Remember Me.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 okt. 2014
  • Opdateret: 1 jul. 2015
  • Status: Igang
Alt gik fantastisk for Kimberly indtil hun endte i en bilulykke, og pludselig vågner op på et hospital, uden nogen idé om hvad der er sket, eller hvem hun selv er. Hvad hun hurtigt finder ud af er, at en del ting i hendes liv langt fra er en dans på roser. En enorm hemmelighed bliver afslørret og hun finder ud af noget om Harry hun aldrig havde troet.. Hvad for et væsen, var det nu lige han var? Det bliver pludselig svært at skulle fokusere på at få sin hukommelse tilbage.

71Likes
35Kommentarer
4404Visninger
AA

2. 1.

3 Måneder senere.

"- Du skulle næsten helt have set det. Det var vildt sjovt. Men ja.. Det var den sidste koncert i det næste stykke tid, og nu har vi et par uger fri, hvilket er skønt. Det har virkelig været svært ikke at kunne kigge forbi til dig."  Lød en stemme som var umulig at afgøre hvor langt væk den var. 

"Jeg savner dig sådan... Det føles så tomt når du ikke svarer... Lægerne siger det ikke er til at finde ud af.. Der kunne gå år, dage, uger, måneder før du vågner men.. Det føles bare allerede som om der er gået år." Lød stemmen igen. 

Denne gang tættere på. Men jeg var stadig ret i tvivl om hvor langt væk den var. Det var en lidt mørk og hæs stemme. Den lød bekendt, men på samme måde så forfærdelig fremmed. 

Jeg følte mig helt tung. Det føltes som om at jeg havde sovet rigtigt tungt, og hele min krop var udmattet. Jeg prøvede at bevæge på mig, men det var nærmest som om jeg havde glemt hvordan man gjorde. Jeg blev liggende stille. Kunne mærke hele min krop, men den var umulig at rykke på. 

Der gik få sekunder og pludselig mærkede jeg noget mod min hånd. Noget varmt.. Levende. Det førte en varme fra min hånd, op af min arm og hele vejen rundt i min krop.. Få sekunder efter blev jeg blændet af lys, da mine øjne langsomt åbnede sig, jeg blinkede et par gange, da alt var helt utydeligt, men efter et par blink blev alting klart. 

"Kim!" Lød stemmen fra tidligere pludselig utroligt højt ved min side. Forskrækket kiggede jeg til siden, og så en brun håret dreng sidde, og se chokeret på mig. "Du er vågen!" Sagde han derefter. Jeg kiggede forvirret på ham. 

Hvem i al verden er det? 

"Jeg henter lige en læge!" Sagde han hurtigt og helt begejstret. Lynhurtigt havde han rejst sig op og var løbet ud af lokalet før jeg kunne nå at sige mere. 

Jeg tog mig derfor tid til at betragte lokalet jeg lå i. Det var meget hvidt. Som i virkelig meget. Jeg lod blikket køre ned af mig selv. Jeg sad i en hvid skjorte/kjole ting, i en seng. Ved siden af sengen var der er en stol som drengen fra tidligere havde siddet på. 

Døren gik pludselig op igen, og drengen plus en anden mand kom ind i lokalet.

"Kimberly!" Sagde manden og sendte mig et smil. Jeg kiggede lidt forvirret på ham. "Kimberly?" Mumlede jeg lavt.

Jeg kiggede lidt fra manden til drengen. Manden vendte sig mod drengen. "Kan du vente udenfor?" Drengen nikkede og forlod lokalet. 

Jeg lod mit blik lande på manden igen. "Hvor er jeg?" Spurgte jeg forvirret. 

Mig hoved var sort. Jeg havde ærligtalt ingen idé om hvor eller hvem jeg var. Hvem den dreng der sad og snakkede med mig var. Mit hoved var bare et stort sort hul.

Han kiggede lidt på mig, hvorefter han tog fat i en mappe, og bladrede nogle papire igennem. Han trak en stol hen som han satte sig på og kiggede lidt på mig. "Hvad ved du? Hvad husker du?" Jeg kiggede lidt på ham. "Intet." Han nikkede langsomt. 

Jeg kiggede lidt rundt i rummet. 

Det var virkelig underligt det her... Jeg fattede virkelig ikke noget, jeg.. Jeg var forvirret. Hvad var der sket? Hvorfor var jeg her, og hvorfor kunne jeg ikke huske noget som helst? 

"Du kom ud for en bilulykke for 3 måneder siden..." Sagde manden med hovedet begravet i nogle papire. "Du har ligget i koma siden.. Med hul i hovedet, og et brækket håndled.. Harry - drengen fra før - har været her så tit han kunne, og har snakket til dig, for at se om det kunne få dig til at vågne." Sagde han og kiggede op på mig med et lille smil. "Dit navn er Kimberly Green." Sagde han så. 

Mit hoved var virkelig rodet rundt nu. Vildt mange informationer på en gang jeg var.. Overvældet. "Du skal blive her et par dage, gerne en uge." Sagde han og kiggede på mig med et lille smil. "Jeg kontakter dine forældre så de ved at du er vågnet." Sagde han med et smil, hvorefter han rejste sig igen. 

Han gik ud af rummet og efterlod mig alene. Jeg stirrede ud i luften og rystede på hovedet.

Jeg havde mistet min hukommelse? Hvor længe? Hvorfor? Ville den komme tilbage? Hvad? 

Der gik ikke lang tid før døren igen blev åbnet, og Harry kom ind. Han sendte mig et forsigtigt smil. Han kom hen til mig og satte sig på stolen ved siden af mig igen. "Hey.." Mumlede han. "Kan du slet ikke huske noget som helst?" Jeg rystede langsomt på hovedet. 

"Heller ikke hvem jeg er?" Spurgte han nervøst og forsigtigt. Som om han ikke ville spørge.. Som om han var bange for svaret. Jeg rystede langsomt på hovedet. "Kun at du hedder Harry.." Sagde jeg så. Han nikkede langsomt og sendte mig et smil. 

Han rejste sig op. Han gik lidt rundt, hvorefter han stoppede og kiggede på mig med et smil. "Jeg Harry. Jeg har været din bedste ven siden vi var helt små. Jeg støtter dig i alt og omvendt. Jeg har ikke haft særligt meget tid til dig de sidste 4 år, eftersom jeg er i et verdens berømt boyband, jeg-" "Stop!" Udbrød jeg hurtigt. 

"For meget information." Sukkede jeg og lænede mig helt tilbage. 

Havde han virkelig regnet med at han bare kunne fortælle mig alt om mit liv, bare lige sådan? Jeg rystede langsomt på hovedet. Han grinede lavt. "Undskyld.." Sagde han så med et smil. 

Han satte sig på stolen ved siden af mig igen. "Men du skal vide dette.. Dit forhold til dine forældre har aldrig været godt.. Så jeg synes at du skal bo hos mig til du får hukommelsen tilbage.. Jeg kan hjælpe dig." Tilbød han. 

Jeg kiggede lidt på ham hvorefter jeg rystede på hovedet. "Jeg aner jo ikke hvem du er!" Han grinede lavt.

"Det finder du ud af."   

***

Første kapitel! :D 

Taaaaak for de 18 favoritlister! :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...