Marauders|story goes on

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 aug. 2014
  • Opdateret: 13 nov. 2016
  • Status: Igang
Så altså jeg skrev A Marauder Story|how they met , og her kommer en efterfølger. Jeg lover ikke den bliver god, eller at den kommer op til dine forventninger. Jeg har ikke skrevet så mange, men du er velkommen til at læse dem. Den handler om det 5. år på Hogwarts med lidt jily-drama, og varulve-drama. Den følge ikke rigtig bøgerne, men det er jo også fanfiction...

6Likes
15Kommentarer
1100Visninger
AA

4. Quidditch Kampen

James vågnede tidligt den morgen. Det var lørdag, og senere samme dag, skulle han og Sirius spille kamp. "Er du oppe?" spurgte Sirius, som netop var kommet ud fra badeværelset. Hans hår var vådt, så han havde et håndklæde over skuldrene. "Mmm." stønnede James. "Stå op, Krone!" Sirius hævede stemmen, og begyndte at ruske voldsomt i sin ven. "Sto-op!" mumlede James træt, og slog ud efter Sirius. "Lover du at stå op, så?" spurgte Sirius, og lavede hunde-øjne. "Ja ja." sukkede James, og svang træt sine ben ud over sengekanten. Hans hoved hang mod hans skulder. James gned sine knoer mod sine øjne. "Er de andre oppe?" spurgte han, og kiggede over mod Peter's og Remus' senge. Sirius rystede på hovedet. "Tror du Evans kommer og ser mi- jeg mener os?" spurgte James. Sirius smilede opmuntrende til sin ven. "Selvfølgelig, det er jo Quidditch!" James sukkede. "Hun kom ikke sidste gang." han kiggede bebrejdende på Sirius, som rullede med øjnene. "Det var fordi der snart var eksamener, kan du huske det, Krone? Selv Mckinnon kom ikke." Sirius sukkede lavmælt. siden 2. år havde han været lidt vild med Marlene Mckinnon, men han havde ikke gjort andet end at flirte lidt med hende. Alligevel prøvede Remus at overbevise ham om, at hun godt kunne li' ham(Sirius). "Jeg ved det." mukkede James. "Hvad er der nu galt?" spurgte Sirius, og kiggede på sin nedtrykte ven. "Ikke noget." mumlede James. "Okay." sagde Sirius. 

Remus stod op. James og Sirius var allerede gået. Peter snorkede stadig, så Remus besluttede sig for at vække ham. Han tog en chokoladefrø fra Peter's natbord, og holdt den hen under hans næse. "Chokolade?" mumlede Peter søvnigt, og begyndte at bevæge sin hånd op mod sin næse. Remus smilede. Peter åbnede det ene øje på klem. "Hugtand, du ved godt jeg ikke må spise chokolade før morgenmad!" sagde han medet bebrejdende blik. Remus lagde frøen tilbage på Peter's natbord. "Ja, det ved jeg godt, jeg skulle bare lige vække dig." Han gik ud af døren, og ned mod Storsalen, hvor han fandt sine venner i gang med en masse æg og bacon. "Gem lidt til mig?" smilede Remus, og Sirius skubbede et stykke bacon over til ham. Remus satte sig over for dem. Lily Evans gik bagom ham, netop som han havde sat sig. "God morgen Remus. Black, Potter." hun nikkede til dem. Bagved hende sjoskede Severus Snape, med en masse bøger i favnen. Han kiggede ikke engang på drengene. Remus stak foden ud under bænken, så Snape snublede og faldt så lang han var. Sirius og James grinnede, og Remus fik high-five fra begge. Lily vendte sig og opdagede Snape. Peter kom over til deres bord, og satte sig ved siden af Remus. "Hvad er det der er så sjovt?" spurgte Peter, og kiggede på den udstrakte Snape. "Nå, vi så såmænd bare Snivillius' elegante gang" grinnede Sirius, mens Lily fik Snape op. "Hold kæft, Black!" sagde hun. "Jeg vil vædde med at det var én af jer." Lily pegede bebrejdende på dem alle fire. Sirius tog hænderne op i overgivelse, og de andre fulgte hans eksempel. "Årh, kom nu LilyFlower," sagde James. "Det ville vi da aldrig kunne finde på." Sirius og Peter grinnede. Remus sad bare tavst og kiggede på Lily. Han ville ikke ødelægge deres venskab, så han besluttede sig for at sige undskyld. Men ikke endnu! Hvis en af de andre hørte ham undskylde overfor Lily, ville de nok ignorere ham i et stykke tid, hvilket sandsynlig vis ville give ham færre eftersidninger, men de var hans bedste venner. Den eneste af de fire der kunne undskylde overfor Lily, var James. Drengene havde et par regeler. 1) Vi har hinandens ryg. 2) Hver Marauder må ha' én pige som de har 'dibs' på. Hende har de ret til at undskylde overfor, ikke andre. 3) Hvis man ser Snape, har man ret til at råbe fornærmelser, spænde ben osv. Nr. 3 var vel ikke rigtig en regel. Drengene følte bare der skulle være 3 regler. Det betød at Remus ikke havde ret til at undskylde overfor Lily, hun var James' pige. Hun vidste det bare ikke endnu. 

Kampen var lige ved at begynde, da Remus fandt Lily. Hun stod sammen med McKinnon og McDonald. "Hej." hviskede han i øret på Lily som stod foran ham. Lily spjættede. "Hej," sagde Lily. "Du må ikke forskrække mig på den måde!" "Beklager." smilede Remus. "Slytherin mod Gryffindor, skal vi vædde?" spurgte Lily. Det gjorde de engang i mellem. "Selvfølgelig. sagde Remus. "Slytherin." sagde Lily. Remus hævede øjenbrynene. "Virkelig?" Lily nikkede bekræftende. "Okay. Gryffindor." sagde han. "2 Galleoner?" "Aftale!" De gav hånd. "Forresten." sagde Remus. "Ja?" sagde Lily hen over skulderen. "Undskyld for det med Snape." Lily vendte sig halvt. "Det skal du ikke tænke over, Remus." Hun klappede ham på skulderen. "Lad os nu bare se kampen." Lily vendte sig igen. Hun stod helt henne foran. Hende bronzerøde hår faldt hen over hendes ansigt. Lily satte pandehåret om bag ørerne. Remus ville ikke sige han var vild med hende, han syntes bare hun var venlig og åben. Især overfor ham. Naturligvis kunne han ikke sige noget til de andre. Slet ikke James. "Hvem tager du med til Halloweenfesten i år?" spurgte Mary. Halloweenfesten var en begivenhed hvert år, men det var først på 5. år, at man måtte tage en partner med. Sirius ville spørge Marlene, James ville spørge Lily, og de havde begge lovet at hjælpe Peter med at finde en. Remus have takket nej til deres hjælp; han ville ikke have en date. "Ingen" svarede Remus. Mary så skuffet ud. "Hvad er der?" spurgte Remus. "Der er en Gryffindor pige der godt ville tage med dig." sagde hun. Marlene stod og jublede, fordi James lige havde scoret, og Lily deltog. "Lige om lidt fanger Robert lynet, og jeg bliver 2 Galleoner rigere." hviskede Remus i Lily's øre. Hun smilede. "Vent og se."

Remus fik ret; Robert fangede lynet, og Lily gav ham 2 Galleoner. Sirius indhentede Marlene. "Hey Smukke." sagde han halvt forpustet. "Ja." svarede hun bare. Han kiggede spørgende på hende. "Du ville spørge om jeg ville tage med dig til ballet." konkluderede hun. Han smilede smørret. "Okay." Han blinkede til hende, og løb for at finde James, som også ledte efter ham, og de stødte ind i hinanden. "Hun tager med mig." sagde Sirius. "Marlene?" spurgte James, og Sirius nikkede. "Fedt, Bro!" sagde han, og de gav high-five. "Ved du hvor Lily er?" spurgte James, og Sirius pegede frem, hvor det røde hår svingede, ved siden af Remus'. James løb op imellem dem. "Hey Remus!" hilste han, og lod som om han ikke havde opdaget Lily. Så 'kom han til' at spænde ben for Lily, så han blev nødt til at gribe hende. "Hej LilyFlower, jeg opdagede dig slet ikke. Hun rullede med øjnene, og trak sig op. "Har du ikke lyst til at tage med mig til festen?" Hun smilede. "Jeg tager med Remus." James vendte sig vredt. "Har du spurgt hende?" halvråbte han. Remus rystede på hovedet. "Kun som venner." sagde Lily bag ham. James gik frustreret væk. "URGH!" hørte de ham råbe, og Lily fnisede. "Vil du virkelig tage med mig?" spurgte Remus. "Selvfølgelig!" svarede hun. 

"Nogle gange," mumlede James, mens de fire lå under et træ, og James legede med Lynet. "Har jeg lyst til at finde Evans fast til en pæl, og tvinge hende til at kunne lide mig." Sirius kiggede over på ham med et hævet bryn. "For det virker jo hver gang." Peter grinnede kort. "Hugtand?" sagde James. "Ja, Krone?" "Jeg tilgiver dig." "Okay, for hvad?" "For at tage Evans med til ballet, selvfølgelig!" "Jeg tager hende ikke med, Krone." James rettede sig op. "Gør du ikke?" han kiggede spørgende på sin ven. "Nej, jeg har allerede sagt til Lily, at jeg ikke er interesseret i at have en partner. Det fortalte jeg hende under Quidditch  kampen!" "Hm," sagde James. "Så må I have mig undskyldt." Han rejste sig og gik. Lidt efter kom han tilbage. "Ved I hvor Evans er?" Remus grinnede kort, og Sirius pegede et sted bag ved sig. James gik i den retning. "Typisk." mumlede Sirius. 

"Evans!" råbte James, og den rødhårede pige vendte sig og rullede med øjnene. "Svaret er nej, James." James smillede smørret. "James?" Lily rødmede. "Det har jeg ikke hørt dig kalde mig i lang tid, LilyFlower." "Det var en fejl." mumlede hun. Hendes kinder var nu så røde som tomater. James gik hen til hende. "Snape." sagde han køligt, da han opdagede Lily's Slytherin ven. "Potter." svarede Snape, i samme toneleje. Lily rullede med øjnene. De to ville sandsynligvis aldrig kunne enes. "Du ved knap nok hvad jeg vil spørge dig om, og så siger du 'svaret er nej'." Ved de sidste tre ord efterlignede James Lily's stemme (gik ikke så godt). Lily sukkede. "Du ville spørge mig om jeg vil tage med dig til ballet, og det vil jeg helst ikke, nej." sagde hun igen. James skulede. "Hugtand fortalte mig, at han ikke skal være din partner, så du har ikke nogen partner!" "Jeg vil hellere tage med blæksprutten end dig!" Indvendte hun. "Lily," sagde James. "Hvis jeg lover ikke at sige et ord til dig, inden jul, og jeg ikke generer Snape, vil du så tage med mig til ballet?" "øh." sagde hun. 'Det er et godt tilbud.' tænkte hun.  'du kan jo godt lidt lide ham, det kan du ikke benægte, desuden, hvis ikke du siger ja, spørger Sev dig. Marlene ville dø af grin hvis du fortalte hende det.' "Jeg vil tænke over det." sagde hun endelig. James smilede. "Fedt! Du styrer, Lily Evans!" sagde han, kyssede hende på kinden, og løb tilbage til de andre. Lily rødmede. "Tager du virkelig med ham?" spurgte Snape. Lily trak på skuldrene. "Du ville ikke blive generet indtil jul, og han ville ikke sige et ord til mig." Snape kiggede på hende. "Lily, seriøst?" Lily kiggede bebrejdende på Snape. "Sev." sukkede hun og gik. 

"Potter." sagde Lily for tredje gang, mens hun prikkede ham på skulderen.  Han stod og snakkede med Sirius. "Ja, Evans?" sagde han endelig, og vendte sig mod hende. Han var godt et halvt hoved højere end hende. "Jeg gør det. Jeg tager med dig til ballet." James spærrede øjnene op. "Virkelig? Jeg elsker dig, Lily Evans!" sagde han, og tog hende om livet og svingede hende rundt i luften. "Undskyld." mumlede han flovt, da han satte hende ned. "Det går nok." mumlede Lily, halvt svimmelt. "Det havde jeg ikke forventet fra din side, Evans." Sagde Sirius, og lænede sig op af væggen bag sig. "Knyt, Black, Malene insisterede, og desuden betyder det, at James ikke snakker til mig, indtil jul." Sirius hævede brynene. "Undtagen ballet?" spurgte James med hundeøjne." "Undtagen ballet." medgav Lily, og vendte sig for at gå, da James tog fat i hendes arm. "Slips eller butterfly? Hvilken farve?" Lily sukkede. "Slips, og jeg vender tilbage med farven." Han gav slip, og hun gik. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...