Remember Me.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 okt. 2014
  • Opdateret: 1 jul. 2015
  • Status: Igang
Alt gik fantastisk for Kimberly indtil hun endte i en bilulykke, og pludselig vågner op på et hospital, uden nogen idé om hvad der er sket, eller hvem hun selv er. Hvad hun hurtigt finder ud af er, at en del ting i hendes liv langt fra er en dans på roser. En enorm hemmelighed bliver afslørret og hun finder ud af noget om Harry hun aldrig havde troet.. Hvad for et væsen, var det nu lige han var? Det bliver pludselig svært at skulle fokusere på at få sin hukommelse tilbage.

71Likes
35Kommentarer
4399Visninger
AA

4. 3.

Drengene tog afsted, og Harry smuttede også til det der fuldmåne halløjsa han skulle til. Jeg fattede stadig ikke helt hvad det var? 

Så nu var det bare Louis og jeg, i Harrys hus. 

Jeg var virkelig træt og det eneste jeg virkelig havde lyst til var at sove, men på den anden side, kunne Louis fortælle mig de ting han vidste om mig, hvordan han hørte til i mit liv. 

Og måske ville han forklare noget at det med Harrys fuldmåne ritual? Eller hvad i al verden det nu lige handlede om? 

Det var altså også bare liiiidt mærkeligt. Bare lidt. Eh.. 

Men alene med Louis sad jeg her, og.. Gloede. 

"Louis." Afbrød jeg stilheden. Han kiggede hen på mig med et spørgende udtryk. "Vil du ikke fortælle mig noget om.. Mig? Hvordan vi havde det med hinanden? Hvordan du passer ind i mit liv?" Det lød virkelig mærkeligt, og det virkede lidt underligt at spørge om, men jeg vidste det jo ikke længere! Desuden grinede Louis også bare lidt af mig, hvorefter han nikkede. 

"Vi mødte hinanden gennem Harry.. Hans første tanke var at vi passede vildt godt sammen men.. Så snart vi havde mødt hinanden, kunne selv Harry se at vi ikke ville være et godt par. I mange år, har du tit været hos Harry et par dage, eller bare en, fordi du havde problemer i hjemmet.. Så før du kunne flytte hjemmefra, tilbød Harry altid at du kunne komme over til ham, det har så også ført ud i at nogle gange hvis jeg kom over var du her allerede. Men det gjorde mig aldrig noget. Vores forhold var godt, vi snakkede godt sammen." 

Jeg kiggede interesseret på ham mens han fortalte det hele. Jeg blev næsten helt.. Fascineret? Hvilket var underligt for altså... Det var jo mit liv han sad og snakkede om. 

Men jeg kunne ikke lade vær med at tænke lidt på det første han sagde. Havde Harry virkelig tænkt på Louis og jeg som et par til at starte med? 

"Hvad med de andre drenge?" Spurgte jeg så. "Jo altså.. Du var jo så meget her, og så meget sammen med Harry at du ikke rigtigt kunne undgå at møde os andre. Du blev hurtigt en del af flokken. Du kom faktisk også rigtigt godt ud af det med vores kærester. Eleanor, Sophia og Perrie. Men.. Vores tour startede og vi så ikke meget til dig, fordi du ikke kunne komme med, fordi du i starten havde skole, men det sidste års tid har du haft arbejde.." Sagde han så. Jeg nikkede langsomt. 

Jeg havde et arbejde? "Hvad arbejde jeg som?" "Du havde et arbejde på Starbucks. Du var på vej derover, da du kom ud for ulykken." 

Jeg kiggede lidt ned i gulvet, hvorefter jeg kiggede op på ham igen. "Hvordan fandt i ud af at der var sket noget?" 

"Harrys mor, Anne havde altid været som en anden mor for dig, og hun fik det af vide at dine forældre, hvor hun fortalte det til Harry, som sagde det videre til os. Det var en dag hvor vi havde fri, så Harry skyndte sig at tage et fly, så han kunne se til dig. Du var i koma i 3 måneder, og hver gang han havde mulighed for det så.. Kom han og besøgte dig." 

Jeg nikkede langsomt. "Og vi var altid, bare venner? Der lå aldrig mere i det?" Han rystede langsomt på hovedet. "Der var en periode hvor Harry følte noget for dig, men han skubbede det væk før det blev til noget stærkere, fordi du havde en kæreste." Jeg vendte blikket mod jorden. "Andrew.." Mumlede jeg lavt. 

"Hvordan vidste du det?" Spurgte Louis hurtigt, hvilket fik mig til at kigge på ham hurtigt, hvorefter jeg rystede på hovedet. "Jeg vidste det ikke.." Sagde jeg så. 

Så Andrew var altså min kæreste før i tiden? "Andrew var en kæreste du havde i 2 år. Du slog op med ham, da du fandt ud af at han havde været utro, hvorefter han indså hvad han havde mistet, og han opsøgte dig igen og igen. Harry gik imod ham for at få ham til at holde sig væk, men det hjalp ikke." "Når du siger 'Gik imod ham' hvad mener du så helt præcis?"

"En aften var Andrew kommet hjem til din lejlighed. Han ville ikke forlade lejligheden, så du fik ringet til Harry. Han var heldigvis hjemme, så han var hos dig på kort tid. Andrew slog ham.. Han fik et blåt øje.. Men Harry var ligeglad. Han havde aldrig kunnet lide Andrew, og du mistede det sidste du havde for ham." 

Jeg nikkede langsomt. "Men han lader mig stadig ikke være?" Han rystede langsomt på hovedet. "Jeg får hele tiden beskeder fra ham men jeg... Jeg anede jo ikke at vi havde den fortid.." Sukkede jeg og kiggede væk fra ham. "Hvordan kan det være at du ved så meget om det hele?" Han sendte mig et blidt smil. "Fordi jeg kender Harry næsten ligeså godt som du gjorde.. Han fortalte mig alting. Alt om hans følelser for dig, som han ignorerede før det var forsent.. Hvor meget han bare ikke kunne udstå Andrew, hvad der skete den aften Andrew slog ham.. Alting." 

Jeg nikkede langsomt. Jeg havde fået så meget information at jeg næsten ikke kunne finde hoved og hale i det, men på samme tid ville jeg gerne vide mere! 

Det hele var bare forvirrende... Altså hvis jeg kunne huske så vidste jeg måske endda hvad Harrys fuldmåne ritual noget gik- vent lige lidt.. Hvis Louis ved alt om Harry?.. 

"Hvad er det for noget fuldmåne hejs som Harry har gang i?" Det var som om at et stik at panik gik igennem ham, for et kort øjeblik. Men få sekunder efter forsvandt det igen. 

"Ikke noget du er klar til at vide noget om." Sagde han uden at kigge på mig. "Hvordan kan det være slemt? Jeg var jo bare nysgerrig for det virkede såda-" "Kim!" Afbrød han mig og kiggede på mig. "Det er ikke noget du skal vide noget om endnu. Når Harry mener du er klar til at vide det igen, så fortæller han det selv." Sagde han og vendte blikket væk fra mig. 

Åh hvor slemt kunne det lige være? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...