Happily?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 aug. 2014
  • Opdateret: 15 okt. 2014
  • Status: Igang
Sophie Burk var bedste venner med Niall Horan, men da han går videre i x factor med one direction, og får fire nye venner glemmer han alt om Sophie og deres forhold går i stykker. Efter år får Sophie et opkald fra Niall som spørger om hun vil møde resten af drengene og da Sophie sige ja til en uge sammen med one direction ændrer hendes liv for altid.

15Likes
2Kommentarer
562Visninger
AA

6. Kapitel 6

Jeg stod op med en kæmpe hovedpine. Det var som om nogle havde slået mit hoved ned i et bord hundrede gange.

Okay overdrivelse.

Måske 50

Jeg kunne ikke huske hvordan jeg var kommet hjem eller hvordan jeg havde fået mit tøj af. Det sidste jeg kunne huske var da Harry havde bestilt 10 shots.

Jeg satte mig på sengekanten og tog mine hænder op til mit hoved. 

Panodil, det var hvad jeg havde brug for.

Jeg rejste mig op, men faldt hurtigt ned på gulvet.

FUCK! Min ankel.

Jeg satte mig tilbage på sengen og så ned på min ankel. Den var jo kæmpe! Den var hævet og blå. og ikke mindst gjorde den ondt. 

Jeg hoppede mig ud til toilettet og tisse og derefter børstede tænder. Og selvfølgelig tog jeg 2 panodiler.

Jeg hoppede tilbage indtil mit værelse. Jeg tog en lille hvid natkjole, en plys cardigan og et par hvide hygger sokker på. 

Jeg hoppede ud på gangen. Al den hoppen gjorde det ikke bedre for mit hoved, men jeg måtte jo komme ned i stue ( og køkkenet :) )

Jeg hoppede ned af trappen og hoppede videre ind i stuen hvor alle drengene sad.

"Se hvem endelig er vågnet" sagde Louis som havde set mig komme hoppende ind.

"Godmorgen" sagde jeg og bombede ned i sofaen. "Godmorgen" sagde Niall som jeg havde sat mig ved siden af.

Jeg smilte så godt jeg nu kunne og lagde hoved tilbage.

"Nogen der vil have den sidste bolle?" spurgte Louis og kiggede på os. "MIG!" råbte Niall og sprang op af sofaen.

Det var som om mit hoved eksploderede. "Ikke så højt" sagde jeg og tog mig til panden. "Der er vidst nogen der har tømmermænd" sagde Louis fra køkkenet og smilte.

"Jeg hørte at Harry fik dig til at danse igår?" sagde Louis og smilte. Jeg kunne mærke mine kinder blive røde. Jeg kunne ikke huske at jeg dansede men hvis jeg gjorde var det ikke kønt.

"HVAD? Sophie danse?" sagde Niall overrasket, "jeg har kun set Sophie danse 2 gange og den ene gang var med mig da var 7 år gammel" sagde Niall og smilte til mig. "Er det virkelig rigtig at du fik hende ud at danse?" spurgte Niall og kiggede over på Harry. Det gjorde vi faktisk alle sammen.

Han var tros alt den eneste der så mig danse. Eller ihvertfald kan huske det.

"Øhm... ja, hun dansede skam" sagde han med et skævt smil. "Hvordan har din ankel det egentlig?" spurgte han og kiggede ned på min ankel.

"Hvordan ved du at min ankel gør ondt?" spurgte jeg og kunne se Harry som begyndte grine. "Hvad?!" "Sophie hvad er det sidste du kan huske?" Harry kiggede på mig og kunne næsten ikke lade være med at grine.

"Øhm... da du spurgte om shots" sagde jeg og kunne høre drengene fnise. "Øhm... du dansede men du faldt og slog din ankel" sagde Harry og kiggede mig i øjnene. "Såååå, hvordan har din ankel det?" jeg kunne mærke at han lagde sine hænder på min ankel. "øhm, den gør ondt men der er vidst intet brækket" sagde jeg og kunne høre de andre drenge begynde at grine.

"Er du virkelig så dårlig til at danse?" fik Louis frem mellem grinene. "Prøv du at danse fuld i 10 cm høje stilleter!" sagde jeg og så blev der stille. Alle var stille undtagen Harry som ikke kunne lade være med at grine.

"Hvad griner du af?!" halv råbte jeg og smilte til Harry. "Jeg så bare faldet for mig igen" sagde han og smilte.

"Ja ja, og fuck dig!" sagde jeg og stillede mig op og humpede ud af stuen hvor drengene flækkede af grin.

 

***

Harry's synsvinkel

Tænk at hun ikke kunne huske mere end det af igår. Jeg ved ikke hvad jeg havde troet hun kunne huske. Men jeg ved hvad jeg havde håbet hun havde husket.

Igår var mig og Sophie så tætte på at kysse.

Det var sikkert bare alkoholen. 

Det måtte være

Sophie kunne jo alligevel ikke huske det så det var vel også ligemeget.

Vi sad i stuen og så vidst en julefilm. Kan ikke lige huske hvilken. 

Min hukommelse er vidst ikke så god. Ja jeg kan jo heller ikke huske hvad jeg har mareridt om. Men i nat havde jeg ikke noget mareridt for første gang i en måned. Om det var pga. alkoholen eller Sophie ved jeg ikke.

Jeg kiggede faktisk næsten ikke på filmen, jeg sad og kiggede på Sophie. Hun havde fået noget tøj på. hun havde et par grå bukser, en grå T-shirt, en sort cardigan, et par ballerinaer, et gråt tørklæde på. Og jeg ved ikke hvorfor men hun havde et par solbriller siddende i kavalergangen. 

OUTFIT:


 

"Hey når vi må også hellere tage ud og købe ind" sagde Louis og rejste sig op fra sofaen. De andre drenge rejste sig også op og det gjorde jeg også. Den eneste der ikke rejste sig var Sophie. 

"Skal du ikke med" spurgte jeg og kiggede ned på hende. "Nej tror jeg bliver hjemme, min hovedpine" "du mener dine tømmermænd" afbrød Louis og drengene begyndte at grine.

"Ja ja mine tømmermænd, skrid så med jer" halv råbte hun og smed en pude efter os.

Vi gik ud i entreen og tog overtøj på. Liam og Zayn var allerede gået ud og stod nu og kastede med sne mod vinduet vedsiden af døren.

Vi gik allesammen ud og ind i bilen. "Hey drenge jeg tror jeg bliver hjemme, jeg har egentlig også lidt ondt i hoved, 5 shots er ikke det bedste at drikke efter 5 drinks" sagde jeg og åbnede døren til bilen.

"Okay, så kan i to pleje hinanden" sagde Zayn og de begyndte at grine. altså alle undtagen Niall som sad og kiggede på mig med et uroligt blik. 

Hvad var han urolig over.

Jeg skulle nok få det bedre

Sophie skulle også nok få det bedre

Jeg gik ud af bilen og lukkede døren. Jeg vinkede farvel til drengene og gik ind af døren.

I virkeligheden havde jeg det slet ikke dårligt jeg havde bare lyst til at tilbringe noget tid alene med Sophie.

Jeg lukkede døren stille da jeg hørte noget musik. Jeg tog mit tøj af og gik tættere på stuen, hvor jeg kunne høre en guitar. 

Jeg kendte udmærket sangen. Jeg gik tættere på stuen og stillede mg op af væggen og så Sophie sidde i sofaen og spille på Nialls guitar.

 

"Oooooh her eyes, her eyes

Make the stars look like they're not shining

Her hair, her hair

Falls perfectly without her trying"

 

Jeg lukkede mine øjne og hørte ekstra godt efter.

 

"When i see your face

There's not a thing that I would change

Cause you're amazing

Just the way you are

And when you

The whole world stops and stares for awhile

Cause girl you're amazing

Just the way areeeee"

 

Jeg gik tættere på og pludselig stoppede hun med at spille. "Jeg troede i gik?" jeg fik et chok. Havde hun hørt mig. "Hørte du mig ikke?" sagde hun og vendte sig om og så mig. Et smil bredte sig på hendes læber og begyndte at fnise og kigge ned.

"Hvorfor er det at det dig der hele tiden der kommer til at høre mig synge?" sagde hun og vendte sig om.

"Jeg vidste ikke at du både kan synge og spille guitar" sagde jeg og gik over til sofaen og satte mig i stolen ved siden af sofaen så vi så hinanden i øjnene.

"Niall har lært mig det" sagde hun og strøg sine fingre ned at stengene så det lød en lyd fra guitaren.

"Selvfølgelig har han det" sagde jeg og smilte, "bare spil videre" sagde jeg og så hendes smil forsvinde.

"Jeg synger ikke alene foran dig" sagde hun og kiggede på mig som om jeg var sindsyg. "Så syng med mig". Jeg kiggede på hende og så direkte ind i hendes brune øjne. Jeg beundrede det dem. Det var de smukkeste brune jeg nogensinde havde set på en pige.

"Spil så starter jeg" sagde jeg og hun begyndte at spille.

 

"Her lips, her lips

I could kiss them all day if she'd let me

Her laugh, her laugh

She hates, but i think it's so sexy

She soooo beautiful

And I tell her every day"

 

Hun begyndte at synge med, og hendes lyse stemme gjorde sangen meget smukkere. Vi kiggede hinanden i øjnene og vi lod ikke vores blikke slippe hinanden-.

Hun stoppede med at synge men jeg blev ved.

 

"So don't even bother asking 

If you look okay

You know I sayyyyy"

 

Hun begyndte at smile og jeg kunne ikke lade være med at smile tilbage. Hun spillede videre og nu var det bare mig der sang.

 

"When i see your face

There's not a thing that I would change

Cause you're amazing

Just the way you are

And when you

The whole world stops and stares for awhile

Cause girl you're amazing

Just the way areeeee"

 

***

Da vi havde sunget færdig besluttede vi os for at se en film og jeg lavede nogle popcorn og vi satte os i sofaen og valgte ikke at se en gyser da Sophie gerne ville sove i aften, så vi valgte Dear John.

Vi sad i sofaen, faktisk ret tæt jeg havde min arm omkring hende og hendes hoved lå på min skulder. Det var rigtig hyggeligt .

Vi sad og koncentrere os om filmen så da Sophie's mobil ringede fik vi begge et kæmpe chok. Hun lænede sig frem til bordet og tog sin mobil i hånden. Hendes ansigt ændrede sig fra at være glad til at være urolig. Hun rejste sig fra sofaen og gik ud i entreen.

Jeg kunne ikke høre hvad hun talte om eller hvem hun talte med men jeg kunne forstå på hendes måde at tale på at hun ikke var glad.

"Er alting okay?" spurgte jeg og rejste mig op, "ja alting er helt fint jeg er nød til at gå jeg kommer hjem senere" jeg kunne høre uroen i hendes stemme og før jeg nåede ud i entreen til hende lukkede døren.

 

***

Der gik ikke så lang tid før drengene kom hjem og de havde købt rigtig meget ind. Jeg fortalte at Sophie var gået og at hun kom tilbage senere. Jeg fortalte også at hun var blevet urolig og at hun brasede ud af døren, men det lod ikke til at de var så bekymret.

De gik straks igang med at lave mad og da jeg er den bedste kok af os hjalp jeg selvfølgelig til, men jeg kunne ikke lade være med at tænke på Sophie og det lade Niall mærke til.

"Hey, hun er okay, jeg kender hende hun kommer hjem igen, hun har gjort det før, hun ringer hvis hun har brug for hjælp" sagde han og smilte. 

 

Da vi havde vi spist satte vi ned og så en film (Sophie var stadig ikke kommet hjem). Vi valgte en gyser men jeg kunne ikke koncentrere mig om den da jeg ikke vidste hvor Sophie var.

Da vi havde set 2 film gik Louis,Zayn og Liam i seng så det var mig og Niall der var tilbage. Niall satte en film mere på da han ikke så så træt ud. Han satte sig ned vedsiden af mig i sofaen og kiggede på mig.

"Hallo er der nogen hjemme" sagde han og viftede sin hånd foran mine øjne. Jeg tog fat i hans hånd så han stoppede og kiggede på ham. "Ja" sagde jeg og smilte til ham.

"Prøv at hør, hun har skrevet til mig at hun er okay" sagde Niall og lagde fjernbetjeningen på bordet. "Hvad?" sagde jeg og blev pludselig interesseret. "Her" sagde han og viste mig en besked.

Hey Niall <3 kommer nok først hjem i nat, undskyld jeg gik mens i var væk men der er noget jeg skal ordne før jeg kommer tilbage :D  

"Hvornår skrev hun det?" spurgte jeg, "for en time siden" sagde han og kiggede undrende på mig. "Er der noget mellem dig og Sophie?" spurgte han og blev alvorlig.

"Nej selvfølgelig er der ikke det, du sagde at hun var forbudt område, og det respektere jeg" sagde jeg og håbede jeg så troværdig ud, for sandenheden var at jeg vidste ikke selv om der var noget mellem mig og Sophie.

Ville jeg egentlig gerne havde at der var noget mellem os?

Sophie er en sød pige

Rigtig sød

Rigtig rigtig sød

Men det er ligemeget for jeg har lovet Niall ammen med de andre drenge at nu når vi skulle møde Sophie måtte vi ikke få følelser for hende.

 

***

 

Da filmen var klokken cirka 3 så Niall gik i seng og jeg ville lige havde et glas vand.

Jeg kiggede over på bordet og så at Niall havde glemt hans mobil hernede. Han plejer altid at tage sin mobil med i seng. 

Jeg skulle lige til at gå op med den da den ringede. Det var Sophie.

Jeg ved godt at man ikke skal snage i andres sagder men det var Sophie der ringede så måtte det vel være vigtigt.

Jeg trykkede på grøn og lagde den op til mit øre.

"NIALL! du er nød til at komme og hente mig... det regner og Lily græder og" jeg kunne høre uroen i hendes stemme så før hun nåede at tale videre afbrød jeg hende.

"Hey slow down, det er Harry", hun stoppede med og snakke. "Harry?" man kunne høre hun havde grædt eller græd.

"Ja det er mig hvad er det sket" sagde jeg og glemte helt at jeg talte i Niall's telefon. "hvorfor snakker du i Niall's telefon?" sagde hun og snøftede.

"Han glemte sin telefon i stuen, hvad er det galt?" jeg prøvede at finde ud af hvorfor hun græd.

"Tror du at du kan komme og hente mig?" jeg kunne høre en barnestemme i baggrunden, "ja selvfølgelig hvor er du?" spurgte jeg og ledte efter noget at skrive på. 

"Jeg er på togstationen Niall ved hvor det er" sagde hun og jeg tror jeg hørte et hulk. "Okay, jeg kommer og henter dig nu, okay?" "Tak Harry" sagde hun g lagde på.

Jeg løb og til Nialls værelse og jeg vidste godt at man aldrig skal vække Niall men jeg vidste jo ikke hvor togstationen var. 

Jeg bankede på og åbnede døren. Jeg kiggede hen på sengen hvor Niall lå og sov. Jeg gik over til hans seng og begyndte at ruske i ham.

"Niall, Niiiall" sagde jeg og det næste jeg ved er at jeg får en pude i hovedet. "HVAD!" sagde han og kiggede på mig. "Sophie ringede på din mobil og hun har brug for a vi kommer og henter hende, da du ikke kan køre bil tænker jeg at jeg tager med" sagde jeg og rejste mig. Niall rejste sig op og tog hurtig en t-shirt og et par joggingbukser på. Vi gik stille ned af trappen så vi ikke vækkede nogen andre.'

Vi tog vores overtøj på og gik ud i bilen. Jeg var ikke meget for at køre om natten eller når det sneer. Men jeg vidste at der var noget galt med Sophie så jeg var nød til det.

Niall havde faktisk ikke sagt noget på vejen derhen. Han så egentlig også sur ud. Om han vidste hvad der var sket eller om det var mig der havde vækket ham vidste jeg ikke.

"Niall ved du hvad der er galt?" jeg kunne ikke lade være med at spørge. "Ja det gør jeg" sagde han, jeg kunne høre at hans knække og han kiggede ned i sit skød.

"Det er nok bedst at Sophie fortæller det" sagde han og kiggede på mig, hans øjne ar røde og man kunne se at han prøvede at lade være med at græde.

"Hvis hun altså vil" sagde han og kiggede ud af vinduet. Hvad kunne det være?

Da vi endelig noget til togstationen, kunne jeg se en pige der sad på en bænk med en lille pige i armene.

Jeg kørte ind til siden og og slukkede for bilen. Niall gik ud af bilen og satte sig vedsiden af Sophie. Hendes makeup var tværet ud og hendes øjne var sprængte. Hun kiggede op på mig og smilte så godt hun nu kunne. 

"Tak Harry" sagde hun og rejste sig op med Lily i hænderne. Niall åbnede døren og Sophie lagde Lily ind og gik over på den anden side af bilen og steg ind.

Jeg satte mig ind i bilen og startede bilen. Jeg kiggede i bakspejlet og så Sophie sidde bagved med Lily's hoved i sit skød. Hun sad og nussede hendes hår. Hun kiggede ikke op, hun kiggede kun ned på Lily.

Jeg startede bilen og kørte væk fra stationen. Der var ikke nogen der sagde noget på vej, men jeg kunne høre Sophie hviske synge:

"Twinkle, twinkle, little star
How I wonder what you are.
Up above the world so high
Like a diamond in the sky
Twinkle, twinkle, little star
How I wonder what you are!"

 

***

Da vi endelig kom hjem tog Niall Lily forsigtigt op armene og bar hende ind. "Niall bare bær hende op i min seng" hviskede Sophie til Niall for ikke at vække Lily.

Mig og Sophie gik ind og tog vores overtøj af. Sophie sagde ikke noget, overhovedet. Det er vidst meget normalt at Sophie ikke snakker så meget men det her var helt klart ikke normalt.

Jeg gik op på mit værelse og tog mit tøj af, og gik over til min kommode. Jeg tog et par boxershorts på og gik ud på badeværelset for at børste tænder.

Da jeg var færdig på toilettet gik jeg ind på mit værelse og ud på gangen hvor jeg stødte ind i Sophie.

"Ej det må du undskylde" sagde hun og kiggede ned i gulvet. Hun havde sin blå natkjole på og sin pude under armen. "Hvor skal du hen?" spurgte jeg og hentydede til puden.

For første gang i samtalen kiggede hun på mig og sagde: "Jeg ligger mig ned og sove i sofaen, da min søster bruger min seng og jeg orker ikke at få ben og arme i hovedet i løbet af natten" sagde hun og kiggede ned i gulvet igen.

"Sofaen er ikke god for din ryg" sagde jeg og lagde en hånd på hendes skulder. "Nej men jeg tror den er bedre end gulvet" sagde hun og prøvede at frembringe et smil.

Det lykkes ikke.

"Hvorfor sover du ikke bare vedsiden af mig?" sagde jeg. Hun kiggede på mig med sine blå øjne, de var næsten ligeså flotte som Nialls, hvis ikke flottere.

"Harry... jeg vil ikke være til besvær" sagde hun og gik forbi mig. Jeg tog fat i hendes arm så hun stoppede og kiggede på mig. 

"Du er ikke til besvær" .

Hun smillede og jeg åbnede døren og hun gik ind. Jeg gik ind på værelset og lukkede døren. Jeg kiggede over på min seng hvor Sophie havde lagt sig til rette. Hun lå med ryggen til mig og kiggede ud af vinduet.

Jeg lagde mig over ved siden af hende og tog dynen over mig. Jeg lukkede øjnene og lagde mig til rette. 

"Godnat" hendes stemme var roligere nu og knækkede ikke mere. "Godnat" Jeg lagde mig på siden og lagde min arm rundt om hende. hendes hud brændte sig fast i min. "Før jeg fattede hvad jeg lige havde gjort og skulle lige til at tage min arm væk, rykkede hun længere ind til mig så hendes ryg lå op ad min mave.

 

Okay det var så det 6. kapitel, vil rigtig gerne høre hvad i synes om hele movellaen i helhed og hvad i synes om Sophie og Harry. <3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...