Marauders|story goes on

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 aug. 2014
  • Opdateret: 13 nov. 2016
  • Status: Igang
Så altså jeg skrev A Marauder Story|how they met , og her kommer en efterfølger. Jeg lover ikke den bliver god, eller at den kommer op til dine forventninger. Jeg har ikke skrevet så mange, men du er velkommen til at læse dem. Den handler om det 5. år på Hogwarts med lidt jily-drama, og varulve-drama. Den følge ikke rigtig bøgerne, men det er jo også fanfiction...

6Likes
15Kommentarer
1111Visninger
AA

5. James' Problemer

"Så du tager med ham?" spurgte Marlene, nu for tredje gang. "Ja, jeg tager med James Potter til Halloween festen, for til gengæld ikke vil snakke til mig, eller genere Sev indtil jul." Marlene rystede på hovedet. "Lils, Lils, Lils." De sad under et træ tæt ved søen, da Sirius Black pludselig kom forbi. "Goddag Miss Evans. Goddag miss Mckinnon!" han bukkede og satte sig ved dem. "Goddag mr Black." svarede de. "Hvad snakker I om?" spurgte han, og tog Lily's bog, og bladrede lidt i den. "Kedelig." konstanterede han om bogen, og afleverede den tilbage. "Ballet." svarede Lily. Sirius nikkede indforstået. "Ahh, Lily, du burde totalt tage lilla på, det klæ'r dig." Lily smilede smigret. "Tak Sirius. Du burde tage blå på." "Forstået, åh, og Marls? Rød." Hun smilede. "Der var noget mere." sagde han og kløede sig i håret. "Jo! Marlene. Jeg elsker dig, vil du være min kæreste?" "Ja, hvorfor ikke?" svarede hun. Han tog hendes hånd og kyssede den, hvorefter han gik igen. "Wow." sagde Marlene og rødmede. 

Sirius måtte dukke sig for en pude, da han gik ind på Marauder værelset. "Hey!" sagde han, før han opdagede hvem der kastede den. Det viste sig at være James. "Kan. Ikke. Klare. Det!" sagde han. "Hvad sker der, man?" sagde Sirius, og satte sig ved sin ven. "Det er Evans, jeg har holdt mit løfte, og jeg kan ikke klare ikke at snakke med hende!" han kørte en hånd i gennem sit hår. Sirius rullede diskret med øjnene. "Nå, men mere spændende, Marls og jeg er nu kærester." han smilede stolt. "Du er træls, Køter." sagde James, og smilede skævt. "Det går helt vildt godt for dig, mens det går ned ad for mig." James kastede endnu en pude efter Sirius, men han greb den, og kastede den tilbage. 

Remus sad på biblioteket. I dag var det ikke for at læse. Det var fordi Lily sad og læste et andet sted på biblioteket, og fra Remus' plads, kunne han se hende, men hun kunne ikke se ham. Han sukkede. Det var forkert af ham at udspionere hende på den måde. James var vildt forelsket i hende, så han havde ikke en chance. Remus læste lidt igen. Det var en ret kedelig bog, faktisk, men det gjorde ham ikke noget. "Hej." sagde Lily pludselig, og stod lige foran ham. "Hej." han sank en klump. "Har du lavet stilen til eliksirtimen?" spurgte hun. "Ja." løj han. Han ville lave den i aften. "Nå okay, vil du så ikke hjælpe mig?" spurgte hun, og satte sig. "Jeg kan ikke helt huske hvad jeg har skrevet." løj han igen. "Okay." Lily gav op. "Du tager med James til Halloween festen, gør du ikke?" Hun rullede med øjnene. "Jo." så smilede hun. "Har du fortrudt, da?" Hun lo. En sød hjertelig latter. "Nej." han smilede. "Nå." sagde hun. "Har du?" spurgte han, med et glimt i øjnene. Hun trak på skuldrene. "Jeg ville hellere med dig, end med Potter, for at være ærlig, men det er vist en aftale nu." Remus smilede. Hun foretrak ham over James.

Peter sneg sig ind på biblioteket. Han vidste at en masse Hufflepuffer var der ovre, og blandt dem var Annabell Tate, som Peter havde haft et crush på, siden den første dag, hvor hun havde samlet hans bøger op for ham, efter at hun var stødt ind i hinanden. Hun var der, og hun grinede. Med en dreng, der hed Samuel Diggory, lillebror til Amos Diggory. Han var ikke én, man skulle komme på tværs af. Og slet ikke, hvis man var Peter Pettigrew, lille, tyk og slap. Annabell lagde en arm om Sam. "Fortæl den med bjergtrolden!" hvinede hun. Sam smilede. "Okay, okay!" sagde han, som om hun allerede havde plaget ham. Så fortalte han en sjov historie, der fik alle de andre Hufflepuffer til at slå sig på lårerne, og Annabell sagde til sin veninde; "Jeg sagde jo den var god!" hendes veninde sendte et smil, og kiggede kort på Sam, før hun nikkede. "Vildt." sagde hun. 

Der gik lang tid, følte Peter, og han fik et chok, da Sirius og James sneg sig ind på ham. "Hvordan viste I at jeg var her?" spurgte han. "Kortet." sagde de i kor, som om de havde aftalt det, hvilket var sandsynligt i deres tilfælde. "Er det hende der Tate?" spurgte Sirius, og nikkede over mod hende. Peter nikkede rødmende. "Hey Tate, du glemte den her bog!" råbte Sirius, så pludseligt, at Peter hoppede, og væltede nogle bøger ned. Annabell kom derover. "Hvilken bog, Black?" spurgte hun. "Åh nej, den var lige der." sukkede Sirius, og pegede mod gulvet. Peter var begyndt at samle dem op igen. Annabell hjalp straks til. Sirius og James smilede smørret. "Pettigrue, ikke?" spurgte Annabell, da de havde samlet bøgerne op. "Pettigrew." rettede Peter, mumlende og rødmende. Hun smilede. "Ja, okay." Hun rakte en hånd frem. "Annabell Tate." vi har mødt før, tænkte Peter, men tog alligevel hendes hånd og sagde: "Peter Pettigrew." James og Sirius var pludselig væk. "Hvad var det for en bog, jeg havde glemt?" spurgte Annabell, og smilede. Peter kiggede på bøgerne. "Denne her." sagde han, og rakte hende en tilfældig bog. "Nå, men tak, så, Peter." sagde hun, og gik. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...