3 weeks ~ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 jun. 2015
  • Opdateret: 25 aug. 2015
  • Status: Igang
Når der er en man hader, gør man som regelt alt for at undgå den person. - Men sådan går det ikke for Noah og Harry, da de bliver tvunget til at være sammen 24/7 i 3 uger. Årsagen er, at de begge bliver udfordret, og da ingen af dem har lyst til at udstå som det svage køn, tager de begge imod udfordringen. Noah og Harry gør alt for at få hinanden til at bukke under, så én af dem vinder udfordringen, men eftersom dagene går i strandhuset, begynder Harry og Noah at opføre sig mere som voksne mennesker, istedet for et par børn. Men en dag bliver de begge "for" voksne, og nogle ting leder til andre, og pludselig sker der noget, som de aldrig havde troet ville ske.

221Likes
104Kommentarer
68287Visninger
AA

12. 12

"Skal vi ikke tage hjem nu?" 

Hvad mon de lavede lige nu? Kyssede? Eller holdt i hånden?

"Hallo?"

Jeg blev med det samme revet ud af mine tanker, da Niall knepsede med sine fingre, lige ud for mit hoved. Jeg fik et chok. "Hvad?" 

Niall så alvorligt på mig. "Du har været fraværende hele aftenen. Hvad tænker du på?" Jeg sukkede. "Noah, hvis der er noget galt, så," "Jeg ved det godt Niall," afbrød jeg ham, og stoppede op midt på fortovet."Og jeg lover dig, at når tiden er inde, så fortæller jeg dig det. Okay?" Jeg prøvede på at smile, men det var så svært, nå Harry hele tiden fyldte mine tanker. "Jeg stoler på dig Noah," sagde Niall, og lagde en arm om mig. Jeg så op mod stjernerne, og opdagede, at det var fuldmåne. "Hvad synes du om filmen?" spurgte han, og hentydede til filmen vi så i biografen, som vi lige var gået ud af. Jeg grinede. "Meget urealistisk." Niall gjorde sig hurtigt enig, og sammen gik vi hen mod biografens parkeringsplads, for at finde bilen og komme hjem.

Klokken var næsten 11 om aftenen, og jeg havde spurgt Niall tidligere, om han ikke ville med ud i byen, og han havde godhjertet sagt ja. Jeg gjorde det kun, for at komme på andre tanker. Det var længe siden jeg og Niall havde været sammen alene, og jeg nød det. 

"Hvems bil er det?" spurgte jeg, og så på en hvid sportsvogn, som holdt udenfor Harrys og mit hus, da vi kom hjem. Niall trak på skuldrene, og parkerede bilen. "Er det Ella?" 

Pludselig rejste alle hårene på mine arme sig. Hvad lavede Ella her?

"Jeg går over og finder ud af det. Godnat Niall." sagde jeg, og trådte ud af bilen, uden at se på Niall. Jeg kunne høre ham mumle noget bag mig, men jeg registrerede det slet ikke. 

Jeg kunne med det samme høre et grin, som ikke tilhørte Harry, da jeg åbnede døren til huset. Der blev stille et øjeblik, før de igen snakkede videre. Jeg tog mig sammen, og trådte ind i stuen, hvor Harry sad i sofaen, med ansigtet mod mig. Overfor ham sad en langhåret person, med ryggen til mig. Harry så fra personen, til mig, hvor han begyndte at smile, men det falmede hurtigt igen. Jeg gengældte ikke hans smil, og jeg var sikker på, at mit ansigtsudtryk afslørede alt; jeg var sur. 

"Hej Noah." sagde han og rejste sig op. "Det er Ella,"

I samme øjeblik rejste personen overfor ham, sig op, og vendte sig om mod mig. Jeg fik med det samme dårligt selvværd. Hun var smuk.

Brune øjne, det flotteste tandsæt, lysebrunt hår, og et naturligt ansigt. Hun smilede venligt til mig.

"Hej Noah. Jeg har hørt så meget godt om dig." sagde hun, og gik hen mod mig, med sin højre hånd holdt frem mod mig. Af ren refleks trykkede jeg den. "Iligemåde," sagde jeg koldt, og så på hende med ligegyldige øjne. 

Jeg kunne mærke Harrys øjne på mig, men jeg undgik at se på ham. Ord kunne ikke beskrive mit had til ham lige nu. 

"Nå, men jeg tror vidst også jeg skal hjem nu." sagde hun, og slap min hånd. Hun vendte sig om mod Harry, og gik hen til ham. "Tak for en hyggelig aften." sagde hun, og krammede ham. Jeg kunne mærke hvordan vreden boblede i min krop, og hvor sur jeg blev, da hun gav ham et diskret kys på kinden. Derefter vendte hun sig igen om, og gik over mod hoveddøren. Det første jeg gjorde, da hun lukkede hoveddøren, var at gå ind på værelset. Jeg smed arrigt min mobil og taske på sengen, og begyndte at tage mit tøj af. 

Døren til værelset blev åbnet, og lidt efter, kunne jeg høre den blive lukket igen."Noah," 

Irriteret vendte jeg mig om, og så koldt på Harry. "Hvor vil du hen med det her, Harry?" spurgte jeg. Harry hævede øjenbrynene. "Hvad mener du?" Jeg sukkede.

"Først kysser du mig nede på stranden, og jeg bliver forvirret omkring mine følelser for dig, da du siger, at det ikke ville kunne fungere." Jeg tog en dyb indånding, og kunne mærke tårerne presse på. "Da det mellem Josh og jeg begyndte at blive til noget, og mine følelser for dig endelig begyndte at ebbe ud, stoppede du det hele ved at redde mig ud af branden i klubben, og sige, at du var forelsket i mig," 

Jeg så Harry i øjnene, samtidig med, at han gjorde det samme. En tåre løb ned af min kind. 

"Så kommer Ella pludselig ind i billedet, og jeg begynder at tro, at du udnytter mig." Jeg tog en dyb indånding. Harry stod og så ned i gulvet. "Se på mig Harry." hviskede jeg, samtidig med at tårerne væltede ud af øjnene på mig. "Fortæl mig sandheden." 

Endelig så Harry op. Hans øjne var hævede og røde. Han græd også. "Jeg og Ella har ikke lavet noget. Hverken i går eller i dag. Jeg håber virkelig at du stoler på mig, Noah." Harry snakkede med en grødet stemme. Jeg trak på skuldrene. Harry gik hen mod mig, og tog mit ansigt ind i sine hænder. Han  løftede det op mod sig, og så mig dybt i øjnene. 

"Noah jeg elsker dig." 

Det var som om tiden stod stille. Ordene ramte mig lige i hjertet, og tårerne begyndte igen at løbe ned af kinderne på mig. Men det var glædestårer. Jeg kyssede Harry, og krammede ham derefter. 

Han sagde de ord, jeg havde brug for at høre, og det gjorde mig tryg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...