Happily?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 aug. 2014
  • Opdateret: 15 okt. 2014
  • Status: Igang
Sophie Burk var bedste venner med Niall Horan, men da han går videre i x factor med one direction, og får fire nye venner glemmer han alt om Sophie og deres forhold går i stykker. Efter år får Sophie et opkald fra Niall som spørger om hun vil møde resten af drengene og da Sophie sige ja til en uge sammen med one direction ændrer hendes liv for altid.

15Likes
2Kommentarer
561Visninger
AA

7. Kapitel 7

Sophie's synsvinkel

Jeg vågnede op i Harry's seng. Han havde set at jeg var ked af det og jeg ved ikke hvorfor men han bekymrede sig om mig.

Jeg blev faktisk lidt glad da det var Harry der tog telefonen i nat. Ikke fordi jeg ikke ville havde at Niall hjalp mig. Jeg ved ikke hvorfor men jeg ved bare at da han sagde at det var ham jeg talte med følte jeg mig tryg.

Jeg havde sovet i Harry's seng i nat, det var egentlig meget rart at han var der. At have hans arme rundt om mig gjorde mig tryg. Især efter hvad der var sket igår.

Det var Lily som havde ringet igår. Hun sagde at mor græd og kastede rundt med ting og at hun var bange.

Jeg vidste med det samme at hun havde drukket.

Jeg blev så sur at jeg glemte alt om Harry og havde bare drønet ud af døren.

Da jeg kom hjem brasede jeg ind og kaldte på Lily. Hun kom løbende ind i mine arme og min kom også ud i entreen. Hendes øjne var røde og hendes kinder var våde.

"Sophie, det må du undskylde, jeg ved ikke hvad der skete, du må ikke gå" jeg kunne se at hun mente det, men jeg var så sur at jeg var ligeglad. 

Jeg gik ind på Lily's værelse og tog en taske frem og begyndte at pakke den med hendes tøj.

Min mor stod i døren og græd og Lily havde sat sig i sin seng og holdt hendes bamse.

Jeg gik ud af døren lid forbi min mor uden at skænke hende et blik. Jeg gik ud på toilettet og tog Lily's tandbørste og gik ind på værelset igen.

"SOPHIE! please! Du må ikke gå!" halv råbte hun og tårene trillede ned af hendes kinder. Jeg lukkede tasken og tog den over skulderen. Jeg kiggede på Lily som sad med lukkede øjne og holdt om sin bamse. Jeg tog hende op og gik ud af værelset forbi min mor.

Jeg var så rasende at jeg kunne græde. Men det måtte jeg ikke for så ville Lily også starte med at græde. "Sophie, please" min mors stemme bar nu ikke bange men bedende. Jeg åbnede døren og kiggede tilbage på hende.

"Det var din sidste chance mor" sagde jeg og smækkede døren i.

Jeg fik tåre i øjnene bare af at tænke på det. Men Lily var her nu. Hun elskede Niall så det skulle nok gå.

Jeg kunne høre stemmer ude på gangen og genkendte dem hurtig.

"Har hun sovet hos dig i nat?" stemmen var ikke sur men heller ikkeglad. Stemmen var Nialls. "Jeg synes ikke hun skulle sove på sofaen" sagde den anden stemme som var undskyldende og en lille smule bange. Det var Harry.

"Vi lavede ingenting, det var som om der var en mur imellem os" det var  jo en løgn. Harry og jeg havde ligget i ske. Hvis der havde været en mur imellem os var den meget tynd.

Jeg besluttede mig at rejse mig op og gå ud på gangen. Men inden jeg åbnede døren hørte jeg nåede jeg ikke kunne lade være med at stoppe det jeg var igang med.

"Jeg har set hvordan i kigger på hinanden Harry, og du lovede mig at du ikke måtte forelske sig i hende, det lovede i alle sammen" Nialls stemme lød trist og beskyttende. Tænkt at han havde sagt til drengene at de ikke måtte blive forelsket i mig. Mange ville nok havde været sure, men jeg synes det var sødt at han var så beskyttende. Men var jeg virkelig gerne ville høre var hvad Harry sagde til det.

"Hvad? der er ikke noget mellem mig og Sophie, Ja hun er sød og vi klinger godt sammen men, jeg kan ikke lide hende på den måde" sagde Harry.

Jeg ville lyve hvis jeg sagde det ikke gjorde ondt. Jeg havde heller ikke følelser for ham men stadig.

Eller måske havde jeg, jeg havde jo ligget i seng med ham og vi havde sunget sammen.

Jeg ved det ikke. 

Nej.

Jo.

Måske.

Jeg giver op.

Jeg åbnede døren og Harry og Niall fik begge et chok. Jeg kunne ikke lade være med at grine da jeg så det hoppe op. Jeg smilte til Niall men mine øjne fandt hurtigt Harry's.

Han smilte til mig, men ikke lang tid før han kiggede ned i gulvet.

"Godmorgen" sagde Niall og kyssede mig på kinden. Det gjorde han altid. Jeg ved ikke hvorfor men det gjorde han. "Godmorgen" sagde jeg og smilte.

Harry kiggede stadig ned i gulvet hvilket irriterede mig. Måske ville han vise Niall at der ikke var noget imellem os men han behøvede ikke at ignorerer mig.

"Godmorgen Harry" sagde jeg og prøvede at få ham til at kigge på mig. Han kiggede op, "godmorgen" sagde han og gik forbi mig og ned af trappen.

"Jeg går lige ind og pakker" sagde jeg og gik ind på mit værelse og lukkede døren efter mig. Det var i dag jeg skulle hjem og sige farvel til Niall og drengene og ikke mindst Harry, som ikke engang kigger på mig.

Jeg fandt noget afslappet tøj på, 

OUTFIT:


Da jeg havde pakket både mine ting og Lily's ting gik jeg ud på badeværelset for at lægge min makeup.

Jeg lagde et tyndt lag mascara og eyeliner. Jeg var ikke den store makeup ekspert, jeg havde ikke så meget makeup, jeg brugte ikke så meget makeup.

Døren til badeværelset fra Harry's værelset gik op og ind trådte Harry.

Han kiggede op og så mig. Jeg var irriteret nok i forvejen så jeg tog bare min makeup pung og åbnede døren til mit værelse.

"Soph" sagde Harry som tydeligt kunne fornemme at jeg ikke var i godt humør.

"Hvad?" Jeg stoppede op og vendte mig rundt og kiggede på ham. Hans øjne var ikke sparklende som de plejede, men det var nedtrykte.

"Jeg ved du hørte Niall og mig i morges" "og hvordan ved du det! Du har ikke engang set på mig idag! Du har kun sagt et ord til mig! Igår ville du hellere være hjemme med mig alene end ud med de andre! Hvad skete der, Harry?"

Mine øjne blev våde men jeg ville ikke græde, ikke foran Harry. Jeg kunne se at jeg havde såret Harry, men han havde også såret mig.

"Soph, jeg lovede Niall..." ".. At du ikke måtte kunne lide lide mig! Jeg hørte skam hele samtalen" jeg var begyndt at råbe af ham.

Han trådte et skridt tilbage og så ned i gulvet. "Mente du det du sagde?" Jeg havde sænket stemme og var mere trist nu. Jeg kunne ikke lade være spørge. Det spørgsmål havde gået mig på, lige siden det var blevet sagt.

"Soph" "bare svar mig Harry!" Jeg havde hævet stemmen igen. "Sig mig at du ikke kunne mærke noget mens vi sang sammen eller havd med da jeg havde rykket mig helt ind til dig da jeg var bange, eller hvad med i nat?"

Harry havde trådt tættere på mig og stod ikke mere end ti cm væk fra mit ansigt.

Han lagde sin hånd på kind og jeg kunne mærke mine kinder blive røde. "Jeg følte noget for dig alle de gange" hans ene hånd lå på min kind og den anden havde lagt sig på min læn.

Vores ansigter var ikke mere end 5 centimeter fra hinanden. Hans skinnende grønne øjne slap ikke mit blik.

Jeg lagde mine arme omkring hans hals og vores ansigter kom tættere og tættere på hinanden. Jeg kunne mærke hans bløde læber imod mine og jeg tog fat i hans hår. Hans hænder holdt om mig og trak mig længere ind til ham.

Jeg fik et su i maven og kunne næsten ikke lade være med at smile. Vi havde ikke stoppet med af kysse så jeg stillede mig på tæer så jeg kunne komme højere op da jeg ikke var så høj.

"HVAD FANDEN LAVER I!?" Harry og jeg trak os væk fra hinanden og så over mod døren.

Louis var kommet ind og havde heldigvis lukket døren efter sig. Man kunne se at han ikke kiggede på mig, men på Harry. Han så sur ud og ikke særlig tilfreds.

"Lou, jeg kan forklare" Harry kiggede hellere ikke på mig, jeg følte mig faktisk usynlig.

"Forklar endelig! Men jeg tror ikke du kan forklare hvorfor du står med tungen nede i Niall's bedste venindes hals og" "Hey, jeg står faktisk lige her!" Halv råbte jeg og så kiggede de begge på mig som de faktisk havde glemt jeg var her.

Louis kiggede igen på Harry og så stadig sur ud. "Lou, der er ikke så meget at sige end det du så" sagde Harry og kiggede på mig.

"Og hvad er det helt nøjagtigt?" Spurgte Louis og kiggede stramt på Harry. Harry stod lidt tog fat i min hånd og kiggede på mig med hans grønne diamant øjne.

"At jeg har følelser for Sophie" 

Jeg tror Louis var ligeså overrasket som mig. Havde han følelser for mig? Jeg kunne ikke lade være med at smile og jeg kunne mærke mine kinder blive røde.

Jeg lagde min hånd på hans kind og stillede mig på tæer og kyssede ham blidt på munden. Jeg stillede på ned på flad fod og kunne ikke overse Harry's kæmpe smil.

"Det er meget smukt, men vil du fortælle Niall det?" Niall fuck! Han ville helt klart ikke være tilfreds med at jeg stod og holdte Harry i hånden. Jeg slap ikke mit blik fra Harry og opfangede ikke da der var en der stod i døren.

"Fortælle Niall hvad" jeg kunne med det samme genkende stemmen, jeg kiggede over til døren og så Niall. Han kiggede allerede skeptisk på Harry og min hånd som var flettet sammen.

"Jeg tror jeg smutter" sagde Louis og gik forbi Niall og ud af døren. Niall stod stadig med det der hvorfor-fanden-holder-I-i-hånden-blik. Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle sige men jeg kunne mærke da Harry slap min hånd. Jeg vidste godt at han ikke gjorde det fordi han ikke ville men fordi Niall var her. Jeg ville lyve hvis jeg sagde det ikke gjorde ondt, da han slap min hånd.

"Fortælle mig hvad?" Man kunne sagtens se at han udmærket godt vidste hvad vi skulle fortælle ham han ville bare gerne  havde en af os til at sige det. 

Og da han udmærket godt vidste at jeg ikke var god når det kom til at være åben og især ikke om et forhold stod han kun og stirrede på mig.

"Øhm..." Niall kom tættere på mig og stod nu helt foran mig. "Så i er sammen?". Det spørgsmål overraskede mig faktisk, jeg havde regnet med noget i retning af: "Hvordan kan i gøre det!" eller "Kom nu sig det!".

Jeg kiggede direkte ind i hans blå øjne og de var faktisk ikke vrede med spørgende og rare. Lidt som om han var okay med det. Jeg så over på Harry som stod og kiggede ned i gulvet. 

Jeg kiggede på Niall igen som stadig så spørgende på mig. Jeg var ikke sikker på mit svar men da jeg åbnede munden kom det bare ud.

"Ja"

Både Niall og HArry kiggede overrasket på mig. Niall fordi jeg aldrig havde sagt at jeg var i et forhold før men han fandt selv ud af det og Harry fordi... ja, jeg tror egentlig ikke han var overrasket men mere glad.

Jeg kiggede igen på Niall som så ud som om han ikke vidste hvad han skulle sige. Jeg lagde mine arme om ham og ventede lidt på at han ville lægge sine arme om mig så jeg ikke lignede en idiot der bare stod og krammede en eller anden.

Jeg var lige ved at give op da han lagde sin arme om mig og gav mig et rigtig Niall-kram.

"Tak Niall" sagde jeg ind i hans skulder. Han trak sig lidt fra mig. "Jeg kan ikke være sur på dig" sagde han og smilte til mig.

Han gik et skridt tilbage og kiggede hen på Harry."Dig på de anden side skal passe lidt ekstra på , på turneen!" jeg begyndte at smile, men det ændrede sig hurtig da jeg opfattede hvad Niall lige havde sagt.

"Turneen?" 

Harry kiggede på mig og kunne se hvad jeg mente. "Jeg tror Louis har brug for hjælp med taskerne" sagde Niall som hurtig opfattede hvad der skulle til at ske.

Han gik ud af døren og lukkede den efter sig.

"Turneen?" prøvede jeg igen og da Harry gik tættere på mig gik jeg et skridt tilbage.

"Vi tager på turne om 1 uges tid" man kunne se at han var bange for at jeg ville råbe eller bare trække det tilbage med at vi var sammen .

"Soph, det ændrer jo ikke noget"sagde han trådte et skridt nærmere. Jeg vidste jo udmærket at når han komtilbage fra turneen ville han stadig bor lidt udenfor London og jeg ville stadig bo i Ireland.

"Jeg ved godt vi måske ikke ser hinanden så meget men det ændre jo ikke hvad vi føler for hinanden" sagde han og tog fat i min hånd og gav den et klem.

Jeg kiggede ham i øjnene og kunne ikke lade være smile. Han lagde sine arme om mig og trak mig ind til ham. 

"Vi skal nok klare det" sagde han og kyssede min pande.

 

Det var så det det 7. kapitel. Er ikke selv tilfreds med dette kapitel men jeg havde rigtig svært ved at skrive det så det endte med at blive sådan her.

<3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...