Marauders|story goes on

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 aug. 2014
  • Opdateret: 25 dec. 2016
  • Status: Igang
Så altså jeg skrev A Marauder Story|how they met , og her kommer en efterfølger. Jeg lover ikke den bliver god, eller at den kommer op til dine forventninger. Jeg har ikke skrevet så mange, men du er velkommen til at læse dem. Den handler om det 5. år på Hogwarts med lidt jily-drama, og varulve-drama. Den følge ikke rigtig bøgerne, men det er jo også fanfiction...

6Likes
15Kommentarer
1640Visninger
AA

12. Det er jul!!

"Køter, køter, køter, køter!" Råbte James og dansede rundt om Sirius' seng.

"Jeg sover, jeg sover, jeg sover, jeg sover!" Mumlede Sirius.

"Det er jul det er jul det er jul!!!!" 

Sirius satte sig brat op. "Det siger du ikke." 

"Jo jeg gør! Se, gaver!" Han rakte sig ned til sin fodende og tog en tilfældig pakke op. 

James kunne godt have valgt at tage hjem i ferien, men Sirius kunne ikke så godt, så drengene blev for hans skyld. Selvfølgelig kunne Sirius tage med James hjem, men egentlig ville de fire drenge gerne være samlet til julen, og det forstod hr og fru Potter, fru Pettigrew og hr og fru Lupus godt.

Sirius sukkede og gik også selv i gang. Hans bunke var en del mindre, eftersom halvdelen af hans familie ikke ville kendes ved ham, og den anden halvdel var for fattige, til at give ordentlige gaver. Af netop den grund var hans bedste gave en, han fik af James' forældre. 

"Krone! Hils din mor og far og sig tak fra mig! Se lige det her!" Han holdt et gavekort op så James kunne se det. 

"Orv! Skal du have en motorcykel?"

"Ja åbenbart! Dine forældre er altså de bedste, Krone!"

James smilede. "Ja, de er ret fede."

"Det er nok sådan den bedste gave NOGENSINDE!" 

James smilede endnu mere. Det var rart at dele glæden med Sirius. 

 

"Glædelig Jul, Evans," sagde James, da Lily kom ned i opholdstuen. Der var fyldt med mennesker, men han så kun hende.

"Glædelig Jul, Potter."

"Nu må jeg jo tale med dig igen," sagde han og rakte hende en lille pakke. 

"Hvad er det?" Spurgte hun og tog i mod den. 

"En gave," svarede han med et mystisk smil.

Hun kiggede mistænktsomt på ham og pakkede den langsomt op. 

"Har du selv pakket den ind?" Spurgte hun.

"Magi," svarede han med et skuldertræk.

"Selvfølgelig."

Hun åbnede den lille æske inden i og fandt en halskæde.

"Wow!" Udbrød hun glad. Det var en lille blomst, den mindede lidt om en lilje men alligevel ikke helt. Den var samme grønne farve som hendes øjne, og lige den størrelse, en halskæde burde have. 

"Tak, James," sagde hun og omfavnede ham. 

"Men-"

"Du behøvede ikke købe noget til mig, det var ikke derfor at jeg-"

"Men jeg tror du bliver mere glad for min gave."

"Hvad mener du?"

Hun kyssede ham på kinden.

"Var det min gave, fordi så havde du ret-"

"Det var ikke gaven. Øjeblik, den ligger på min seng."

"Okay." 

 

Lily gik op på sin sovesal. Hun havde købt noget til James, men hun vidste ærlig talt ikke, hvad han ville sige. Hun havde bare altid hørt ham snakke om det, så hun ville købe det til ham i julegave. Hvor var pakken nu blevet af? Der! Ovenpå hendes bord, selvfølgelig. Den var ikke så stor, men hun tænkte han ville kunne lide den alligevel. Faktisk have hun købt to ting, fordi hun var usikker på den første ting. Det var trods alt første gang, hun havde købt en gave til ham. 

 

"Her," sagde hun, da hun endelig kom tilbage. 

"Den er stor, nu har du ikke brugt for mange penge på det, vel?"

Hun rystede på hovedet og smilede. 

Han pakkede den langsomt op. 

"Er det en plante, Lily Evans?" Spurgte James grinende.

Lily smilede og rødmede. "Ja. Den folder sig ud ved midnat, og er sådan vildt smuk på fuldmåner... Jeg tænkte, du ved..."

"Nå, ja, klart," sagde James og vidste, at de begge tænkte på Remus.

James satte planten på et bord og skulle til at smide indpakningen ud. 

"Øh, James."

"Hov, ej ups!" Han opdagede stoffet i bunden af bakken og trak en midnatsblå uld sweater op. 

"Den står godt til dine øjne," sagde Lily forsigtigt. 

"Tak, Lily," sagde James og gav hende et knus. "Tusind tak."

"Selv tak."

 

James skiftede til sin nye sweater, og mødte drengene nede i Storsalen. 

"Wow, Krone, der er da en der ser godt ud."

"Det gør jeg da altid," sagde James fornærmet. 

Sirius grinede. "I dine drømme, makker."

James satte sig smilende ved Peters side. 

"Glædelig jul, drenge!" Sagde James og hævede glasset. 

"Glædelig jul," svarede de andre i kor. 

 

Sirius ledte efter Marlene. Han havde købt en gave til hende, som han var vildt usikker på. Det havde været svært for ham at finde en gave til hende, eftersom hun lagde havde haft fødselsdag, og fordi hun generelt var svær at finde gaver til. Hvis han dog bare kunne finde hende og få det overstået. Hvorfor kunne han aldrig finde sin smukke kæreste?

 

 Peter sad og snakkede med Diana Green. De havde aftalt ikke at give hinanden gaver, men han havde alligevel købt hende en buket roser. Hun tog smilende i mod dem og kyssede dernæst hans kind. Han rødmede helt op til ørerne, men han smilede alligevel. 

"Tusind tak, Peter!"

"Selv tak. Og glædelig jul, selvfølgelig!" 

"Glædelig jul, Peter."

Peter kiggede lidt på hende. Så gjorde han noget, kun Sirius normalt ville have gjort; han kyssede hende.

Deres første kys, julemorgen. Midt på munden. Hænderne på hendes kinder. 

Han var overrasket over hendes reaktion. Hun trak sig slet ikke. Hun kyssede ham endda igen. Faktisk var han den, der trak sig til sidst. 

"Wow," sagde Diana. 

"Wow godt eller wow dårligt?" spurgte Peter bekymret.

Diana grinede. "Du er cute, når du er bekymret. Wow godt, selvfølgelig. Jeg havde ikke lige forventet det af dig."

Nu grinede Peter også. "Nej vel?" Sagde han med et lille smil. 

 

Sirius havde fundet Marlene. Hun var ved at pakke hans gave op, men hun var så længe om det, at Sirius begyndte at blive utålmodig. 

"Stop med at tromme med fingrene, det irriterer mig!" Sagde Marlene. 

"Undskyld." Sirius stoppede.

"Hvorfor er der så meget tape?" 

Sirius smilede skævt. "Jeg kan ikke finde ud af at pakke gaver ind..."

"Det har jeg opdaget." Marlene rev et stykke papir af. "Hvor mange lag er der?"

"Sådan, 7, tror jeg..."

"Helt ærlig!"

"Skal jeg gøre det?" Spurgte Sirius utålmodigt.

"Nej!"

"Undskyld."

"Endelig!" sagde Marlene triumferende. "Hvad er det her?"

"Gavekort. Til en tatovør. Vi kan få matchende tatoveringer, eller du kan få et eller andet sejt. Mulighederne er uendelige!"

"Wow," sagde Marlene overrasket. 

"Jeg var egentlig vildt usikker, men du lyder til a-" Han blev afbrudt af Marlenes læber presset mod hans. Hun trak sig før han kunne nå at gøre noget. 

"Det skal du ikke være, jeg elsker det!"

Han smilede og kyssede hende. Han placerede en hånd på hendes kind og holdt om hendes med den anden. 

Han trak sig forsigtigt. "Marlene, jeg elsker dig!"

"Og jeg elsker dig."

"Glædelig jul, Marlene."

"Årh hold mund, Black!" Så kyssede hun ham igen. 

 

Remus sad på biblioteket. Han kedede sig lidt, og han vidste at alle hans venner var sammen med deres kærester eller Lily Evans. Han læste en bog om varulve, den samme som Lily og James begge havde læst, og lærte en masse nyt om sig selv. 

"Remus Lupus. Sidder du her?" Emmeline Vance afbrød hans tanker. 

"Niks. Jeg er en illusion. Remus Lupus er hjemme i London, hvor han bor."

"Ha ha. Hvor er du sjov."

"Undskyld. Sid ned." Det gjorde hun.

"Har du fået nogle gode gaver?" Spurgte han henkastet. 

"En masse sokker."

"Samme her."

"Og omkring 4 tykke striktrøjer."

"Sjovt nok også samme her."

"Og et par halskæder."

"Det har jeg så ikke lige fået," medgav han smilende. 

"Det regnede jeg heller ikke med. Har du været på date med Mary?"

"Øhh, hvad?" Spurgte Remus forvirret. 

"Har du været på date med Mary McDonalds?"

"Ikke hvad jeg ved af, hvorfor?"

"Jeg er nysgerrig, ved du nok."

"Ja..."

"Vil du gå ud med mig?" Spurgte Emmeline. 

"Hva'?"

"Vil. Du. Gå. Ud. Med. Mig," gentog Emmeline. 

"På en date?"

"Hvad ellers?" 

"Det ved jeg ikke, jeg tjekkede bare. Lige nu?"

"Nej," sukkede hun. "Efter ferien. Til hogsmeade, tænkte jeg."

"Okay. Øhm, klart. Hvorfor?" 

"Fordi jeg godt kan lide dig, og fordi du åbenbart ikke går ud med Mary. En skam, hun er en vildt sød pige."

"Okay så..."

"Men du skal ikke ud med Mary."

"Nej, jeg skal ud med dig."

"Ja, det skal du nemlig. Hvis du har lyst."

"Jeg har lyst."
"Super. Glædelig jul, Remus," sagde hun fornøjet og gik igen. 

"Glædelig jul," svarede han forvirret.

 

____________________________________________________________________________________________

 

Glædelig jul! (Selvom det var i går...)

Og undskyld jeg ikke fik lagt kapitlet op. Sandheden er, at jeg næsten ikke har været hjemme i december, og næsten har glemt alt om historien... Undskyld!

Jeg håber i havde/har en god jul (eller hvad I end fejrer), og at I fik en masse sokker... Og strik trøjer...

Jeg ved godt kapitlet var lidt kort, men det var for at I kunne få det inden julen var ovre :))

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...