og apparater.

Jeg var bange. Og den eneste jeg virkelig havde brug for lige nu, var Harry.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...