tusmørke- twilight

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 aug. 2014
  • Opdateret: 28 sep. 2014
  • Status: Igang
jeg ville skrive twilight 1 her ind.

1Likes
0Kommentarer
212Visninger
AA

2. VED FØRSTE BLIK. 1

Min mor kørte mig til lufthavnen med ruderne rullet ned. Der var femogtyve grader i Phoenix, og himlen var blå, perfekt og skyfri. Jeg havde min ynglings bluse på - ærmeløs og af hvidt blondestof. Jeg havde taget den på som en slags afsked. Min håndbagage bestod af en parka. i det nordvestlige hjørne af staten Washington ligger en lille by ved navn Forks under et næsten konstant skydække. Det regner mere i den ligegyldige by en noget andet sted i USA. Da jeg kun var få måneder gammel, flygtede min mor med mig fra byen og den triste evige halvmørke. i den by var jeg blevet tvunget til at opholde mig en måned hver sommer, til jeg blev fjorten. det år sagde jeg endelig fra. De seneste tre somre har min far, Charlie, i stedet for holdt fjorten dages ferie sammen med mig i Californien. Det var til Forks, at jeg nu landsforviste mig selv- og jeg var rædselsslagen. Jeg hadede Forks. Jeg elsker Phoenix. Jeg elsker solen og den brændende varme. Jeg elsker den livlige, meget store by. "Bella" sagde min mor - hun havde sagt det samme mindst hundrede gange - inden jeg gik op i flyet. "Du behøver ikke at gøre dette her." Min mor ligner mig, men har kort hår og smilerynker. Jeg fik et anfald af panik ved synet af hendes store, barnlige øjne. Hvordan kunne jeg overlade min kærlige, uberegnelige, tankeløse mor til sig selv? selvfølgelig havde hun nu Phil, så regningerne ville nok blive betalt, der ville være mad i køleskabet, benzin på hendes bil og en at ringe til, når hun for vild, men alligevel ... " jeg vil gerne af sted," løj jeg. Jeg havde altid været elendig til af lyve, men jeg havde sagt denne her løgn så ofte i den senere tid, at den lød næsten overbevisende. " Hils Charlie," sagde hun resigneret, "det skal jeg nok.  Vi ses snart  insisterede hun. Du kan komme hjem, hvornår du vil - jeg kommer tilbage i samme øjeblik, du har brug for mig. Men trods løftet kunne jeg se på hendes øjne, af det var et offer. Du skal ikke bekymre dig om mig. sagde jeg indtrængende. Det bliver fedt. Jeg elsker dig, mor. hun knugede mig ind til sig et øjeblik, så gik jeg om bord i flyet, og hun forsvandt. Flyveturen fra Phoenix til Seattle tager fire timer, derpå en time til med et lille fly til Port Angeles og så en times køretur tilbage til Forks. Jeg er ikke ked af at flyve. Men den time i bilen sammen med Charlie var jeg lidt bekymret for. Charlie havde faktisk taget det hele pænt. Han virkede oprigtigt glad for, at jeg for første gang ville bo hos ham noget i retning af permanent. Han havde allerede meldt mig ind på gymnasiet og ville hjælpe mig med at få en bil. Men det kunne ikke undgås at blive problematisk med Charlie. Ingen af os var, hvad man kunne kalde snakkesalig, og jeg vidste heller ikke, hvad der var at sige. jeg var klar over, han var ikke så lidt forbavset over min beslutning-ligesom min mor havde jeg aldrig  lagt skjul på min modvilje mod forks. Da jeg landede i Port Angels, regnede det. Jeg betragtede det ikke som en dårlig varsel - bare som uundgåeligt. Jeg havde allerede taget afsked med solen. Charlie ventede på mig med patruljevognen. Det regnede jeg også med. Charlie er politimester Swan for de gode mennesker i Forks. nar jeg ville købe en bil, selv om jeg ikke havde ret mange penge, var det først og fremmest, fordi jeg nægtede af blive kørt rundt i byen i en bil med røde og blå blinklys på taget. Ingenting bremser trafikken som strisser. Charlie gav mig et kejtet kram med den ene arm, da jeg kom tumlende ud af flyet.  Skønt at se dig Bells, sagde han og smilede, da han automatisk greb mig og støttede mig. Du har ikke forandret dig ret meget. Hvordan har Renée det?. Mor har det fint. Det er også skønt af se dig far. jeg måtte ikke kalde ham Charlie, når han hørte på det. Jeg havde ikke ret megen bagage. det meste af mit tøj fra Arizona var for tyndt til Washington. Min mor og jeg havde brugt vores samlede formue på at supplere min vintergarderobe, men den var stadig sparsom. Det hele kunne nemt være i vognens bagagerum. Jeg har fundet en god bil til dig, virkelig billig, forkyndte han, da vi havde spændt selerne. Hvad slags bil? Jeg blev mistænksom, fordi han sagde en god bil til dig, og ikke bare en god bil.  Okay, det er faktisk en pickup, en Chevrolet. Hvor fandt du den. Kan du huske Billy Black nede i La Push? La Push et ganske lille indianderreservat nede ved  kysten. Nej. Han tog med os ud af fiske om sommeren, uddybede Charlie.  Det forklarede, hvorfor jeg ikke kunne huske ham. Jeg er god til at fortrænge plagsommere, overflødige ting fra min hukommelse. Han sidder i kørestol nu fortsatte Charlie, da jeg ikke svarede, så han køre ikke selv mere, og han tilbød mig af sælge pickuppen billigt. Hvad årgang er den? Jeg kunne se på hans ændrende ansigtsudtryk, at det var det spørgsmål, han håbede, jeg ikke ville stille. Jo, Billy har gjort en masse ved motoren - den er faktisk kun få år gammel.

Jeg håbede ikke han troede, jeg ville give op så nemt. Hvornår købte han den? Han købte den i 1984 tror jeg. Købte han den fra ny? Okay, nej. Jeg tror den var ny i begyndelsen af tresserne - eller senest sidst i halvtredserne, indrømmede han forlegent. ch - far, jeg ved virkelig ikke noget om biler. Jeg ville ikke kunne reparere noget, hvis der gik noget i stykker, og jeg ville ikke have ¨åd til en mekaniker...... Helt ærligt, Bella, tingesten køre glimrende. De fremstiller ikke den slags mere. Tingesten, tænkte jeg ved mig selv ... det rummede muligheder - i hvert fald som kælenavn. Hvor billig er billigt?  Det var trods alt noget, jeg ikke kunne gå på akkord med. Hør engang skat, jeg har ærlig talt allerede købt den til dig. I hjemkomstgave. Charlie skævede til mig med et forhåbningsfuldt udtryk. Wau. Gratis. Det havde du ikke behøvet, far. Jeg ville selv købe mig en bil. Det gør ikke noget. Jeg ville gerne have, at du bliver glad for at være her. han så fremad, ud på vejen, da han sagde det. Charlie havde svært ved af udtrykke hans følelser. Det havde jeg arvet for ham. Jeg så derfor også ligeud, da jeg svarede. Det var vel nok pænt af dig far. Mange tak. Det er jeg rigtig glad for. Det var overflødigt at tilføje, at jeg umuligt kunne blive lykkelig i Forks. han behøvede ikke af lide, fordi jeg  gjorde  det. Og jeg følte aldrig en gratis pickup på tænderne - eller motoren. Øh, selv tak. mumlede han forlegent over mine taksigelse.

Vi vekslede et par bemærkninger om vejret, som var vådt, og det var stort set vores samtale. Vi så tavst ud ad vinduerne.

Der var selvfølgelig smukt. Det kunne jeg ikke nægte. Alting var grønt: Tæernes stammer var dækket af mos, som også hang  ned af grenene, og  jorden vrimlede med bregner. Selv lyset sivede grønligt ned gennem bladene. Det var for grønt - en fremmed planet.

Til sidst nåede vi hjem til Charlie. Han boede stadig i det lille treværelses hus, han havde købt sammen med min mor.

  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...