Remember Me.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 okt. 2014
  • Opdateret: 1 jul. 2015
  • Status: Igang
Alt gik fantastisk for Kimberly indtil hun endte i en bilulykke, og pludselig vågner op på et hospital, uden nogen idé om hvad der er sket, eller hvem hun selv er. Hvad hun hurtigt finder ud af er, at en del ting i hendes liv langt fra er en dans på roser. En enorm hemmelighed bliver afslørret og hun finder ud af noget om Harry hun aldrig havde troet.. Hvad for et væsen, var det nu lige han var? Det bliver pludselig svært at skulle fokusere på at få sin hukommelse tilbage.

71Likes
35Kommentarer
4397Visninger
AA

5. 4.

"Kim... Kim.." "Mhm.." Mumlede jeg og vendte mig om på den anden side. "Kim, vågn op.." Lød stemmen blidt ved min side. 

Jeg var udmattet. Jeg havde sovet vildt dårligt, og brugt det meste af natten på at tænke på alt det Louis fortalte mig i går. 

Jeg åbnede langsomt øjnene, og så Harry stå foran mig. "Hvad?" Mumlede jeg træt og gned mig i øjet. "Du skal til at op." "Hvorfor?.." Mumlede jeg og vendte mig om på den anden side igen. "Du har en lang dag foran dig. Der er meget vi skal nå, og der er en koncert i aften." 

Jeg slog hurtigt øjnene op, og satte mig op. "Skal i spille i aften?" Han nikkede med et smil. "Og ud fra det udtryk gætter jeg på at du gerne vil se os?" Jeg nikkede ivrigt. 

Vildt gerne. Hvor fedt kunne det ikke lige være? Måske kunne det hjælpe på hukommelsen, og hvis ikke så fik jeg da en fed oplevelse ud af det i stedet? Det kunne da være vildt fedt!

"Så har du i hvert fald en del du skal nå i dag." Grinede han. "Op med dig." Sagde han med et smil, og forlod værelset. 

 

***

"Fortæl mig lige igen, hvorfor det er at du har slæbt mig med herud?" Sukkede jeg da vi gik rundt i byen. Det var ærligtalt ikke lige det jeg havde allermest lyst til efter en nat hvor jeg næsten ikke havde sovet. "Fordi det er godt for dig at komme ud, og se byen du bor i." Sagde Harry mens han kiggede på mig med et smil. 

"Come on, det er da ikke så slemt igen." Sagde han og puffede til mig, hvorefter et suk forlod mine læber. "Jeg har bare sovet virkelig dårligt i nat." Sukkede jeg. "Du fik også en del ting af vide i går, gjorde du ikke?" Jeg nikkede langsomt. "Vildt meget.. Og jeg ville med glæde høre mere, det er bare svært at finde rundt i det, som jeg ved." 

Jeg kunne knap nok finde rundt i det, det kunne jeg virkelig ikke. Plus jeg tænkte stadig vildt meget på Harry, og hvorfor han var nød til at gå? Det gjorde det ikke bedre, hvordan Louis reagerede da jeg spurgte ind til det! Det irriterede mig virkelig meget, på en eller anden måde. Jeg ville bare gerne vide, hvad han havde gang i, men Louis sagde at Harry nok selv skulle fortælle det, når han mente at jeg var klar til det, men hvornår ville det så være? 

"Jeg forstår bare ikke, hvorfor du ikke bare viser mig min lejlighed, eller sådan noget? Den kender jeg vel bedre end jeg kender byen." Sukkede jeg derefter. Han trak på skulderene, og kiggede på mig med et smil. "Nu synes jeg du skal se byen, så kan vi se på din lejlighed på vej hjem." Jeg sukkede opgivende og rystede på hovedet. "Du giver ikke bare sådan op vel?" "Nope.. Ikke nu hvor vi allerede er herude." Sagde han mens han rystede lidt på hovedet. Endnu et suk forlod mine læber. 

Puddelhund.. Virkelig. Dumme puddelhund, som bare skulle tage at lade mig blive derhjemme, hvis det var det jeg ville, selvom det egentligt ikke var mit hjem, og jeg burde være mere end taknemmelig over at han lod mig bo hos ham, nu når jeg ikke anede noget om noget som helst længere. 

Okay alt i alt, han burde lade mig gøre som jeg ville. Tror jeg. 

Ligemeget. 

"Kimberly?" Lød en stemme pludselig bag mig, hvilket fik mig til at vende mig forvirret rundt. 

Desværre anede jeg bare ikke hvem jeg kiggede efter, fordi jeg sjovt nok overhovedet ikke kunne genkende stemmen. 

"Kom her Kim, vi skal videre." Sagde Harry og tog ved min arm for at trække mig med, jeg kiggede op på ham, og så at han stirrede direkte frem, jeg vendte blikket i hans retning, og så en der kiggede direkte på mig.

Spørgsmålet var så bare lige.. Hvem var han? "Hvem er det?" Spurgte jeg lavt, og kiggede op på Harry. Han vendte blikket mod mig og rystede på hovedet. "Du skal ikke bekymre dig om ham." Sagde han og sendte mig et smil. "Bare kom med." Sagde han hvorefter han hurtigt fik mig drejet rundt, og trukket med sig. 

Jeg vendte blikket bag ud og kiggede på drengen, som stirrede koldt lige ved siden af mig, så jeg skyder på at han stirrede på Harry. Men... Hvem i al verden var det? 

Hvorfor var der endnu en ting, som Harry ikke ville fortælle mig? Var det ikke meningen at han skulle lære mig alt om mit liv? Urgh... 

Mit blik blev liggende på ham, indtil vi var kommet for langt væk og jeg ikke længere kunne se ham. 

Nøj hvor ville jeg ønske at Harry rent faktisk ville fortælle mig hvem det var. 

***

Eh ja.. Mit net på min computer er gået fuldstændig hjkhkshjshdjfsd, og virker kun ét sted i vores hus, og i skolen... Og jeg aner virkelig ikke hvorfor, men sådan er det bare. Så jeg beklager virkelig at der er gået så lang tid før det her kapitel kom, men jeg har bare ikke haft noget net, og jeg har haft super travlt her det sidste stykke tid. 

 

Men omg fangirl lige over at One Direction kommer til Danmark igen! Jaja, vi har vidst det i en uge. Ahah. Jeg prøver selv på at få billetter, enten i morgen eller på Lørdag, og held og lykke til alle jer der vil prøve, og fedt for jer som allerede har fået! (: 

Vil også lige fangirle over at denne her allerede er kommet op på 71 favoritlister.. Det er jo helt sindsygt? Måske ender jeg med en ny rekord angående favoritlister på denne her. ;) 

Ja, det blev en rimelig lang besked det her, men det er jo også længe siden. 

Fortsat god uge og alt det der, og held og lykke med billetterne! :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...